Læsetid: 5 min.

Nu begynder det store puslespil for Samer

Samer Alafandi og hans familie mister 7.500 kroner om måneden, når de går fra kontanthjælp til integrationsydelse. Deres budget kan kun gå op, hvis de får tildelt en række andre tilskud fra kommunen. Både han og hustruen vil gerne finde et arbejde, men de hænger ikke ligefrem på træerne
Samer Alafandi på 47 er villig til at tage stort set hvilket som helst arbejde. Bare det ikke er for hårdt for hans ryg. Han bryder sig ikke om at blive forsørget af kommunen.

Marie Hald

8. juli 2016

I Syrien var Samer Alafandi en succesfuld forretningsmand. Han drev en import-eksportvirksomhed med 18 ansatte i den pulserende handelsby Aleppo, boede med sin hustru Azab Kayali og deres tre sønner i et stort hus, ejede tre biler og havde råd til at købe dyre smykker.

I dag er huset væk ligesom store dele af resten af Aleppo, Samer Alafandis lager er for længst blevet plyndret, og bilerne og smykkerne er solgt.

Efter to år på flugt bor familien nu i en nysseligt indrettet treværelses lejlighed nær Ballerup Station. De to ældste sønner er flyttet på kollegium i Horsens, hvor de læser på professionshøjskolen, mens den yngste, Karam, på 13 år går i skole i Ballerup.

Ægteparret Samer og Azab er blandt de tusindvis af flygtninge, der med regeringens seneste stramning bliver flyttet fra kontanthjælp til den noget lavere integrationsydelse.

»Det bliver svært,« siger Samer Alafandi, da vi har taget plads omkring sofabordet.

»Men vi skal nok klare det. Det er ligesom at få et puslespil til at gå op.«

Læs også: Ngo’er: Regeringen gør familier historisk fattige

Hans familie er en af de to flygtningefamilier, som Information følger i de kommende måneder for at se, hvordan de får en hverdag til at hænge sammen på integrationsydelse. Deres økonomi er ganske rigtigt noget af et puslespil. Alting afhænger af, hvilke ydelser og bonusser de kommer til at modtage ud over integrationsydelsen. Her er et overblik:

Familiens månedlige udgifter er i dag 18.330 kroner.

Hidtil har Samer og Azab begge modtaget 14.575 kroner i kontanthjælp før skat. Det giver dem et samlet rådighedsbeløb på 20.948 kroner efter skat.

Fra 31. juli får de begge skåret deres ydelse ned til 8.411 kroner før skat, hvilket, sammen med børnepenge og støtte til transport, giver dem et samlet rådighedsbeløb på 14.703 kroner efter skat. Dertil kommer muligheden for en række andre ydelser og bonusser. Blandt andet boligstøtte, dansktillæg og friplads i den yngste søns fritidsklub.

»Vi kan godt klare os med det, vi får nu,« siger Samer Alafandi.

»Men med integrationsydelsen bliver det hårdt. Mange af de andre familier går til kommunen for at få hjælp til alt muligt. Men det kan jeg ikke lide,« siger han.

Hidtil har familien for eksempel ikke søgt om boligstøtte, selv om de er berettiget til det. Men det kan de blive nødt til fremover, hvis deres økonomi skal hænge sammen. Deres sagsbehandler i Ballerup Kommune har vurderet, at de formentlig kan få 1.800 kroner i boligstøtte om måneden.

Uanset hvad regner Samer Alafandi med, at de må spare på nogle af deres månedlige udgifter. I dag bruger familien omkring 6.000 kroner på mad om måneden. Det beløb regner han med at skære ned til 4.000 kroner.

Hidtil har familien også sparet lidt op af deres kontanthjælp til at betale for tøj og uforudsete udgifter. For eksempel fik Azab en tandlægeregning på 9.500 kroner sidste år. Kommunen bidrog med 3.000 kroner, men resten af regningen slugte hele familiens lille opsparing.

Samer Alafandi sender hver måned omkring 1.500 kroner til hver af sine to ældste sønner for at hjælpe dem med at købe bøger og betale husleje på kollegiet. Det bliver han formentlig også nødt til at spare væk.

Budget. Familien Alafandis økonomi er afhængig af, hvilke tilskud og bonusser de kan få fra kommunen ud over integrationsydelsen. Her er deres budget – med to forskellige scenarier for deres indtægter:

Praktik hos Føtex

Azab Kayali er i Horsens denne dag for at besøge parrets to ældste sønner. Information mødte hende første gang i foråret, på dagen hvor det lykkedes hende at finde en praktikplads hos en lokal frisør i Ballerup. Der har hun været i praktik siden, men frisøren vil ikke ansætte hende, forklarer Samer Alafandi.

Han har selv netop afsluttet tre måneders praktik hos en bager i Føtex, hvor han har pakket brød i poser. Nu håber han, at de vil ansætte ham fast. Måske kan han også finde et arbejde til sin hustru der, mener han.

»Min chef er rigtig sød og vil gerne hjælpe mig,« forklarer han.

Hvis han ikke bliver ansat, skal han formentlig i praktik igen til august. Men selv hvis han finder et fast arbejde, vil deres økonomi være stram. Det vil nemlig betyde, at kommunen skærer i integrationsydelsen til hans hustru Azab Kayali. Derfor håber de begge på at finde et arbejde nogenlunde samtidig. Kommunernes måde at regne på er kompliceret:

Hvis Samer Alafandi ender med at tjene mere, end han og Azab modtager tilsammen i integrationsydelse, altså 16.822 kroner før skat, mister Azab hele sin integrationsydelse.

Læs også: Abou aner ikke, hvordan han skal få råd til at forsørge sin familie

Dog giver reglerne Azab Kayali lov til at modtage 20 kroner i ydelse pr. time, Samer Alafandi er i arbejde. Hvis han finder 100 timers arbejde om måneden, vil kommunen derfor kunne supplere hans løn med op til 2.000 kroner i ydelse til hans hustru.

Samer Alafandi ved godt, at han og familien ikke er blandt dem, der har det værst. De har kun ét hjemmeboende barn og har været heldige at blive tildelt en af de billigste boliger i kommunen.

Desuden kom de til landet inden 1. september sidste år. Derfor bliver de ikke ramt af en stramning, som ellers betyder, at flygtningefamilier må vente i to år, før de kan modtage maksimal børnecheck.

»Nogle andre familier bliver nødt til at flytte,« siger Samer Alafandi.

Svært at skrive ansøgninger

Ballerup Kommune rådgiver for tiden de flygtningefamilier, der bor dyrest, til at søge om ekstraordinær boligstøtte og begynde at lede efter en billigere bolig.

Spørgsmålet er bare, hvor de boliger skal findes henne. Kommunen har i forvejen været overordentlig kreativ i jagten på boliger, der er til at betale for flygtninge.

Samer Alafandi og Azab Kayali er blandt de få flygtninge i kommunen, der studerer dansk på det højeste niveau, niveau tre. Derfor kan de forvente at få en såkaldt sprogbonus på 1.517 kroner hver, hvis de består prøven. Bonussen er skattepligtig.

De flygtninge, der læser på niveau et, har kun mulighed for at modtage bonussen hvis de selv efterfølgende betaler for at tage prøven på niveau to. Regeringen har indført bonussen som en gulerod til flygtninge, der er på integrationsydelse.

Samer er stolt af at være placeret på niveau tre. Men han føler sig hverken mere eller mindre motiveret af regeringens tiltag.

»Jeg har haft lyst til at finde et arbejde fra den dag, jeg kom til landet i april sidste år,« siger han.

Han har været i kontakt med jobcentret i Ballerup flere gange. Men de kan ikke tilbyde ret meget. Sidst han var der, kunne jobkonsulenten tilbyde ét job som avisomdeler til de 7-8 ledige, der var mødt frem.

»Det er ikke nemt,« siger Samer Alafandi.

»Jeg kender ikke nogen i Danmark, der kan hjælpe mig. Jeg kan ikke skrive ansøgninger, og jeg taler ikke så godt dansk.«

For nylig afleverede han en håndskrevet seddel til sin arbejdsgiver i Føtex, hvor han bad om at blive fastansat og forklarede, at han gerne vil være selvforsørgende. Information vender tilbage til familien i de kommende uger for at se, om det lykkes.

Serie

Familier på integrationsydelse

Regeringen har indført en lavere ydelse for arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Ydelsen vil især ramme flygtninge.

Information følger to børnefamilier fra Syrien for at se, hvordan de klarer sig på integrationsydelse.

Seneste artikler

  • Penge er ikke det første, man tænker på, når bomberne regner ned over ens familie

    13. januar 2017
    Tingene går fremad for de to syriske familier, som Information følger. De fleste voksne er kommet i praktik, og de har lært at leve på integrationsydelsen. Men det er ikke økonomi, der ligger dem mest på sinde. Det er håbet om en bedre fremtid – for dem selv og den familie, der stadig er i Syrien
  • Danmark er et godt land. Men jeg vil ikke arbejde sort ude på Nørrebro

    24. oktober 2016
    Det går langsomt fremad for de to syriske familier på integrationsydelse, som Information følger. Azab Kayali er kommet i praktik ligesom sin mand, og Abou Allou har fået hustru og børn til Danmark. Men i begge familier har fædrene svært ved at finde arbejde og taler derfor om at vende tilbage til Syrien
  • ’Vi skal bare arbejde, arbejde, arbejde’

    8. august 2016
    ’Ægteparret Samer Alafandi og Azab Kayali har modtaget integrationsydelse for første gang. De har endnu ikke fundet arbejde og skal til at spare. Samtidig er Samer Alafandi begyndt at blive frustreret over, at han ikke lærer noget dansk i sin sprogpraktik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En gammeldansk dyd – Sætte Tæring efter næring - En sag for Luksusfælden på TV3 – umiddelbar reaktion -
Det er dog en rædselsfuld situation i f.t. den, de er flygtet fra …
Er der ikke en post – ’Månedlige udgifter fremover?’ …
Er der mon et provenu fra salget af bilerne og smykkerne? …

Viggo Okholm

Jan:
Mon ikke værdierne fra den rigdom de havde, er nok ikke socialdemokrater, er forsvundet og brugt til flugt m.v.Umiddelbart synes de at kunne overleve og så heller ikke mere.

charlie white

Med socialdemokraternes aktive medvirken, ses flere og flere fattige.

Så vil du have mere elendighed i danmark stem på de borgerlige med socialdemokraterne i spidsen.

peter fonnesbech

Hvad var nu lige med det der " moderne kontantloft".

Var det noget med at de boliger som folk med de laveste indtægter bor i skulle have loftet sænket så meget at de ikke længere kan stå oprejs ,men må kravle rundt fremover ?

Er det rigtigt forstået ?

Karsten Aaen

Måske har Jan Weis ikke læst det her:

"I dag er huset væk ligesom store dele af resten af Aleppo, Samer Alafandis lager er for længst blevet plyndret, og bilerne og smykkerne er solgt."

Bilerne og smykkerne er helt sikkert blevet solgt for at finansiere flugten fra Syren til Danmark. Og det er de helt sikkert, fordi det koster en hel masse dollars at betale menneskesmuglere for at hjælpe dem med at flygte fra Syrien til Danmark over Italien og Grækenland, især når vi taler om en familie på 5 medlemmer.

Nu er det her en familie, der ikke er så hårdt ramt som andre, kan jeg forstå. Og for mig at se lyder det da fornuftigt at de to store sønner må klare sig selv uden hjælp fra familien, at de skærer madbudgettet ned til 4.000 kr. pr. måned mm.

Karsten Aaen - en sådan artikel burde være mere objektiv for at fremstå troværdig ...

Som en der er vandt til at se på regnskaber og budgetter faldt det bare i øjnene, at der ikke er stipuleret nogen 'besparelser' i budgettet, hvilket må være den første og største nødvendighed, hvis man bliver udsat for et sådant stort indgreb i den disponible indtægt, retfærdigt eller ej - blæse være med bilerne og smykkerne, det er ikke det væsentlige ...