Læsetid: 5 min.

Udlandsdanskere får sværere ved at få ægtefællen med hjem til fædrelandet

Inger Støjberg retter ind efter dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og fjerner den såkaldte 26-årsregel, som har gjort det nemmere for udlandsdanskere at få en ægtefælle til landet
29. juni 2016

Udlandsdanskere får sværere ved at vende hjem med en udenlandsk ægtefælle. Efter at Danmark i slutningen af maj tabte en sag om familiesammenføringsreglerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fjerner integrationsminister Inger Støjberg (V) nemlig 26-årsreglen.

Reglen fritager personer, der har haft dansk statsborgerskab i mere end 26 år, fra tilknytningskravet i familiesammenføringssager.

Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at dette diskriminerer statsborgere, der har opnået statsborgerskabet sent i livet, og Inger Støjberg er, efter at have nærlæst dommen, nu kommet frem til, at der skal »ses bort fra 26-årsreglen«.

»Dette indebærer, at der i alle verserende sager, herunder sager, hvor den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 26 år eller længere, kun meddeles ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land,« skriver integrationsministeren til Folketingets integrationsudvalg.

Ægtefællesammenføring

For at kunne få sin ægtefælle til Danmark er der en række krav, som normalt skal være opfyldt. Der er både nogle fælles krav til begge ægtefæller og nogle specifikke krav til hver af de to ægtefæller. Kravene til begge ægtefæller er:

Begge ægtefæller skal være mindst 24 år.

Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav. Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn, og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år.

Ægtefællen i Danmark og ansøgeren (ægtefællen i udlandet) skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund.

Den daværende 28-årsregel blev indført i 2004, fordi det havde vist sig, at det strammede tilknytningskrav i 2002 om, at ægtefællers samlede tilknytning til Danmark skal være større end til deres hjemland, netop ramte udlandsdanskere, der ønskede at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Eller som Dansk Folkepartis daværende integrationsordfører, Peter Skaarup, udtrykte det, var det »uheldigt, at loven ramte nogle mennesker, som det ikke var tiltænkt at ramme«.

Efterfølgende blev de 28 år sænket til de nuværende 26 i forbindelse med regeringsskiftet i 2011, og i dag forventer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, at integrationsministeren vil forsøge at finde en løsning på problemet med udlandsdanskerne.

Jens Elo Rytter henviser til, at Inger Støjberg nok ændrer praksis men endnu mangler at fremlægge et ændringsforslag til udlændingeloven, som fjerner den omtalte regel i § 9, stk. 7.

»Da man indførte 28-årsreglen skyldtes det, at der var en masse udlandsdanskere, som kom i klemme. Så mon ikke man sidder i Integrationsministeriet og river sig selv i håret for at finde en løsning, så man kan undgå at diskriminere men samtidig stadig komme disse udlandsdanskere til undsætning. På den måde er det paradoksalt, at retstilstanden bliver ved med at være lige så dårlig for Ousmane Biao, som klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – men nu kommer den så foreløbig også til at gælde for alle og altså også udlandsdanskere,« siger Jens Elo Rytter.

Sagen om 28-årsreglen har kørt siden 2003, hvor Ousmane Biao, der oprindeligt er fra Togo, fik afslag på familiesammenføring med sin ghanesiske kone.

Først var sagen igennem det danske retssystem, hvor både Østre Landsret og Højesteret frifandt den danske stat for krænkelser af menneskerettighederne. Også Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kom i første omgang frem til, at reglen ikke var et brud med Ousmane Biaos menneskerettigheder.

Både Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen var imidlertid i tvivl, og begge afgjorde sagen med fire stemmer mod tre. Sagen blev derfor henvist til Menneskerettighedsdomstolens storkammer, som har sat et endeligt punktum ved sagen ved at dømme 28-årsreglen for diskriminerende og dermed i strid med artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På Christiansborg er Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, tilfreds med, at integrationsministeren strammer familiesammenføringsreglerne og ser ikke nogen grund til at finde nye, og andre, undtagelsesregler for udlandsdanskere.

»Dansk Folkeparti har ikke på nuværende tidspunkt planer om at foreslå ændringer. Inden vi eventuelt måtte være indstillet på noget sådan, skal vi have en redegørelse om, hvem der har benyttet sig af først 28-års- og siden 26-årsreglen, ligesom vi skal have overblik over, hvordan en eventuel ny undtagelsesregel vil kunne se ud. Det vigtigste for Dansk Folkeparti er at fastholde tilknytningskravet, og andre hensyn må vige for dette. Derfor fastholder vi, at tilknytningskravet skal bestå uden undtagelser,« siger Martin Henriksen.

Tåbelig reaktion

Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen, opfordrer Inger Støjberg til at ændre udlændingeloven og bringe denne i overensstemmelse med den nye praksis. Før det er sket, ønsker Dan Jørgensen ikke at kommentere, om han ønsker sådanne nye, og andre, undtagelsesregler for udlandsdanskere.

»Indtil der indføres ny lovgivning, der fjerner det diskriminerende element i § 9, stk. 7, er det klart, at de danske myndigheder, der forvalter lovgivningen, skal anlægge en fortolkning af de konkrete sager, der tager højde for EMD’s (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) dom.

Den fortolkning, kan jeg forstå på ministerens orientering til udvalget, at Udlændingestyrelsen nu er underrettet om. Det er fint, men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at ministeren skal se at få bragt dansk lovgivning i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser,« skriver Dan Jørgensen i en kommentar.

Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at løsningen er at fjerne tilknytningskravet:

»Det er jo tåbeligt at reagere på en dom om diskrimination ved at gøre det endnu sværere for alle at få familiesammenføring. Rigtigt mange danskere, og særligt dem, som arbejder i udlandet, vil nu få markant sværere ved at få en mand eller kone med til Danmark. Der bliver simpelthen udspændt endnu flere snubletråde,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I en skriftlig kommentar til Information oplyser Inger Støjberg til, at hun »naturligvis« følger dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedskommission:

»Analysen betyder, at vi nu ser bort fra 26-årsreglen ved udlændingemyndighedernes behandling af de verserende sager. Dermed skal der altid stilles krav om tilknytning, medmindre der foreligger ganske særlige grunde. Det er meget vigtigt for mig, at vi beholder de stramme familiesammenføringsregler, og derfor arbejder vi nu videre med, hvordan vi fremover kan skrue reglerne sammen, så de både rammer rigtigt og retter sig efter dommen.”

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Støjberg har på ingen måde "rettet ind" efter dommen. Tværtimod har hun begået noget, der ligner et statskup, ved at give Udlændingestyrelsen besked på at træffe afgørelser, der er i direkte strid med gældende dansk lovgivning.

Sagens kerne er, at et antal naturaliserede danske statsborgere siden 2004 har været udsat for konventionsstridig racediskrimination pga. tilknytningskravet. Det retter man op på ved at give dem mulighed for at få genoptaget deres sager om familiesammenføring. Man retter ikke op på det ved at give udlændingestyrelsen besked på, at de fra nu af skal meddele afslag til udlandsdanskere, selvom disse ifølge loven har ret til at få deres ægtefælle til Danmark.

Formentlig ved Inger Støjberg udmærket godt, at Udlændingestyrelsens ulovlige afslag vil blive omgjort af Udlændingenævnet eller domstolene. Men ved at overlade det til dem at træffe beslutningen kan hun slippe for at påtage sig det politiske ansvar for, at tilknytningskravet reelt ikke har kunnet anvendes siden 2004, fordi det har været et udtryk for konventionsstridig racediskrimination.

Kim Harboe, peter fonnesbech og Gert Romme anbefalede denne kommentar