Nyhed
Læsetid: 4 min.

Vrede over EU-udspil om hormonstoffer

Kommissionen vil ikke have regler for hormonforstyrrende stoffer, hvis de kun er ’mistænkt’ for at give sundhedsskader
I sit udspil vil Kommissionen ikke have regler for hormonforstyrrende stoffer, hvis de kun er ’mistænkt’ for at give sundhedsskader på mennesker. Det møder kritik flere steder fra. Her er det en landmand, der sprøjter sin mark på Fyn. Sprøjtegift er et af de steder, hvorfra hormonforstyrrende stoffer kan komme.

Asbjørn Sand

Indland
16. juni 2016

Med års forsinkelse og efter en retslig reprimande fra EU-Domstolen spillede EU-Kommissionen i går ud med sit forslag til, hvordan de såkaldt hormonforstyrrende stoffer skal defineres, identificeres og på det grundlag reguleres.

Udspillet, der samlet set er på mere end 400 sider, mødes med vrede kommentarer fra bl.a. Den Grønne Gruppe og socialdemokrater i Europa-Parlamentet såvel som fra europæiske ngo’er, men også fra den kemiske industri.

De hormonforstyrrende stoffer er kemiske forbindelser, der kan findes naturligt, men også omfatter en lang række menneskeskabte stoffer, der kan optræde som bestanddele i kosmetik, plastic, maling, fødevareemballage, elektronisk udstyr, sprøjtegifte m.m.

Stofferne findes i dag mange steder i miljøet og er af vidt forskellig kemisk natur, men kendetegnet ved at ligne hormonstoffer og derfor i stand til at give skader i mennesker og dyr i form af udviklingsskader, nedsat frugtbarhed, testikelkræft m.m.

Fordi stofferne er forskellige og indgår i vidt forskellige produkter, skal de reguleres efter forskellige EU-direktiver, men indtil nu har der manglet en klar EU-enighed om, hvordan et hormonforstyrrende stof skal defineres.

Specielt for sprøjtemidler og såkaldt biocidholdige produkter – dvs. midler mod myg, musegift m.m. – har et direktiv lige siden 2009 sagt, at aktivstoffer er forbudt, hvis de er hormonforstyrrende – der har bare manglet en definition på, hvad et hormonforstyrrende stof er i lovens forstand.

Forsigtighedsprincippet

Forud for gårsdagens udspil er gået årelange kontroverser mellem den kemiske industri og miljø og -forbrugerorganisationer samt mellem forskellige forskergrupperinger om definitionsspørgsmålet.

Kategoriseringen er således afgørende for, hvilke stoffer der risikerer at blive forbudt, og dermed kan en EU-beslutning have vidtrækkende konsekvenser for både folkesundheden, samfundsøkonomien og for de kemiske virksomheders økonomi.

I sit udspil angiver EU-Kommissionen, at den vil følge definitionen på hormonforstyrrende stoffer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Der er imidlertid en fortolkningsstrid om WHO-definitionen, som går på, om et stof skal kaldes ’hormonforstyrrende’, hvis det vides at påvirke det naturlige hormonsystem, eller om der desuden skal kræves dokumentation for, at denne påvirkning giver alvorlige helbredsskader.

Læs også: EU-Parlamentet kræver regulering af hormonforstyrrende stoffer

I debatten om den kommende regulering har et forslag været at operere med flere kategorier af stoffer, så der både tales om ’stoffer der er hormonforstyrrende’ og ’stoffer der er mistænkt hormonforstyrrende’ – sidstnævnte kategori skulle repræsentere et forsigtighedsprincip og sikre, at f.eks. erfaringer med skadevirkninger i dyr kan lægges til grund for regulering og forbud, sådan som det er tilfældet i EU-reguleringen for bl.a. kræftfremkaldende stoffer.

Uden det vil mennesker skulle være forsøgsdyr for brugen af hormonforstyrrende stoffer, indtil skaden er sket, har nogle påpeget.

I sit udspil afviser Kommissionen imidlertid at bruge mere end én kategori.

»Kommissionen mener, at etablering af flere kategorier for, hvad der kan være et hormonforstyrrende stof, ikke bidrager til at definere, hvad der er et hormonforstyrrende stof, når det gælder biocider og pesticider,« skriver Kommissionen.

»En sådan kategorisering for pesticider og biocider vil ydermere svække den juridiske sikkerhed for lovgivere og interessenter, uden at der er dokumenterede fordele i form af beskyttelse af sundhed og miljø,« tilføjes det.

Protesterne

Forslaget, der nu skal behandles i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet, synes dermed at lægge op til, at hele gråzonen af hormonforstyrrende stoffer, der er mistænkt – men ikke dokumenteret – sundhedsfarlige, ender uden for den kommende regulering.

»Det er skammeligt, at Kommissionen fortsætter med at prioritere den agrokemiske industris økonomi frem for folkesundheden. Ikke alene har Kommissionen foreslået en meget restriktiv definition af, hvad der udgør et hormonforstyrrende stof. Den har oven i tilladt flere undtagelser,« siger SF’s Margrete Auken, medlem af parlamentets grønne gruppe.

Også den socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose kritiserer udspillet. Hun savner bl.a., at også andre produkter end pesticider og biocider omfattes.

»Regler for hormonforstyrrende stoffer er et område, hvor EU kunne levere betydningsfulde resultater for borgerne. I stedet har Kommissionen sat barren så lavt, at jeg har svært ved at se, hvordan vi reelt har rykket os, og hvordan vi reelt beskytter borgerne mod disse bekymrende stoffer, når tiltaget kun kommer til at gælde pesticider og biocider. Det er simpelthen dybt skuffende,« siger Christel Schaldemose.

Læs også: Nu kommer den store hormonforstyrrelse

Hos den europæiske paraplyorganisation for sundheds- og patientorganisationer, HEAL, siger leder af kemiafdelingen, Lisette van Vliet:

»Kommissionens forslag i dag vil ikke forhindre sygdomme med relation til hormonforstyrrende kemiske stoffer. Definitionskriterierne er så restriktive og bevisbyrden så høj, at vi i år fremover vil opleve sundhedsskader, før vi kan få dem fjernet.«

Kritikken lyder imidlertid også fra modsat hold. Brancheorganisationen for sprøjtemiddelproducenter, European Crop Protection Association, er således »dybt skuffet« over udspillet. Branchen vil have regler, der tager afsæt i størrelsen af den risiko, som mennesker kan blive udsat for fra bestemte stoffer: Er risikoen lille nok, bør brugen af stofferne accepteres.

Samme holdning har de europæiske landbrugsorganisationer Copa-Cocega.

»Vi vil have en risikobaseret tilgang og ikke en tilgang baseret på farlighed, som foreslået af Kommissionen,« siger organisationernes generalsekretær Pekka Pesonen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Det burde ikke være noget stort problem, EU skal naturligvis stille 'mindste krav', hvorefter nationale regler kan stille højere krav, det er naturligvis vejen frem, når det handler om forsigtighedsprincippelle spørgsmål, der kan have direkte indflydelse på folkesundheden i medlemslandene, Danmark har ikke forsikringsbaseret sundhedsvæsen, men et langt mere udviklet, skattefinansieret velfærdssamfund, der naturligt stiller større krav til sikkerhed af økonomiske årsager.

Henrik Leffers

Jeg ved, at Jørgen Steen Nielsen ved meget om miljøting, men det mest interessante i artiklen er faktisk, at selv om han ved meget om det, rammer han alligevel forkert på nøgleproblemet i debatten om hormonforstyrende stoffer! Problemet er: Hvordan definerer man et hormonforstyrende stof? Den eneste sætning i artiklen der nærmer sig en definition er: "Stofferne findes i dag mange steder i miljøet og er af vidt forskellig kemisk natur, men kendetegnet ved at ligne hormonstoffer og derfor i stand til at give skader i mennesker og dyr i form af udviklingsskader, nedsat frugtbarhed, testikelkræft m.m." Problemet er, at det er forkert! Definitionen er udvidet, så det faktisk ikke længere drejer sig om stoffer "der ligner hormonstoffer", (fordi de viste sig ikke at give skaderne), så det i dag omfatter: "Alle stoffer der på en eller anden måde påvirker hormonniveauerne i et menneske"! Den definition er umulig at forholde sig til, fordi det omfatter enormt mange stoffer, men vidt forskellige virkninger! Faktisk betyder det, at hvis man kastrerer et dyr, så laver man hormonforstyrring i dyret! Og en række ærteplanter (inkl. ærter, rødkløver, soya, osv.) indeholder meget store mængder af af "hormonlignende stoffer", så efter artiklens definition skal de vel forbydes? -Også selv om de faktisk er gode for os! -Mens en panodiltablet, der hæmmer dannelsen af de hormonproducerende celler i 2-3 mdr. gamle fostre, men ikke er hormon-lignende, faktisk indeholder mere "hormonforstyrende stof", end den samlede indtagelse gennem en hel graviditet af alle de "kendte" hormonforstyrende stoffer! -Men det aktive stof (paracetamol) er ikke med i Jørgen Steen Nielsens meget korte (og nemme) definition! Jeg ved ikke om meningen med artiklen er, at vise det er "lidt kompliceret", men jeg synes den rammer ved siden af!

For nogen tid siden var der faktisk et ganske uformel møde i Berlin, hvor uafhængige kemiske eksperter havde sat hinanden stævne for at diskutere og udarbejde en begrundet liste over hormonforstyrrende stoffer.

Mødet sluttede med en beslutning om at tilstille listen over farlige kemikalier til EU´s anvendelse, og derfor gennemgik man listen i fællesskab til sidst - kemikalie for kemikalie, for at sikre sig om, at alle disse eksperter var helt enige om det, og det var de naturligvis.

Men - kort tid efter mødte nogle af eksperterne helt uanmeldte frem for EU kommissionen for at oplyse, at de absolut ikke var enige, og at de ville have listen taget af bordet. Forundringen hos de andre eksperter var stor, indtil en engelsk journalist, der har udgivet en bog over den kemiske industri i Europa, oplyste at disse "frafaldne" eksperter faktisk havde et ganske tæt forhold til en eller flere af Europas store kemiske industrier.

Noget helt andet er, at EU faktisk har (åbenbart haft) et forsigtighedsprincip, der gjaldt et meget bredspektret område - lige fra revision af virksomheder til kemikalier og meget andet. Men EU-landenes regeringsledere har udskiftet kommissionen flere gange siden 1990-erne, og har tilsyneladende valgt, at dette sunde "princip" ikke skal gælde mere.