Læsetid: 15 min.

’Det burde ikke være nødvendigt, at man selv skal skaffe sin medicin’

Den amerikanske medicingigant Gilead Sciences tjener milliarder på en ny revolutionerende kur mod leverbetændelsen hepatitis C. Kuren er billig at producere, men koster op mod en halv million kroner pr. behandling i Danmark. Den høje pris er med til, at behandlingen herhjemme kun tilbydes ganske få smittede. Derfor er danske patienter nu begyndt selv at købe billig kopimedicin i fjernøsten
Den amerikanske medicingigant Gilead Sciences tjener milliarder på en ny revolutionerende kur mod leverbetændelsen hepatitis C. Kuren er billig at producere, men koster op mod en halv million kroner pr. behandling i Danmark. Den høje pris er med til, at behandlingen herhjemme kun tilbydes ganske få smittede. Derfor er danske patienter nu begyndt selv at købe billig kopimedicin i fjernøsten

Clara Bach/iBureauet

29. juli 2016

Den amerikanske medicinalgigant Gilead Sciences, der for få år siden sendte en ny, revolutionerende 12-ugers kur mod den farlige leverbetændelse hepatitis C på gaden, tager en astronomisk overpris for medicinen.

Det mener den engelske forsker Andrew Hill, der er forsker fra Department of Pharmacology and Therapeutics på Liverpool Univer-sity.

»Når man ser på, hvad det koster at producere kuren, så er prisen cirka 80 dollar,« siger Andrew Hill om den kur, som det danske sundhedsvæsen indtil videre har brugt 240 millioner kroner på, fordi det ifølge Informations oplysninger betaler mellem 250.000 og 500.000 kroner for hver kur.

»Kuren bliver i nogle lande solgt for cirka 1.000 gange så meget, som det koster at producere den,« siger Andrew Hill med henvisning til prisen i USA.

Andrew Hill er uddannet fra Oxford University og har i 20 år forsket i HIV og hepatitis C. I sin seneste forskning har han været med til at undersøge, hvad det reelt koster at producere Gileads nye kur. Konkret har han undersøgt priser og omkostninger på kuren hos en indisk fabrik, der producerer medicinen under licens fra Gilead.

»Og så spørger du sikkert: Hvordan kan de tage så mange penge for medicinen? Jamen, de gør det bare. De prøver at tjene så mange penge, som de kan. Der er ingen grænser for deres grådighed. Det er en skandale,« siger Andrew Hill.

Rohit Malpani, der er analysechef i Læger uden Grænser, er enig.

»Ved at tage 1.000 dollar for en pille, der koster én dollar at producere, tester Gilead den øvre grænse for, hvad man kan kræve for ny medicin. Regeringer skulle hypotetisk set udfordre det her, men det gør de ikke, Det betyder, at de bruger astronomiske summer på at betale overpris til medicinalindustrien, og at de dermed ikke kan tilbyde universel behandling af deres syge borgere, fordi medicinen er for dyr,« siger Rohit Malpani.

Han tilføjer, at det med de nuværende priser vil være billigere for den amerikanske regering simpelthen at opkøbe Gilead, der sidste år blev vurderet til at være 146 milliarder dollar værd, end at betale for firmaets kur til alle amerikanske hepatitis C-patienter.

Nordisk direktør for Gilead Scienses Kennet Brysting mener, at firmaets nuværende priser på hepatitis C-medicinen, der hedder Sovaldi og Harvoni, er de rigtige.

»Vi skal stilles til ansvar for vores prissætning ud fra vores sundhedsøkonomiske analyser. Og de viser, at vores produkter er omkostningseffektive for samfundet. Meget medicin skal man tage i lang tid, men den her kur varer kun otte til 12 uger, så er man helt frisk,« siger han.

»Patienter behøver ikke at tære på vores dyre hospitaler eller optage lægetid eller at være indlagt. De kan gå tilbage på deres arbejde og være produktive og bidrage til samfundsøkonomien, og de skal ikke være på overførselsindkomst eller sygedagpenge eller andet. Harvoni og Sovaldi er i høj grad omkostningseffektive lægemidler. Så ud fra det er det den rigtige pris,« siger Kennet Brysting.

Han afviser ikke Andrew Hills beregninger, der viser, at produktionsprisen er 80 dollar pr. kur, men siger, at han ikke har de præcise tal for, hvad den koster at producere. Til gengæld mener han slet ikke, at det er relevant at se på medicinens produktionspris.

»Vores store omkostning er forskning og udvikling, som er langt mere omkostningstung end produktionen. At skulle udvikle ny medicin med store kliniske studier er omkostningstungt,« siger Kennet Brysting.

Clara Bach/iBureauet

Nåle i punkmiljøet

Information satte for nyligt fokus på nogle af de op til 25.000 danskere, der lider af hepatitis C, som primært rammer stofbrugere, og som på sigt ødelægger den livsvigtige lever hos en del af de smittede.

Blandt andet fordi den nye kur er så dyr, tilbydes den herhjemme kun til den del af patienterne, hvor leveren er begyndt at tage skade. Det betyder, at et ukendt antal danske hepatitis C-patienter i årevis kæmper med følger af sygdommen, men uden at de er syge nok til at blive tilbudt behandlingen.

Derfor er danske hepatitis C-patienter selv begyndt at gå på jagt efter billig kopimedicin i udlandet. Herhjemme fik Peter Hansen hepatitis C i firserne, da han tog stoffer:

»Vi var en flok fra punkmiljøet, der godt kunne lide at lege med nåle. Siden jeg fik konstateret hepatitis C, har jeg set sygdommen som mit livs store åg. Samtidig har sygdommen også været karakterskabende. Jeg ramte et vendepunkt, da jeg blev diagnosticeret, og det betyder, at jeg ikke har drukket i 25 år,« siger Peter Hansen, som ikke er hans rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Han husker, da den nye kur fra Gilead for et par år siden kom til Danmark.

»Jeg var til tjek på hospitalet, hvor min læge fortalte mig, at der nu var kommet den her fantastiske kur uden bivirkninger. Men at jeg ikke kunne få den, fordi jeg ikke var syg nok,« siger Peter Hansen.

Han begyndte at researche på medicinen på internettet, og der fandt han ud af, at grunden til den høje pris på Sovaldi og Harvoni var Gileads patenter og ikke, at det er dyrt at producere pillen. Han opdagede også, at medicinen produceres og sælges billigt i Indien, Bangladesh og Kina.

Peter Hansen læste også om et initiativ i Australien. Også der var prisen på behandling så høj, at den australske regering kun tilbød de allersygeste patienter medicinen. Ligesom i Danmark efterlod det en gruppe hepatitis C-patienter, som var syge, men ikke syge nok til behandling.

Det faldt den australske læge James Freeman så meget for brystet, at han grundlagde organisationen FixhepC Buyers Club. De seneste år har den lille organisationen hjulpet tusindvis af australske hepatitis C-patienter med at parallelimportere kopimedicin fra Indien.

Baseballbat og pistol

I Australien er det ifølge organisationen ikke ulovligt at importere kopimedicin til eget forbrug. Ved at facilitere at folk bestiller medicinen som enkeltpersoner, har FixhepC undgået at overtræde nogen lovgivning, og samtidig gjort det muligt at levere kuren til 1.600 dollar, som er en brøkdel af Gileads priser.

»Vi har sørget for, at folk har adgang til en medicin, de kan betale. Der er absolut ingen grund til, at folk skal gå og være syge og måske endda dø, når medicinen er så billig at producere,« siger James Freeman.

I et indlæg i det videnskabelige tidsskift Liver International beskriver James Freeman sine moralske overvejelser om at købe kopimedicin, der undergraver Gileads patent:

»Er det moralsk rigtigt at slå nogen i hovedet med et baseballbat. Isoleret set nej. Men er det moralsk rigtigt at slå nogen i hovedet med et baseballbat, fordi de holder en pistol op til en anden persons hoved? For mig er svaret ja, for det er det mindste af to onder.«

Tidligere på året besluttede den australske regering at tilbyde behandling til alle hepatitis C-smittede, der nu kun skal betale få hundrede kroner for kuren. Samtidig afsatte regeringen fem milliarder kroner til den ekstraregning, der følger med beslutningen om at udbrede behandlingen.

Clara Bach/iBureauet

Regeringens initiativ har gjort, at australiere ikke længere har brug for FixhepC Buyers Club, og derfor er organisationen ved at udbrede sin service til andre lande, hvor behandlingen stadig er dyr. For eksempel Storbritannien.

Ifølge Andrew Hill koster en hepatitis C-kur i Storbritannien omkring 30.000 pund eller 270.000 kr. pr. person. Derfor tilbyder det nationale sygehusvæsen, NHS, kun kuren til fem procent af hepatitis C-patienterne.

Andrew Hill forklarer, at hundredevis af britiske hepatitis C-patienter er begyndt at importere medicinen selv fra Indien og Kina, hvorefter britiske læger hjælper dem med at gennemgå kuren:

»Behandlingen er for dyr, så når folk opdager, at den er meget billigere i udlandet, så køber de den på internettet. Hvad skal de ellers gøre?« spørger Andrew Hill.

’Jeg forstår dem godt’

Ifølge professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet Jan Gerstoft er det modsat i Storbritannien ikke lovligt for danskere at importere kopimedicin til eget forbrug. Men han har flere gange haft hepatitis C-patienter, der ikke er syge nok til at blive tilbudt kuren herhjemme, og som derfor har bestilt kopimedicinen fra Indien eller Kina til Storbritannien.

Derfra har de hjembragt kuren til Danmark, hvorefter de har gennemgået de 12 ugers behandling under overvågning af danske læger.

»Jeg vil ikke anbefale, at folk på den måde selv køber kopimedicin fra udlandet. Det er ikke en ønskværdig trafik. Men jeg forstår godt, at folk gør det,« siger Jan Gerstoft. Om Gileads prissætning siger han:

»Jeg synes da, det ville være dejligt, hvis medicinen var billigere. Men det er jo ikke sådan, det spiller. Medicinalvirksomhederne arbejder ikke med en moralsk grænse, men en tidsmæssig grænse, hvor de skal nå at tjene så mange penge om muligt, mens de stadig har patent. De er jo drevet af at tjene de penge. Og det er ikke, fordi jeg holder med medicinalindustrien, men vi har jo selv været med til at lave det nuværende system. Og der skal jo også være et incitament til at udvikle ny medicin. Der kom jo aldrig noget godt ud af planøkonomien, rent medicinmæssigt,« siger Jan Gerstoft.

Han tilføjer, at han regner med, at Gileads priser vil falde i de kommende år. Også fordi, at der efterhånden er kommet konkurrerende produkter på markedet.

Læs også: ’Man bliver en anden person’

I Læger uden Grænser oplever analysechef Rohit Malpani det paradoksale i, at mange udviklingslande på nogen punkter i dag har bedre muligheder end industrialiserede lande for at skaffe ny livsvigtig medicin.

»Det er ironisk, at vi i mange år har hjulpet udviklingslande med muligheder for at købe eller producere billige kopimedicin til at behandle farlige sygdomme som HIV. I mellemtiden har mange i-lande bundet deres egne hænder med patentlovgivning og handelsaftaler på en måde, så de i dag umuligt kan importere kopimedicin. I stedet er de overladt til at forhandle med medicinalgiganter, som de ikke kan hamle op med. Det mærker de patienter, der ikke får kuren,« siger Rohit Malpani.

Han tilføjer, at der på verdensplan findes omkring 20 producenter, der laver den nye hepatitis C-medicin. Nogle arbejder under licens fra Gilead, andre laver kopimedicin, fordi ikke alle lande anerkender firmaets patent:

»Jeg tror, vi vil se et stigende antal sager, hvor folk fra Europa og USA rejser til Kina og Indien for at købe den behandling, som deres regeringer ikke har råd til at give dem,« siger Rohit Malpani.

På spørgsmålet om, hvorvidt Amgros, der indkøber lægemidler for de danske regioner, er stærke nok til at hamle op med store medicinalfirmaer, når der forhandles priser på medicin, svarer direktør i Amgros Flemming Sonne:

»Hvis du ikke kan sige ja til det spørgsmål, så er din forhandlingssituation alvorlig. Men jeg mener, at vi har en stærk struktur, og når vi har mulighed for at bringe ting i konkurrence, så gør vi det også. Og det er da rigtigt, at der nogle gange kan være udfordringer, men tidligere på året fik vi lavet en analyse af konsulentfirmaet KPMG, som konkluderede, at vi er gode til at få noget for pengene, når vi køber ind.«

Bangladesh

Også Peter Hansen overvejede at skaffe den billige kopimedicin via Storbritannien. Så kom han i tanke om, at en af hans venner var på ferie i Bangladesh. Han skrev til sin ven på Facebook og ringede til fabrikken.

»Jeg fik en ansat til at køre ned på min vens hotel og aflevere medicinen. Den kostede 1.000 dollar. Da min ven kom hjem til Danmark med medicinen, sagde min læge, at hun ikke kunne anbefale min fremgangsmåde. Men at hun, når nu jeg alligevel insisterede på at tage kuren, ville følge sit lægeløfte og overvåge mig igennem mit behandlingsforløb,« siger Peter Hansen.

Information har talt med lægen, der ikke ønsker at medvirke i artiklen, men som bekræfter Peter Hansens historie. Efter tre måneders behandling er han i dag helbredt. Hans allergier og træthed er fuldstændig forsvundet.

»Der er den der snak om, at det ikke er så slemt at have hepatitis C. Men prøv at hør her: Din livskvalitet forbedrer sig markant, når du slipper af med det lort,« siger han.

– Vil du anbefale andre at gøre det samme?

»Jeg kan ikke rådgive andre. Men jeg kan bare sige, ’fuck, jeg har det meget bedre i dag’. Det har også været befriende selv at kunne researche sig frem til at blive rask. Men det burde jo ikke være nødvendigt, at man selv skal skaffe sin medicin fra den anden ende af verden,« siger Peter Hansen. Han har ikke meget til overs for Gileads priser.

»Det er ren og skær grådighed. De skamrider deres patent og presser prisen så langt, som de overhovedet kan. Jeg ved ikke, hvordan man kan sidde som chef i et sådant firma, for der ligger jo folk og dør på stribe af hepatitis C rundt omkring i verden. Gilead har allerede tjent så mange penge, så hvorfor sætter de ikke prisen ned, så flere folk kan blive helbredt?«

Det gyldne molekyle

Grådighed eller ej, så har lanceringen af den revolutionerende kur i de seneste år givet den amerikanske medicinalgigant Gilead Sciences rekordstore overskud.

Firmaet har indtil videre tjent omkring 35 milliarder dollar på medicinen, som Gilead færdigudviklede fra forskning, som fulgte med, da man opkøbte det mindre firma Pharmasset for 11 milliarder dollar.

Ifølge Andrew Hills vurdering har Gilead derefter brugt omkring en milliard dollar på at færdigudvikle Sovaldi, som er blevet efterfulgt af et lignende produkt, Harvoni. Ifølge den australske læge James Freeman fra FixhepC har Pharmasset brugt 281 millioner dollar på forskning i hepatitis C-kuren.

Sidenhen har Gilead brugt omkring 125 millioner dollar på de sidste test, inden produktet kunne blive godkendt. Ifølge dette regnestykke har Gilead altså tjent 35 milliarder dollar på et lægemiddel, som det har kostet under en halv milliard dollar at udvikle.

Men det regnestykke modsiges af Kennet Brysting.

»Det er helt forkert. Sovaldi baserer sig på molekylet sofosbuvir. Det var reelt det ene molekyle, vi betalte 11 milliarder dollar for, da vi købte Pharmasset, og dermed løb vi en kæmpe risiko, for medicinen var ikke færdigudviklet på det tidspunkt,« siger Kennet Brysting.

»Derefter har vi brugt millioner på at færdigudvikle produktet, som forskere kalder det største medicinske gennembrud i årtier. Og når man en sjælden gang udvikler så fantastisk et produkt, og samtidig har så positive sundhedsøkonomiske eksempler på, hvad der sker, når man behandler patienter med produktet, så bliver prissætningen også derefter.« Han tilføjer:

»Firmaer, der er gode til at innovere og komme med nye produkter, de tjener gode penge. Og de, der ikke er gode til at innovere, de tjener mindre penge. Sådan hænger verden nu engang sammen,« siger Kennet Brysting.

James Freeman mener dog ikke, at Gilead kan medregne købet af Pharmasset som en forsknings- og udviklingsomkostning. Snarere at Gilead betalte den høje pris for Pharmasset, fordi de øjnede en kæmpegevinst i hepatitis C-kuren.

Ved købstidspunktet var Pharmasset nemlig kun vurderet til syv milliarder dollar på Nasdaq-indekset, men Gilead betalte fire milliarder oven i prisen for at få fat i patentet på sofosbovis-molekylet, skriver James Freeman i en mail til Information, og tilføjer:

»At hævde, at det har kostet 11 milliarder dollar at udvikle medicinen, blot fordi man har betalt 11 milliarder dollar for et firma, er en latterlig fantasi.«

Sundhed koster

Præcist hvad vi i Danmark betaler for hver behandling er hemmeligt. Amgros oplyser, at man indtil videre har købt Sovaldi og Harvoni for 240,5 millioner kroner.

Jan Gerstoft, der er professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet, og som er med i det fagudvalg, der laver vejledningen for, hvilke patienter der skal tilbydes den nye kur, har tidligere sagt til Information, at »patienterne har fuldstændig ret i, at hvis kuren kun kostede 50 kroner, så ville man også give den til alle«.

Det giver Kennet Brysting ham ret i:

»Ja, det er jo klart. Hvis en iPhone kostede en halvtredser, så ville alle også rende rundt med en iPhone. Så prisen spiller en rolle. Men man skal også holde sig for øje, at sundhed koster. Og man skal overveje, om man vil investere i sundhed. Vores nabolande siger jo, at den her medicin er så god, at de vil allokere ekstra penge. I Sverige har man afsat 1,2 milliarder ekstra til den her kur, i Norge har man afsat 400 millioner norske kroner årligt. I Danmark har man ikke afsat noget som helst. Derfor skal Danmark tage en beslutning om, at der skal investeres, hvis man vil behandle det her, og at der skal øremærkes penge, ligesom på kræftområdet. Men det gør man ikke, og det er derfor, sygehusbudgetterne er anstrengte, fordi de skal absorbere den her ekstra udgift i det normale budget,« siger Kennet Brysting.

– I har indtil videre haft en profit på den nye medicin på over 30 milliarder dollar. Har kritikerne ikke ret i, at I er grådige, når I forsat tager så høje priser?

»Jeg synes man skal anerkende, hvor innovativt det her produkt er. Der er meget få produkter, der er så effektive som vores. Det kan godt være, vi tjener gode penge, men det er der andre virksomheder, der også gør. Novo Nordisk tjener også gode penge. Og de penge, vi tjener, geninvesterer vi i ny forskning i at finde en kur mod sygdomme som ebola, HIV og Zika-virus,« siger Kennet Brysting.

Han tilføjer, at Gilead sælger medicinen langt billigere i Egypten, hvor 12 millioner ud 80 millioner af landets indbyggere lider af hepatitis C.

»Det gør vi, fordi vi gerne vil sikre os, at så stor en del af patienterne som muligt har adgang til medicinen. Derfor har vi forhandlet en aftale, hvor egypterne kun betaler 1,5 procent af, hvad folk betaler i USA. Dødstallet i Egypten er alt for stort, og derfor har vi valgt at tage et samfundsansvar og hjælpe egypterne med at gøre det økonomisk overskueligt at kurere den store mængde patienter. Men i Danmark og USA, der findes jo velfungerende sundhedssystemer, som er villige til at betale for god medicin, og derfor er der forskel i prisen,« siger Kennet Brysting.

Påvirker statsfinanserne

– Men når I holder priserne så høje i Danmark, er i så ikke medvirkende til, at patienter i Danmark er nødsaget til selv at anskaffe sig medicinen fra eksempelvis Bangladesh?

»Vi kan ikke styre, om folk får medicin fra Bangladesh. Vores prismodel bygger på, at de lande, der ikke har ressourcer, får en større rabat,« siger Kennet Brysting.

– Synes du, at I sommetider bliver uberettiget kritiseret for at være grådige?

»Jeg synes ikke, kritikken er retfærdig. Man glemmer lidt, hvad det handler om, og hvad det er for en innovation, der er kommet frem i de seneste år, og hvad den gør for patienterne.«

»Man fokuserer for meget på pris og for lidt på patienterne. Der er 20.000 patienter herhjemme, og jeg mener, vi har et ansvar for at behandle dem. Men det kræver en national handleplan, så vi har en chance for at eliminere sygdommen i Danmark.«

– Det lyder som en god målsætning, men jo højere I sætter prisen på medicinen, jo længere er vi vel fra et scenarie, hvor man kan helbrede alle?

»Ja, men jeg har jo også en forståelse for, at det her har en budgetpåvirkning. Det påvirker statsfinanserne. Det er derfor, jeg siger, lad os sætte os ned og kigge på, hvor mange patienter vi skal behandle de næste 5-10 år, hvis vi vil eliminere sygdommen. Hvis det er det, der bliver ambitionsniveauet, så kan jeg garantere dig, at vi nok skal komme frem til en aftale, som er økonomisk overkommelig. Men det er ikke mig, der skal have den ambition. Det er klinikerne og dem, der sidder på pengene i Danmark, der skal have den ambition,« siger Kennet Brysting.

– Så hvis man køber flere behandlinger, vil I sænke prisen?

»Ja, lige så snart der lægges en national handleplan, der skal behandle flere, så er det også min opgave at gøre det økonomisk overkommeligt.«

– Men hvad ville du så sætte prisen ned til, hvis danske politikere besluttede at behandle alle patienter?

»Det kan jeg ikke sige. Men jeg kan garantere, at man kan komme frem til en løsning.«

Information har kontaktet sundhedsminister Sophie Løhde (V) for at få en kommentar til sagen, men Sundhedsministeriet svarer, at ministeren er på ferie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Kurt Nielsen
  • Torben Skov
Sup Aya Laya, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er nødvendigt at ophæve patentrettighed på medicin, når den bygger på offentlig forskning - og det er nødvendig at basere offentlig forskning 100% på disinteresseret offentlig finansiering til fordel for almenvellet.

Peder Hvelplund, Christel Larsen, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Furbo Skov

Problemet med at ophæve patentrettighederne, som Steffen Gliese foreslår, er at selv når medicin bygger på offentlig forskning, så koster det stadigt milliarder af dollars at gå fra det, universiteterne leverer, til et produkt, der beviseligt virker og hvor vi kender bivirkningerne, så det kan bruges. Så hvis vi skal ophæve patentrettighederne er vi nødt til at have et system på plads, der tager sig af de meget, meget dyre kliniske test. Og ethvert system, der skal håndtere så mange penge, vil altid være modtageligt for korruption, så det er ikke en simpel opgave at opbygge sådant et system. Det vil være virkeligt risikabelt at afmontere det gamle system (som trods alt levere medicin, f.eks. den medicin, som artiklen omhandler) inden vi har et nyt system, som vi er sikre på virker.

Steffen Gliese

Søren Furbo Skov, det er lidt svært at se, hvor for test skal være "meget, meget dyre," den ny teknologi taget i betragtning.
Der er jo en helt anden bekymring, og det er den, at billige, ukomplicerede lægemidler til udbredte sygdomme nedprioriteres, fordi de ikke vil kunne give nær så meget i profit.
Lægemidlerne synes også at være blevet dyrere, selvom testningen faktisk ikke længere er så voldsom - f.eks. skulle lægemidler i gamle dage testes nationalt, før de blev tilladt på markedet, mens vi i dag synes meget mere indstillede på at sige, at det må være godt nok til os, når det er godt nok til amerikanerne.

Steffen Gliese

Selv at have været med til at opbygge det nuværende system er den dårligste undskyldning for ikke af al magt at kæmpe for at lave det om.
Dette bør starte med et verdensomspændende loft over firmaers indtjening.

Christel Larsen

Med den indtjening der er begynder man at spekulere på patentrettigheder generelt.

Det må være noget nær den største stopklods i verden.

Hvis patenterettigheder droppes, vil al nyt så forsvinde? Vil mennesker stoppe med at skrive, lave musik, forske etc? Næppe.

Omtrent som man mener hvis det er fordyrt for store firmaer at tjene penge pga skatteomkostninger etc, er der et behov vil der proppe en masse små firmaer op istedetfor, for at tjene.

Men det ville i min verden mht medicin være meget mere beroligende at den slags lå i det offentlige regi, og ikke hos folk som er super grådige mht penge.

Kan man ikke ophæve patentrettigheder, bør der som minimum lægges et max på indtjening i forhold til produktionsomkostninger. Åbenlyst har den slags firmaer kun en gud og en moral, nemlig at få pengene til yngle , uanset hvad.