Læsetid 5 min.

Indvandrere og efterkommere stemmer mindre og mindre

Indvandrere og deres efterkommere stemmer i stadig mindre grad ved kommune- og folketingsvalg – og markant mindre end etniske danskere. Også selv om de er født og opvokset i Danmark. Udviklingen kan føre til, at nydanskere ender med minimal politisk indflydelse, advarer forsker bag undersøgelsen
4. juli 2016

En ny rapport viser, at ikke alene indvandrere, men også deres efterkommere, i stadigt større omfang bliver hjemme på valgdagen. Og det kan ifølge en forsker bag undersøgelsen gå ud over deres indflydelse på den politiske udvikling.

Ved folketingsvalget i 2001 stemte 70 procent af indvandrerne og 65 procent af efterkommerne. I 2015 var stemmeprocenten faldet til 66 procent for indvandrere og 53 procent for efterkommere. Omvendt steg de etniske danskeres stemmeprocent en smule i samme periode. Det fremgår af en rapport fra Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet, der har analyseret valgdeltagelsen ved det seneste folketingsvalg.

»Forskellen i personer med dansk oprindelse og nydanskeres stemmeprocent ved folketingsvalg er blevet større, og efterkommerne halter endnu mere efter, end de gjorde før. Det er overraskende, da man skulle tro, at tingene udviklede sig til det bedre med tiden, men det er der ikke noget, der tyder på. Set fra et demokratisk perspektiv er det ret bekymrende,« siger Yosef Bhatti.

Han er ph.d. og seniorforsker på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og han har været med til at lave undersøgelsen, der er finansieret af Dansk Ungdoms Fællesråd, Folketinget og Det Frie Forskningsråd.

Efterkommere ikke bedre

Der er ikke lavet lignende undersøgelser af resultaterne fra folketingsvalgene i 2005, 2007 og 2011. Men man finder den samme nedadgående tendens, når man ser på nydanskeres valgdeltagelse ved samme periodes kommunalvalg, forklarer Yosef Bhatti. Han er særligt bekymret over, at så få efterkommere benytter deres stemmeret.

»Det er måske ikke så underligt, at indvandrere stemmer i mindre grad end etniske danskere. Men at det ikke går bedre for efterkommerne, er virkelig kommet bag på mig. De er jo født, opvokset og har gået i skole i Danmark,« siger Yosef Bhatti.

Unge stemmer generelt i mindre grad end ældre, men selv når man korrigerer for alder, så ligger efterkommernes stemmeprocent på samme lave niveau som indvandrernes. Og langt under stemmeprocenten hos jævnaldrende etniske danskere.

Ved folketingsvalget i 2015 lå valgdeltagelsen hos efterkommere af ikkevestlige indvandrere eksempelvis hele 30 procentpoint under stemmeprocenten hos de jævnaldrende etniske danskere.

Det er et stort problem, at særligt efterkommere i så stort tal undlader at stemme. Det mener Jeppe Fuglsang Larsen, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, og som forsker i identitetsproblematikker hos unge med anden etnisk baggrund.

»Tallene tyder på, at der er en gruppe unge, der ikke mener, at de har en stemme i samfundet. Og hvis de ikke føler sig som en del af samfundet, så har integrationen jo på sin vis slået fejl på dette område,« siger Jeppe Fuglsang Larsen.

Lejrtænkning

Det store spørgsmål er, hvad der afholder efterkommere fra at stemme på valgdagen. I sin forskning har Jeppe Fuglsang Larsen særlig talt med folk fra den gruppe efterkommere, som klarer sig godt økonomisk og uddannelsesmæssigt. 

»De har kort sagt fulgt den vej, som det danske system har bedt dem om at følge. Alligevel oplever de gang på gang, at de ikke bliver opfattet som danskere af det omkringliggende samfund. De føler, de hele tiden er bagud på point, og at de ikke bliver inkluderet,« siger Jeppe Fuglsang Larsen.

»Og når selv de succesfulde efterkommere ikke føler, at de bliver betragtet som danskere, så vil de, som ikke er succesfulde, i endnu mindre grad føle sig som en del af fællesskabet. Og så kan det være en form for protest ikke at stemme,« siger Jeppe Fuglsang Larsen. Men den lave valgdeltagelse er ikke bare samfundets skyld. I visse indvandrermiljøer hersker en lejrmentalitet, hvor det ikke anerkendes eller direkte modarbejdes, at man stemmer.

»Der er minoritetsmiljøer, hvor man føler, at man forråder sin egen lejr, hvis man bliver for dansk, og hvor unge ser ordet integration som et skældsord. For eksempel har de unge, jeg taler med, sommetider fået at vide af deres jævnaldrende, at det er sell out at tage en uddannelse. Så den lave valgdeltagelse skyldes efter min vurdering både, at mange finder det svært at blive anerkendt af samfundet, men også at det i visse miljøer kan ses som en forræderisk handling at stemme,« siger Jeppe Fuglsang Larsen.  

Politisk højredrejning

Yosef Bhatti er enig i, at en del af forklaringen på den faldende valgdeltagelse skal findes i indvandrermiljøer, hvor demokratiske traditioner ikke er lige så udbredte som i det danske majoritetssamfund. Men en lige så vigtig faktor kan måske findes i de seneste årtiers udvikling, hvor den hjemlige realpolitik og debat er blevet stadig mere indvandrerkritisk.

»Traditionelt har over 40 procent af indvandrerne eksempelvis stemt på Socialdemokraterne. Andre har måske stemt SF, men begge de partier er de senere år rykket ret meget til højre i deres udlændingepolitik. Det gør nok, at flere indvandrere og efterkommere i dag føler sig politisk hjemløse,« siger Yosef Bhatti.

– Men er det overhovedet et problem, at indvandrere og deres efterkommere benytter deres demokratiske ret til ikke at benytte deres demokratiske stemmeret?

»Man kan se det på forskellige måder. Principielt kunne det jo være, at de, der ikke stemmer, er helt vildt glade for den måde, dansk politik fungerer, og derfor ikke har behov for at stemme for at ændre på noget. Men den forklaring tror jeg nu ikke på, da de grupper, der ikke stemmer, traditionelt set også er de grupper, der vender den tunge ende nedad socialt.

Jeg synes, tallene er et symptom på demokratisk afmagt og dårlig integration, når en så stor gruppe ikke føler, at det nytter at stemme – eller ikke magter det,« siger Yosef Bhatti.  

Hvis indvandreres og efterkommeres stemmeprocent fortsætter med at falde, kan det skabe en ond cirkel, der i sidste ende vil få negative konsekvenser for demokratiet. Formentlig vil de færreste politikere i længden nemlig bruge krudt på at formulere en politik, der varetager interesserne hos vælgergrupper, der ikke dukker op på valgdagen.  

»Når indvandrerne og deres efterkommere ikke stemmer, mister politikerne en vigtig grund til at lave politik, der kan tiltrække dette vælgersegment. Det kan gøre, at indvandrere og efterkommere på sigt føler sig endnu mindre repræsenterede – hvilket igen kan få endnu færre til at stemme,« siger Yosef Bhatti. Han tilføjer, at indvandrere og efterkommeres lave valgdeltagelse langt fra kun er et dansk fænomen.

»Det er jo en lidt pessimistisk snak, men det er nu ikke sådan, at denne udvikling er enestående for Danmark. Man ser den samme lave valgdeltagelse i mange andre europæiske lande.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

Det forekommer mig, at er en elefant i rummet, som mange i nærværende forum nok ikke ønsker at se, fordi der står DF på den med store, fede bogstaver.

Men i den videnskabelige redeligheds navn, virker den alligevel relevant, så her kommer det:

Nævner rapporten noget om, hvor mange af de ikke-stemmende indvandrere og efterkommere der samtidig går ind for hel eller delvis implementering af sharia lov i DK?

En meningsmåling af DR fra 2009 viste at 18% af muslimer er enige (eller helt enige) i at sharia bør integreres i dansk lov.

Jyllandsposten lavede en undersøgelse sidste år, der viste at 40% ønsker koranen helt eller delvis implementeret sammen med grundloven.

Det er naturligvis et demokratisk projekt i sig selv at få lavet lovgivningen om hvis man ønsker det, men mig bekendt har ingen af de opstillede partier haft noget der tilnærmelsesvist ligner det projekt på spisesedlen.

Og spørgsmålet er vel også hvor meget mening det giver, da ændring af grundloven kræver folkeafstemning og opbakning fra et flertal i befolkningen.

Ved sidste valg opfordrede nogle islamiske organisationer til boycot af valget.

Listen over oprindelseslande med størst problemer, afkræfter ikke denne forklaringsmodel.

Bevares, der er da bestemttale om symptomer på demokratisk afmagt og dårlig integration.
Men måske bør ovenstående belyses lidt mere inden den racistiske medie og presse får hele skylden.

Hvis rapporten slet ikke har været inde på det, forekommer det lidt at være politisk bestilingsarbejde.

Søren Fosberg, Claus E. Petersen, Mona Blenstrup, Ernst Enevoldsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Man kan jo spørge målgruppen, - og dem der klarer sig godt i det danske samfund, om de føler inkluderet i det danske samfund. For det er formentlig der, problemet ligger.

Når vi kommer på vores årlige Danmarks-besøg, besøger vi også en indvandrerfamilie, der er danske statsborgere, og som klarer sig godt. Vi taler aldrig politik, - eller om de benytter deres demokratiske stemmeret. Men det er i hvert fald vores indtryk, at selv om de stort set gør alt for at være "rigtige danskere", føler de sig netop ikke som en del af samfundet.

Og dette med at føle sig inkluderet, er ganske vigtigt. Og det er netop grundet til, at vi og mange andre danske skattebetalere med adresse udenfor Danmark ikke ejer et nationalt symbol. I disse år føler man simpelt hen større og større lede ved at have blot et lille dansk flag. - Jeg ved dog at nogle ganske få har ganske mange danske symboler, men det er kun i starten. Og hvis nogen spørger, om man er nederländing, det er faktisk normalt, bevæger man blot hovedet på en lidt indforstået måde.

Og når man tilfældigt møder andre danskere med bopæl udenfor Danmark, falder samtalen hurtigt på emner, der viser, at man tydeligvis ikke føler sig inkluderede i det danske samfund, man betaler skat til. Og måske har mange indvandrere i Danmark det på samme måde.

Niels Nielsen, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Øllgaard
Kim Øllgaard

Det er vel udtryk for at en større og større del af indvandrerne,nemlig de muslimske, distancerer sig fra DK og danske værdier.
Men selvfølgelig er det nemmere at skyde skylden på Dansk Folkeparti.
Med den stigende islamisering af samfundet (og med islamisering mener jeg hensyntagen til religiøse, muslimsk normer) kan de vel også bare sætte sig ned og vente på det store gennembrud, når de er mange nok.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Kim Øllgaard hvad mener du med danske værdier?
- er det den politik som et flertal i Folketinget føre i dag med mindre offentlighed i lovarbejdet osv, mere kontrol med alle andre, osv.....
- indførelse af forebyggende tilbageholdelser osv, osv..............

Niels Nielsen, Rolf Andersen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Øllgaard
Kim Øllgaard

Dorte Sørensen.
Jeg mener demokrati, respekt for andre, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed f.eks. Jeg kan sagtens find politiske forhold, som jeg er uenig i i den førte politik, men jeg må respektere flertallets beslutninger - og jeg søger ingen løsninger hos en gud i det høje. Som socialist mener jeg, at samfundsforhold skal afgøres her på jorden og ikke hentes fra en 1200 år gammel bog.

Søren Fosberg, Jan Kauffmann, Troels Ingvartsen, Mona Blenstrup og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Kim Øllgaard
demokrati, respekt for andre, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed f.eks. er desværre værdier, der bliver mindre og mindre værd i det danske samfund.
f.eks. hvad er demokratiet værd, når folk og Folketinget ikke må få "hele sandheden" før en lov vedtages - osv.....
f.eks.er der respekt for andre når folk skal kontrolleres og sendes på utallige arbejdsprøvninger, for at få en af læger o.a. anbefalet førtidspension - osv...
f.eks. ytringsfriheden har vist sig ikke at være så ubøjelig som mange ellers hævde i de hede tider under JP-krisen - nu bliver embedsmænd m.fl. bedt om at holde kæft - osv.....
f.eks forsamlingsfriheder og også blevet indsnævret - ja nu bruges metoder som vi f.eks tidligere stærkt kritiserede den gl. Øst-blok for.
Med andre ord dine omtalte danske værdier ( der vel er ret internationale og ikke vel ikke kan kaldes danske) er i dag stærkt minimeret gennem "vor" lovgivning mv.
PS: indtil 1970érne havde Danmark en folkeskole, der godt kunne kaldes en Bibelskole så her skal "vi" heller ikke føle os for "gode".

Niels Nielsen, Ole Frank, Jens Harder Vingaard Larsen, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, Bill Atkins og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann
Sabine Behrmann

Man skal jo have en fornemmelse af, at man giver sin stemme til nogen, der repræsenterer én, og ikke til en eller anden opportunist, der er parat til at gøre livet surt for én, når flertalsvindene blæser den vej. Det gælder lige så meget de enkelte kandidater som partierne.

Vivi Rindom, Niels Nielsen, Ole Frank og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Det er s'mænd ikke kun indvandrere & efterkommere som ikke stemmer.
Men det er da praktisk at kunne snakke lidt om dem!
Politisk udvanding er et problem for alle!

John Andersen, Mona Blenstrup, Sabine Behrmann, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm
Viggo Okholm

Jeg synes da det er bekymrende at så få stemmer ud fra et demokratisk synspunkt, uanset om vi som vælgere kan føle håbløsheden. Kim Øllgaard er så muslimskeptisk, mildt sagt. Jeg oplever at en del yngre fra alle lag i øjeblikket er mere fokuseret på krav og forbrug end de store politiske sammenhænge. Men under alle omstændigheder ligger der her en opgave for forældre og undervisningssteder omkring at fastholde og lære de yngre at de ikke bør lade stå til.

Brugerbillede for Bill Atkins

»Når indvandrerne og deres efterkommere ikke stemmer, mister politikerne en vigtig grund til at lave politik, der kan tiltrække dette vælgersegment.

Er det mon undersøgelsens skabere der ikke forstår det danske populismedemokrati?

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

I visse indvandrermiljøer hersker en lejrmentalitet, hvor det ikke anerkendes eller direkte modarbejdes, at man stemmer.
Ser man det !!?

Brugerbillede for John Andersen
John Andersen

Ved hvert valg bliver vælgerne kraftigt opfordret af samtlige partier til at bruge deres rettigheder til at stemme, og det uanset om vælgeren har nogen som helst mening om politik. De siger, ”Det er din pligt og din ret”. Politikerne vil gerne have så stor stemmeprocent som overhoved muligt fordi, de fortolker det som bevis på at vi har et ægte demokrati. Hvad de valgte politikerne så gør efter valget er ofte udemokratisk. Når indvandre og deres efterkommer ikke stemmer som etniske dansker, kan det være fordi de ved at det gør hverken fra eller til.
Og så fri mig for alt det der med danske værdier. Nævn bare en værdi (ud over røde pølser) som ikke er hentet fra udlandet.

Brugerbillede for John Andersen
John Andersen

Ved hvert valg bliver vælgerne kraftigt opfordret af samtlige partier til at bruge deres rettigheder til at stemme og det uanset om vælgeren har nogen som helst mening om politik. De siger, ”Det er din pligt og din ret”. Politikerne vil gerne have så stor stemmeprocent som overhoved muligt fordi, de fortolker det som bevis på at vi har et ægte demokrati. Hvad de valgte politikerne så gør efter valget er ofte udemokratisk. Når indvandre og deres efterkommer ikke stemmer som etniske dansker, kan det være fordi de ved at det gør hverken fra eller til.
Og så fri mig for alt det der med danske værdier. Nævn bare en værdi (ud over røde pølser) som ikke er hentet fra udlandet.

Lise Lotte Rahbek og Anett Desiree Avlastenok anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

John Andersen, de danske værdier er vores jord, vores produktionsapparat og vores arbejdskraft, ligesom andre nationer har deres jord, produktionsapparat og arbejdskraft. At finansspekulanterne forsøger at rokere rundt på værdierne, så de kan skabe ubalancer og tjene på dem - det er vores nationale problem ...afsløret i mindre omfang ved krisen 2008.

Brugerbillede for Lars Hansen

Selvfølgelig er det danskernes skyld at indvandrere ikke stemmer. Vi stemmer simpelthen på de forkerte.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Thomas

Sharia dækker over en del mere end steninger af voldtagne kvinder og afhuggede lemmer, men jeg prøvede ifm. terrorangrebet mod skolen i Peshawar i 2014, at undersøge hvad "islamisme" reelt betød.

Islamisme er politisk islam. Dvs. at i de tilfælde hvor landets lov og koranen siger noget forskelligt, er det for islamister koranen som skal vægtes højest. Det er den meget nedkortede version, og som nævnt dækker sharia over mange ting, f.eks. også regler om udlån af penge. Ligesom med al anden religion, er der også forskellige tolkninger af koranen, omend der er den betydelige forskel at muslimer betragter koranen som guds ord skrevet ordret ned.

Islamisme bruges ofte som et skældsord, lidt ala populist. Ingen af begreberne er oprindeligt ment som noget negativt, men i muslimske lande er islamisme en reel udfordring for demokrati. Den undersøgelse du linker til er lidt spøjst formuleret. Det virker som om den fisker efter islamisme, men den spørger til en integrering af sharia i dansk lovgivning, hvilket for en muslim vil opfattes som at begge sider tilgodeses, både demokrati og sharia. Det er meget mere acceptabelt for mange muslimer end ren sharia.

Ren sharia er der også en del som går ind for. Tallene er svære at finde, sikkert fordi emnet er kontroversielt. Her er nogle af de officielle tal:

https://wikiislam.net/wiki/Muslim_Statistics_-_Shariah

I lande som Pakistan og Afganistan er der en klar majoritet som støtter Sharia. 80-90% i en del af de undersøgelser jeg har set. I Europa svinger undersøgelserne vildt, både fra land til land, samt forskellige undersøgelser for samme land. Et sted mellem 5-50% af de europæiske muslimer ser formentlig gerne Sharia overtrumfe demokrati, primært blandt kvinder og lavtuddannede.

Som agnostiker, er jeg meget lidt interesseret i at der indføres sharia i Danmark, men det er der absolut heller ingen grund til at frygte her og nu. Muslimer udgør pt. under 4% af befolkningen, og det kombineret med at 80% af dem ikke ønsker sharia gør at jeg sover fint om natten. I EU udgør islam samlet under 2% af befolkningen (mod 48% katolikker), så her er problemet også til at overskue. På verdensplan udgør islam under 25%, og det er som nævnt ikke alle muslimer som er islamister.

Men du har en pointe i at artiklen her ikke nævner sammenhæng mellem manglende stemmer og sharia. Den sammenhæng er der. Spørgsmålet er, hvor stor den er.

John Andersen, Søren Fosberg og Thomas Østergaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

@Morten Balling (og Jan Weis)

Jeg tror bestemt bestemt ikke, at den demokratiske proces i Danmark står i umiddelbar fare for at blive undertvunget koranske læresætninger.

Der er heller ingen politiske partier, der har tilnærmelsesvist den dagsorden.

Det er vel lige præcis derfor, at et dybfølt ønske om det giver mening som forklaringsmodel for de befolkningsgrupper hvor der findes evidens for at ønsket er til stede, og stemmefrekvensen samtidig er lavest.

Det er da unfair at skære alle over en kam på baggrund af spørgeundersøgelser og statistik, men undersøgelser af denne art generaliserer nu engang, ligesom efterfølgende diskussion af konklusionerne må gøre det.

Med forbehold for, at jeg kun har læst ovenståede referat, forekommer det mig at rapporten burde have spurgt ind til, hvorvidt religiøse dogmer var en afgørende faktor for beslutningen om ikke at stemme, i stedet for blot at tale om "lejrmentalitet" og mangelfuld inklusion.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Thomas

Som jeg skrev er det et ømt emne, og der er lavet få undersøgelser, så ja, det havde da været et fremragende spørgsmål at have med her.

Jeg har lige gået i skole med adskillige muslimske kvinder, og min første fordomsfulde tanke var at de jo nok studerede for at slippe ud af deres miljø. Sådan ud til den "dejlige danske kultur", med flæskesvær og rødgrød, fri sex før ægteskabet og retten til at tegne Profeten. Der tog jeg "lidt" fejl. De studerede ligesom de fleste andre for at få en uddannelse, fordi en uddannelse giver ære og agtelse fra ens omgivelser, jobmuligheder og et bedre selvværd. Såre simpelt egentlig...

Det gik op for mig at jeg var fyldt med fordomme omkring islam og muslimer, og med den lille smule jeg er blevet klogere i mellemtiden, ville jeg ønske vi blev bedre til at lytte til hinanden. Det er vejen frem, og vi kan allesammen lære af hinanden. Til dem som mener at muslimer ikke er til at hugge eller stikke i, vil jeg bare holde hånden op foran dem og sige: Spejl! :)

Viggo Okholm, Niels Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bodil Waldstrøm
Bodil Waldstrøm

Jeg tror, problemet ligger et helt andet sted - og det gælder såmænd ikke kun indvandrere og efterkommere.

Det er min opfattelse - og også erfaring, men begrænset antal personer, så det tæller nok ikke! - at rigtig mange vælgere ikke følger med i, hvad der sker politisk MELLEM valgene. Hvis man ved, hvilke forslag de forskellige partier stiller, og hvordan alle partier reagerer og stemmer o.s.v., er det meget nemmere at danne sig et billede af, hvad der foregår politisk i Danmark, og man kan nemmere udvikle sin egen holdning - og dermed vide, hvor man ønsker at sætte sit kryds ved næste valg. Hvis man kun lytter til opstillede politikere lige før valget, risikerer man at blive ført bag lyset. Man skal opleve dem arbejde i Folketingssalen - og meget gerne også i samråd og andre sammenhænge. Vi har alle muligheder for at følge med på TV eller Internettet. - Jeg har oplevet indvandrerkvinder tale fuldstændigt uvidende om f.eks. Pia Kjærsgaard, som de mente var god at stemme på, fordi hun talte godt om de gamle!!!! Derfor er det så vigtigt, at vælgerne følger med, når der vedtages ny lovgivning og finanslov.

Hvis vælgerne først har en politisk holdning, tror jeg ikke, at det er svært at få dem til valgurnerne - tværtimod!