Læsetid: 4 min.

EU fordeler fremtidens klimabyrde

Skal EU leve op til Paris-aftalen, er det nødvendigt at begrænse udledninger af drivhusgasser fra blandt andet landbrug og transport. Danmark skal løfte en alt for stor byrde i de samlede bestræbelser, mener den danske klima- og energiminister
Landbruget tegner sig for omkring 10 procent af Danmarks CO2-udledning og er en af de sektorer, som skal skære i udledningerne.

Joachim Adrian

21. juli 2016

Onsdag løftede EU-Kommissionen sløret for den strategi og fordelingsnøgle, der afgør, hvordan og hvor meget hvert enkelt EU-land skal reducere udledningerne af drivhusgasser fra de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer.

Det vil sige udledninger fra affald, landbrug, transport og bygninger, der udgør omkring 60 procent af de samlede udledninger af drivhusgasser i EU.

Som en del af klimaaftalen, der blev vedtaget i december i Paris, har EU som hele forpligtiget sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2030 målt i 1990-niveau.

Lidt mere end halvdelen af reduktionerne findes inden for industri og energiforsyning, mens de ikkekvotebelagte sektorer skal stå for resten.

På klimaområdet løfter EU i samlet flok, hvilket betyder, at nogle lande yder mere end andre. Det gælder også ved fordelingen af byrder i forhold til at reducere udledningerne i de ikkekvotebelagte sektorer, hvor det er princippet om, at de største BNP – altså de rigeste lande – skal løfte den tungeste byrde.

Det betyder, at Danmark skal reducere sine udledninger inden for transport, landbrug, affald og bygninger med 39 procent inden 2030, hvilket er blandt de højeste reduktionsmål.

Kun Luxemburg og Sverige, der skal reducere med 40 procent, har strammere målsætninger. Lande som Polen og Kroatien skal derimod kun reducere deres udledninger med syv procent, mens Bulgarien slet ikke skal reducere sit udslip.

At Danmark skal yde så stor en del, er imidlertid ikke retfærdigt, mener den danske energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V). Han peger på, at Danmark i forvejen løfter en meget stor opgave på klimaområdet.

»Det er en meget stor mundfuld for Danmark, men det kommer ikke som en overraskelse. Vi havde gerne set et lavere reduktionsmål til Danmark, men nu er det bare helt afgørende, at vi løser opgaven uden at det går ud over vores konkurrenceevne,« siger Lars Christian Lilleholt, der dog glæder sig over, at EU-kommissionens udspil åbner for, at landene kan komme nemmere omkring reduktionerne ved eksempelvis at investere i grøn omstilling i andre lande, hvor det er billigere, ligesom det bliver muligt at anvende CO2-kreditter som en del af regnskabet.

De straffer duksen

Lars Christian Lilleholt mener alligevel, at byrdefordelingen er forkert, fordi den ikke tager højde for, hvor stor en indsats det enkelte land – som Danmark – allerede har ydet.

Den danske energi- og klimaminister peger på, at Danmark som et af de mest ambitiøse lande allerede har ydet en stor indsats forud for 2005, som ikke anerkendes, når udgangspunktet for at måle landenes indsats regnes efter 2005-niveau i stedet for eksempelvis 1990, som ofte er det år, der måles efter.

»Vi har sammen med en række andre lande gjort kommissionen opmærksom på, at de lande, der allerede har ydet en stor indsats på klimaområdet, i større udstrækning bør godskrives for det,« siger Lars Christian Lilleholt.

Mattias Söderberg, der er klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, forstår ikke ministerens bekymring. Danmark er langt fremme i den grønne omstilling – og nogen skal gå forrest og vise vejen.

»Alle skal gå den vej, alle skal gennemføre den grønne omstilling, så hvorfor ikke gå forrest og høste de fordele, der er?«

Læs også: Lad os satse på et forureningsfrit landbrug

Samme toner lyder fra Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, der i et debatindlæg i Børsen tirsdag peger på, at nye stramme krav til landbruget og transportsektoren kan blive Danmarks mulighed for fortsat at gå foran og åbne nye eksportmarkeder.

»Det er netop viljen til at gå foran, der nu åbner et helt nyt energilandskab for os (...) Et landskab, som både kan gøre energien billigere, fortsætte den grønne omstilling og bidrage med eksport, job og vækst,« skriver Anders Stouge, der argumenterer for, at Danmark kan blive »et grønt fyrtårn« inden for bygninger og transport.

»Hvis det lykkes, vil verden fortsat se mod os for inspiration til en omkostningseffektiv grøn omstilling af økonomien,« skriver Anders Stouge videre i sit debatindlæg, hvor han blandt andet konkluderer, at med den eksisterende folketingsbeslutning om, at Danmarks elforsyning skal være CO2-neutral i 2035, burde Danmark satse på elbiler i transporten.

Men det gør regeringen ikke. Tværtimod har den sløjfet elbilernes afgiftsfritagelse.

Kritiske miljøorganisationer

Fra flere af de europæiske miljøorganisationer lyder en kritik af, at EU’s målsætninger ikke er høje nok – og da slet ikke afspejler Paris-aftalen, hvor det understreges, at klodens ledere bør bestræbe sig på at holde de globale temperaturstigninger til maksimum 2 grader og helst under 1,5 grader celsius.

Samtidig kritiserer Verdensnaturfonden, WWF, at det nye forslag fra EU-Kommissionen indeholder en række smuthuller, der giver medlemslandene mulighed for at komme nemt om ved deres reduktionsforpligtigelser. Blandt andet fordi EU-Kommissionen vil tillade at medlemslandene modregner skovplantning, der optager CO2, som en del af indsatsen i de ikkekvotebelagte sektorer.

EU-Kommissionen vil desuden tillade medlemslandene at bruge en del af deres CO2-kreditter, givet under EU’s CO2-kreditmarked, som betaling i stedet for at yde en reel indsats.

»Ikke nok med at EU-Kommissionen synes helt ude af trit med de internationale klimaforpligtigelser, så tillader de også en række smuthuller i deres forslag, som vil betyde, at landene kan snyde sig fra at gøre en egentlig klimaindsats,« lyder den skarpe kritik fra Imke Lübbeke, der er chef for klima og energi hos Verdensnaturfondens europæiske kontor.

»Det er beskæmmende, at Kommissionen så hurtigt glemmer Paris-aftalen og dens målsætninger, især når klimakommissær Arias Cañete officielt har bebudet, at 1,5 grader bør være den grænse, vi holder os inden for,« siger Imke Lübbeke fra Verdensnaturfonden, WWF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal alle bidrage.
Ja, men det må være svært at være retfærdig, for hvad er udgangpunktet og hvordan berøres de forskellige erhverv.
Hvor seriøse og nøjagtige er udregningerne.
Er den instans, der udregner, helt uvildig og uden påvirkning fra lobbyister,
Der melder sig ganske mange problemer i at acceptere det, der kræves.

Finn Petersen

Dette forslag viser med alt tydelighed, hvorfor befolkningen er imod EU-politikerne:
Nu har vi i Danmark forsøgt at mindske CO2 udledningen, og er kommet relativt langt med det.
Men i Polen må de gerne opføre kuldrevne kraftværker, og Bulgarien skal overhovedet ikke reducere noget som helst.
Hvis man vil nå nogle reduktioner der batter, må vejen frem være, at starte med at skære de største udledere bort, og derefter igen de største udledere.
Man opnår ikke de store reduktioner ved at skære i de små udledere.
Se her, hvor der er noget at reducere:
http://www.demetra.dk/finansblog/hvem-er-de-stoerste-co2-syndere-i-europa/

Nu syntes jeg lige, at Lars Christian Lilleholt skal klappe hesten. For faktisk er det lige meget hvad der foregår omkring dansk landbrug, så mener han, det er uretfærdigt. Således mener han jo også, at der er nødvendigt for danske landmænd, i konkurrencens hellige navn at tilsvine landskab, drikkevand og hav med deres forurening, medens dette - i konkurrencens hellige navn - ikke er muligt for landmænd i det indre Europa, - se blot på hvor ren de store europæiske floder er i forhold til de danske farvande.

Nu så jeg i aftes, at Sverige rammes noget hårdere end Danmark af denne "klimabyrde". Og trods at Sverige er kommet ret meget længere end dansk landbrug på dette område, var der faktisk ingen kritik af fordelingen - blot en konstatering af, at miljøbekæmpelsen ikke gik hurtigt nok.

Og så kan jeg da kaste en lille bombe ind i denne debat. For jeg ved med sikkerhed, at en ret stor del af landmændenes indkøbte skattebegunstigede dieselolie til traktorer og selvkørende redskaber havner i landmændenes oliefyr. Altså opvarmer landmændene deres store boliger med en del af denne dieselolie, som de skal reducere.

Hans Larsen, Helene Kristensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var nok en dårlig idé at indskrænke solcelleordningen og at overveje indskrænkninger af havvindmøller.
Men ellers er det faktisk en misforståelse at lempe for de lande med lavest BNP, for netop en kraftig omstilling til bæredygtighed ville gøre underværker for netop deres vækst og deres evne til at understøtte og beskæftige egen befolkning.

Den sædvanlige klagesang fra Lilleholdt: "Det er ikke retfærdigt....og der er nogen, der sviner mere end vi gør"
Javist, men det fritager dog ikke DK som et højtudviklet samfund - og hvor der er vilje i dele af befolkningen til at støtte en strammere kurs - at gå i spidsen.
Hvis Lilleholdt ikke kan få øje på det, så er DK blandt de største til trafikalforurening. Vi kører langt mere i bil end de fleste andre lande (pr. capita), og vi har en animalsk landbrugsproduktion, der er langt over hvad sammenlignelige lande har. Hvis vores landbrugsproduktion var bæredygtig, så hentede vi ikke svinefoder, svarende til et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika, så var vi selvforsynende.

Hans Larsen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Thomas Christensen og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Arne Lund - den totale mangel på personlig integritet: f.ck hvad de andre gør, tag stilling til, hvor ringe du selv synes, du kan være bekendt at opføre dig.

Robert Kroll

Fint nok at Danmark skal yde sit.

MEN det er nu løjerligt, at de demokratiske EU-lande, der på grund af dårlig regeringsførelse, elendige (folkevalgte) politikere og embedsmænd, nepotisme, korrution o s v halter bagefter økonomisk, bliver "belønnede" ved af de velorganiserede og flittige befolkninger skal betale uforholdsmæssigt mere af "gildet".

Nå - hen ad vejen, så trækker vi vel "sinke-landene" op ved håret, så de kan blive positive samarbejdspartnere i EU - jeg tror faktisk , det på mellemlangt og langt sigt er en god investering, at " trække dem op ved håret".

Intet problem

Som ministeren siger i artiklen:

- Lars Christian Lilleholt, der ... glæder sig over, at EU-kommissionens udspil åbner for, at landene kan komme nemmere omkring reduktionerne ved eksempelvis at investere i grøn omstilling i andre lande, hvor det er billigere, ligesom det bliver muligt at anvende CO2-kreditter som en del af regnskabet.