Når kræftsyge patienter opsøger Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling (ICAK) på Nørre Boulevard i Aarhus, står mange ofte lidt betuttede og ved ikke rigtigt, hvordan de skal få det sagt. Men lidt efter lidt kommer det frem: Er det rigtigt, at cannabis kan hjælpe mod kræft? Og hvor kan man i givet fald få det fra?
»De fleste er ældre mennesker, og de kommer ikke bare ind ad døren og spørger, hvor de kan få noget olie med det euforiserende stof i cannabis, THC. Mange af dem har i forvejen rodet lidt rundt ude på nettet, hvor der er meget snak fra patienter og pårørende om, at cannabis kan slå kræftceller ihjel,« siger Berit Wheler, der er leder af informationscentret, som økonomisk drives af Region Midtjylland.
Her kan kræftsyge møde op og få en samtale om alle de problemer, som deres sygdom forårsager. Selv er Berit Wheler tidligere sygeplejerske på kræftafdelingen for børn på Odense Universitetshospital.
I den senere tid har langt de fleste, der har kontaktet centret, været interesseret i cannabis. Ifølge Berit Wheler er det tre ud af fire, der ringer for at få et råd, der ønsker at høre noget om cannabis. Af besøgstallene på hjemmesiden fra f.eks. januar kan hun også konstatere, at 2.190 ud af i alt 3.261 besøgende ville læse om cannabis.
Egen læge kan skrive recept
Hvor informationscentret og Berit Wheler tidligere var lidt i vildrede med, hvad de kunne sige til patienter, der gerne ville have cannabis, er det ikke længere det samme problem.
»Nu kan jeg fortælle patienterne, at de kan gå til deres egen læge og forsøge at få vedkommende til at udskrive en recept på såkaldt magistrelt fremstillet cannabisolie, hvis de f.eks. lider af manglende appetit som følge af kemobehandling,« siger Berit Wheler.
Information har tidligere beskrevet, hvordan Glostrup Apotek som det første i Danmark fremstiller såvel kapsler som olie af bl.a. aktivstoffet THC udvundet af naturlig cannabis på bestilling af læger. Denne form for fremstilling af medicin kaldes for magistrel.
Frank Bøgh Madsen fra Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at det er korrekt, at enhver praktiserende læge kan udskrive en recept på de magistrelt fremstillede cannabisprodukter.
Men »det er op til en læge at tage ansvaret for ordinationen«, som det hedder i Lægemiddelstyrelsens notat fra december 2015 om medicinsk cannabis.
Læs også: Overlæge efterlyser bedre cannabis-medicin
73-årige Hanne fra Midtjylland er blandt de patienter, som Berit Wheler har fortalt om muligheden for at få ens egen læge til at udskrive en recept på magistrelt fremstillet cannabis. Hun har i 12 år haft brystkræft, som siden er metastaseret til knoglerne og kraniet. Hun mangler appetit og venter nu på at få afklaret, om hendes sygdom har bredt sig endnu mere den seneste tid.
»Jeg er i en situation, hvor jeg ikke kender det fulde billede af min sygdomssituation, men hvis den viser sig at være mere alvorlig, end jeg nu antager, så vil jeg overveje det,« siger Hanne til Information.
Ifølge Berit Wheler tror mange af dem, der henvender sig, at centret kan tilbyde dem helbredelse for deres sygdom.
»Det kan vi desværre ikke garantere, men vi kan hjælpe folk med at finde ind til det, de gerne selv vil, om det så er cannabis eller en anden form for alternativ behandling, de søger. Det har været ambitionen fra begyndelsen i 2000, da patienternes brugerråd fik det daværende amt til at oprette ICAK,« fortæller hun og tilføjer, at »læger ofte bliver lidt fjerne og får et vogtende blik, når patienter spørger, om de kan gøre noget selv, hvis de har fået konstateret kræft. Som regel får de det svar, at de skal gå hjem og leve, som de plejer«.
Berit Wheler understreger, at Informationscentret ikke er et alternativ, men derimod et supplement til de eksisterende kræftbehandlinger:
»Vi går ind for, at folk får kræftbehandling som f.eks. immunterapi, strålebehandling og kemokure, og det er vigtigt, at der er behandlinger. Men mange mennesker har også et behov for at få lov til at gøre noget selv, og vores erfaring er, at bare dét at gøre noget selv medfører, at du lever længere.«
Ifølge Kræftens Bekæmpelse forskes der fortsat i cannabissens virkninger i forhold til kræft:
»Cannabis kan i et vist omfang lindre smerter og virke kvalmestillende under kemoterapi, men det er ikke videnskabeligt bevist, at cannabis kan bruges til at behandle kræft,« fremgår det af hjemmesiden. Men den syntetisk fremstillede cannabionid JWH-133 synes at have visse potentialer:
»I laboratorieforsøg på kræftceller har stoffet JWH-133 vist en vis effekt på brystkræftceller, modermærkekræft og ikke mindst på såkaldte gliomceller, der er ondartede bindevævsceller i hjernen,« oplyses det på hjemmesiden.
Cannabis giver appetit igen
Mange af patienterne bliver ifølge Berit Wheler overraskede over at høre, at deres egen læge har mulighed for at udskrive recept med f.eks. cannabisolie mod manglende appetit. Selv undrer hun sig over, at der kun er få læger, der kender til muligheden.
»Måske er lægerne lidt bange for at stå frem og tage ansvaret. En anden forklaring kan være, at der ikke længere er mange apoteker, der fremstiller magistrelt, og at lægerne ikke bliver undervist i denne mulighed, som var meget mere almindelig for et par generationer siden. Muligheden for en sådan magistrel fremstilling popper derfor ikke op i lægernes hjerner, når en kræftpatient ikke har appetit og ikke har kræfter til at tåle den næste kemokur, selv om mange læger kender til muligheden for at få fremstillet opiumsdråber mod voldsom diarré magistrelt,« siger hun.
Ifølge Berit Wheler er der indikationer på, at cannabis kan modvirke appetitløshed og kvalme i forbindelse med kemokure.
»Ofte mister kræftpatienter appetitten, og de kemokure, som læger giver mod kræft, bevirker, at patienter bliver afkræftede og brækker sig i stride strømme. Men det er ikke altid, at de medikamenter, som er markedsførte, virker, men det kan være temmelig skæbnesvangert for en kræftpatient at miste appetitten og tabe i vægt. For nogle betyder det, at de dør, for andre, at de er for afkræftede til at få den næste kemokur.«
På informationscentret møder hun adskillige patienter, som er bange for at tale med deres læge om cannabis.
»Der er mange ældre mennesker, som er flove over det, men hvorfor skal de i stedet for deres egen læge henvende sig til et illegalt marked? Det ærgrer mig, når de endog kan søge om at få tilskud som kræftpatient,« som Berit Wheler siger.
