Svartider for aktindsigter indgår ikke i offentlige chefers resultatløn

»Resultatløn bør benyttes aktivt – som et ledelsesredskab til at understøtte og anerkende gode præstationer.«

Sådan forklarer Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet på sin hjemmeside betydningen af at belønne en særlig indsats. Resultatløn kan kort og godt sammenlignes med gammeldags karakterpenge: Flotte resultater udløser lidt ekstra lommepenge. Men når det kommer til spørgsmålet om de lange svartider i sager om aktindsigt, så er resultatløn ikke et instrument, der bliver brugt.

For uanset hvilket af regeringens 17 ministerier Information har spurgt, så er svaret et nej på det enkle spørgsmål: »Indgår spørgsmålet om svartider i forbindelse med behandlingen af sager om aktindsigt i departementschefens kontrakt eller i kontrakterne for øvrige direktører eller chefer?«

Baggrunden for spørgsmålet er de undersøgelser af ministeriernes svartider, som Information tidligere har offentliggjort. Senest i januar, hvor en stikprøveundersøgelse af 435 aktindsigter viste, at den gennemsnitlige svartid for departementerne var længere end 28 arbejdsdage.

Det er mere end fire gange så lang tid som den frist på syv arbejdsdage, som er offentlighedslovens hovedfrist.

Nej, sagde eksempelvis Justitsministeriet, hvis departement ifølge stikprøveundersøgelsen havde en gennemsnitlig svartid på flere end 52 arbejdsdage. Og nej lød det ligeledes fra Beskæftigelsesministeriet, hvor departementet i gennemsnit havde været flere end 22 arbejdsdage om at svare. Heller ikke de øvrige 15 ministerier kunne svare andet end nej.

Sløve danske embedsmænd?

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, har for nylig i et notat om sammenligning mellem offentlighedslovgivningen i Norge og Danmark foreslået forskellige tiltag, der kunne forkorte de danske svartider, som i sammenligning med de norske er under al kritik: I Norge besvares tre ud af fire aktindsigter således inden for en frist på tre arbejdsdage.

Et af Oluf Jørgensens forslag til nye tiltag er netop resultatløn, som kunne få cheferne i den offentlige forvaltning til at have større fokus på svartiderne.

– Hvorfor kunne det være en god idé?

»Det er en af de muligheder, som man har for at få en mere effektiv behandling af aktindsigt. Informations undersøgelser af svartiderne i Danmark og min egen sammenligning med Norge viser, at behandlingen af aktindsigter går ekstraordinært langsommeligt i Danmark,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Og forklaringen er vel at mærke ikke, at danske embedsmænd er dårligere end deres norske kolleger, eller at de sidder i månedsvis og behandler en sag. Eller at den danske offentlighedslov er vanskeligere end den norske. Forklaringen er, at sager om aktindsigt i Danmark er placeret langt nede i bunken af arbejdsopgaver, fordi de ikke prioriteres.«

Læs også: 'Umiddelbart lyder det ikke som en tosset idé'

Men som Informations rundspørge viser, er offentlighedslovens svartider ikke et tema, som indgår i resultatlønskontrakterne eller i mål- og resultatplaner for nogen offentlige chefer. Det ser Oluf Jørgensen som en bekræftelse på, at offentlighed er lavt prioriteret i den danske embedsmandskultur.

»Resultatlønskontrakter afspejler, hvad man giver høj prioritet i de enkelte ministerier og styrelser. Informations rundspørge viser entydigt, at det at svare hurtigt og i overensstemmelse med offentlighedslovens krav ikke er noget, der har været en prioritet,« siger Oluf Jørgensen.

Man kunne godt, hvis …

To styrelser under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i direktørernes mål- og resultatplaner noget, der minder om et mål for besvarelse af aktindsigter, fremgår det af en aktindsigt i Inger Støjbergs (V) ministerium.

Når lønnen til direktørerne for henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal fastlægges, indgår en lang række temaer således med forskellig vægtning. Ét af temaerne er, at styrelserne »besvarer alle folketingsspørgsmål inden for tidsfristen«, og at »styrelsen besvarer alle henvendelser fra departementet vedr. aktindsigt inden for den udmeldte tidsfrist«. Disse to temaer tæller dog sammenlagt kun for fem procent.

»Det illustrerer på den ene side, at man naturligvis kan sætte krav til sagsbehandlingstiden ind i kontrakterne, men det eneste sted i centraladministrationen, hvor det er sket, er det meget spinkelt og kun med en vægtning på fem procent. Og så er det endda kun i forbindelse med den frist for besvarelse, som departementet har udmeldt og altså ikke offentlighedslovens tidsfrister,« siger Oluf Jørgensen.