Læsetid: 6 min.

’Det er blandt de ældre, de yderligtgående tendenser viser sig’

Konservativ Ungdoms landsformand, Andreas Weidinger, ser ikke tegn på polarisering i de nuværende politiske ungdomsorganisationer. Men han ser fløjenes styrkelse som ’vores generations største udfordring’
Det er ikke EU-politikken, der får de unge til at melde sig ind i Konservativ Ungdom. Det er de nære ting, siger KU-formand Andreas Weidinger

Det er ikke EU-politikken, der får de unge til at melde sig ind i Konservativ Ungdom. Det er de nære ting, siger KU-formand Andreas Weidinger

Jakob Dall

14. juli 2016

Det sker overalt i verden: De politiske yderfløje styrkes. Midten, derimod, svækkes. De politiske kræfter, der traditionelt har været regeringsbærende, har svært ved at holde fast på vælgerne.

Herhjemme er de historiske regeringspartier, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative og Venstre sat på folkelig skrump. For SF blev det vælgermæssigt en dyr omgang at påtage sig regerings-ansvar i SRSF-regeringen under Helle Thorning-Schmidt.

Flugten mod yderfløjene præger også andre EU-lande. Den har ført til den britiske Brexit fra EU. I Frankrig kaster den skygger over præsidentvalget næste år.

I USA har samme bevægelse båret Donald Trump frem hos Republikanerne og – på den modsatte fløj – gjort venstrefløjsdemokraten Bernie Sanders til en mere kraftfuld præsidentkandidat, end nogen havde regnet med.

For at pejle, hvad flugten mod fløjene kan komme til at betyde for fremtidens generationer, har vi denne sommer talt med ledere fra alle Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer – hele vejen fra Dansk Folkepartis Ungdom til Socialistisk Ungdomsfront, der samler Enhedslistens unge.

Blå bog: Andreas Weidinger

Landsformand for KU, 24 år. Født og opvokset på Frederiksberg.

Moderen er professionsbachelor i sundhed og ernæring; faderen er udlært smed og sidenhen opbygger af kondikæden Form & Figur.

Har gået i folkeskole på Frederik Barfods Skole på Frederiksberg, gymnasium først på Ore Idrætsgymnasium, siden Øregaard.

Bachelor i statskundskab.

Har i fem år arbejdet som iværksætter med ’Lektiekonsulenterne’, der ansætter universitetsstuderende til at hjælpe gymnasieelever.

Bor på Københavns Vesterbro med sin kæreste.

Er gået ind i politik for ’at få staten til at fylde mindre og samfundet til at fylde mere’.

Jakob Dall

Største udfordring

Den første er Andreas Weidinger, 24-årig landsformand for KU, Konservativ Ungdom.

Han rynker eftertænksomt brynene, da han får stillet spørgsmålet. Han svarer:

»Midten, der smuldrer – fløjene, der styrkes? Det tænker jeg meget over. Jeg ser det som vores generations største udfordring. Det er ikke klimaændringer; det er ikke valgdeltagelsen. Det er de yderligtgående fløje, som vi ser blomstre op lige nu.«

– Hvorfor blomstrer yderfløjene lige nu?

»De blomstrer jo ud af frustration, ikke? Det er oven på den kæmpekrise, vi har set, finanskrisen, hvor folk tabte tilliden til partierne og til systemet. Det har gjort, at der er kommet nogle alternative – sjovt nok – bevægelser, som jo så giver et helt andet bud på, hvordan samfundet skal skrues sammen – og det er både på højre- og venstrefløjen.«

– Hvorfor kan partierne ikke holde på folk?

»Det kan vi godt her i KU. Vi har de senere år haft fremgang, fra 1.000 medlemmer til 1.300. Vi ser ikke de yderligtgående blandt de ungdomspolitiske partier. Det er blandt de ældre, de yderligtgående tendenser viser sig. Det er ude ved kakkelbordene. Måske er der tale om en forsinket effekt blandt de unge. Dér ser det ud, som det altid har gjort. Ja, der har selvfølgelig været nogle liberale strømninger fra år til år. Men de store bevægelser kan ikke registreres blandt de ungdoms- politiske partier. Hos ungdomspartierne ser det ud, som det altid har gjort.«

– De går simpelthen uden om jer?

»Ja, de går uden om the establishment. Dermed bliver de også fjernet fra virkeligheden. I de ungdoms-politiske partier lærer man, hvordan politik og samfund hænger sammen. Og lærer man ikke det, bliver det hele abstrakt og fjernet fra virkeligheden.«

Forkastet virkelighed

Et sådant svar må udløse modspørgsmålet:

– Men det er vel den virkelighed, som de yderligtgående bevægelser forkaster?

»Det alternativ, som de yderligtgående præsenterer, er ikke en virkelighed, som jeg ønsker. Kamp- en står mellem dem, der vil bekæmpe ufrihed med frihed, og dem, der vil bekæmpe ufrihed med ufrihed.«

– Igennem skiftende tider er det sket, at Konservativ Ungdom er blevet hjemsøgt af højreekstreme kræfter. Oplever I det nu?

»Over de senere år har vi haft nogle, der er sprunget over til Dansk Folkeparti eller helt ud af parti- politik for at være uafhængige på højrefløjen. Vi har nu fået skilt fårene fra bukkene: Hvem elsker sit fædreland – og frihedsidealerne? Kontra dem, som glemmer frihedsidealerne.«

– Hvis ikke du kunne være blevet konservativ, hvad var du så blevet?

»Jeg kan simpelthen ikke se mig selv andre steder, ikke i en vælgerforening i Venstre eller andre steder. Jeg er bundkonservativ.«

– Du har aldrig haft anfald af andet?

»Siden ottende klasse har jeg vidst, at jeg var konservativ. Det var rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej, der fik mig til at indse det. Jeg så de autonomes bål i gaderne og på fjernsynet, at de kastede brosten efter politiet. Det gik op for mig, at lov og orden ligger mig meget nært.«

Moderpartiets krise

Det er svært at tale om ung konservativ politik uden at komme ind på moderpartiets aktuelle krise, hvor det står til tre procent vælgertilslutning i et gennemsnit af aktuelle meningsmålinger.

– Hvorfor har Det Konservative Folkeparti mistet grebet om danskerne?

KU’s landsformand svarer:

»Fordi partiet havde glemt de principper, som det bygger på. Op gennem 00’erne var partiet Venstres lille nikkedukke. Men nu har man sat en ret visionær linje – og man står fast på sine værdier. Det har vi set blandt andet ved, at Konservative Folkeparti siger nej til at skære ned på Forsvaret.«

– Har konservative en fremtid som grønt parti?

»Hvis Det Konservative Folkeparti skal markere sig på det grønne, så skal det være med naturpolitikken. Ikke nødvendigvis klimapolitikken. Hvis man vil smide en masse milliarder efter vindmøller, så stemmer man jo nok på venstrefløjen. Dér, hvor vi har en mulighed på højrefløjen, er at genoplive generationskontrakten: At vi sørger for, at vi leverer et lige så godt – eller et bedre – samfund til næste generation. Vi må aldrig stemme for ting, der gør samfundet dårligere. Og det har vi gjort i 00’erne.«

– Hvad var værst?

»Det var, at den offentlige sektor blev så meget større, uden tvivl.«

– Hvor længe er det holdbart at have et konservativt parti, der ikke har kraft til at gå i regering?

»Der er ingen udløbsdato for, hvornår vi ikke kan holde ud at være i regering. Før vi går i regering, skal folk vide, hvilken politik vi vil føre. Og folk skal kunne se, hvor meget af den politik vi får igennem.«

– Hvad er KU’s nuværende holdning til EU?

»Vi går ind for, at vi skal være medlemmer, men vi er kritiske over for samarbejdet.«

– Altså lige som Dansk Folkeparti?

»Hmm. Vi kommer fra et andet sted end DF. Vi går ind for EU, fordi vi ønsker mest mulig samhandel, og fordi vi ønsker, at de kapitalistiske lande samarbejder.«

Ingen begejstring

Men ligefrem begejstring synes der ikke at være tale om.

– Hvorfor er EU ikke et begejstringsprojekt?

»Fordi EU har bredt sig ind på alt for mange områder. EU vil bestemme en lovgivning, der ikke behøver at blive bestemt i Bruxelles. For eksempel om en polak, der arbejder i Danmark, også skal have børnepenge.«

– Skal den britiske EU-afstemning have indflydelse på Danmarks medlemskab af EU?

»Nej, Danmark skal fortsat være med i EU. Konservativ Ungdom mener dog, at danskerne skal til afstemning om medlemskabet.«

– Er skepsis over for EU med til at befordre et engagement blandt de unge?

»Det er ikke EU-politikken, der får folk til at melde sig ind i KU. Det er de nære ting. Det ser vi, når der er skolevalg. Det er et nyt valg, der finder sted hvert andet år blandt ottende- og niendeklasseeleverne landet over. Første gang var i januar 2015. Ved de valg spørger eleverne ikke efter et grønnere Danmark, eller hvordan vi standser islamiseringen. De spørger efter et bedre skolesystem eller skattetrykket. Eller om samfundet skal styres af det offentlige eller private.«

– Brænder du efter at finde en sikker opstillingskreds, der kan give dig valg til Folketinget?

Andreas Weidinger smiler:

»Hvis jeg brænder efter en partikarriere i morgen, er det nok ikke det rette parti, jeg er med i. Men når jeg har fået noget mere erhvervserfaring, og jeg har hjulpet med at rette partiet op, så …«

Læs også: Neoliberalismen har mødt sine grænser, og politikerne aner ikke, hvad de skal stille op

Serie

De unge og flugten fra ansvaret

Overalt i den demokratiske verden flygter vælgere fra partier og politik, der tidligere har været regeringsbærende.

Hvad kommer det til at betyde for fremtidens generationer, at fløjene bliver stærkere og midten svagere?

Det drøfter Informations David Rehling i denne sommerserie med lederne af Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer.

Seneste artikler

  • De unge og flugten fra ansvaret

    2. august 2016
    De unge politikere svarer med en forfriskende frimodighed, som garvede politikere er renset for
  • ’Vi bliver udfordret på vores tolerance’

    30. juli 2016
    Mathilde Boesen, tovholder for Alternativets unge-netværk, mener, at yderfløjenes styrkelse stiller større krav til vores evne til at tale sammen. Hun medgiver, at Alternativet har nemmest ved at tale med Enhedslisten: ’Den er super cool.’
  • ’Social-demokraterne ligger, som de har redt’

    28. juli 2016
    Silas Marker, talsperson for Enhedslistens ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, mener, at det, der foregår på Christiansborg, afspejler ’den grundlæggende konflikt mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon: kapitalisterne’. I den konflikt bliver Socialdemokraterne valgt fra
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Wassmann
Kurt Nielsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Den offentlige sektor blev da ikke større! Den kom bare til at bestå af nogle andre, meget dyrere og ikke-praktiske skrivebordsgeneraler, der på flere fronter forsinkede forbedring og udbygning af velfærden.

Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar