Læsetid: 7 min.

Dyrs indre liv er dybere, end vi tror

En hastigt voksende mængde forskning viser, at alt det, vi engang mente var unikt for mennesket – kultur, personlighed, tanker om fremtiden – opdages hos stadig flere dyrearter fra ravne til chimpanser og hvaler. Og det har konsekvenser for måden, vi kan tillade os at behandle dyr på
Hvem kigger på hvem ved chimpanseburet i Københavns Zoo?

Ulrik Hasemann

23. juli 2016

Den 29-årige hanchimpanse Yoran stikker sine koglede sorte fingre gennem hegnet i Københavns Zoo, og dyrepasser Mikkel Famme tager ham i hånden.

»Yoran er en rigtig hyggeabe,« siger han og klør chimpansen på maven.

»Han er 8-10 gange stærkere end et menneske, men vi kender hinanden.«

Mikkel Famme har passet chimpanser i fire år og er slet ikke i tvivl om, at de har både personlighed og empati.

Yoran er den stille type, mens hunnen Marti er en pjatteabe, som kilder de andre og gør sig selv rundtosset for sjov.

»Vi har 13 chimpanser, og de har 13 personligheder,« siger Mikkel Famme. »De minder så meget om os. Hvis vi kommer tilbage fra en ferie, bliver de glade for at se os. Hvis man er småsløj eller har tømmermænd, vil de gerne drille én – stjæle vandslangen eller prikke én med en pind. De kan fornemme ens humør.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Kurt Nielsen
  • Peer Bentzen
  • Claus Høeg
  • Per Jongberg
  • Slettet Bruger
  • Roselille Pedersen
  • Tommy Knudsen
  • Jens Wolff
  • Niels Duus Nielsen
  • Morten Balling
  • Dina Hald
  • Torben Jørgensen
  • Britta Hansen
  • odd bjertnes
  • Nanna Wulff M.
  • ingemaje lange
  • Anne Eriksen
Ole Frank, Kurt Nielsen, Peer Bentzen, Claus Høeg, Per Jongberg, Slettet Bruger, Roselille Pedersen, Tommy Knudsen, Jens Wolff, Niels Duus Nielsen, Morten Balling, Dina Hald, Torben Jørgensen, Britta Hansen, odd bjertnes, Nanna Wulff M., ingemaje lange og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er naturvidenskabens store problem: at den forudsætter på baggrund af ting, den aldrig har gidet eller kunnet forske i.
Det næste bliver floraen, der sikkert også viser sig at være alt andet end sanseløs.

Nanna Wulff M., Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, Liliane Murray, Jens Falkenberg, Dina Hald, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, Jørn Andersen, Torben Skov og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Ja, det kan da kun undre dem der har læst sig til deres viden om emnet...

Kurt Nielsen, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Bo Carlsen, Ib Christensen, Dina Hald, Esben Lykke, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Det er så vidt jeg ved, "almindeligt" kendt, at træer (planter) kommunikerer med hinanden...

Nanna Wulff M., Kurt Nielsen, Dina Hald, Jens Kofoed, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Sabine Behrmann, Benta Victoria Gunnlögsson, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Prøv at overbevise bæredygtigt landbrug om det.

Kurt Nielsen, Ditte Trolle, Claus Høeg, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Benta Victoria Gunnlögsson

Jeg har haft dyr hele mit liv, så jeg har aldrig været i tvivl. Jeg tror desværre, at det er menneskene der er de dummeste, bare se på hvordan vi forvalter moder jord.

Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, Tina Sommer, Benjamin Bach, Per Jongberg, Ole Frank, Roselille Pedersen, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Jens Wolff, Dina Hald, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det i øvrigt at lighed med mennesket er det afgørende for hvorvidt der skal tages hensyn til noget?

Rune Rasmussen, Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, Tina Sommer, Benjamin Bach, Roselille Pedersen, lars søgaard-jensen, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Anne Eriksen, Carsten Mortensen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

En smule revl og krat desangående :

Nogle rovdyr-arter har været intelligente nok til at 'holde mennesker' for egen vindings skyld, og har dermed følelsesmanipuleret en meningsdannelse igennem årtusinder, så 'nemme' mennesker romantiserer dem og deres beslægtede tigre og ulve. men det er slangen og desmerdyret ikke ?

Ikke overfortolke, ikke ignorere ..Dyrene er ikke mennesker, de bliver aldrig 'human'-ister.

Jeg kan enormt godt lide zoologiske haver, men der er steder jeg ikke kommer : Store rovdyr får jeg lyst til at skyde en dræbende giftpil i kødet af, og store aber gør mig pinligt berørt over min egen glosuppe. Begge om end forskellige følelsesoplevelser lever jeg fint uden. .

Anne Eriksen

Mennesker ER dyr - fysisk og sikkert også psykisk - bortset fra at de går langt videre end dyrene, som bare ønsker at overleve via fouragering af deres fødeemne.

Det begynder med opdelingen af dyr og mennesker (som fint kan overleve med et svinehjerte for at være lidt provokerende).
Ja, mennesker kan en masse - flyve til månen og føre effektiv krig - men man behøver f.eks bare at iagttage en dyremor med afkom for at forstå hvordan stolthed, kærlighed og ikke mindst evner til moderskab/ afslutning er åbenlys.
Hvad gør man ved det?

Kurt Nielsen, Jens Wolff, Morten Balling og Dina Hald anbefalede denne kommentar

enig med mange kommentarer - det er ikke overraskende..

En lille faktuel rettelse: mange børn bliver selvbevidste omkring 1 års alderen og i hvert fald noget før de fylder to.. ikke at det gør den store forskel for artiklen, men bare en mærkelig sammenligning - for hvornår mennesker bliver selvbevidste er vel ikke så væsentligt i denne sammenhæng.

Mennesket er ramt af “villet blindhed”. Tordnende bekvemt, når man skal se sig selv i spejlet hver morgen og glemme “dumme svin og andre indre svinehunde”. Rette på slipset og gå vandkæmmet ud i verden. (Se evt. Mickey Gjerris: Willed Blindness: A discussion of our moral shortcomings in relation to animals).
Når man som Bengt Holst ikke kan se, at det er Zoo, der er Disneyland og ikke varme menneskers empatiske følelser overfor andre levende skabninger, så lades alt håb vist desværre ude.

Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Ole Frank, Roselille Pedersen, Jens Wolff, Morten Balling, Anne Eriksen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Gid der for s.... blev brugt lige så megen opmærksomhed på hvad der sker på plejehjemmene, og blandt de husvilde, som kommer dyrene til gode.

Anne Eriksen

Arne Lund,
Glæd dig - nu får plejehjemsbeboerne adgang til at hjælpe i den daglige husholdning :)
Dyrenes opmærksomhed strander vist på dagens pris på flæskesteg, tror jeg...

Søs Dalgaard Jensen, Arne Lund, Benta Victoria Gunnlögsson og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Et par ting artiklen mangler:

En myre ser ud til at kunne bestå en spejltest. Er myren bevidst eller er testen usikker? Pletten er ikke bare lugtfri. Man bruger selvfølgelig en blindprøve med samme type maling til pletten bare i samme farve som myren. Hunde kan problemfrit bestå en modificeret spejltest, hvor de genkender sig selv via lugt. Selvfølgelig fristes man til at sige, hvis man nogensinde har brugt over 30 sek. i selskab med en hund.

En gris har gennemsnitligt en bevidsthed som et tre-årigt barn. Velbekomme! Husk på at vi er omnivore aber, at dualismen er hårdt presset, samt at vi formentlig ikke har skyggen af fri vilje. Hvis ikke Universet (og vi er en del af Universet) er deterministisk, er det i bedste fald deterministisk tilsat en sjat tilfældighed, qua kvantemekanikken.

Problemet for Peter Singer er lidt det samme Bjørn Lomborg lider under. Som bla. Albert Bartlett sagde: Det er langt nemmere at sælge det budskab folk gerne vil høre end det de ikke vil. Hvis du ikke kender Singer, så prøv at tjekke alternativerne til nytteetik (Etisk Råds hjemmeside f.eks.), og prøv bagefter med hånden på hjertet at argumentere for at alt andet end nytteetik er varm luft (eller religion).

Den udvikling vi ser her, har en anden, for mennesker, mere skræmmende konsekvens: Hvis der ikke er nogen som rigtigt vil anerkende rettigheder for dyr eller kunstig intelligens, og vi samtidig erkender at mennesker også "bare" er dyr ("kloge aber"), begynder det at blive nemmere at argumentere mod bla. menneskerettigheder.

Bengt Holst er sikkert en dygtig videnskabsmand, men han ved tydeligvis meget lidt om både etik/moral og menneskets biologiske ophav. Derudover har han tydeligvis nogle ting han selv bakser med ift. Marius. Hans evt. dårlige samvittighed burde han dog være til at adskille bedre fra hans filosofiske overvejelser på dyrenes vegne, specielt som formand for Det Dyreetiske Råd.

Tankevækkende er det iøvrigt at rotter stadigvæk spiser (godt at se ordet brugt om dyr), selvom de ved det skader andre rotter...

@Keld Albrektsen: Ift. planter er det vigtigt at forstå at de lever i en anden "tid" end vi mennesker gør. Prøv at se op-speedede film af planter. F.eks. en planter som leder efter noget at klatre/gro op ad. Temmeligt syret!

@Christan Bennike: Så mangler vi bare determinismen og den frie vilje ;)

Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, odd bjertnes, Steffen Gliese, Thomas Roed Jakobsen, Keld Albrektsen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Ups!

...prøv bagefter med hånden på hjertet at argumentere for, at alt andet end nytteetik ikke bare er varm luft (eller religion).

skulle der have stået.

Det er befriende, hvis vi kan afføre os fra forestillinger, der i bund og grund er religiøse overleveringer.

Thomas Roed Jakobsen

Super spændende emne, som bør følges tæt fremover. Man kan også inddrage et par eksempler fra udlandet, mener der har været en retssag i Sydamerika, der rejste spørgsmålet om, hvorvidt en laboratorie chimpanse havde visse juridiske rettigheder. Indien har vist også gang i noget med delfiners juridiske status, og de er vist mere end dyr, omend ikke mennesker - mener de kaldes sentient beings eller noget deromkring. Under alle omstændigheder tror jeg dyrs rettigheder vil være i hastig udvikling. Nogen bør fluks producere et par timers tv om dette emne, tror mange folk er lydhøre for flere rettigheder til dyr..

Michael Kongstad Nielsen

Menneskers liv er også dybere end vi tror

Nanna Wulff M., Jonathan Larsen, Kurt Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Thomas

Prøv at tjekke filmen "Blackfish", hvis du ikke kender den. Ligesom filmene om gorillaen Koko bliver den hurtigt lidt "frelst" for de fleste, men den har nogle rimeligt skarpe pointer.

Jeg voksede op med en biologilærer, som lærte os børn at dyr bare var sådan en slags biologiske maskiner med instinkter og ingen bevidsthed. Det var konsensus dengang. Da jeg så den første film om Koko tabte jeg hagen, og har beskæftiget mig en del med emnet siden.

Hvis du vil lave dine egne felteksperimenter, så tjek skader. Den fugl er skræmmende kvik, ret morsom.

Nu ved vi mennesker generelt ret lidt om dyreriget, men det er vildt at vi gerne bruger penge på at forsøge at komme i kontakt med civilisationer i det ydre rum (de har nok svaret på det med meningen), men samtidig overser vi at blæksprutter er rundt regnet så "alien" de kan blive, og samtidig udviser de alle tegn på høj intelligens. Måske skulle man sætte et par millioner af til at lære at kommunikere lidt med dem... Elefanter har bedre intuitiv forståelse af tal end mennesker, og har noget som minder om et begravelsesritual (kultur). Dem kan vi heller ikke snakke med, men en hundeejer kan forstå hvad en hvilken som helst hund mener når den gør.

Endelig er der det med hvor meget vores velbefindende er "værd" ift. de andre dyrs. Jeg er ikke rigtigt pessimist i filosofisk forstand, nærmere "lalleglad realist", men jeg tror ikke den her viden kommer til at rykke ret meget. Desværre. Vi bruger ekstremt lidt krudt på emnet, ift. alt mulig anden forskning, og tro mig, det bliver lidt anstrengende med "StoreMyreFlyveDag" forleden, når man skal prøve at træde udenom dem, i erkendelse af at de små sataner nok også har noget der minder om bevidsthed. Hvad hulen bevidsthed så ellers er for en dims.

Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Jan Kønig og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Roed Jakobsen

@Morten

Tak for input, kender lidt til Orcaerne, men har ikke set filmen. Personligt er jeg en slags panteist, altså Gud er overalt, men hvad så Gud er, ved jeg ikke med sikkerhed (chock :-) Overlegen bevidsthed måske, for at bruge et ikke-religiøst udtryk. Min pointe er, at uanset hvad jeg spiser, så spiser jeg noget med bevidsthed, for mig handler det derfor mere om at finde den etiske balance fsva bevidsthedsniveauet i det jeg spiser, og hvordan det er blevet behandlet medens det var i live. Det er mit indryk der er plads til forbedringer, har fx set noget tv med et par grise der skulle slagtes. De skreg som en stukket gris...

Jeg forventer ikke at verdens kødproduktion vil ophøre, men der findes jo en del dyrevelfærdsorganisationer, og var jeg dem, ville jeg da klart markedsføre den seneste viden. Iøvrigt bør vi ikke glemme, at vi mennesker blot er beholdere for milliarder af bakterier, der sikkert vil være her længe efter vi er væk. Måske er det dem, der er de aliens mange går og leder efter :-[=]

Troels Brøgger, Søs Dalgaard Jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Morten Balling anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Retten til at blive bedøvet før aflivning skal naturligvis stadfæstes i al animalsk madproduktion, med de giftstoffer der nu engang er nødvendige. Ikke noget økologisk eller halal jammer. Vil man så ikke spise det må man simpelthen sulte.
I dag afslører DR, at myrer benytter sig af landbrugsmetoder. Der er intet nyt deri. I morgen vil de afsløre for verden at dyr benytter seksuelle processer i forbindelse med forplantningen. Og folket vil klappe i hænderne over den nye indsigt.

Jens Thaarup Nyberg

odd bjertnes
24. juli, 2016 - 19:03
Boltpistolen er et fremragende bedøvelsesmiddel; problemet er det angstfyldte miljø dyrene må opholde sig i, før de møder deres endeligt.

Benjamin Bach

Det er nødvendigt at standse produktionen af husdyr pga. klimahensyn... men det er også fint nok: Når man først er stoppet med sin afhængighed af kød, er det gratis at tale dyrs egenskaber op (frem for ned) - "kødparadokset" er med andre ord kun et tabu for dem, for hvem det er et paradoks.

Men dobbelt op på godhed for dem, der indser begge dele: At dræbe dyr uden behov strider både mod moralbegreber og er klimaselvmord. Så nemt er det.

Jens Thaarup Nyberg

Skovlandbrug med permakultur og ekstensiv husdyrhold har en fremtid. Natursyn, P1 : "Skovhaven skaber fødevarer og modvirker klimaforandringer"

Morten Balling

@Benjamin

De fleste dyreelskere opfatter en tiger som et smukt dyr. Den har med stor sandsynlighed en bevidsthed, og den lever 100% af råt kød, helt uden kartofler. Mennesket er et omnivort dyr, så vi spiser kartofler til kødet. Det er selvfølgelig ret nedern for de byttedyr det går ud over, men det er det også for de byttedyr tigeren guffer i sig. De fleste kender det med at se et naturprogram med en ond løve som nedlægger en sød gazelle med smukke øjne, men naturen er barsk, og løven er ikke ond. Den skal bare bruge protein til dens stofskifte. Samtidig vil vi mennesker rigtigt gerne undgå at føle os som en del af naturen (vi er jo kultiverede og har kultur og alt det der), men faktum er at vi er biologiske dyr ligesom tigrene, løven og gazellen. Rigtigt bøvlet er det så, at man de senere år har fundet en del eksempler på kultur blandt andre arter end Homo Sapiens.

Der hvor man kan sige at kæden hopper af (virkelig hopper af!), er når vi mishandler de dyr vi senere æder. Dét burde absolut ikke være nødvendigt, og skyldes rent og skært at vi er nogle fedterøve, når vi står ved bla. kødmontren i supermarkedet.

Så er der det med køernes prutter du nævner, men f.eks. dyrkning af ris er også en af de helt store kilder til udledning af methan til atmosfæren. Selv hardcore veganere har iøvrigt svært ved at undgå at æde dyr. Du kan rundt regnet ikke finde fødevarer uden insektrester. Det hører vi ikke så meget om. Måske fordi det er endnu en af de ting vi simpelthen bare ikke har lyst til at vide.

Det 'modargument' der forsøges med til sidst fra Bengt Holst.. jeg fortryder meget jeg ikke deltog i debatten dengang den var på sit højeste (om giraffen).
Kære Holst: en zoologisk have og det liv dyr lever i en zoo er IKKE noget der kan klassificeres som et naturligt liv. DERFOR blev det debatteret. Derfor ville folk have forklaringer på jeres handlinger. En 'naturlig død' som du selv kalder det, er ikke at et menneske udvælger hvem der skal leve og dø ud fra et individs genetiske sammensætning. Hvis den praksis blev overført på mennesker behøver jeg vidst ikke at uddybe mere om hvorfor praksissen vækker bekymring hos mange..
Derfor ville jeg først blive MEGET bekymret hvis ingen havde udbedt en forklaring eller vist nogen tegn på ubehag ved handlingen.
Vi kan konkludere at alle zoologiske haver fremover bør have en eller flere humaniora folk ansat.
Når man har et så kunstig frembragt fænomen som en zoo er skal man simpelthen være meget bedre til at deltage i dialoger om emner som dette end man (tydeligvis) er nu.

p.s. jeg er ret sikker på at der er en del flere forsøg ift rotter og empati der understøtter påstanden om at rotter har empati bedre end hvad denne artikel giver udtryk for.. går ud fra det er mediets format at artiklen bliver lidt overfladisk.

Måske disse opdagelser endelig kan banke lidt ydmyghed ind i biologisterne, der igen har forsøgt at reducere eksistensen med forenklede forklaringsmodeller.

Zoo'er og måske nogle enkelte overskudsgivende naturparker og visse ufremkommelige ødemarksområder vil være denne klodes Noas Ark, og vi kan lige så godt se i øjnene, at kun et opbud af indsamlede pengemidler kan holde disse biotoper og Zoo'er kørende. Naturligvis skal biologerne have lov at eksperimentere med individerne i disse områder, hvordan skal vi ellers få den systematiske viden der er nødvendig for en videreførelse?

@Bill Atkins
Jeg har efterhånden svært ved at retfærdiggøre det når jeg besøger en zoo. Når jeg tænker over det er det eneste forsvar for zoologiske haver dem der indeholder truede dyrearter (måske særligt dem der er truede pgr. af mennesker.) Og alle zoo'er jeg har besøgt i mit liv indeholdt en hel der dyr der ikke er/var truede..
Ellers må man, som du måske antyder, forsvare dem med at 1) vores viden om dyr bliver større ved at de her kan undersøges af forskellige fagfolk. Det er dog et ret dårligt argument: de kan også undersøges uden for en zoo og her får man måske mere korrekt information da de ikke opholder sig i et kunstigt miljø. 2) befolkningen generelt kommer tættere på mange dyrearter de ellers ikke møder. Igen er det et lidt underligt argument da man slet ikke møder dem i de omgivelser eller under de omstændigheder de hører til (ex man løber ikke væk fra tigeren i buret.)

Jeg håber da virkelig ikke det kommer dertil (som du måske siger?) at de eneste steder der vil være tilbage for dyr (pgr af menneskelig ødelæggelse af naturområder?) vil være zoo'er, parker o.lign.?

Sidst jeg hørte en rapport om Naturens tilstand forlød det at dyreudsendelser giver et idealiseret billede af dyrenes levevilkår og at naturfotograferne ofte havde svært ved at finde vinkler uden menneskelige bygningsværker ol. Der er ingen tvivl om at der skal penge til før det rykker noget.

En sofatank: Man kunne måske oprette et donordrevet forsikringsselskab hvor bønder meget billigt kunne få forsikret deres fritgående tamdyr mod at dyrene bliver øre-chippet og så få udbetalt erstatning hvis et af deres dyr blev nedlagt og den ufordøjelige øre-chip blev genfundet. Ingen tvivl om at kontrollen ville skulle være omfattende, men arbejdskraft er billig i Afrika's yderområder.

Rune Rasmussen

Glæden ved at se ethvert dyr, inklusive homo sapiens som også er et dyr, hvilket åbenbart ofte skal glemmes, så der kunstigt kan skelnes imellem dyr og øh ... dyr, komme ud af sit bur, det værende et sprogligt eller et bogstaveligt talt, er altid stor. For dyret selv, homo sapiens inklusive naturligvis, er glæden endnu større end tilskuerens. Zoologiske haver er en slags fængsler, hvor alle mulige dyr, for år tilbage var der også andre mennesker fra andre verdensdele i visse bure, bliver straffet for ikke at ligne homo sapiens. Og det forsvarer visse mennesker så med, at de ikke ligner os, hvorved ringen er sluttet. Speciesisme er bygget på nøjagtigt samme præmis som racisme, sexisme etc.: at diskriminere og mishandle andre ud fra manglende lighed med den diskriminerende og mishandlende, i mange tilfælde også voldelige og dræbende. Menneskers ofte latterlige tro på eget sprog som værende det primære, en slags grundstof, en verden, bag alt og alle, der skulle kunne forvalte og bedømme andet og andre i verden via definitioner, eje og mishandle efter egen skabelon og selvovervurdering og følgende undervurdering af alt og alle andre, er ekstrem og enormt ødelæggende. Måske er mennesker i stand til mest af alt at ødelægge verdener via sprog.

Nanna Wulff M.

Har holdt katte og hunde det meste af mit liv, og jeg er ikke i tvivl om deres evner til at føle sorg, glæde og så videre.

Lige nu har jeg kun en kat, som er part siameser. Hun er meget 'sin egen' men også intelligent, kærlig og social. Kun kan ikke lide at bliver taget op, men hun følger mig rundt i huset, snakker fanden et øre af, lægger sig ved siden af mig når jeg arbejder, og er i det hele taget en skøn kat.

Michael Kongstad Nielsen

En fremmed sort 'udekat' må det vel være, kommer i vores have og lægger sig forskellige steder og lurer på fugle og hvad der ellers byder sig til. Den er også social i en vis afmålt forstand. Kommer man bare gående forbi, er den vagtsom og parat til hastig flugt. Men siger man i forbifarten nogle venlige ord til den, spidser den ører og overvejer situationen. Derefter er der mulighed for det helt store gilde, hvis man giver sig tid, og nærmer sig dyret med klart signal om fred og venlighed, så begynder katten at smyge sig om ens ben eller ligefrem rulle sig i den soltørrede asfalts støv, og den er ikke det mindste sur, hvis man abrupt forlader den, fordi nu må det være nok.