Læsetid: 8 min.

En af os?

Siden 11. september 2001 har Vesten kæmpet med at forstå, hvem der bliver terrorister. Dansk terrorforsker giver interessante bud i ny ph.d.
’Efter 11. september 2001 oplevede jeg at blive trukket til side og udspurgt, når jeg rejste ud i verden. Jeg passede på det, man forbandt med terror på det tidspunkt. Mand. Ung. Veluddannet,’ siger Milan Obaidi, underviser og postdoc på Uppsala Universitet.

’Efter 11. september 2001 oplevede jeg at blive trukket til side og udspurgt, når jeg rejste ud i verden. Jeg passede på det, man forbandt med terror på det tidspunkt. Mand. Ung. Veluddannet,’ siger Milan Obaidi, underviser og postdoc på Uppsala Universitet.

Jakob Dall

18. juli 2016

Milan Obaidi, 36 år, er terrorforsker. Han er også flygtning fra Afghanistan.

»Jeg flygtede fra Afghanistan under Taleban. Jeg kom til Danmark som 16-årig i 1997, søgte asyl og fik opholdstilladelse.«

Han har netop færdiggjort sin ph.d. på Det Europæiske Universitet i Firenze bl.a. under vejledning af islameksperten Olivier Roy og den verdenskendte amerikanske socialpsykolog James Sidanius fra Harvard University. Lige nu underviser han som postdoc på Psykologisk Fakultet på Uppsala Universitet.

Han forsker i den voldelige ekstremisme, som atter ramte Frankrig i Nice på Bastilledagen. Hans forskningsfelt hænger til en vis grad sammen med hans personlige historie.

»Efter 11. september 2001 oplevede jeg at blive trukket til side og udspurgt, når jeg rejste ud i verden. Jeg passede på det, man forbandt med terror på det tidspunkt. Mand. Ung. Veluddannet. Det startede nok dér,« siger Milan Obaidi, som følte, at de få terrorister havde held med at polarisere samfundet:

»Jeg fik den her følelse af, at der er brug for noget mere viden, sådan så man holder op med at mistænkeliggøre alle muslimer. Det lyder måske grandiost, men håbet er, at min forskning kan være et bidrag til at forbedre forholdet mellem etniske grupper både i Danmark og i Europa.«

Milan Obaidi ønskede at undersøge fænomenet ’victimization-by-proxy’ som del af sin afhandling.

»Selv om man ikke selv personligt oplever noget, der gør én til offer, kan man stadig føle sig som et offer, fordi man identificerer sig med en gruppe. Mange muslimer kigger på Vestens udenrigspolitik og militærinterventioner, de snakker om Irak-krigen, de snakker om Afghanistan-krigen og nu Syrien.«

»Når radikale muslimer i Vesten begrunder deres holdninger eller handlinger, henviser de ofte til andre muslimers lidelser udløst af Vestens udenrigspolitik og militære interventioner. Motivationen til at begå en terrorhandling synes ikke nødvendigvis at være forankret i noget, som er oplevet personligt, men kan også udspringe af en intens vrede og harme over vestlige landes udenrigspolitik over for andre muslimer. Det får en del, bl.a. forskere, til at sige, at der er en direkte sammenhæng mellem vores udenrigspolitik og så terroren i Europa. På den anden fløj har du folk som Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen, som afviste den sammenhæng. Vi vil gerne undersøge: Er der en sammenhæng?«

Læs også: Terroren gror i vores egen baghave

Som en del af sin ph.d. har Milan Obaidi i samarbejde med andre forskere fra Harvard og Oslo Universitet lavet studier baseret på henholdsvis 226, 257 og 242 danske muslimer. Undersøgelserne inkluderer to forskellige grupper – både muslimer, som er født og opvokset i Danmark, og muslimer, som er kommet til Danmark senere i deres liv.

Milan Obaidi har fået brugerne til at svare på en række spørgsmål om deres holdninger til blandt andet brugen af vold for at forsvare islam og andre muslimer.

Han skynder sig at sige, at det er et fåtal af de medvirkende i hans undersøgelse, som faktisk er parate til at forsvare islam med vold – næsten alle de muslimer, som oplever Vestens krige som uretfærdige, er vrede og føler sig kaldet til at gøre noget, vil skrive et læserbrev, deltage i en demonstration, støtte en nødhjælpsorganisation eller vælge et andet ikkevoldeligt initiativ.

»Men dét, som er rigtigt interessant, er, at man ikke behøver at have oplevet militærinterventioner på egen krop for at være parat til at forsvare islam og muslimer med vold.«

Logisk set skulle man måske tro, at dem, der har oplevet en militærinvasion på egen krop, skulle være mest vrede på Vesten. Men sådan er det altså ikke.

Her finder Milan Obaidi ingen forskel mellem danske muslimer født og vokset op i Danmark og dem, der immigrerede på et senere tidspunkt i deres liv. Men når han kigger på de specifikke årstal, og hvad hver gruppe scorer i dem, finder han en markant forskel.

Muslimer, som boede i Danmark i 2001 og 2003, eller som kommer fra muslimske lande, som ikke engang har være mål for Vestens udenrigspolitik, føler sig generelt mere muslimske, føler mere uretfærdighed og sympatiserer mere med tanken om at benytte vold for at forsvare islam og muslimer end dem, der f.eks. oplevede invasionen i Afghanistan og Irak.

»Muslimer, der er født og vokset op i Danmark, scorer højere på alle variabler. De identificerer sig mere med islam, de oplever Vestens interventioner som mere uretfærdige, de er mere vrede, og de scorer også højere på voldelige intentioner. Det er paradoksalt og overraskende. Man skulle tro, at dem, der selv havde oplevet interventionerne, scorede højest. Hvorfor scorer folk, der er født og opvokset her højere, end folk fra Afghanistan, som var der under 2001 invasionen?« spørger Milan

Obaidi og tilføjer:

»En del af dem vil have svært ved at svare på, hvor Afghanistan ligger.«
Hans eget svar lyder:

»Vores indledende undersøgelse peger på, at de føler, de oplever ting her i Danmark, der påvirker deres syn på verden.«

Følelsen handler om at være låst fast i en underprivilegeret social situation eller det at opleve racisme, forklarer han.

Hvorfor?

Det private sikkerhedsfirma CERTA udgav for nylig en rapport fra Trygfonden, hvori de gjorde status over den danske forskning på området. Konklusionen lyder blandt andet:

»Der findes i den danske empirisk baserede forskning ikke entydige billeder af eller konklusioner på, hvad der gør et individ eller en gruppe særligt modtagelig for radikalisering, forstået som en individuel og kompleks proces hen mod ekstremistiske holdninger og/eller handlinger, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelse af u- og antidemokratiske eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet.«

Så hvorfor radikaliseres nogle få muslimer, men ikke andre? 15 år efter 11. september er det eneste helt sikre, vi kan sige: Vi ved det ikke.

»Der var masser af teorier, men stort set ingen empiri. Dem, der begår terror, slår jo ofte sig selv ihjel, så dem kan vi ikke interviewe. Vores antiterror-programmer bygger ikke på data, men armchair arguments – folk, der sidder i lænestolen og gætter. De beslutninger, der træffes, og alle de penge, der pumpes ind i området, gives, uden vi ved ret meget om, hvad der virker,« siger Milan Obaidi.

Men det er ikke det samme som, at vi slet ingenting ved. CERTA peger bl.a. på Obaidis nye forskning og kalder den »interessant«.

I Milan Obaidis ph.d.-afhandling undersøger han et andet spørgsmål, som har delt forskere. Terrorister bliver tit beskrevet som enten psykiske afvigere, der har siddet skævt på potten, eller som nogen, der kunne have været hvem som helst, også dig eller mig, i en bestemt situation eller miljø. Især i socialpsykologien har der været en tendens til at lægge vægt på gruppe-dynamikker og identitet.

Obaidis undersøgelser tyder på, at muslimer, der er klar til at forsvare islam og muslimer med vold, har nogle personlighedstræk, der faktisk adskiller dem fra de ikkevoldelige:

»Personer, der synes parate til at bruge vold, forekommer mindre tilbøjelige til at opleve angst, og de er også præget af at besidde mindre fantasi og mere mental stivhed. Modsat er de muslimer, der er villige til at hjælpe andre muslimer med ikkevoldelige midler, oftere præget af højere grad af empati, og denne tendens viser sig ikke alene, når de direkte bliver spurgt i surveys, men ses også i deres handlinger.«

Læs også: ’Nutidens terrorister er ’lost in translation’

I en undersøgelse blandt svenske muslimer betalte Obaidi og hans kolleger fra Harvard University og Uppsala Universitet respondenterne 40 kroner for at medvirke i undersøgelsen.

Respondenterne kunne enten beholde pengene selv eller donere dem til et velgørende formål. Obaidi gjorde et notat på spørgeskemaerne om, hvem der valgte hvad.  

Dem, der var parate til at forsvare islam og muslimer med vold, beholdt i højere grad pengene selv, sammenlignet med dem, der udviste ikkevoldelige intentioner for at forsvare muslimer og islam.
»De er mindre altruistiske og scorer lavere på empati end ikkevoldelige,« siger Milan Obaidi.  

I et af de andre studier undersøgte han sammen med sine kolleger fra Harvard University, Oslo Universitet og Kellogg School of Management, om folks holdninger til vold ændredes, alt efter hvad de blev eksponeret for.

En gruppe af deltagere fik neutral information om danskernes tv-vaner. En anden fik en kort tekst, som var et modificeret sammenklip af muslim- og islamkritiske udtalelser fra blandt andre Pia Kjærsgaard.

Den gruppe, som læste de muslim- og islamkritiske udtalelser, udtrykte mere støtte til vold mod Europa og var mere parat til at forsvare islam og muslimer med vold end den gruppe, der fik information om danskernes tv-vaner.

Følelsen af diskrimination

For at forstå at muslimer i Danmark uden personlige erfaringer med militærintervention er mere tilbøjelige til vold end dem, der faktisk har oplevet interventionerne, fokuserede Milan Obaidi på følelsen af diskrimination.

»Når vi smider den variabel ind i vores analyse, forsvinder forskellen mellem de to grupper. Der er et spill over mellem den måde, man føler, man bliver behandlet i det danske samfund, og hvordan man ser på verden.«

Problemet er ikke, at disse muslimer ikke føler sig danske. Problemet er, at de ikke føler, at de bliver behandlet som ligeværdige danskere.

»Mange, der er født og vokset op her, betragter sig selv som danskere. 2.-3. generation ser sig selv som danskere. Mange af dem har en meget svag tilknytning til deres forældres hjemlande og taler ikke engang f.eks. arabisk. Alligevel oplever de, at det danske samfund ikke accepterer dem som danskere. De føler sig ikke accepteret på lige fod med etniske danskere. Når du oplever en forskel mellem, hvordan du ser på dig selv – som dansk – og hvordan andre ser dig – ikke som dansk – opstår der en indre konflikt.«

Så hvad med terrorforskeren selv? Har han oplevet den diskrimination, muslimerne føler, de har oplevet?

Milan Obaidi taler et rigt og facetteret dansk med kun den mindste accent. Han har en dansk kæreste, hans bedste venner er danskere, og før Information kan gøre interviewet færdigt, bliver han nødt til lige at se sine danske gudbørn.  

»Jeg har været heldig, at jeg ikke selv har følt mig som offer. Men tingene har ændret sig, siden jeg kom til Danmark. Det er blevet meget almindeligt at udtale sig fremmedfjendsk. Ikke kun i medierne og blandt politikere, men også på de sociale medier. Der er sket noget. Min kæreste er dansk, mine bedste venner er danske. Men jeg føler mig faktisk fremmedgjort. Logisk set burde jeg føle mig mere og mere dansk. Den retorik og politik, jeg oplever, får mig til at føle mig udenfor. Som om jeg ikke er helt velkommen.«

Han henviser til udtalelserne fra kulturminister Bertel Haarder (V) i forbindelse med hans kanon for danske værdier.

»Når Bertel Haarder udtaler, at han aldrig tror, en pakistaner kan blive dansker, men dansk-pakistaner, (Berlingske, 29. juni) skal han vide, at han sætter pakistanere, der faktisk føler og opfatter sig selv om danskere, udenfor.«

Men det er ikke kun hos de etniske danskere, der er brug for at se på verden én gang til. En del muslimer ser verden alt for sort-hvidt.

»Hvis mange muslimer er af den opfattelse, at Vesten behandler muslimer uretfærdigt, så har vi brug for at ændre den opfattelse. Mange muslimer bygger deres holdninger på nogle få ekstreme eksempler og propaganda. Vi bliver nødt til at tilbyde noget andet information og nuancere billedet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Niels Erik Nielsen
  • Toke Andersen
  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • Keld Albrektsen
Espen Bøgh, Niels Erik Nielsen, Toke Andersen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Keld Albrektsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er meget enig med Milan Obaid, men mener at erfaringen viser at en gerningsmand - hvis han ikke er direkte styret fra en terrorgruppe, og dermed er en såkaldt "soldat" - ofte handler i en kombination af ’victimization-by-proxy’ og personlig momentan ustabilitet eller en personlig krise. Om vedkommende i øvrigt har en udvist tendens til voldelig adfærd i det hele taget er jeg mere usikker på?

Terroren gror i vores egen baghave
https://www.information.dk/comment/1144922#comment-1144922

Niels Duus Nielsen

Bill Atkins, den franske lastbilterrorist var "kendt af politiet" for berigelses- og voldskriminalitet. Den danske Omar Hussein har ligeledes en fortid som kriminel og voldsmand. Ud fra de få eksempler, vi har kendskab til, er det fristende at slutte til, at der er en tendens til at voldelige individer, der "radikaliseres", vælger voldelige metoder.

Og så er det da interessant, at voldstilhængernes psykologiske profil passer ganske godt med resultaterne af Adornos gamle studier over "den autoritære personlighed".

"Personer, der synes parate til at bruge vold, forekommer mindre tilbøjelige til at opleve angst, og de er også præget af at besidde mindre fantasi og mere mental stivhed..."

Den store forskel er, at de gamle sociologiske/psykoanalytiske studier fokuserer på angst som den drivende kraft bag den voldsforherligende adfærd. Men de nye studier er jo baseret på deltagernes egne udsagn, og angste mennesker har det med at fornægte deres angst. Er der taget højde for denne mulige fornægtelse? Hvis ikke, er det en af de ting, der bør være fokus på i fremtidige undersøgelser.

For jeg håber da, at Milan Obaidi fortsætter med at undersøge sagen. Det er virkelig på tide, at lænestolsgeneralerne fra højrefløjen får lidt kvalificeret modstand til deres terrorfremmende og racistiske udtalelser.

Er man interesseret i at læse, hvad Milan Obeidi har skrevet, kan man starte her med en artikel fra 2009 i "psykolog nyt":

http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/16061.pdf

Der er flere artikler fra hans hånd på nettet, og Google er din ven (sort of).

Flemming Berger, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth, Bill Atkins og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er denne følelse om at blive sat uden for ikke en almen menneskelig reaktion????
Fx. kontanthjælpsmodtagere betragtes af flere og flere som dovne, voldelige osv. personalet føler sig ofte truet og vagter på arbejdsformidlinger mv. bliver opfattet som nødvendige.

Tænk om "vi" begyndte at se på mennesker, som mennesker og ikke som terroriste og andre som uden værdi for samfundet. Tidligere - den såkaldte velfærdsstat -var der et politisk mål om at give ALLE et værdigt liv - nu er denne holdning desværre blevet til om samfundet havde værdi af et menneske. Hvis denne udvikling forsætter - skal "vi" så til at vurdere om samfundet har størst værdi af at give den og den en pille? - Håber at "vi" tænker os om inden "vi" kommer så langt.

Toke Andersen

Interessant artikel og Phd der nok skal bidrage til at nuancere vores forståelse af radikaliseringens anatomi.
Det er dog en svært uheldig henvisning til begivenhederne 11.september 2001 - hvor det er hævet over tvivl at islamiske terrorister; Bin-Laden, Al-Qaeda mv, alene fungerede som syndebukke.

Bare få uger efter den katastrofale dag, stod det fuldstændigt klart for seriøse observatører, at de tre gigantiske højhuse af beton og stål der kollapsede i NY, umuligt kunne være eksploderet til fint støv og faldet sammen i frit fald som det skete, alene ved den energi der blev tilført af de fly der angiveligt ramte to af dem.
Der må være placeret eksplosiver, sandsynligvis nano-termit, i alle tre bygninger på forhånd. Noget det er fuldstændigt umuligt at forestille sig Al-qaeda selv have gjort.

Det at man ikke føler sig Dansk længere er ikke kun forbeholdt muslimer. Jeg har længe følt mig mere som europæer end som dansker. Det gør jeg blandt andet fordi jeg opfatter den såkaldte danskhed som noget der ønsker at ekskludere, noget som holder fast i forstokkede værdier og noget som ikke kan forstå at kultur er en evig bevægelse hen imod noget nyt og at det er i selve bevægelse at det kulturelle findes. Europa derimod er en drøm om et fællesskab, muligheden for at bevæge sig frit, tænkte frit og opleve kulturens opsråelse i blandt mennesker.

Tino Rozzo, Calle Hansen, Hans Larsen, Jette M. Abildgaard og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Sidsel Katlev

Tak for en udmærket artikel.
Det undrer, at journalisten efter et afsnit om, hvor diskriminerende folk, der opfatter sig selv som danskere - skriver om Milan Obaidi s måde at tale dansk på. Som jeg ser sådan en kommentar fra en journalist, er det netop sådan en typisk journalistisk sprogligt definerende udtalelelse (om en ph.d - der er internationalt anerkendt: Hvabehar?!) - der skaber frustration: Du er ikke dansker, skriver journalisten, der skulle undersøge - en ph. d, der undersøger hvordan nogle danskere bliver frustrerede over at blive definerede som ikke - danskere og et fåtal af disse (hvordan) bliver voldelige.

Ved sådan et sprogbrug som du praktiserer lige præcis i den sætning, hr. journalist!

Toke Andersen

Man kan vel altid blive klogere, men fair nok hvis du ikke mener det er din tid værd.
Andre ville nok mene at en bare nogenlunde dækkende og faktuel forklaring på den måske mest centrale og geopolitisk definerende begivenhed i nyere tid; for ikke at nævne en af historiens største forbrydelser, var et absolut minimumkrav og værd at ofre en time eller to på.

Relevant for denne debat er også, at den officielle forklaring på 11.september, netop fungerede som central politisk katalysator. Dels for to ulovlige angrebskrige med katastrofale konsekvenser for udviklingen i hele Mellemøsten. Dels for radikaliseringen af store dele af den muslimske befolkning på globalt plan.

Michael Friis

Jeg er enig med Bertel Haarder i at "en pakistaner kan ikke blive dansker, men dansk-pakistaner" og synes det er som det skal være. Tilsvarende vil en dansker der ikke bor i Danmark have meninger og føleser (gode/dårlige) - i perioder vil udenlandsdansker endda være mere stolt over at sin danskhed. Denne person vil være Dansk-xxxx'er.
Mennesker har klart forskellige muligheder grundet bl.a. opdragelse, gener, tilfældigheder m.v..
Min pointen er om dette kan retfærdiggøre handlinger som den i Nice. Mit svar er klart nej.
Jeg bliver lidt bange når der bliver talt om borgerkrigsligende tilstande er et muligt scenarie i Frankrig. Frankrig er et dejligt land der har mange har 2/3/4/5. generation indvandrere fra tidligere kolonier. Mange klarer sig fint. Mange gør det ikke. En udfordring ved at fytte til et andet land er at du ofte oplever en splittelses imellem generationerne. Se en film som "East is East"

Steffen Gliese

Michael Friis, ingen taler om at retfærdiggøre, kun om at forklare - noget, der er afgørende vigtigt, hvis man skal dæmme op for det i fremtiden.
Et vigtigt problem peger du også på: at vores samfund er begyndt at understrege forskelle mellem folk i stedet for aktivt at arbejde for at neutralisere dem.

Søren Johannesen

I DR TV programmet, Fuckr med din hjrne: Hypnosemordet, ser man hvordan værten (Jan Hellesøe) over flere dage hypnotiserer en gruppe unge mennesker, værten vælger så den mest "egnede" udstyrer vedkommende med en pistol og mobil og sender personen ud i byen. Personen aktiveres via et opkald fra værten, han beder personen om at begå et røveri mod et galleri i sammen gade og bruge pistolen imod alle som forsøger at stoppe ham. Han går in på galleriet, råber det er et røveri og tømmer pistolens magasin imod en vagt som nærmer sig ham. Der var løseskud i pistolen, hvilket den hypnotiserede ikke vidste. Han deaktiveres igen ved at værten kommer ind på galleriet, rør ved ham og siger noget ...... Anders Lund Madsen var vidne til hele optrinnet, som "besøgende" på galleriet, han virkede en kende rystet efterfølgende.

Palle Sørensen, er kendt som manden der slog 3 betjente ihjel i forbindelse med et mislykkedes bankrøveri. Han sidder stadig i fængsel på livstid, bl.a. fordi han var så kynisk i sin "henrettelse" af disse betjente. En anden person som også blev dømt i den forbindelse, var en bekendt af Palle, som blev dømt for at (forsøge) at hypnotisere Palle til at begå røveriet.

I 1950'erne etablerede CIA et hemmeligt program kaldet MK Ultra, et program som nemmest kan beskrives som traume baseret hjerne- vask/programmering (trauma based mind control). Man var i stand til via traume at splitte personens hjerne op i et utal af afsnit og i hvert afsnit kunne man så fylde, viden, kundskaber, personligheder .... hvad som helst. Det geniale ved det var at alle afnit var forsejlet for personens bevidsthed og kun kunne aktiveres via den indprogrammerede ord sekvens. MK Ultra blev "afsløret" i 1976 og USAs kongres gav ordrer om at programmet skulle lukkes. Mange tvivler på at det nogen side skete, de mener blot programmet gik under jorden.

Nogle mener, at personen som blev dømt for mordet på Robert Kennedy, bærer alle kendetegn for MK Ultra og at programmet stadig er aktivt i dag og bl.a. bruges til mord og falske terrorangreb.

De bedste emner for hypnose og mind control, er personer hvis hjerne er åben for massiv suggestion, med andre ord påvirkelig.

En ting som slår mig ved en række om ikke alle de seneste "terrorister" i Europa, inkl. Omar, er at de alle har været i kontakt med politiet i kortere eller længere perioder og synes at have en psykologisk profil som kan minde om hinanden.

Yep, jeg ved det er de store "konspirationskanoner" som bringes på banen
Men hvis IKKE NU, hvornår så - er vi ikke ved at være klar til en åben og fri dialog?

Michael Friis

Steffen Gliese, jeg har arbejdet/arbejder sammen med folk fra mange nationer og jeg har gang på gang, set forældrenes skuffelse/overraskelse over at deres børn er fremmedgjorde overfor deres forældrenes hjemland og kultur. Teenagerne vil ikke med hjem, da de ikke kan lide varmen, maden, luften og har svært ved at forstå sproget/kulturen. Disse fædre og mødre er fortvivlet og forviret, og indser (for) sent hvad deres egne beslutninger har gjort. Splittet familer og generation. Dette tror jeg kan forklare nogle ting. Derfor synes jeg ikke det kan undskylde tilfældig død og ødelæggelse.

Steffen Gliese

Michael Friis, ingen taler om at undskylde, Alle taler om at finde årsagerne, så man kan forhindre gentagelser.
Søren Johannesen, du forveksler hypnosemorderne Bjørn Schow og Palle Hardrup med Palle Sørensen (der er løsladt og bor i Valby, 89 år gammel).

Olav Bo Hessellund

Har gennem et par år fulgt debatten på nettet om, hvorvidt WTC alene blev ødelagt af fly som påstået eller, om der var tale om det, amerikanerne kalder controlled demolition (kontrolleret nedrivning). Ikke mindst den danske kemiker og forsker Niels Harriet har sammen udenlandske kolleger leveret vægtige videnskabeligt baserede bidrag, der overbevisende imødegår de officielle rapporters konklusion om årsagerne til de to tårnes + bygning 7s: kollaps (bygning 7 kollapsede uden at blive ramt af noget fly!), se http://benthamopen.com/ABSTRACT/TOCPJ-2-7.
Desværre er disse bidrag ikke særlig kendte i offentligheden, som tilsyneladende ikke er meget for at bore i sagen.

Som et af de få universiteter - måske det eneste - har University of Alaska Fairbanks iværksat et projekt, som v.h.a. computerbaserede simulationer af WTC-kollapsene skal vise, hvorvidt de overhovedet kunne finde sted som forudsat i de officielle forklaringer: http://phibetaiota.net/2015/12/niels-harrit-university-not-completely-de....

På globalt plan arbejder foreningen "Architects and Engineers for 9/11 Truth" for at overbevise myndighederne om det helt utilstrækkelige grundlag, konklusionerne i de officielle rapporter, hviler på. Foreningen tæller p.t. mere end 2.500 forskere over hele verden: http://www.ae911truth.org/ .
Adskillige tidligere ansatte i USAs mange efterretningstjenester, State Department, Pentagon, militæret, piloter, m.m. har også sat spørgsmålstegn ved de officielle udlægninger af 9/11, se http://patriotsquestion911.com/Counterterrorism_Veterans.html.

Det, der virkelig kan undre, er den manglende vilje i såvel udenlandske som danske medier til at grave dybere i de mange stadig ubesvarede spørgsmål og forhold, der IKKE understøtter de gængse forklaringer på 9/11-begivenhederne, især når det tages i betragtning hvilken effekt 9/11 har haft på eftertiden: begrundelse for invasionerne i Irak og Afghanistan, begrænsning af borgerlige rettigheder i Vesten, forstærket kontrol overalt i det offentlige rum, voksende militærudgifter og ikke mindst for de efterladte for ofrene 9/11.

Man behøver ikke at have den store indsigt i fysik og kemi for at indse, at der er noget ravruskende galt med de officielle forklaringer på årsagen til sammenstyrtningerne. At acceptere disse er ensbetydende med at benægte den klassiske fysiks love om legemers bevægelse, fald og tyngdekraften, som formuleret af Galilei og Newton for 400 år siden. Gad vide, hvor mange, der har gjort sig dette klart?!

Sagen er derfor vigtig nok til at ofre lidt tid på at se Niels Harrits nøgterne og padagogiske gennemgang af de fejlagtige antagelser, som de officielle forklaringer hviler på https://www.youtube.com/watch?v=HUM40UgEuis. (Kortere udgaver kan findes på YouTube, som desuden rummer mange mere eller mindre seriøse bud på, hvad der skete 9/11).

Søren Johannesen

@Steffen, helt korrekt, jeg blandede to Paller med hinanden, det jeg huskede var "Hypnosemordene" og ikke Palle Sørensens, politimord. - pointen er dog uændret

Netop i dag (19/7) bringer Berlingske en artikel omkring, hvordan mange af de europæiske "terrorister" går fra gennemsnits borger til "radikaliseret jihadist" på omkring 14 dage ....