Læsetid: 3 min.

Svartider for aktindsigter indgår ikke i offentlige chefers resultatløn

Ville svarene på aktindsigter komme hurtigere, hvis offentlige chefers løn var afhængig deraf? Det har offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen foreslået, men et rundspørge viser, at overholdelse af offentlighedslovens tidsfrister ikke indgår i en eneste resultatlønskontrakt for departementschefer eller styrelseschefer
Den nye offentlighedslov udløste både underskriftsindsamlinger og demonstrationer foran Christiansborg. Loven har ikke ført til hurtigere svartider, og derfor foreslås det nu, at offentlige chefer belønnes, hvis de leverer rettidige svar på aktindsigter. Arkiv

Marcus Trappaud Bjørn

13. juni 2016

»Resultatløn bør benyttes aktivt – som et ledelsesredskab til at understøtte og anerkende gode præstationer.«

Sådan forklarer Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet på sin hjemmeside betydningen af at belønne en særlig indsats. Resultatløn kan kort og godt sammenlignes med gammeldags karakterpenge: Flotte resultater udløser lidt ekstra lommepenge. Men når det kommer til spørgsmålet om de lange svartider i sager om aktindsigt, så er resultatløn ikke et instrument, der bliver brugt.

For uanset hvilket af regeringens 17 ministerier Information har spurgt, så er svaret et nej på det enkle spørgsmål: »Indgår spørgsmålet om svartider i forbindelse med behandlingen af sager om aktindsigt i departementschefens kontrakt eller i kontrakterne for øvrige direktører eller chefer?«

Baggrunden for spørgsmålet er de undersøgelser af ministeriernes svartider, som Information tidligere har offentliggjort. Senest i januar, hvor en stikprøveundersøgelse af 435 aktindsigter viste, at den gennemsnitlige svartid for departementerne var længere end 28 arbejdsdage.

Det er mere end fire gange så lang tid som den frist på syv arbejdsdage, som er offentlighedslovens hovedfrist.

Nej, sagde eksempelvis Justitsministeriet, hvis departement ifølge stikprøveundersøgelsen havde en gennemsnitlig svartid på flere end 52 arbejdsdage. Og nej lød det ligeledes fra Beskæftigelsesministeriet, hvor departementet i gennemsnit havde været flere end 22 arbejdsdage om at svare. Heller ikke de øvrige 15 ministerier kunne svare andet end nej.

Sløve danske embedsmænd?

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, har for nylig i et notat om sammenligning mellem offentlighedslovgivningen i Norge og Danmark foreslået forskellige tiltag, der kunne forkorte de danske svartider, som i sammenligning med de norske er under al kritik: I Norge besvares tre ud af fire aktindsigter således inden for en frist på tre arbejdsdage.

Et af Oluf Jørgensens forslag til nye tiltag er netop resultatløn, som kunne få cheferne i den offentlige forvaltning til at have større fokus på svartiderne.

Hvorfor kunne det være en god idé?

»Det er en af de muligheder, som man har for at få en mere effektiv behandling af aktindsigt. Informations undersøgelser af svartiderne i Danmark og min egen sammenligning med Norge viser, at behandlingen af aktindsigter går ekstraordinært langsommeligt i Danmark,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Og forklaringen er vel at mærke ikke, at danske embedsmænd er dårligere end deres norske kolleger, eller at de sidder i månedsvis og behandler en sag. Eller at den danske offentlighedslov er vanskeligere end den norske. Forklaringen er, at sager om aktindsigt i Danmark er placeret langt nede i bunken af arbejdsopgaver, fordi de ikke prioriteres.«

Læs også: 'Umiddelbart lyder det ikke som en tosset idé'

Men som Informations rundspørge viser, er offentlighedslovens svartider ikke et tema, som indgår i resultatlønskontrakterne eller i mål- og resultatplaner for nogen offentlige chefer. Det ser Oluf Jørgensen som en bekræftelse på, at offentlighed er lavt prioriteret i den danske embedsmandskultur.

»Resultatlønskontrakter afspejler, hvad man giver høj prioritet i de enkelte ministerier og styrelser. Informations rundspørge viser entydigt, at det at svare hurtigt og i overensstemmelse med offentlighedslovens krav ikke er noget, der har været en prioritet,« siger Oluf Jørgensen.

Man kunne godt, hvis …

To styrelser under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i direktørernes mål- og resultatplaner noget, der minder om et mål for besvarelse af aktindsigter, fremgår det af en aktindsigt i Inger Støjbergs (V) ministerium.

Når lønnen til direktørerne for henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal fastlægges, indgår en lang række temaer således med forskellig vægtning. Ét af temaerne er, at styrelserne »besvarer alle folketingsspørgsmål inden for tidsfristen«, og at »styrelsen besvarer alle henvendelser fra departementet vedr. aktindsigt inden for den udmeldte tidsfrist«. Disse to temaer tæller dog sammenlagt kun for fem procent.

»Det illustrerer på den ene side, at man naturligvis kan sætte krav til sagsbehandlingstiden ind i kontrakterne, men det eneste sted i centraladministrationen, hvor det er sket, er det meget spinkelt og kun med en vægtning på fem procent. Og så er det endda kun i forbindelse med den frist for besvarelse, som departementet har udmeldt og altså ikke offentlighedslovens tidsfrister,« siger Oluf Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Vil det ikke styrke motivationen til gode resultater i afdelingen, hvis alle de berørte medarbejder fik del i "karakterpengene"?
I mine øjne skaber det et dårligt arbejdsmiljø når det kun er chefen, der belønnes for medarbejdernes arbejdsindsats. Cheften bliver vel aflønnet for at kunne lede og give arbejdsglæde - eller er det noget jeg har misforstået?

Torben Bruhn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Resultatløn har fanden skabt. Jeg husker en arbejdsleder, jeg havde, der fortalte at han fik bonus, hvis jeg og kollegerne havde en højere "fremmødeprocent". Eller på dansk: Færre sygedage. Bemærk, han var ikke læge, i så fald kunne det jo have givet mening!!! Det handlede derimod om, at han efter bedste evne skulle overtale os til at møde på arbejde, i stedet for at blive hjemme, når vi var syge.

Men undersøgelsen er interessant og leder frem til flere spørgsmål:

Hvorledes prioriteres egentlig statsforvaltningens indsats: Hvad skal der til, for at en leders resultatløn bonger ud med mere end fem procent? Hvad skal man fx prioritere som direktør i SKAT?

Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Resultatløn?? Det er jo sygt!! Gør dog det omvendte i stedet! De mennesker er ansat til en ganske hæderlig løn i forvejen. At overholde svartiderne er en del af deres job. Kan de ikke overholde den, så træk en vis procent-del af lønnen.

Peter Knap, Torben Bruhn Andersen, Bjørn Ringgaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg tænkte præcis det samme, Tue Romanow (10:09). Der er da noget perverst i at folk skal have løntillæg for at passe deres arbejde, som de i forvejen får en udmærket løn for.
Men desværre er holdningen nok, at det med at tage penge fra folk som en sanktion kun virker på kontanthjælpsmodtagere og tilsvarende tredjerangs borgere, ikke på DJØF'erne i offentlige chefstillinger.

Peter Knap, Steffen Gliese, Ziya Emre Ari, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hvorledes prioriteres egentlig statsforvaltningens indsats: Hvad skal der til, for at en leders resultatløn bonger ud med mere end fem procent?"

Mit gæt er, at man belønnes for loyalitet overfor nærmeste leder og derover - viljen til at udføre mål og indgreb, uanset hvor tåbelige de er. Og viljen til at tage skraldet, når "the shit hits the fan".

Loyalitet - den vigtigste egenskab hos en topembedsmand. Og det, som de tre chefer i SKAT forbryder sig imod, når de kræver åbne høringer. De får nok en ekstra hård straf for at være illoyale ikke uduelige!

Niels Duus Nielsen

Ja, Anne-Marie Krogsbøll, det er gode gæt, men jeg vil faktisk gerne VIDE noget om emnet, så mit spørgsmål var mere stilet til Ulrik Dahlin, der har en vis evne til at grave den slags oplysninger frem.

Men tak for svaret alligevel.

:-)

Steffen Gliese

Rent faktisk er det også en anden undergravende struktur, der er på færde, nemlig afskaffelsen af anciennitet som grundlag for forfremmelse til fordel for åremålsansættelse af udefrakommende, der nødvendigvis må være ubekendt med den herskende kultur i organisationen.