Danmark åbner for eksport af netovervågning til Kina

Mens Kina under præsident Xi Jinping strammer grebet om menneskeretsforkæmpere og journalister, er et unavngivet dansk firma på vej til at levere et sofistikeret overvågningssystem til landet.

Det viser dokumenter fra Erhvervsstyrelsen, som Information har fået aktindsigt i.

Den 15. april i år udstedte styrelsen en eksporttilladelse til firmaet, hvoraf det fremgår, at »bestemmelsesland« er »Kina«. Overvågningssystemet, som består af både hardware og software, er i tilladelsen fra Erhvervsstyrelsen kategoriseret som »Internetprotokolnetbaserede kommunikationsovervågningssystemer eller udstyr, og specielt konstruerede komponenter hertil«.

Menneskeretsorganisationen Amnesty International finder sagen stærkt bekymrende.

»Vi ved, at overvågning i Kina bliver brugt systematisk til at forfølge, pågribe og dømme kritikere af styret og deres familier, venner og bekendte. Det skal vi i Danmark selvfølgelig ikke bidrage til,« siger organisationens talsmand, Ole Hoff-Lund. Han opfordrer derfor de danske myndigheder til at stoppe handlen.

Opsnapper alt

It-sikkerhedsekspert Alberto Pelliccione fra firmaet ReaQta, der specialiserer sig i løsninger til beskyttelse mod overvågning, har gennemgået oplysningerne fra Informations aktindsigt og sammenholdt dem med produktbeskrivelser på EU’s eksportkontrolliste.

Han vurderer på den baggrund, at der er tale om et meget avanceret overvågningssystem. Når en internetbruger for eksempel sender en e-mail med et vedhæftet billede til en af sine bekendte, kan den type system eksempelvis registrere afsenderens ip-adresse, afsendelsestidspunkt, de involverede mailadresser og registrere en forbindelse mellem de to personer, forklarer han. Materialet kan herefter gemmes til senere brug og indekseres, så det er let at søge i.

»Hvis det system så har en ordentlig brugerflade, kan man til enhver tid gå ind og søge på, hvad den pågældende persons forbindelser er. Og få en liste over vedkommendes venner, alle de vedhæftede filer, han har sendt, og alt andet, der er relateret til personens onlineaktivitet for den sags skyld,« forklarer Alberto Pelliccione.

Læs også: 'De kan finde ud af alt om mig, hvis de vil'

Foreløbig er tilladelsen fra Erhvervsstyrelsen midlertidig og giver kun firmaet lov til at udføre en såkaldt »Field Acceptance Test« i Kina. Det er en test af, at systemet fungerer som aftalt i kundens setup.

Før firmaet kan lave den endelige leverance af udstyret, vil det skulle bede om en ny tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Men den endelige leverance kan være nært forestående, vurderer Alberto Pelliccione. Som tidligere ansat i det italienske overvågningsfirma Hacking Team har han et indgående kendskab til industriens arbejdsgange.

»En Field Acceptance Test er noget, man laver meget langt fremme i processen,« forklarer han.

»Som regel har man allerede underskrevet den endelige aftale. Det er almindeligvis en indikation på, at handlen er ved at blive lukket.«

’Få det stoppet’

Samme vurdering har Edin Omanovic, senior researcher ved organisationen Privacy International, der kæmper for retten til et privatliv. Derfor haster det med at få stoppet handlen, mener han.

»Danmark bør gøre alt, hvad man kan for at fremme politisk og social frigørelse i Kina – ikke facilitere statslig undertrykkelse. Det er essentielt, at den danske regering nu revurderer sin beslutning og sikrer, at den endelige eksport af teknologien ikke får lov at ske,« siger Edin Omanovic.

Han mener, at eksporten af systemet kan være i strid med Danmarks forpligtelser under EU’s regler for eksportkontrol.

Reglerne er blandt andet skabt for at undgå, at europæisk teknologi bliver brugt til at krænke menneskerettighederne.

Ifølge Torsten Andersen, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, skal myndighederne som følge af EU-reglerne inddrage hensynet til menneskerettighederne i sager om eksport af overvågning, »når det er relevant.« I praksis sker det ved, at Erhvervsstyrelsen beder Udenrigsministeriet vurdere sagens mulige konsekvenser for overholdelsen af menneskerettighederne, siger han. Men at dømme efter sagsakterne har Erhvervsstyrelsen ikke gjort det i sagen om eksport af overvågning til Kina.

Hvorfor det forholder sig sådan, vil Torsten Andersen ikke svare på.

»Vi udtaler os ikke om konkrete sager,« siger han.

Sorte streger

Den danske overvågningsindustri er tidligere blevet sat i forbindelse med diktaturstater. Ifølge det amerikanske medie Bloomberg solgte danske ETI, der i dag er ejet af den britiske våbengigant BAE Systems, internetovervågning til Tunesiens Ben Ali-regime forud for Det Arabiske Forår.

Og tidligere på året afdækkede Information, hvordan ETI i lækkede dokumenter fra 2010 og 2011 optræder som »hovedentreprenør« og »systemintegrator« på en leverance af overvågningsudstyr til styret i Saudi-Arabien. Information har dog ikke kunnet få bekræftet, om dette overvågningssystem blev leveret.

I de udleverede dokumenter om den kinesiske sag har Erhvervsstyrelsen overstreget en række centrale oplysninger, som efter styrelsens vurdering er af »forretningsfølsom karakter«. Det er derfor uvist, hvilket firma der er tale om.

Anseeligt beløb

Information har spurgt tre kendte aktører i den danske overvågningsbranche, om de handler med den nævnte type produkt, og om de har en politik om ikke at eksportere til Kina.

Hverken BAE Systems Applied Intelligence A/S fra Nørre Sundby, Unispeed A/S fra København eller Spectronic Denmark A/S fra Randers har besvaret spørgsmålene.

Værdien af ordren er ligeledes ukendt. Men der kan være tale om et anseeligt beløb. Ifølge data fra den britiske myndighed Department for Business, Innovation and Skills fik et unavngivet britisk firma i juli sidste år tilladelse til at sælge internetovervågning i samme kategori med tilhørende udstyr og software til De Forenede Arabiske Emirater for en samlet værdi af 6,5 millioner britiske pund.

Også navnet på kunden har Erhvervsstyrelsen overstreget. Det er derfor uvist, om der er tale om en myndighed eller en virksomhed som eksempelvis en internetudbyder.

I Kina er internetvirksomheder underlagt krav om at holde øje med deres brugeres aktiviteter for at sikre, at deres tjenester ikke bliver brugt til ulovlige formål, og for at kunne assistere myndighederne i opklaringen af forbrydelser.

Forbrydelser, der ifølge et whitepaper fra den kinesiske regering blandt andet kan være at sprede information, der »undergraver den nationale enhed«, »skader statens ære og interesser« eller er i strid med landets fire »kardinalprincipper« – herunder opretholdelsen af »folkets demokratiske diktatur«.