Læsetid: 5 min.

Grøn energi kan ikke redde os – det kan kun et nyt økonomisk system

Det er på tide, at vi investerer alle vores kræfter i at udvikle en ny global økonomi, der bryder med den livstruende illusion, at uendelig vækst skulle være mulig
grøn energi grøn omstilling klima og miljø global opvarmning drivhusgasser

16 procent af den aggresive drivhusgas metan udledes fra verdens lossepladser. I 2100 ventes mængden af dagligt affald fra klodens befolkning at være tredoblet. Billedet er fra Dandora-lossepladsen i Kenya.

Sven Torfinn

20. juli 2016

Tidligere i år kunne verdens medier berette, at februar måned havde sat en chokerende rekord i den globale gennemsnitstemperatur.

Også marts måned var aldrig registreret varmere før, og i juni kunne vi på tv se de surrealistiske billeder af oversvømmelser i Paris: Seinen var gået over sine bredder, og flodvand flødt rundt i gaderne. I London ramte andre oversvømmelser undergrundstogsystemet i hjertet af Covent Garden. Veje i det sydøstlige London blev forvandlet til floder med vandstand på op til to meter.

Efterhånden som ekstreme vejrbegivenheder optræder hyppigere, insisterer stedse færre på at benægte klimaforandringernes realitet.

Der er omsider ved et udkrystalllisere sig en konsensus om et altafgørende faktum: Vores brug af fossile brændstoffer er ved at gøre det af med os. Vi er nødt til skifte til grøn energi – og hurtigt.

Den voksende bevidsthed om farerne ved fossile brændstoffer er et afgørende paradigmeskift i vores bevidsthed.

Men jeg er bange for, at vi stadig overser en central pointe. Hvor væsentligt det end er at omstille til grøn energi, er klimaforskerne enige: Det rækker ikke til at redde os fra klimaforandringernes skadelige konsekvenser.

Grøn energi gør det ikke alene

Lad os forestille os, at vi var i stand til øjeblikkelig at gøre os af fri af fossile energikilder til fordel for 100 procent grøn energi.

Ingen tvivl om, at dette ville være et afgørende skridt i den rigtige retning, men selv i bedste fald ville det ikke være nok til at afværge klimakatastrofen.

Hvorfor ikke? Fordi afbrænding af fossile brændstoffer kun tegner sig for omkring 70 procent af de menneskeskabte drivhusgasudledning. De resterende 30 procent kommer fra en række andre kilder. Skovrydning ikke mindst. Og industrielt landbrug, der nedbryder jordbunden i en sådan grad, at CO2 udvaskes.

Hertil kommer industrielle husdyrbrug, der udleder 90 millioner tons metan om året, samt det meste af verdens menneskeskabte lattergas.

Begge disse gasser er langt mere potente end CO2 som udløsere af global opvarmning. Husdyrbrug alene bidrager mere til den globale opvarmning end alle biler, tog, fly og skibe i verden. Industriel produktion af cement, stål og plast udgør endnu en vigtig kilde til drivhusgasser. Og så er der vores lossepladser, som udpumper enorme mængder af metan – 16 procent af verdens samlede kvantum.

Kulstofbombe

Læg dertil et yderligere aspekt: Når vi taler klimaændringer, er problemet ikke bare den type energi, vi bruger, men hvad vi gør med den. Hvad ville vi stille op med 100 procent grøn energi?

Præcis det vi allerede gør med de fossile brændstoffer: rasere flere skove, skrue op for kødproduktionen, udvide det industrielle landbrug, producere mere cement og fylde flere lossepladser, som alle vil pumpe flere dødbringende mængder af drivhusgas op i atmosfæren.

Vi vil gøre alt dette, fordi vores økonomiske system fordrer endeløs vækst – og af en eller anden grund falder det os ikke ind at sætte spørgsmålstegn ved dette.

De 30 procent af drivhusgasserne, der kommer fra ikkefossile kilder, er ikke et statisk tal. Hvert år øges mænden. Forskere har forudsagt, at vores tropiske skove vil være fuldstændig ødelagt i 2050 og have frigivet en kulstofbombe på 200 millarder tons til atmosfæren.

De øverste jordlag af de globale landbrugsarealer kan være udpint inden for blot 60 år og vil frigive endnu mere. Udledningerne fra cementindustrien vokser med over ni procent om året.

Og vores lossepladser mangedobles i hæsblæsende tempo: I år 2100 vil vi producere 11 millioner tons fast affald om dagen – tre gange mere, end vi gør nu. At omstille til ren energi vil ikke i sig selv yde noget bidrag til at bremse dette.

Vækst, vækst, vækst

Klimabevægelsen har begået en enorm fejl. Vi har rettet al vores opmærksomhed mod fossile brændstoffer. I stedet skulle vi have udpeget det dybereliggende problem, nemlig den grundlæggende logik i vores økonomiske styresystem. At vi overhovedet bruger fossile brændstoffer beror på, at vi adlyder BNP-vækstens imperativ.

Det grundlæggende problem er, at vores økonomiske system kræver et stadigt stigende niveau af udvinding, produktion og forbrug. Vores politikere fortæller os, at vi skal fastholde en årlig vækst på tre procent i den globale økonomi som et nødvendigt minimum for, at de store virksomheder kan blive ved med at akkumulere overskud.

Det betyder, at vi har brug for at fordoble størrelsen på den globale økonomi hvert 20. år – dobbelt så mange biler, dobbelt så meget fiskeri, dobbelt så meget minedrift, dobbelt så mange iPads etc. – og denne fordoblede tilstand vil så skulle yderligere fordobles over de følgende 20 år.

Vores mest optimistiske kloge hoveder hævder, at teknologisk innovation vil hjælpe os med at afkoble den økonomiske vækst fra dens materielle gennemløb. Men desværre er der ingen beviser på, at vi kan forlade os på, at det vil ske. Den globale materialeudvinding og forbrug er vokset med 94 procent siden 1980 og vokser fortsat.

Aktuelle prognoser viser, at i 2040 vil vi have mere end fordoblet verdens tilbagelagte skibsfartskilometer, tilbagelagte luftfartskilometer og lastbilskilometer – sammen med alle de materielle ting, som disse befordringsmidler transporterer.

Hvor væsentlig ren energi end er, kan den ikke redde os fra dette mareridtsscenario. Det kan vi kun håbe på at undgå, hvis vi grundlæggende omkalfatrer vores økonomiske system. BNP-væksten er blevet solgt til os som den eneste måde, hvorpå vi kan skabe en bedre verden.

Men vi har nu solid dokumentation for, at den ikke gør os lykkeligere og ikke mindsker fattigdommen – samtidig med at alle dens ’eksternaliteter’ producerer allehånde former for sociale dårligdomme: gæld, overanstrengelse, ulighed og klimaforandringer.

Vi er nødt til at opgive BNP-væksten som det primære mål for fremskridt, og vi må gøre det med det samme – som del af den klimaaftale, der skal ratificeres i Marokko senere i år.

Faretruende forenklet

Det er på tide, at vi investerer al vores kreative kraft i at forestille os en ny global økonomi – en, der maksimerer menneskers velbefindende, i takt med at den mindsker vores økologiske fodaftryk.

Det er ikke en umulig opgave. En række lande har allerede opnået et højt niveau af menneskelig udvikling med meget lave niveauer af forbrug. Og Daniel O’Neill, økonom ved University of Leeds, har vist, at selv negativ materiel vækst ikke er uforenelig med høje niveauer af menneskelig trivsel.

Vores overdrevne fokus på fossile brændstoffer har lullet os i søvn og givet os tro på, at vi kan fortsætte med status quo, så længe vi bare får omstillet til ren energi. Dette er en faretruende forenklet antagelse. Hvis vi ønsker at afværge den kommende krise, er vi nødt til at konfrontere dens dybereliggende årsager.

Jason Hickel er antropolog ved London School of Economics.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Stefan Nielsen
  • Poul Sørensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Ivan Breinholt Leth
  • Aksel Gasbjerg
  • Martin E. Haastrup
  • Niels Bent Johansen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Keld Albrektsen
  • Alan Strandbygaard
  • Bent Gregersen
  • Ejvind Larsen
  • Toke Andersen
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Lars Bo Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Peder Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Bo Stefan Nielsen, Poul Sørensen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Aksel Gasbjerg, Martin E. Haastrup, Niels Bent Johansen, Ebbe Wagner Smitt, Keld Albrektsen, Alan Strandbygaard, Bent Gregersen, Ejvind Larsen, Toke Andersen, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Lars Bo Jensen, Palle Yndal-Olsen, Peder Pedersen , Kurt Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Det er en rigtig udlægning af løsningen på de problemer vi står over for.
Hvis vores børnebørn skal have en chance, skal vi i gang omgående!

Jacob Jensen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Poul Sørensen, Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Som noget af det første må demokratiet - den hjemlige såvel som den globale - styrkes - voldsomt. Formentlig i et omfang, som de nuværende etablerede politikere vil få svært ved at honorere. Og så længe den offentlige debat - personificeret ved en bovlam presse er - er i lommen på samme politikere, bliver det opad bakke. Men fint nok. Jeg er klar.

Jacob Jensen, Flemming S. Andersen, Helene Kristensen, Ejvind Larsen, Martin E. Haastrup, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det var grupper på venstrefløjen der til stor moro for the establishment i 70erne begyndte at eksperimentere med alternativ energi ud fra påstanden om at fortsat afbrænding af fossil energi er en trussel mod det globale økosystem. Disse grupper blev den gang betragtet som latterlige dagdrømmere. I dag er det mest venstrefløjen som påstår, at selve den væktsbaserede økonomi er en trussel mod det globale økosystem - stadigvæk til stor moro for the establishment. Det har i omkring 100 år været venstrefløjens lod at redde det kapitalistiske system fra dets egne destruktive kræfter. I dette århundrede bliver det venstrefløjens lod at redde selve menneskeheden.
Den der ler sidst ler bedst, men hvis der ikke snart indtræder et radikalt sporskifte, bliver der ikke ret meget mere at le ad.

Jacob Jensen, curt jensen, Erik Karlsen, Helene Kristensen, Ejvind Larsen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, Poul Sørensen, Bent Gregersen, Toke Andersen, Erik Feenstra, kjeld jensen, peter fonnesbech, Niels-Simon Larsen, Poul Anker Sørensen, Randi Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peder Pedersen

I bogen ”Prosperity without Growth”, som jeg netop er ved at læse, giver Tim Jackson en skitse til, hvordan et mere bæredygtigt bruttonationalprodukt kunne skrues sammen. Det undrer mig, at bogen tilsyneladende ikke er oversat til dansk. Tim Jackson er helt på linje med Jason Hickel.

Jørgen M. Mollerup

Væksten vil fortsætte så længe befolkningstilvæksten fortsætter. I Afrika vokser befolkningen med 2,5 procent om året.

Ejvind Larsen, Toke Andersen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Så kan det vist ikke siges tydeligerer. Nu skal der flere tilbagetogets helte på banen.

Ejvind Larsen, Martin E. Haastrup og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er underligt, at artiklen slet ikke nævner befolkningstilvæksten (som blot en af mange vækstparametre - men dog ret afgørende), men det er måske fortsat et tabu-emne, da der åbenbart ikke er nogen, der tør røre ved det eller komme med forslag til, hvad man kan stille op (andet end at angribe den kinesiske 1-barns politik). Klart er det dog: mindre forbrug - nul (helst minus) befolkningstilvækst - retfærdig fordeling af klodens ressourcer (meget mindre ulighed).

curt jensen, Ejvind Larsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Ikke bare 'ret afgørende. Der findes kun én eneste dybere årsag: Den ekstreme overbefolkning.
Selv en konservativ vurdering, baseret på utopisk optimal udnyttelse af energi, vand, transport, landbrug, plads, politisk handlekraft etc med nuværende teknologi, vil sætte den maksimale grænse ved omkring 2 milliarder mennesker.

Så længe vi ikke har mod til at adressere denne problemstilling, er alt bare impotent vildledende sniksnak.

curt jensen, Torben - Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det burde være indlysende, at al økonomi er ressourcebaseret. Nuværende økonomiske system er, som det ses, yderst dysfunktionelt, fordi konkurrencestaten i sin essens er baseret på indbyrdes kamp om endelige ressourcer. Spørgsmålet er derfor, hvorfor de toneangivende stemmer, politikere og andre, i så ringe omfang giver udtryk for at have forstået det. Er det dumhed og eller korruption, som er i spil?

Pilen peger som sædvanlig på de besiddende, naturligvis i særlig grad den ene procent meget besiddende, som jo i tilfælde af miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling ville skulle give afkald på deres privilegier. Fordele, som de på forskellig vis har misbrugt omgivelsernes svaghed og dumhed til at erhverve sig, og som derfor er illegitime. Udover at besidde den økonomiske magt, besidder denne ene procent derfor også en afgørende politisk magt. Følg pengene, og erkend ondets ophav.

Jacob Jensen, curt jensen, Ejvind Larsen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jørgen M. Mollerup
20. juli, 2016 - 09:53
Hvad er årsag, og hvad er virkning? Det er åbenbart uhyre vanskeligt at skille tingene ad. Var det befolkningstilvæksten eller jagten på profit, som fik vestlige firmaer til at outsource til Kina og dermed bidrage til skabelsen af det kinesiske økonomiske mirakel og vor tids største enkeltstående bidrag til klimaforandringen? Den kinesiske befolkning vokser nu igen på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst i Kina falder. Men da den kinesiske befolkningstilvækst stagnerede var væksten i Kina 3-4 % højere end den er i dag.

Thomas Robert Malthus fremsatte omkring 1800 sin berømte teori om, at befolkningen altid vil vokse hurtigere end fødevareproduktionen. Kriser skyldes derfor befolkningstilvæksten, og væksten i produktionen drives frem af befolkningstilvæksten. Malthus's teori er en sejlivet misforståelse. Hvis befolkningstilvæksten falder til 0, falder væksten så også til 0? Hvad er det for en usynlig kraft, som vil hindre forbruget i at stige til f.eks. det tredobbelte i en befolkning hvor fødselstallet er stagneret eller endda faldende? Kan det tænkes, at økonomisk vækst er drevet frem af jagten på profit snarere end af befolkningstilvækst?

Naturligvis er tilvæksten i verdens befolkning et problem i forhold til udledningen af CO2 – især hvis alle afrikanere skal have en gennemsnitlig levestandard som den danske. Men man kunne også spørge: Hvis økonomierne i den vestlige verden voksede med 2,5% per år, samtidig med at befolkningen i Afrika voksede med 2,5%, hvad ville så udgøre det mest presserende problem i forhold til klimaforandringen? Eller m.a.o. kunne det ikke tænkes, at det er vores profitbaserede, vækstøkonomiske model, som er miserens egentlige kilde snarere end de afrikanske børnerige familier?

Tallene taler for sig selv: En person i Uganda udleder gennemsnitligt hvert år ca. 1 tons CO2, mens en dansker udleder 15 tons og en amerikaner udleder 29 tons CO2. Den umiddelbare konklusion må derfor være, at det er vigtigere at bremse befolkningstilvæksten i USA end i Uganda.

curt jensen, Mikkel Madsen, Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Den største resurse som vi har til at bekæmpe global opvarmning er alt det vi kan gøre, der lige præcis ikke bidrager til global opvarmning. Det er jo ikke sådan at man behøver at æde eller drikke global opvarmning for at blive mæt eller at man behøver "et spil global opvarmning" for at underholde sig og sidst men ikke mindst så behøver vi bare lidt lokal opvarmning for at formere os.:-)

Frank Hansen

Der findes skam økonomisk vækst, som ikke er ressourcebaseret. Det mest oplagte eksempel er vel softwareudvikling. Nu er der nok nogen som vil påpege, at computere bruger elektricitet, men det er helt forsvindende i forhold til den skabte vækst. Det er altid det relative forhold og ikke det absolutte, som er afgørende. Der kan skrives et computerprogram, som kan sælges for 10 millioner kr, ved at bruge for måske en krone elektricitet. Sammenlign dette med det forbrug, som en økonomisk aktivitet på 10 millioner kr kræver ved knallertkørsel.

Et andet eksempel kunne være klipning af hår. Hvis vi alle gik til frisøren to gange om måneden i stedet for en, så ville det medføre en betydelig økonomisk vækst for et stadigt minimalt ressourceforbrug.

Dem som taler mod vækst skylder os en forklaring på, hvordan vi skal genopbygge samfund efter krig og naturkatastrofer. Skal vi blot lade hver en by udslettet af en tsunami, et jordskælv eller et vulkanudbrud ligge brak uden genopbygning af de ødelagte aktiver? Eller hvad med krige? Så langt vi kan se tilbage i historien har menneskene bekriget hinanden. Det kan være en kamp om ressourcer eller plads, eller fordi nogen ser anderledes ud eller tror på en anden gud. Er der virkelig nogen der tror på, at dette ikke vil fortsætte? Alene genopbygning efter fremtidens krige vil medføre stor vækst.

Steffen Gliese

Hvis vi løser klimaproblemet med et nyt økonomisk system, der mere retfærdigt fordeler ressourcerne, vil det formodentlig kunne være slut med krig - især hvis kraftig reduktion i produktionen af våben er et af midlerne til at nedbringe vækst.

Ejvind Larsen, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Frank Hansen, Tokyo - kl. 16:04:
"Alene genopbygningen efter fremtidens krige vil medføre stor vækst."

S'gu da ikke i her DK, hvis det går efter planerne i NATO-hovedkvarteret. Hvor vores lille en gang så pæne og fredelige land skal 'forsvares' af Hjemmeværnet, mens generalstaben, kongehuset og regeringens nøgleministre sidder og kukkelurer på ubestemt tid i en atomsikker førerbunker (afløseren for den nu nedlagte 'Regan-Vest' i Rold Skov) og civilbefolkningen og resten af landet bliver fjernet fra jordens overflade af 'fjendens atommissiler' afsendt fra den anden side af Schengen-demarkationslinjen.

Sandelig et lystigt perspektiv ...... * - *

Flemming Berger, Jan Weis, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Steffen Gliese,

Din teori bygger på en forestilling om, at økonomisk ulighed er alle kriges moder. Det er en uhistorisk og urealistisk fantasi. Ifølge legenden blev krigen om Troja forårsaget af Agamemnons vrede over at Prince Paris af Troja bortførte den skønne Helene, som var yderst samarbejdsvillig i foretagendet.

Endnu i dag kæmper stridende muslimske fraktioner, sunnier og shiaer, om hvilken fætter, der er den retmæssige efterfølger af profeten Muhammed. Det er en ideologisk og religiøs konflikt, som har meget lidt af gøre med fordeling af ressourcer. Iran og Saudiarabien er dødsfjender på trods af at begge lande besidder nogle af verdens største olieressourcer.

Naturkatastrofer rammer også regelmæssigt. Det er blot et spørgsmål om tid før nogle af de store vulkaner i Europa eksploderer. Med nutidens store befolkningstæthed får det langt større konsekvenser end ødelæggelsen af Pompei. Vi taler her om tidsrum, som er rene bagateller i forhold til at afgøre, om en vis kurve er eksponentielt voksende.

charlie white

I takt med den teknologiske udvikling, gør vi flere og flere mennesker til arbejdssøgende, hvilket stiller krav til vores måde at tænke samfund.

Der bliver ikke mere arbejde i fremtiden, så man kan med rette frygte de løsninger der arbejdes med nu, vil betyde at de rige lande sætte sig på klodens råstoffer, og ikke deler med andre, og i de rige lande vil det kun blive dem som der er brug for der får del i overfloden. Desuden vil der blive brug for våben og soldater(dine børn og børnebørn) til at forsvare rigdommen. Det scenarie er det vi kender idag det vil blive værre i fremtiden, hvis vi ikke ændrer det.

Eller vi begynder(det haster) at organisere opgaverne så alle får del i rigdommen, og alle er forpligtet til at deltage efter evne.

Der vil blive meget fritid til den enkelte hvis vi hjælpes ad og vi kan sikre bedre skoler bedre lokalsamfund på hele kloden, bedre føde og bedre boliger.

En anden gevinst ved at stoppe grådigheden, og lære at sørge for alle, bliver et bedre klima inden for en kort fremtid.

Det folket der bestemmer om det skal være de rige der træffer beslutninger på alles vegne eller om det er folket der sætter en dagsorden som omfatter alle og dermed en fordeling og brug af vores BNP som gavner danmark men som også sender et signal til kloden om den vej danskerne ønsker at gå.

Flemming Berger, Bill Atkins, Ejvind Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

en ny global økonomi – en, der maksimerer menneskers velbefindende, i takt med at den mindsker vores økologiske fodaftryk.

Her må jeg indsparke, at jeg ikke et øjeblik tror på den bøn. Privatkapitalismens drives fra bunden af samfundet. Systemet er godt nok sådan indrettet, at de rige bliver rigere, men samfundsmotorens drivkraft befinder sig i de små selvstændiges lag, iværksættere, og disse ihærdige, elskede, små, iværksættere vokser ud af fattigdommen.

Fattigdommen, den frygtelige, er privatkapitalismens og rigdommens motor.

Vi må bare håbe det ikke er kant og et frit fald (peak), der venter os, men en stadig stigende modstand ...og det er jo ikke engang en øjenåbner for os mennesker.

En række lande har allerede opnået et højt niveau af menneskelig udvikling med meget lave niveauer af forbrug.

HVEM?

curt jensen, Flemming S. Andersen, Mikkel Madsen, Jan Weis, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Men bill, det nytter da ikke noget at miste håbet om, at visionen for det miljø-og socioøkonomisk bæredygtige samfund kan virkeliggøres. Mit håb baserer sig bl.a. på at de, som er ansvarlige, de som reelt kan forandre noget, vil forstå, at denne omstilling er nødvendig for også deres overlevelse. Faren ligger naturligvis i, at denne indsigt, denne bevidstgørelse, ikke sker, eller ikke sker i tide. Det er jo indlysende, at alt for mange allerede længe har lidt under nuværende ignorante, kontraproduktive og generelt stadig mere dysfunktionelle system, og at det ser sort ud. Dagens lyspunkt er artiklen om europas stigende biodiversitet.

randi christiansen, jeg tror også, som du, på at fornuften en dag overvinder det profitstyrede selvregulerende kapitalistiske system. Det jeg ikke tror på er, at en omlægningen kan ske uden, at det gør ondt på den vækstkrævende forbrugerisme. At foregøjle at en ændring samtidig kan maksimerer menneskers velbefindende er overbudspolitik. Og Jason Hickel angiver da heller ikke hvordan dette kommende økonomiske system kommer til at se ud. Ja, han nævner end ikke fornuftsudbredelse (argumentation) som erstatning for det jeg kalder "fattigdommen som kapitalismens mortor". Han nævner at, en række lande allerede har opnået et højt niveau af menneskelig udvikling med meget lave niveauer af forbrug.

...det kunne da være rart at vide hvilke han tænker på?

curt jensen, Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Jan Weis, Ejvind Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og bill, mht menneskers velbefindende tillader jeg mig at antage, at miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling anlægges som en selvfølgelig præmis og forudsætning for dette menneskelige velbefindende.

Kurt Nielsen, Bill Atkins og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Bhutan og dets lykke-BMP, ja, der er noget dér. Det danske lykkebarometer drejer sig vist mest om at få mere af det samme. Jeg kan se her i København igennem en menneskealder, hvordan bilismen har skrællet alle forhaverne. Haver ud til vejene er noget skidt, parkeringspladser er godt. Alle har ønsket det, så man kan bare gribe i egen barm.
Er der nogle (partier), der ikke går ind for det danske lykkebarometer? Er det ikke sådan, at vi smadrer os igennem til umenneskelige byer og landskaber på samme måde som vi forsøger at smadre os igennem til fred i Mellemøsten? Hvis jeg læser Jasons artikel rigtigt, er det det, han vil gøre op med.
Hvad er der af veje til det gode liv, og hvem er vejvisere? Der skal være andre idealer end bil nummer to, og det har jeg svært ved at se, der er.
I øjeblikket kører der to andre tråde med samme emne. I ’Kender du typen’ går det på, at en ikke kan lade være med at elske turen i sin Mazda-sportsvogn. Den anden, ’Velkommen til en verden uden arbejde’ går det på, at folk lever uden job, men lever.
Hvis vi nu tænker os en nærfremtid, hvor det gammelkendte er skredet sammen, hvordan klarer vi os så? Her hjælper BMP-barometeret slet ikke, for da skal vi sætte noget højest, som ikke kan måles. Det vil være svært at undvære en vaskemaskine og et køleskab, indrømmet, men vi bliver da nødt til at drømme om noget, der giver livet indhold. Det er der, vi står nu. I gaderne hvor jeg bor, er der lige lavet skråparkering. Byudvikling eller smadring? Jeg skrev til Frank Jensen om smadringen, men han mente det var udvikling. Det er igen, hvilket barometer man anvender, så vi må have fat i et andet barometer.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Grøn energi kan ikke redde os – det kan kun et nyt økonomisk system - var det ikke dét, jeg skrev side op og sider ned om i de gyldne tider med Ejvind Larsens klummer – indtrængningstiden er åbenbart henved 3-4 år, indtrængningsdybden ser heldigvis ud til at være vokset, selvom der nu er kommet nye Alternative æteriske trapezvirrehover til og forplumrer begreberne – eller gør de? …

Randi Christiansen

Som jeg husker det, udvidedes venstrefløjens sociale bevidsthed i sluttresserne med fokus på miljøet. Rød front, grøn energi og gule ærter - det er i virkeligheden besynderligt, at privatkapitalisterne har kunnet erobre dagsordenen i det omfang, vi ser, og at socialisterne har haft så svært ved at trænge igennem til primetime med den ellers meget logiske besked, at løsningen på vore samfærdselsproblemer befinder sig i den miljø-og sociokonomisk bæredygtige omstilling. Et emne som vi nu - atter - og foranlediget af denne artikel, får lejlighed til at debattere. Men fx foregik der i ly af murens fald en meget stor omstilling, den såkaldt finansielle deregulering, hvilket jo i den grad kylede socialisternes ydmyge fremskridt tilbage til start. Æret være ankers og aukens minde.

curt jensen, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Tak til Jan og Michael og alle jer andre.

Også med 100 procent grøn energi kan naturgrundlaget for fornuftig menneskelig civilisation og for evolutionært højerestående planter og dyr forbruges, opbruges og lægges øde.

»Klimabevægelsen har begået en enorm fejl. Vi har rettet al vores opmærksomhed mod fossile brændstoffer. I stedet skulle vi have udpeget det dybereliggende problem, nemlig den grundlæggende logik i vores økonomiske styresystem.«

Det sejrende keynesiansk-kapitalistisk-socialdemokratiske dogme om nødvendigheden af uophørlig, grænseløs vækst i materiel forbrug og opbrug, Den Økonomiske Vækst, DØV – kan vindmøller skam også befordre...

Herligt at få det sagt nok engang.

Tak til redaktionen, der bringer Jasons artikel, og til alle jer 'på tråden' – endnu engang.

Ejvind

Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Jan Weis, Niels-Simon Larsen, Ivan Breinholt Leth og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De, der kan forandre noget, er os! Det er os, der må finde sammen og træffe beslutningerne om, hvordan vi skal indrette os med sænket forbrug, bæredygtig produktion og lavpraktisk udvikling af metoder til løsning af allehånde opgaver.
Reelt set er "væksten" jo allerede i høj grad immateriel - en brugergrænseflade på en håndholdt maskine, der er blevet både mindre, mere anvendelig og mange gange billigere end for blot 15 år siden. Den er samtidig et eminent værktøj til at optimere genanvendelse, udnyttelse af eksisterende ressourcer, simpel kontakt og oplysning om forholdene overalt i verden. Den er et basalt værktøj til frigørelse, ligesom oplevelsen den dag, hvor man forstod, at man havde lært at læse og aldrig nogensinde mere behøvede at være underlagt andres fortielser og løgne, kun yderligere forbedret den dag, hvor man også var i stand til selv at formulere sig og udtrykke sin verdensforståelse.

Randi Christiansen

Frank, 20/7-16.04 : "Dem som taler mod vækst... " De, som du der refererer til, taler ikke mod vækst, de taler om hvilken vækst. Det, troede jeg, efterhånden stod klart.

"... det kan være en kamp om ressourcer eller plads, eller fordi nogen ser anderledes ud eller tror på en anden gud". Ligeledes troede jeg, at det stod ret klart, at det er langt vanskeligere at finde opbakning til krig hos en befolkning, som har, hvad den skal bruge.

Randi Christiansen

Og naturkatastrofer? Er vi da langt bedre rustede til at møde med en bæredygtig miljø-og socioøkonomi. Dit perspektiv frank, er unødig negativt og dystert, kortsigtet og snævert.

Den globale befolkningstilvækst peakede i procent/år for 40-50 år siden og i antal mennesker/år for 20-30 år siden. Siden da er begge dele faldet.
Det viser sig konkret i, at det gennemsnitlige antal børn/kvinde næsten alle steder nord for Sahara nu er på 1-3 børn. Selv Indien og Saudi Arabien er dernede nu.

Det er mao. ikke det problem, som folk vil gøre det til, fsva. global opvarmning. Det er ikke et "tabu" og har aldrig været det.
Udfordringen er og bliver hvor meget det enkelte menneske udleder.

Flemming S. Andersen

Andre måder at skaffe energi på end de sorte energiformer vil givet vi vinde mere og mere frem, nu hvor der er begyndt at være penge i skidtet.
Så kan vi alle bagefter undre os eller ej over at temperaturen falder eller stiger i fremtiden ganske som den vil, efter de påvirkninger der måske har en mere afgørende betydning end CO2 nogensinde vil få.

Måske kan vi så begynde at koncentrere os om meget meget presserende problemer, såsom alle de andre af jordens resurser der forbruges uden vi kan erstatte dem med sol, vind, bølger, fussion o.s.v., men hvor erstatningsmaterialerne/proceserne vil fordyre dem ud over almindelige menneskers rækkevidde.

Måske kunne vi også få øje på de fordelingsproblemer, der vil opstå imellem denne fordyrelse og arbejdskraftens overflødighed, når disse dyrere processer kan udføres af robotter og dermed gøre store dele af befolkningerne for unødige i forbrug, produkt og fremstillingsmøllen.

Om der er brug for et nyt økonomisk system??

Ja mon ikke!!

Kan vi nå det inden det hele rabler??

Næppe, men betingelsen er at få øje på de virkeligt vigtige problemer NU.

Det er da dejligt at der nu findes flere, endda akademikere der siger det samme som mindre kloge hoveder som mig selv har sagt i årsvis: at evigvarende vækst er en delusion.

Men jeg er bange for at så længe det ikke er økonomerne der siger det, så er det lige meget.

Vi kommer til at opleve ragnarok, om vi vil eller ej. Det er nok derfor så mange lande er begyndt på at bygge hegn og mure og jævne borgerrettigheder med jorden. Det er den uundgåelige konsekvens af det kapitalistiske mareridt og jeg undrer mig tit over om den evige ballade vi oplever i Mellemøsten ikke bare skyldes et forsøg på "kontrolleret af-fakkling" af det sociale urospotentiale, der hvor det i forvejen er størst og mest eksplosiv. Man holder konflikterne i kog og håber på at de brænder sig selv ud, med vores hjælp i form af tilføjelse af ekstra eksplosiver. På mine rejser igennem Mellemøsten har det slået mig tit hvor mange unge mænd der rent faktisk lever på gadene, uden at de har noget at foretage sig, andet end at prøve at overleve dagen og måske få fat i noget til at tage med hjem til familien. Og der findes ikke noget farligere end hormonspruttende unge mænd der ikke aner hvad de skal bruge deres liv til.

Det er da i hvert fald rart at andre akademikere end klimaforskere også begynder at se lyset.
Om de kan gennemskue problemets omfang?

Det tvivler jeg på. De har alt for travlt med at vedligeholde deres osteklokker.

Selv om jeg er absolut enig med Jason Hickel, så synes jeg også at han udviser alle tegn på at også han ser verden fra et osteklokke perspektiv: Vi er nødt til at opgive BNP-væksten som det primære mål for fremskridt, og vi må gøre det med det samme – som del af den klimaaftale, der skal ratificeres i Marokko senere i år.

Hvor meget mere naiv kan man udtrykke sig?

Kan verden overleve? Sagtens.
Kan vi? Sagtens. Men det bliver næppe som civiliserede samfund.

Hvorfor dette sortsyn?
Ikke fordi klokken er 1 minut i 12. Men vi er ikke engang begyndt at have en vision om et civiliseret samfund uden kapitalisme. Og her mener jeg ikke akademiske teorier og modeller men den menneskelige fantasi. Hvis man ser sig om i underholdningsbranchen, som også kan forstås som vores samfunds ventil for drømme og fantasier, så kan man stort set kun finde dystopiske modeller for det post-kapitalistiske samfund.
Der er ikke kommet noget nyt siden Mad Max.

Og hvordan kan vi dog skabe en ny fremtid hvis vi ikke engang har fantasi nok til at drømme den?

Selv om debatten synes at have uddebatteret sig, så kan jeg bare ikke lade den stå uden kontra:

Fran Hansen Alene genopbygning efter fremtidens krige vil medføre stor vækst.

Ja nemlig. Men det er desværre ikke sådan at krige har brug for vækst men at vækst har brug for krige. Uden krig og ødelæggelse, ingen vækst. Kan være at vi i fremtiden ikke får brug for krige mere fordi vi har skabt så megen ødelæggelse af naturen at det er nok til at holde hjulene i gang i mange generationer.
Men ødelæggelserne fra div. klimakatastrofer bliver nok så omfattende at krig bliver deres tro følgesvend.