Læsetid: 4 min.

Formand for 3F: Europæisk mindsteløn bliver over mit lig

Den danske fagbevægelse stejler over forslag om europæisk mindsteløn. Den danske model kan sagtens modstå presset fra globalisering og den fri bevægelighed, lyder argumentet
12. juli 2016

Forfatteren og betonarbejderen Jakob Mathiassen foreslår i dagens Information, at den danske fagbevægelse støtter ideen om en europæisk mindsteløn. Både for at være solidarisk med arbejdstagere i andre EU-lande og for at beskytte danske arbejdstageres vilkår på længere sigt.

Men fagbevægelsen er mildest talt ikke helt på linje med forslaget.

»Det bliver over mit lig,« siger Per Christensen, der er formand for 3F.

Han mener for det første ikke, at de danske lønmodtagere er ved at blive »løbet over ende« af bedre uddannede og mere kompetente arbejdstagere fra andre lande.

Ifølge ham sikrer trepartsforhandlingerne i Danmark netop, at arbejdstagerne får udviklet deres kompetencer.

»For det andet er det slet ikke holdbart, hvis politikerne skal til at bestemme, hvad mine kolleger på cementfabrikken skal have i løn. Det vil ødelægge den kontinuitet, der gør, at det danske arbejdsmarked har været så fleksibelt og levedygtigt,« siger formanden.

»Måske er jeg naiv. Men jeg tror snarere på, at det er os, der skal have en afsmittende virkning på de andre lande, end omvendt.«

Minimum eller maksimum

Heller ikke LO-formand Lizette Risgaard bakker op om ideen om en fælles europæisk mindsteløn.

»Jeg forstår godt, at nogen gerne vil forestille sig, at en fælles europæisk mindsteløn med et snuptag kunne løse problemerne med social dumping, men jeg mener ikke, at det er en god idé. Det vil ikke være i lønmodtagernes økonomiske interesse med en lovfastsat mindsteløn, der besluttes af skiftende politiske vinde‚« siger Lizette Risgaard. Hun frygter, at en mindsteløn risikerer at ende med at blive den reelle maksimumløn, som vil ligge på et niveau, der er langt under, hvad fagbevægelsen i dag kan skaffe dets medlemmer ved overenskomstforhandlinger.

»Jeg mener, at det forsat skal være et nationalstatsanliggende, hvordan de enkelte landes arbejdsmarked indrettes. Nogle lande har en politisk besluttet mindsteløn, mens andre ligesom os fastsætter den slags i overenskomsterne. Det gør ikke noget, at der er forskelle mellem landene. Det vigtige er, at den enkelte arbejder på de vilkår, der gælder i det pågældende land, man udfører arbejdet i,« siger Lizette Risgaard.

– Men herhjemme er vilkårene jo fastsat via den danske model, der i de senere år er kommet under pres på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed. Hvordan skal vi modstå presset?

»Der er et pres, men vi har heldigvis fået skabt en stærk bevidsthed i samfundet om udfordringen fra sociale dumping, og nu bruger vi den danske model til at levere løsninger,« siger Lizette Risgaard.

Hun fremhæver organiseringen af metroarbejderne som eksempel på en løsning.

»Og ja, det har taget tid og hårdt arbejde, men det har medført, at den udenlandske arbejdskraft nu organiserer sig og arbejder efter gældende overenskomster. Det er blandt andet sådan, man dæmmer op for social dumping,« siger Lizette Risgaard.

Hun tilføjer, at det også er vigtigt, at fagbevægelsens kamp forsat suppleres af en indsats, hvor myndighederne sætter ind med kontroller og task forces mod firmaer, der praktiserer social dumping.

Systemet fungerer

Jakob Mathiassen argumenterer for, at den manglende solidaritet på tværs af landegrænser betyder, at virksomheder bare kan flytte fra ét land til et andet og dermed undgå en faglig konflikt. Men det frygter 3F-formand Per Christensen ikke: »Virksomheder bliver netop her i landet, fordi vi har et system, der er stabilt og præget af tillid og respekt. Det vil blive underløbet, hvis vi lader politikerne bestemme arbejdsvilkårene,« siger han.

Han mener, at vi er midt i et omslag i det politiske klima; folk vil ikke længere acceptere, at markedet definerer og forringer arbejdstageres vilkår. Beslutningskraften skal tilbage på nationale hænder. »Det mener jeg for eksempel, at Brexit er et udtryk for. Derfor er jeg på ingen måde parat til at lade mig køre over og apatisk se til, mens lønningerne går ned, og lade politikerne beslutte hvad arbejdsvilkårene skal være. Det går ikke.«

– Hvorfor har du så stor tiltro til, at vi kan holde fast i den danske model?

»Fordi der sker forandringer lige nu, og det går op for folk, at den homogenisering, som EU er udtryk for, ikke duer. Det er nationalstaterne, der selv skal bestemme, og vi skal bevare den danske model.«

– Hvis den danske model skal bestå, er andre lande vel nødt til at indføre en tilsvarende model. Ellers er vi jo lige vidt. Er det realistisk?

»Jeg må bare sige, at det her har jo fungeret længe, og EU og EF har bestået i mange år efterhånden. Det er en grundtanke for mig, at nationalstaterne selv skal bestemme. Jeg synes, vi har et system, der fungerer, og det er jeg ikke parat til at kaste ud med badevandet.«

Jakob Mathiassen efterlyser også en fælles EU konfliktret, så fagbevægelser kan sympatikonflikte på tværs af grænser. Men også denne idé skydes ned af Lizette Risgaard:

»I den bedste af alle gode verdener gav det måske god mening at have fælles EU-konfliktret, men fordi landenes arbejdsmarkeder er så forskellige, er det simpelthen ikke realistisk. Og vi bliver nødt til at basere vores løsninger på realisme. Men det er helt klart vigtigt, at arbejdstagerne bliver endnu bedre til at samarbejde på tværs af grænserne,« siger Risgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Drop det og se at komme i sving med at sikre jeres medlemmer nogle grundlæggende sociale rettigheder. Forhandlingsretten er jo et årligt bevis på NEDERLAGET i 1899, ikke en styrke.

Jørgen Steen Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Nu drejer det her sig ikke om Danmark og den danske model. Det drejer sig om EU's fremtid. Et EU, som ikke kun er til for eliten og finansialisering.

Jørgen Steen Andersen, Jens Kofoed, Steffen Gliese og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nemlig, Herman Hansen, og om de piber eller synger: vi kan ikke bekæmpe finansialisering på nationalstatsniveau.

charlie white

I vores hus går øvelsen ud på at få trimmet huset til den laveste fællesnævner i eu og det overskud der fremkommer af den proces, bliver fordelt blandt dem der har rigeligt.

Så hvis fagforeningerne vil noget, burde de lade være med at krybe i skjul hvergang den danske model bliver forringet af politikkerne og arbejdsgiverne.

Fagbevægelsen er en syg hund der lider, og sådan nogle afliver man.

Det bedste danskerne kan gøre vil være at arbejde uden om systemet og organisere sig uden om systemet også.

Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Nu kan jeg ikke læse hele artiklen, men mindsteløn synes en god ide, dog alt efter hvordan man kommer frem til niveauet.

Hvis man siger, at mindstelønnen skal ligge 20% over det der betales som 'mindsteløn' til danskerne i dag. Så er det et bonus.

Men lur mig, skulle man politisk indføre en lovpligtig 'mindsteløn' i Danmark, så ville den regering vi sidder med nu, indføre en mindsteløn der ligger 20% under det der lige nu betragtes som absolut minimum, hvorefter arbejdsgiverne, ville gøre det til standarden. Så hvis det der i dag betales med 100 kroner i timen, ville arbejdsgiveren, nu kun skulle betales med 80 kroner i timen for. Og her har fagbevægelsen en stor opgave, med netop at sikre at en evt. lovpligtig minimumsløn, ikke kommer under, men over det der i dag betales som minimumsløn, her ser jeg bort fra migrant arbejdere, der jo netop på grund af, at vi ikke har nogen lovpligtig minimumsløn, er med til at undergrave det danske arbejdsmarked.

Jeg går dog ind for en lovpligtig minimumsløn, som man i de fleste lande, der har en sådan, har indført, netop for at beskytte dem der er allerlavest betalt, mod at lønnen rutsjer endnu længere ned. Men den skal være så høj at man kan forsørge sig selv og evt. familie, uden at skulle ud og arbejde ekstra, for at få enderne til at nå sammen.

Jeg kan dog ikke se at en lovpligtig minimumsløn, skulle på nogen måder gribe ind i trepartsforhandlingerne, selvfølgelig vil man stadig kunne være i stand til i disse trepartsforhandlinger, at forhandle sig frem til en minimumsløn indenfor diverse brancher, den må bare ikke ligger under den lovpligtige minimumsløn. Hvor er problemet?

Dette emne beskriver hele EU problemet.
Vidt forskellige lande åbnes imod hinanden og skal koordinere forhold, der ikke kan ensartetgøres.
Fagbosserne burde gå ind for ophøjelse af dansk mindsteløn til lov i Danmark.
Så vil løndumping være kriminel.

Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Liliane Murray og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, der betyder noget, er offentlighed om løndannelsen. De suverænt højeste lønninger finder man i Schweiz, hvor der er faste tariffer for enhver funktion ud fra geografi, anciennitet og uddannelsesgrad.

Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Danmark har en af verdens højeste lønstigningstakter og så vil det være et loft over lavtlønsudviklingen at indføre en EU-mindsteløn på 65 kr.(Tyskland). Den gang inflationen galoperede i Danmark indførte man dyrtidsregulering - lønningerne steg automatisk i takt med prisstigningerne. Og nu er der nogen - til syneladende på venstrefløjen - der mener at lavlønsarbejdere i realitetn skal fastlåses ved hjælp af en lovfæstet mindsteløn. Det er sgu op ad bakke.

Liliane Murray

@ Bill Atkins,

Ikke fastlåses, men garanteres, at ingen kommer under en lovpligtig minimumsløn, hvilket der ingen garanti er for i dag. Hvor en arbejdsgiver reelt set, kan sige 20 kroner i timen, take it or leave it.
Ikke at have en garanteret lovpligtig minimumsløn, er en gave til arbejdsgiverne, og den har de sørme gjort god brug af.

Derfor siger jeg også at skulle en sådan indføres så skal det være på en måde der højner det der i dag er akcepteret som 'minimumsløn', og ikke sætter den ned, det er kun et spørgmål om vilje, og nej jeg mener ikke det skal over i EU-regi, tværtimod, her skal de enkelte stater arbejde med deres egen minimumsløn, for forholdene er forskellige.

Min mening : Lovfæstet mindsteløn i Danmark er den løn arbejdsmarkedets parter aftaler. Den er en sikret bundgrænse !
Jeg kæder den sammen med en ensartet tryghedsydelse, som er lavere, hvilket sikrer, at det kan betale sig at arbejde.
UBI - Basisindkomst !

Liliane Murray

@Henning Melgaard,

Ubetinget basis indkomst, er et neoliberalt projekt, der blot skal fratage staten ansvaret for den enkelte borger, ved at spise dem af med et eller andet beløb, som man hverken kan leve eller dø af, det er et hold-kæft-bolsje!

1) det øger uligheden, i stedet for at mindske den.
2) mange, f.eks. førtidspensionister og folkepensionister, vil se deres indkomst blive nedsat.
3) dem der allerede sidder på flæsket og hele middelklassen, vil grine hele vejen hen til banken.
4) Hvis vi ikke vil se førtidspensionister og folkepensionister blive endnu fattigere end de er i dag, vil de være nødt til at skulle have ekstra tilskud. Så selv om man mener, at det vil minimere bureaukratiet, så tro om igen.

Nej tak til Ubetinget Basis Indkomst, det er en gave til toppen af samfundet, at tro andet, er at tro på en illusion.

Men det er utroligt, hvordan tilhængerne, kan bruge en hvilken som helst debat, til at fremføre deres kampagner!

Liliane - Jeg mener, at vi to har snakket om det før og blev ganske uenige.
Derfor ingen argumentation herfra.
Forklaringen på, at UBI hele tiden kan nævnes, er, at mange dårlige forhold i samfundet, der ustandselig beskrives, kan forbedres hermed.

Liliane Murray, jeg kan godt se at jeg denne gang glemte at skrive: "i realiteten et lønloft" for det er der vil ske ved en lovfastsat EU-mindsteløn på 65 kr. Begyndelsestimelønninger vil klistre sig til denne lovfastsatte løn.

Nej - der er masser af stof også her på avisen du kan fordybe dig i.

I nævnte radiodebat blev venstrefløjens forhold til samfundets svageste debatteret.
Jeg kan konstatere, at venstrefløjen går ind for :
- at de svageste og lediges ufrie forhold skal bevares.
- at forældre ikke selv kan bestemme om de vil passe de små fra fødslen så lang tid de vil.
- at en studerende på 22 år må leve på et lavere niveau end en ledig på 40.
- at borgere arbejdslivet har mishandlet sendes ud ud i tvangsforhold for at få den grundlovssikrede tryghedssikring.
- at borgere ikke selv kan vurdere deres fysiske og psykiske formåen.
- at tilbagetrækning sker på basis af tallet i dåbsattesten (meget aktuel lige nu).
- at vi skal fortsætte med gensidig forsørgelsespligt, der skaber fristelse til social bedrageri, stasi-kontrol, angiveri, ankesager......
- at en hær af veluddannede og vellønnede forvalter træheste-regler givet af det høje ting.
Osv.............jeg kunne blive ved.

Vensterefløjen går nemlig IKKE ind for den frihedsskabende UBI.
Let omskrevet slagord : Du skal lide, før du kan nyde

Liliane Murray

@ Bill Atkins,

Som jeg skrev, en stats mindsteløn, er noget nationalt, og skal derfor fastsættes af nationalstaten, med øje for de forhold der nu hersker i det land, men jeg er også bange for at hvis politikerne får lov at skalte og valte, sådan politikere nu gør, så kan det nemt være, at det ender på 65 kroner som du skriver, og dermed vil være med til at fattiggøre endnu flere.

Men her er det netop at fagforeningernes opgave er så vigtig, at de er på forkant med tingenes udvikling, og at de har n*sser nok, til at genoptage 70ernes faglige kamp, borgerne og fagforeningerne i forening mod pampervældet. Så de kan være primus motor i en kamp for at en evt mindste time-løn, skal minimum ligge på det den uofficielle mindsteløn ligger på.

Vi ved at den del af arbejdsstyrken der tjener mindst, har rigeligt godt brug for at få deres indkomst forøget.

Liliane Murray

@ Leo Nygaard,

Du skøjter let og ubesværet hen over mit spørgsmål. I stedet får jeg en tirade om venstrefløjens påståede mål med deres politikker, og her sætter du hele venstrefløjen under en kamp.

Det kan godt være at du og jeg har debateret dette før, men derfor vil jeg igen gerne bede dig om, for min og andre læseres skyld, at skitsere, hvordan du mener UBI skal fungere i praksis?

Hvor meget vil en UBI, give til den enkelte borger?

Hvem vil opleve en reel indkomstnedgang, og hvem vil få en højere indkomst?

Skal det også gælde børn?

I så fald, fra hvilken alder?

Jeg synes det er vigtigt at disse ting er på plads, inden der en dag, evt. skal stemmes om det, at borgerne kender detaljerne og konsekvenserne.

Men det er et populært emne, for de fleste kan ikke se længere, end, wauw, jeg får 120.000 ekstra om året, uden at skulle gøre noget for det. Det er fedt for dem der er i arbejde, og UBI, er da også noget man kan få ved siden af abejdet. Men hvad med alle dem som ikke selv kan vælge om de vil arbejde, de syge, førtidspensionister og folkepensionister?

UBI er en universalydelse, og i virkelighedens verden ser det således ud;-

Universalydelser - øger uligheden.
Behovsbestemte ydelser - øger ligheden.

Så uanset hvordan du hopper og danser, så er UBI en ulighedsskabende ydelse, som ingen steder høre hjemme i en oplyst befolkning. Har i ikke fattet endnu, at den globale og den nationale ulighed, er noget af det der truer menneskeheden allermest.

Beklager - du må selv søge svarene. Søg på f.eks her på avisen - Basisindkomst - og du får alle aspekter.
Sker det overraskende at vi skal stemme om det, følger der oplysning med fra alle sider.
Men vi er jo ikke svejtsere og indtil videre har ingen partier i folketinget den på programmet. Derfor efter al sandsynlighed heller ikke med på dagsordnen til næste valg.
Faktisk derfor jeg bringer venstrefløjen ind på banen.
Det gør Alternativet til efteråret, har jeg erfaret.

Steffen Gliese

En mindsteløn bliver ikke til den faktiske mindste løn, det er af ganske ny dato, at man i Danmark kan møde folk, der faktisk kun lønnes med mindstelønnen, og i det øjeblik, det bliver et anliggende for parlamenterne, vil man kunne vinde valg på det.

At ophøje den aftalte mindsteløn - altså bundgrænse - i Danmark, betyder kun at løndumping herunder bliver kriminelt - både for danskere og udlændinge. Det er at anerkende og ophøje den danske model.
Det er, hvad fagforeningerne altid siger : Fremmede er velkomne, bare på danske løn- og arbejdsvilkår.
At nogle får mere, er en selvfølgelighed og uden for emnet.
Hvem kan være imod dette ?
Skrot EU på dette felt.

Frank Hansen

Hvis en af fagbevægelsen forhandlet mindsteløn ved lov blev udbredt til at gælde for alle, så ville en stor del af begrundelsen for at stå i fagforening falde bort.

Et andet problem er at en mindsteløn ville udelukke en vis befolkningsgruppe fra nogensinde at få et arbejde. De, som ikke har en værdi for arbejdsgiveren, som overstiger mindstelønnen vil aldrig få et arbejde.

Frank Hansen - Måske - men det kunne også øge solidariteten gennem påvirkning mellem lønmodtagerne.
Ikke får et arbejde ! Rigtigt, og arbejdet ikke blive udført. Udbud og efterspørgsel !

Lilian - Alternativet hælder mere og mere til venstre. Regeringsdannelsen næste gang kan meget vel blive med Å på vægtskålen - den venstre !

Liliane Murray

@ Leo Nygaard,

I så fald er det da gode nyheder, hvis det er i den retning de går, for selvom mange stemte på dem fordi de troede det var et parti til venstre for midten, så var det ikke sådan da de blev stemt ind i folketinget.

Liliane Murray

BIEN: "Basisinkomsten til børn vil dog blive administreret af forældrene."

Det vil sige, at på trods af at man ved at det er forbundet med 40% højere udgifter (per person) at være enlig, så ville en familie med 4 personer, skulle have 4 gange så megen basisindkomst udbetalt som en enlig! Come on!

Basisindkomst, fedt for dem der kan arbejde, ufedt for dem der ikke kan. Og netop dem der ikke kan arbejde, vil være dem der vil se en voldsom indkomstnedgang, når førtidspensionen nedsættes til 11.000 om måneden. Vi snakker her om flere tusinde om måneden, der vil forsvinde fra førtidspensionisten rådighedsbeløb.

Jeg skal gøre mit til at, denne "Idé" bliver gennemskuet.

Liliane Murray

Jeg vidste det i forvejen, kære Leo, men synes det er fint, at andre også får det at vide, hvilken asocial størrelse UBI er. Men det er måske dit mål, Leo, at få skabt et endnu mere asocialt og ulige samfund, end det vi allerede har?

Liliane, at ville give den brede befolkning større frihed, er vel næppe at være asocial.
Forhold vedr. økonomisk lighed ligger et helt andet sted i samfundsindretningen.
Her har Retsforbundet også et godt bud, som du kan orientere dig om andre steder, f.eks den seneste debat om Københavns tilstand.

Frank Hansen

Leo Nygaard,

Du kan ikke slutte at blot fordi arbejdstageren ikke har en værdi for arbejdsgiveren, som overstiger mindstelønnen, at så vil arbejdet ikke blive udført. Det kan fx blive udført af personer, som er mere effektive eller af robotter.

Helt tilbage i 2001 besøgte jeg en fabrik i Kina, som var opført af Grundfoss og fremstiller ventiler til det kinesiske marked. Den var helt igennem automatiseret og havde ingen arbejdere i produktionen. Alt blev udført af robotter, som blev tilset af nogle få ingeniører.

Jamen Frank, vi taler ikke om beskæftigelsesterapi, men om reelt arbejde, nogen vil ha` udført.
Jeg er helt opmærksom på fremtidens produktionsmetoder. Der har være en artikel om dette for et par uger siden, og om Basisindkomst i den forbindelse.

Liliane Murray

@ Leo Nygaard,

"Forhold vedr. økonomisk lighed ligger et helt andet sted i samfundsindretningen."

Hvor er det så lige?

Og er det ikke netop imod UBI ideen, at der skal ydes andre ydelser, for at minimere uligheden?

Liliane - Det er i skattepolitikken der har betydning for ligheden. Ikke at jeg er lighedsmager, tværtimod, en personlig indsats skal belønnes. Du henvises til Retsforbundets skattepolitik.

UBI : Jo netop - der er op mod 21 forskellige ydelser med tilhørende regelsæt, der kan erstattes af den frihedsskabende UBI. Det er jo hele grundtanken, som jeg har skrevet om mange gange.

Jeg foreslår, at vi stopper her.

Liliane Murray

Jeg synes det er fint du stopper her, Leo Nygaard.

Men når tusinder modtagere af de 21 forskellige ydelser med tilhørende regelsæt bliver erstattet af UBI, hvor stor en procentdel af dem vil have en reel indkomst/råddighedsbeløbsnedgang?

Hvor stor er andelen af danskere der vil se en indkomstfremgang?

Hvem får henholdsvis det ene og det andet?

En enlig vil kun have 25% indkomst i forhold til far, mor og 2 børn, børnenes UBI skal dog administreres af forældrene, hvilket reelt betyder at at forældre får dobbelt UBI i forhold til en enlig.
Dette på trods af at man ved, at set per person, så er udgifterne til livsførelse 40% højere hos enlige end hos et par.

Du smider om dig med propaganda, men vil ikke vil stå på mål for det du fremsætter. Du kan ikke forklare hvad UBI virkelig handler om, du er selektiv i fremstillingen af betydningen og konsekvenserne af UBI, du kan end ikke tilbagevise mine påstande, så ja, jeg synes det er fint du stopper her, og så synes jeg du skal lade være med at reklamere for en ulighedsskabende idé, i det mindste indtil du er villig til at forsvare dit synspunkt, og har fået sat UBI i perspektiv.

Det var min sidste kommentar i denne omgang.

Jeg kan love dig at jeg ikke stopper. Kun lige her.
Det er ikke god debatstil at stoppe. og så stille spørgsmål. Især ikke når svarene er at finde i det righoldige materiale der findes.