Læsetid 8 min.

Med vold skal land bygges

Volden er fremmed for de fleste af os. Nogle gange glemmer vi hvor fremmed. Sagen efter Omar El-Hussein viser, at vold i sig selv kan være både vejen og målet, ikke nødvendigvis det religiøse
Volden er fremmed for de fleste af os. Nogle gange glemmer vi hvor fremmed. Sagen efter Omar El-Hussein viser, at vold i sig selv kan være både vejen og målet, ikke nødvendigvis det religiøse
iBureauet/Mia Mottelson
18. juni 2016

Livet som bandemedlem forandrer et menneske. Helt ned til hvordan mennesket afvikler sine skridt.

IA går en rullende, overdrevent langsom gang, hans arme hænger langt ude fra kroppen, ikke ulig en gorilla. En parade for den latente brutalitet beregnet til at indgyde frygt.

Jeg er måske farvet. En far, hvis søn gik ind i organiseret kriminalitet, fortalte mig i et interview, at han forsøgte at lære at leve med sin søns rædselsfulde valg. Han ønskede at bevare kontakten til sønnen på trods af volden, afstumpetheden og egoismen. Det var sønnens liv, og han kunne ikke konstant irettesætte og belære ham uden at skubbe ham længere væk, længere ud. Faren ønskede at bygge bro, så sønnen en dag kunne gøre det rigtige og vende om. Den ene ting ved hans søn, der slog ham ud hver gang og fysisk gav ham kvalme, var dén gang, jeg ser IA gå nu.

IA har retning mod stolen i midten.

På hans fødder bærer han sorte Nike Airmax, der ser ud, som om de lige er taget ud af æsken, og i skoene hvide sokker. Han er iført baggy bukser, dobbelte T-shirts: En oversized rød T-shirt og inden under den en sort. På hovedet har han en sort kasket med en rød skygge.

Men ikke ret meget længere.

»Nu holder provokationen op!«

Retsformand Marianne Madsen, og med hende resten af dommerne i Danmark, skal næsten hver dag bede de tiltalte fra bandemiljøet tage kasketten af i retten.

Hun virker træt af det.

»Super,« siger IA, provokerende, før han tager kasketten af.

Om lidt får rettens IA’s tilståelse af et par »mindre forhold«.

»Mindre« er faktuelt korrekt i forhold til tiltalen for medvirken til terror, som alle de fire tiltalte nægter sig skyldige i, og som kan give fængsel på livstid, men alligevel er »mindre« ikke dækkende, for det retten skal se på en video om lidt:

Et voldsomt overfald på en fængselsfunktionær.

Mindretallets vold

Volden er fremmed for de fleste af os i dag. Nogle gange glemmer vi hvor fremmed.

Demokrater taler sammen om tingene og lever med alle mulige former for uenigheder. Vi brokker os over alt muligt, vi bliver rasende og frustrerede, men vi slår ikke.

Det føles pinligt at skulle nævne det, så indlysende er det, men alligevel: Navnlig slår vi ikke eller spytter efter folkevalgte, hvad enten det er tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) eller Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Vi skyder slet ikke og forstår instinktivt, at Orlando, hvor 49 liv er blevet taget, er en uhyrlighed. Vi skyder ikke tegnere eller jøder, og tværtimod, når LGBT’ere forvandler København til en fest, fejrer vi sammen med dem fremskridtene for vores minoriteter og tænker over, om vi dog ikke kan forlænge marchen helt til Hirtshals. Deres pride er vores stolthed.

Det er vi i det store hele enige om.

Vi skal passe på Danmark, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til os i en video på Facebook. ’Vi’ nikker, men kun fordi verden pludselig føles usikker, og ’vi’ må opbyde alle vores kræfter for at bevare tilliden til de andre. ’Vi’ ved godt, at det er et mindretal, der – enten af deres egen frie vilje eller fordi omstændighederne i deres liv er sådan – begår ekstremistisk vold. ’Vi’ sætter vores lid til, at ’vi’ trods alt beskyttes af politiet, samt at dem, der vælger volden, må regne med, at vi tager deres frihed.

Aner vi overhovedet, hvad vi taler om?

Sagen efter Omar El-Hussein kan være et udmærket virkelighedstjek. Den handler ikke kun om medvirken til ekstremistisk vold, den handler også om helt simpel vold. Og måske er der faktisk en vigtig forbindelse mellem de to.

IA er tiltalt for 22. juni 2015 at true to fængselsfunktionærer på livet.

»Jeg forventer livstid, hvorfor et liv fra eller til ikke vil ændre min fremtid,« skal han ifølge anklageskriftet have sagt til dem.

»Ja, det er korrekt,« siger IA i retten denne uge.

Han fortæller om baggrunden: Han var blevet flyttet fra Politigårdens fængsel til Ringsted Arrest, hvor han oplevede forholdene som ringere. Bl.a. måtte han ikke træne.

»Jeg kom med truslen. I deres øjne er jeg en terrorist. Derfor valgte jeg at spille for galleriet. Og det virkede,« tilføjer IA: »Jeg blev rykket tilbage til Politigården med det samme.«

Senere havnede IA i Nyborg Statsfængsel langt væk fra sin familie i Mjølnerparken i København. Han havde intet fjernsyn og intet skab. Han forsøgte at blive overflyttet. Forgæves.

IA siger, at fængselsfunktionærerne behandlede ham som en terrorist og nævner, at en af dem hele tiden tændte og slukkede for varmen i cellen, hvilket hver gang skabte støj og forstyrrede hans søvn.

På skærmene i retten vises en optagelse fra kamera 7 i Nyborg Statsfængsel den 21. marts 2016. Optagelsen varer ca. 30 sekunder.

IA har en brun kedeldragt på, mens han føres til sin celle af tre fængselsbetjente.

Vi kan ikke se, hvad der foregår i cellen, men vi ser en af fængselsbetjentene gå efter IA ind i cellen, mens de to andre bliver stående uden for.

Fængselsbetjenten, som gik med ind i cellen, bakker pludselig ud. Så kommer IA.

Som en naturkraft, voldsomt og hurtigt og tilsyneladende helt uden varsel, rammer han fængselsbetjenten med et flyvende spark, han driver ham op i et hjørne og tildeler ham to knytnæveslag.

Det er sådan, vold ser ud. Der bliver stille i retten.

To af de andre tiltalte smiler og nikker til IA og griner bøvet, da IA kommenterer, at 7-8 fængselsfunktionærer iler til og kaster sig oven på IA:

»De laver bunkepul.«

Helt sjovt var det dog ikke – IA følte, han var ved at blive kvalt. Men på den anden side:

»Jeg gør ikke ting for sjovt. Jeg handlede.«

Historien er ikke slut endnu: To dage senere truede han igen en fængselsfunktionær:

»Vi ses om seks måneder. Jeg tager gerne 12 år mere.«

IA skal have sagt »Gud er stor« på arabisk, før han satte trumf på:

»Jeg har heller ikke noget problem med at tage 16 år. Jeg tager din kone og dine børn.«

Voldsparathed

De fire tiltalte har alle tilknytning til Mjølnerparken og har været medlemmer af det hedengangne Brothas, der nu er fusioneret ind i Black Jackets. Bag sig har de domme for vold, tyverier, våben, og i den nu afdøde Omar El-Husseins tilfælde, grov vold.

Han dyrkede indtil 2013 kickboksning.

Da Omar-El Hussein angreb Krudttønden, var han kun fjorten dage tidligere løsladt efter at have afsonet en dom for, tilsyneladende helt umotiveret, at have stukket en ung mand i et S-tog med kniv. Hans offer var nær forblødt.

I retten fortalte Omar El-Hussein, at han frygtede, at offeret ville overfalde ham, fordi han forvekslede ham med nogen, som var efter ham selv.

For at forstå voldsparatheden skal man måske huske, at de fire tiltalte for medvirken til terror har været med i Brothas på et tidspunkt, hvor gruppen har ligget i krig med andre grupperinger. I lange perioder har de, med rette, gået rundt i kvarteret og frygtet, at dødspatruljer kunne rulle ind og gøre det af med dem.

IA lod tidligere i sin forklaring forstå, at da han mødte Omar El-Hussein på internetcafeen og hørte om skudopgøret med politiet, var det ikke første gang, han stod over for en ven, som havde været ude og »trykke«. Kun var det første gang, at han havde oplevet et menneske så roligt. Ifølge IA virkede Omar El-Hussein nærmest »glad«.

Læs også: ’That’s why they call them dogs’

Måske fordi han lige havde overlevet skyderiet med politiet. Måske fordi martyriet og paradis ventede. Måske fordi Omar El-Hussein havde gjort det, han gjorde. Udøvet vold.

For nok er Brothas og Mjølnerparken ekstremt – men det er der mange andre grupper af organiseret kriminelle i Danmark, som også er.

De siger om hinanden: »Han er klar til at gå hele vejen.« Eller de praler på Facebook og kalder sig OG: ’Original gangsters’. Det er så banalt, at vi nogle gange glemmer det. Og det er så fremmed for alt, hvad ’vi’ har lært og gerne vil stå for: Det, som er limen og adgangsbilletten i ethvert kriminelt netværk, er vold.

Omar El-Hussein havde viljen og evnen, den ultimative vold var både midlet og målet. Drabet. At slå ihjel.

Vold kommer før terror

Det er umuligt at se bort fra, at Omar El-Hussein ikke bare udøvede vold – han gjorde det for IS, for at skade en af de af IS’ udpegede fjender, for at blive martyr for kalifatet. Der er altså ikke bare én forklaring på, hvorfor Omar El-Hussein blev terrorist. Der er flere. Men viljen til og erfaringen med vold er måske en af de vigtigste forklaringer.

Den danske terrorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier skrev 26. maj et indlæg i The Independent, hvor hun foreslår at se erfaringer med vold, ikke religiøs ideologi, som roden til den militante ekstremisme.

Hvis man skal tro Manni Crone, har politikere, sikkerhedstjenester og offentligheden lagt for stor vægt på, at religiøs læring eller ideer læst i en bog får unge mænd til at begå terror.

»Det store flertal af gerningsmænd har en kendt kriminel forhistorie og har været i fængsel. Terrorisme er en overgang fra en form for vold til en anden – fra almindelig kriminalitet til politisk kriminalitet,« skriver hun i The Independent baseret på sin forskning.

Hun lægger op til et opgør med den herskende tænkning.

»Teologi forbliver den fremherskende syndebuk for ekstremisme, men min seneste forskning viser, at erfaring med vold er en vigtigere forudsætning for terrorangreb. Dette skift i forståelsen bør forandre den måde, regeringer udvikler politik mod terror på.«

Forfatter og journalist Jakob Sheikh, som især skriver om radikalisering og militant islamisme, forfulgte samme tanke i et indlæg mandag i Politiken om massakren i Orlando:

»Fikseringen på religion skygger for udsynet, når vi skal forstå radikalisering. Orlando er endnu en påmindelse.«

Næsten alle de mennesker, som begår terror, kommer fra udsatte boligområder. Det er ikke tilfældigt ifølge Manni Crone:

»Ekstremismen tilbyder en politisk position til marginaliserede unge, som ellers ikke har nogen politisk indflydelse. Ved at engagere sig i ekstremistisk vold er de ikke dømt til at tie, men kan handle og ændre deres situation.«

Læs også: Ulven døde ensom

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
    Jette M. Abildgaard
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Jette M. Abildgaard og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mindretallets vold
Demokrater taler sammen om tingene og lever med alle mulige former for uenigheder. Vi brokker os over alt muligt, vi bliver rasende og frustrerede, men vi slår ikke.

Flertallets vold
Højrefløjen sparker til de socialt udsatte, fattige børn og udøvelse af disciplinering af deres forældre, via statsmagtens overvågning og kontrol?

Der skal to til en slåskamp!

Voldsparathed
Meget snart, er der et højrefløjsparti i folketinget, der vil bruge vold 'igen'!

'Fordomme og etniske minoriteter'
Fra link:
"I bogen Hvidt på sort illustrerede fordomme, (1994) henviser antropolog Jan Nederveen Pieterse til forskellige amerikanske undersøgelser om sammenhængen mellem fordomme og sociale konsekvenser. En større gruppe hvide børn fik i 30'erne i et sekund fremvist et lysbillede. De blev efterfølgende spurgt om, hvad den sorte mand på billede foretog sig. Svaret kom prompte; han gør rent! Billedet bestod imidlertid udelukkende af en gruppe hvide mænd, og ingen af dem gjorde rent!

Socialpsykolog Kenneth B. Clark foretog i 1930'erne en undersøgelse blandt sorte børn, der legede med en sort og en hvid dukke. De blev spurgt om, hvilken af de to dukker de foretrak; den hvide eller den sorte? Også denne gang kom svaret prompte; den hvide! Undersøgelsen blev gentaget i 1989 med det samme nedslående resultat. Undersøgelsen viser, at børnenes selvværd som værende sorte havde taget så stor skade, at de mere eller mindre tog afstand fra deres kulturelle identitet."

Link: http://leksikon.org/print.php?n=3576

30-01-2007
Link: http://youtu.be/MqSFqnUFOns

PS. Måtte demokrati og retsstat blive indført i Danmark tak!

Kirsten Lindemark, Jette M. Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Grunden til at IA får lov til at spille smart med kasket, gangsteruniform etc. er vel at man forventer at han vil sige mere i retten på den måde - end hvis han decideret underkues US-style?

Brugerbillede for Tue Juncker-Løndal
Tue Juncker-Løndal

Morten Frich vil her forsøge at bilde os ind at volden er noget fjernt og fremmed og noget dette allestedsnærværende "vi" ikke ønsker. Han glemmer at "vores" samfund i højere og højere grad udøver vold, både mod de borgere, der konstituerer det, men så sandelig også (hvad måske vigtigere er for Omars tilfælde) mod mennesker tusindvis af kilometer væk, med fly og bomber til millioner, i krige vi aldrig skulle have været involveret i. Han glemmer at denne bastard af et progressivt, humanistisk land nu har som sin grundvold at udøve vold i verden, udøve vold mod sin egen befolkning (som Omar) og udøve vold mod de mennesker, der måtte flygte fra selvsamme verdensomspændende vold. Terroristerne er og bliver ikke andre end dem, der myrder løs i profitmageriets og demokraturets tjeneste, med den så højt besungne friheds sværd, der halshugger alle, der ikke vil indfinde sig under den nye orden. Frihed, jovist, men kun for løbet af et gevær.

Kirsten Lindemark, Carsten Mortensen, Jette M. Abildgaard, Niels Nielsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Henrik L Nielsen, Peter Jensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Det er en væsentlig artikel det her. Den viser noget om 'vores' selvforståelse. En kollektiv selvforståelse som Tue Juncker-Løndal påpeger er noget misvisende.
Det er rigtigt som skribenten påpeger at Manni Crone ganske overbevisende har argumenteret for at vold ofte har været med til at radikalisere militante terrorister når blandet med andre faktorer.
Men de tre forklaringer skribent siger var en del af Omars grund til at blive terrorist viser at han har misforstået noget. De var tre mål eller ønsker han havde for sit terroristiske virke. Volden som Crone taler om er den der medvirker til at radikalisere og gøre individer til militante terrorister. Ikke den vold de udfører som terrorister. Det er en meget væsentlig forskel i Crones artikel. Den kan læses gratis her: https://www.chathamhouse.org/sites/files/chathamhouse/publications/ia/in...

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

I forlængelse af Tue Juncker-Løndals perspektiv; den strukturelle og psykologiske vold råder i vor kapitalistiske verdensorden. I sig selv er ulige samfund med konkurrence, diskrimination og segregering som primære udviklingsdynamoer udtryk for en voldelig samfundsorganisering, hvis samtidige selviscenesættelse som fredelig og demokratisk skaber en tårnhøj dissonans, der nødvendiggør fortrængningsduelige diskurser som Morten Frichs hér.

Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Henrik L Nielsen, erik mørk thomsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Måske skulle man se på, hvordan nogle af politifolket, opføres sig overfor de "anderledes".
Når man gang på gang bliver udsat for rent chikane, nedværdig behandling, stoppe og undersøgt, fordi du ikke ligner hr og fru Danmark, så ender det med, at man vil skide på det hele.
Så vi kunne starte med, at politifolket skal bære kropkarmarar og lydudstyr, således folk ikke udvikler sig vodlig, fordi visse politi og fængselsbetjente ikke kan finde ud af, at opføre sig ordligt.

Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Måske skulle man se på, hvordan nogle af politifolket, opføres sig overfor de "anderledes".
Når man gang på gang bliver udsat for rent chikane, nedværdig behandling, stoppe og undersøgt, fordi du ikke ligner hr og fru Danmark, så ender det med, at man vil skide på det hele.
Så vi kunne starte med, at politifolket skal bære kropkarmarar og lydudstyr, således folk ikke udvikler sig vodlig, fordi visse politi og fængselsbetjente ikke kan finde ud af, at opføre sig ordligt.

Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

De frygtsomme lader "systemet" undertrykket og dræbe dem de er bange for eller ikke bryder sig om.
Det er uendeligt meget mere effektivt og systemet elsker det, for det er masser af penge i det.

Med frygt bliver nationalstater formet!
Hvem har haft størst glæde af Omar's terror-teater?
Ingen begivenheder af større betydning i denne verden er tilfældige

PS: at vores retssystem kan bringes op i det røde feldt af en kasket i retssalen fortæller med al ønskelig tydelighed hvor ude af balance det hele er

Vi lever et næsten udelukkende indirekte liv gennem symboler og ritualer som på sørgeligvis skal gøre det ud for et ægte liv af tanker og følelser.

De som hjalp og håndterede Omar gennem hans Tour de terror bør afsløres så hele sandheden kan komme frem. De drenge som nu er under anklage har kun gjort præcist det de er anklaget for, hvilket ikke har noget som helst med terror-forestillingen at gøre.

Kirsten Lindemark, Carsten Mortensen, Jette M. Abildgaard, Niels Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

At slippe sit had og vrede løs via staten og systemet mod annonyme mennesker uden ansigt, er ikke bare forkasteligt men også ynkeligt.

At tage personligt ansvar for sit had og vrede og lade det komme tiludtryk hvad end metoden er og samtidig tage ansvar for sine handlinger, hvor ubehageligt resultatet end er. Det er et liv levet, og på vej mod balance.

Der ligger mulighed for udvikling og åbenbaring bag enhver handling, hvis man tør tage ansvaret. Personvold præsenterer gerningsmanden med denne mulighed, for det er en personlig erfaring der ligger til grund.

Vold og drab via stedfortræder i form af stat og militær, rummer blot en ynkelig flugt fra ansvar og reflektion fra os borgere ....

Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

Vi hopper på den gang på gang. Journalisen tager fat på et problem, der måske omfatter 3 grader og udvider problematikken til 360 grader. Og vi hopper på, i stedet for at vurdere om artiklen er for at sælge avisen, sælge journalisten med denne overskrift: Med vold skal land bygges!!!
DE omtalte 3 grader har som regel haft en elendig social opvækst, har begået ulovligheder og bliver dermed udelukket fra samfundet og må finde deres eget samfund, med mindre pæne omgangsformer.
Man vælger middelalderformen spjældet og udelukker disse fra nogen sinde at vende tilbage til en social tilværelse i samfundet.