SF færdig med forsvarsforlig

Borgfreden om Forsvaret bliver nu brudt. Ikke alene har regeringen ekskluderet SF og De Konservative fra forsvarsforliget på grund af de to forligspartiers kritik af købet af 27 kampfly (SF vil købe færre, De Konservative flere).

SF gør det allerede nu klart, at partiet ikke vender tilbage til forligskredsen, når der næste år skal forhandles et nyt forsvarsforlig. Og De Konservative kræver højere forsvarsudgifter som en forudsætning for at stemme for det næste forsvarsforlig.

»SF kommer ikke med i det næste forsvarsforlig, for det ville jo forudsætte, at vi sagde ja til flyene, som bliver indgangsbilletten til at komme med i forhandlingerne« siger SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, og fortsætter:

»Næste gang ville man også blive bundet til missilforsvaret, hvilket SF også er imod, så det ville under alle omstændigheder have været svært for os at gå med i det næste forsvarsforlig. Og så tror jeg også, at der bliver et enormt pres for at tilføre flere penge til Forsvaret. Så det er helt usandsynligt, at SF går med i det næste forsvarsforlig«.

Binder sig med åbne øjne

Når SF afviser købet af 21 F-35-kampfly – og yderligere seks når der er sikkerhed for, at prisen holder – skyldes det, at partiet hverken tror på det udenrigspolitiske rationale bag dette, eller at budgettet kan holde. Den samlede pris for de i alt 27 fly er budgetteret til 56,4 milliarder kroner. Penge som – i første omgang – skal findes inden for forsvarets nuværende budget.

Holger K. Nielsen mener imidlertid, at 21 kampfly vil være nok til at varetage en mindre ambitiøs – eller militaristisk – udenrigspolitik end den nuværende.

»Man binder sig med åbne øjne til en udenrigspolitik, som er en videreførelse af den militaristiske udenrigspolitik, som har kørt siden Irak-krigen, og som vi mener må tages op til ny overvejelse, når man ser resultaterne af denne. Og så er det økonomisk set uansvarligt. Man binder jo materielkontoen frem til og med 2027. Det vil sige, at der i princippet ikke kan købes noget nyt i den periode, hvis noget går i stykker, eller der kommer nye ting eller opgaver. Der er i det hele taget indlagt nogle forudsætninger, som ikke er realistiske. Så du vil havne i en situation, hvor du enten er nødt til at tilføre flere penge til Forsvaret eller at du må skære voldsomt ned andre steder. Begge udfald er uacceptable,« siger Holger K. Nielsen.

Da SF i 2009 valgte for første gang at gå med i et forlig om Forsvaret, skete det da også på en tidspunkt, hvor folkesocialisterne, under den daværende partiformand Villy Søvndal, gjorde alt for at blive såkaldt regeringsduelig. SF (og en rød regering) skulle ikke kunne kritiseres – eller vælges fra – som »uansvarlig« alene med henvisning til, at folkesocialisterne ikke ville tage ansvar (samme år stemte SF for en vedtagelse om, at NATO-medlemskabet var grundlaget for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, selv om principprogrammet talte om, at forsvarsalliancen skulle afvikles).

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) kaldte det ved den lejlighed »meget vigtigt«, at der er den bredest mulige politiske opbakning til de danske soldater, som sætter deres liv på spil ude i verden.

Lige så historisk det var, at SF i 2009 valgte at gå med i forsvarsforliget, lige så historiske er det, at De Konservative nu for første gang står uden for forliget. Årsag: De Konservative mener, at der bør købes 43 kampfly, hvis Danmark – som hævdet – stadig skal kunne løse de samme opgaver som i dag.

»Vi har en nedre grænse for, hvad vi kan udsætte det danske forsvar for, og den grænse har vi nået,« siger De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov og fortsætter: »Jeg håber meget, at vi igen kan komme med i forsvarsforliget, men det afhænger af, om vi kan få forøget forsvarsbudgettet. Det vil være vores betingelse. Men jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange penge der skal til, for det vil afhænge af analyser af, hvad der er behov for – og hvad man kan få for pengene«.

Ud over SF og De Konservative står også Enhedslisten og Alternativet uden for forsvarsforliget, og sidstnævnte partier kritiserer også flykøbet.

»Kampflykøbet er en katastrofe både udenrigspolitisk og økonomisk,« lyder det fra Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, mens Alternativets freds- og forsvarsordfører, René Gade, mener, at »der er desværre en stålsat tro på, at man kan bombe sig til fremskridt«.

»Vi er i Alternativet ikke modstandere af kampfly som sådan, men vi ønsker en langt mere nuanceret tilgang til vores engagement ude i verden. Historien viser, at den militante aktivisme ikke har fungeret, men i stedet har den bidraget til at destabilisere en hel region, hvilket også har haft sikkerhedspolitiske konsekvenser herhjemme,« siger René Gade.

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) vil »indgangsbilletten« til de kommende forsvarsforhandlinger være den netop indgåede aftale om købet af kampflyene, fordi denne påvirker så mange dele af forsvaret, at aftalen ikke kan udskilles fra resten.

Det seneste forsvarsforlig er fra 2012 og blev indgået af den daværende SRSF-regering samt Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.