Læsetid 7 min.

Irak var et guldgravereventyr

Nye oplysninger fra den britiske Chilcot-rapport slår fast, at Danmark fra begyndelsen så Irakkrigen som en mulighed for at tjene penge – og fra besættelsens allerførste måneder fokuserede på dens kommercielle muligheder i en grad, så de britiske allierede var imponerede
Den danske guvernør i Basra Ole Wøhlers Olsen besatte nogle af stillingerne i administrationen med repræsentanter fra dansk erhversliv. Her slapper guvernøren af på toppen af administrationsbygningen, mens de ansatte træner.

Den danske guvernør i Basra Ole Wøhlers Olsen besatte nogle af stillingerne i administrationen med repræsentanter fra dansk erhversliv. Her slapper guvernøren af på toppen af administrationsbygningen, mens de ansatte træner.

Peter Hove Olesen
27. juli 2016
Delt 4242 gange

Irakkrigen var »vældig dårligt forberedt«, understregede en af dens mest centrale civile danske aktører, den pensionerede danske ambassadør Ole Wøhlers Olsen, i Politiken i søndags. Som en af i alt fire guvernører for Irak udnævnt af koalitionsmagterne fik han myndighedsansvaret for Basra-regionen fra april 2003, tre uger efter Bagdads fald.

Problemet var bare, at ingen anede, hvordan han skulle gøre. »Du kan ikke bare besætte et land, uden at du har en køreplan,« siger han i dag.

Men en herhjemme hidtil overset del af den britiske Chilcot-rapport om Irakkrigen, som udkom i sidste måned, peger på, at der var mindst én klar dansk plan med Irakkrigen fra første dag, nemlig den, at dansk erhvervsliv skulle tjene penge på den. Og for det projekt blev Ole Wøhlers Olsens administrationskontor centralt.

Læs også: ’Klart, at firmaerne havde en interesse i at komme ind på markedet’

Ifølge en indberetning fra hans britiske næstkommanderende, som er blevet offentliggjort på grund af Chilcot-rapporten, besatte guvernøren hele fire af de 21 stillinger i administrationen for hele det sydlige Irak med repræsentanter for dansk erhvervsliv med A. P. Møller-Mærsk i spidsen, som brugte stillingerne til at fokusere deres »opmærksomhed og ekspertise på områder, som kunne tilbyde kommercielle muligheder«.

’Fantastisk lukrativt marked’

Der er ikke så mange, der taler om det i dag, men i de overmodige første år af 00’erne var der en stærk dansk drøm om, at Irakkrigen skulle blive en pengemaskine for Danmark.

Dansk erhvervsliv var aktivt i Irak allerede i Saddam Husseins tid, hvilket førte til flere danske virksomheders involvering i den såkaldte Oil for Food-skandale, hvor vestlige firmaers korrupte kontrakter var med til at finansiere diktatoren. Men én ting var nære kontakter. Op til Irakkrigen voksede ambitionerne hos dansk erhvervsliv: Man skulle tjene store penge på at være USA’s og Storbritanniens allierede i krigen. I årene 2003, 2004 og helt frem i 2005 stod Dansk Industri i spidsen for en intens aktivitet med Irak-konferencer og erhvervsrejser med henblik på at sikre danske kontrakter.

»Irak har verdens næststørste oliereserve, og der er 20 millioner mennesker med et skrigende behov for alt. Kommer der en fornuftig udvikling, bliver det et uhyre interessant marked,« som DI’s daværende markedschef Peter Bo Andersen forklarede det i Information i maj 2003, hvor han kunne fortælle, at 200 danske virksomheder foreløbig havde meldt deres interesse i det nye marked, krigen havde skabt.

I marts samme år beskrev udviklingsøkonom Martin Hvidt dansk erhvervslivs syn på Irak:

»Når alt kommer til alt, er der tale om et fantastisk lukrativt marked. Vi ved, at man har haft sine øjne på Irak i lang tid, fordi irakerne har penge og et forbrugsmønster, som svarer til de produkter, vi kan lave.«

I februar 2004 forklarede chefkonsulent i DI Marianne Castenskiold i investor-vejledningen ’Irak – en erhvervsmæssig udfordring’, at »situationen omkring Iraks genopbygning kan på flere områder minde om tidligere tiders jagt efter guld. Man ved, at mulighederne findes, men ingen har rigtig overblik over, hvor og hvordan man skal bære sig ad med at få del i de meget store økonomiske muligheder, som situationen indebærer. I lighed med tidligere tiders guldgravere er det vigtigt at have et konkret mål med sin indsats og derefter have en plan til realisering af dette mål«.

Et afgørende element i en sådan plan var at holde sig til og være med fra starten, når de nye kontrakter skulle deles ud. Eller som A. P. Møller-Mærsks Mellemøst-chef Hans Peter Glipman udtrykte det i januar 2004 på en irakisk genopbygningsmesse: »The early birds catch the worms

Mærsk smidt på porten

Netop A. P. Møller-Mærsk er central i den del af historien om tiden i Irak, som Ole Wøhlers Olsen ikke fortalte i Politiken. For den daværende guvernør fandt en måde at udfylde hullerne i sin administrative stab på, som skulle få katastrofale konsekvenser: Han fyldte flere af dem med repræsentanter fra de firmaer, som var kommet til Irak for at lave forretninger. Således kunne Information i 2005 afsløre, at Wøhlers i maj 2003 ansatte Mærsk-medarbejderen Allan Poul Rosenberg som administrationens ansvarlige for de lukrative oliehavne i Sydirak.

Problemet var bare, at Mærsk og Allan Poul Rosenberg benyttede lejligheden til at søge at overtage oliehavnen i Khor al-Zubayr.

Det skete, oplyste Mærsk-direktør Knud Pontoppidan til avisen dengang, netop i maj 2003. Desværre skete det med en ugyldig kontrakt, som Mærsk præsenterede på forsiden af Børsen i januar 2004 i forbindelse med avisens dækning af det danske fremstød på erhvervsmessen Rebuild Iraq med en påstand om, at de nu ejede havnen de næste 25 år. Men hverken den amerikanskledede besættelsesadministration eller nye eller gamle irakiske myndigheder anerkendte kontrakten som gyldig.

Historien blev en skandale, der endte med, at Mærsk i marts 2005 blev smidt ud af oliehavnen og Irak efter at have vakt vrede helt op i toppen af den amerikanske administration og foranlediget demonstrationer og uro i Basras gader, hvor det danske rederi blandt andet blev anklaget for at nægte at ville ansætte lokal arbejdskraft i den krigsramte region til at drive havnen.

»Masser af folk forsøgte at udnytte den kaotiske situation til at skaffe sig lukrative kontrakter. Men Mærsk var de mest skamløse og udnyttede åbenlyst situationen,« forklarede besættelsesadministrationens transportansvarlige, den amerikanske ambassadør Darrell Trent, siden til Information.

Ole Wøhlers Olsen ansatte også andre repræsentanter fra danske firmaer, blandt andet COWI Consult, i den politiske administration af et område, som firmaet selv havde erhvervsambitioner i.

Som hans britiske næstkommanderende rapporterede hjem d. 1. juni 2003, brugte disse ansatte lejligheden til at »snuse rundt« efter kommercielle muligheder for de virksomheder, de kom fra. Det fremgår af afsnit i Chilcot-rapportens om Irakkrigens kommercielle interesser, som ikke før har været omtalt i dansk presse.

Uddrag af indberetningen fra den britiske diplomat, der var næstkommanderende i Basra under danske Ole Wøhlers Olsen i 2003.

Fremme i skoene

Ret utroligt fremgår det af rapportens omtale af datidens britiske indberetninger, at Danmark selv i forhold til Tony Blairs Storbritannien var betydeligt mere fremme i skoene, når det gjaldt ambitionerne om at bruge Irakkrigen til at tjene penge.

Storbritanniens handelsminister, Baroness Symons, havde ganske vist allerede måneder før krigen sagt til olieselskabet BP, at hun mente britiske virksomheder burde få del i Iraks olie som tak for støtten til USA.

Men som udtryk for den vanskelige balancegang, de krigsførende lande trådte for at fremstå etiske og oprigtige, gentog hun efterfølgende over for sultne britiske virksomheder, at regeringen ikke kunne arbejde konkret for at skaffe kontrakter på grund af »vores faste beslutning om at alle handlinger i Irak skal affødes af vores bekymringer over masseødelæggelsesvåben og ikke af ønsker om kommercielle gevinster«.

Alligevel blev briterne imponeret over de aggressive danskere, fremgår det af Chilcot-rapporten.

Ifølge Ole Wøhlers Olsens britiske næstkommanderendes indberetning var Danmark »ivrig efter at kapitalisere kommercielt på sin førende rolle i Syden, selv om Olsen gør sig umage for at distancere sig fra disse bestræbelser«.

Sådan rapporterer briten, der er anonymiseret i Chilcot-rapporten, og forklarer, at selv om de ifølge hende »mange« danskere i administrationen, der er sponsoreret af private virksomheder, har lovet ikke at udnytte administrationsarbejdet til kommercielle fremstød, »fokuserede de deres opmærksomhed og ekspertise på områder, som kunne tilbyde kommercielle muligheder«.

Specifikt peger hun på Mærsks repræsentanter, der fokuserer på lukrative områder som transport, infrastruktur og havne. Hun påpeger, at de er frie til at bruge deres viden og kontakter, som de vil efter endt kontrakt, og at kontrakternes længde varierer mellem seks måneder og blot et par uger.

Værd at kopiere

Samtidig brugte danskerne i den lille administration også en del af deres tid i disse besættelsens allerførste måneder på at arbejde for oprettelsen af et dansk konsulat med handelsattaché i Basra og formidle kontakter til lokale virksomheder for danske virksomheder, for eksempel mellem det lokale bryggeri i byen Amarah og Carlsberg.

Og det er altså i de første tre måneder efter Bagdads fald, mens Ole Wøhlers Olsen med sine 21 medarbejdere er besættelsesmagtens guvernør, de øverste civile ansvarlige for en fjerdedel af et besat land, hvor alle øvrige myndigheder er blevet fyret og sat fra bestillingen.

Også en udsendt fra Landbrugsrådet er ifølge den britiske indberetning officielt ansat af administrationen, men »opmuntres til at skrive rapporter for rådet, lave præsentationer osv., som så kan udbredes til de danske virksomheder, der er interesseret i forretningsmuligheder i landbrugssektoren.«

»Set herfra,« konkluderer den britiske repræsentant i maj, to måneder efter invasionen og altså ganske kort inde i det, der skal blive en mangeårig, ufatteligt blodig, destruktiv og stadig ikke afsluttet borgerkrig, »er den danske model glimrende og noget, vi burde kopiere.«

Det vides ikke, om det lykkedes briterne at kopiere den. Men det vides, at det danske guldgravereventyr ikke førte til noget irakisk guld. I nogle altafgørende måneder, hvor vi måske kunne have gjort noget for at sikre, at Irak overlevede sin krig, fokuserede vi i stedet på, at danske virksomheder kunne tjene nogle penge. Det endte galt, og for danske virksomheder var prisen noget tabt indtjening. For irakerne blev prisen langt højere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Karl Nørgaard
    Karl Nørgaard
  • Brugerbillede for Jakob Trägårdh
    Jakob Trägårdh
  • Brugerbillede for Mads Berg
    Mads Berg
  • Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
    Ivan Breinholt Leth
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
  • Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
    Aksel Gasbjerg
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Søren Roepstorff
    Søren Roepstorff
  • Brugerbillede for Maria Francisca Torrezão
    Maria Francisca Torrezão
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Stig Bøg
    Stig Bøg
  • Brugerbillede for Søren Rehhoff
    Søren Rehhoff
  • Brugerbillede for Søren Wegner
    Søren Wegner
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Ivana Djuric
    Ivana Djuric
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
Olav Bo Hessellund, Karl Nørgaard, Jakob Trägårdh, Mads Berg, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Olaf Tehrani, Carsten Mortensen, Jan Pedersen, Aksel Gasbjerg, peter fonnesbech, Søren Roepstorff, Maria Francisca Torrezão, Hans Larsen, Jan Weis, Dorte Sørensen, Stig Bøg, Søren Rehhoff, Søren Wegner, Niels Nielsen, Espen Bøgh, Torben Skov, Oluf Husted, Holger Madsen, Steen Sohn, Kurt Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Ivana Djuric, Anne Eriksen, Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Nielsen
Kurt Nielsen

Kynismen når nye højder med Venstre ved roret.

Espen Bøgh, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Hans Paulin, Jesper Frimann Ljungberg, Anne Eriksen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Det har tidligere været fremme der nok var et element af plyndring som nogle havde se muligheden for, og her skal vi lige rette søgelyet mod den tidligere direktør for det lille oliefirma i Texas, Dick Cheney.

Historien var at adskillige store olieskibstankere forlod Irak fyldt med olie til randen, uden der blev erlagt nogen som helst betaling herfor, og fragtet hjem til firmaet Halliburton, som siden har tilhørt oliebranchens helt store.

Dick Cheney var visepræsident på daværende tidspunkt under George Bush.

Per Torbensen, John Andersen, Janus Agerbo, Hans Paulin, Jesper Frimann Ljungberg, Arne Lund, Tue Romanow, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Kurt Nielsen - Men Thorning-regeringen gjorde vist ikke så meget for at opveje det skete?

Brugerbillede for Bill Atkins

Alene det at mange store direktørkontorer og direktørhjem i Vesten har uerstattelige antikviterter fra Levanten: Babylon og Damaskus stående er et tegn på hensynsløs plyndring.

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk
Pórto Qisuk

Det er ikke overraskende at officielle Danmark har fra dag et, har planlagt systematisk udplyndring af Irak. Danmark var tæt allierede med Hitler Tyskland. Alliancen med Hitler Tyskland har været guldgrube for nogle danske virksomheder. Alliancen med Hitler Tyskland sluttede først da man indser at Hitler Tyskland var på vej mod afgrunden.
Danmarks aftaler med USA hvad angå Thulebasen har aldrig rigtig blevet endevendt. Danmark har stiltiende accepteret at Thulebasen kunne bruges som en atombase. For at acceptere amerikanernes ønske har Danmark vel modtaget økonomiske kompensationer i form af favorable kontrakter til danske virksomheder og institutioner. Rabat ordninger. Danmarks forretning koncept som briterne referere til bruges meget flittigt i forhold til Grønland. Danske institutioner og private aktører malker Grønland hensynsløst.

Per Torbensen, Mads Berg, Dagmar Christiandottir, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Jan Pedersen, Hans Paulin, Kirsten Lindemark, John Andersen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Når nu glæden ved at give Maersk og co. et hak i tiden har fået lov at sætte sig.
Har de anklagede fået lov til at tage til genmæle?
Hvordan ser det ud mod dokumentationen? At en eller anden britisk embedsmand peger mere fingre af danskerne end af sig selv er for mig at se ikke dokumentation.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Så glemmer vi stadig, at modstanden mod invasionen af Irak var størst blandt de, der underskrev kontrakter med Iraks regering kort før invasionen, og dermed led kommercielle tab ved invasionen.

Det er heller ikke til debat, at Danmark udviser præcis samme adfærd i forhold til begrebet "grøn omstilling". I stedet bruges tiden og energien på fortsatte debatter om en invasion for 13 år siden.

Endelig kan konstateres, at Danmark også plejede kommercielle interesser under både første og anden verdenskrig samt efter anden verdenskrig, og har tjent godt på krige de seneste 100 år. Det ignoreres, når danske politikere og medier argumenterer for dansk deltagelse i konflikter fx. mod Rusland, Daesh eller diktaturer.

Dagmar Christiandottir og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Hansen
Morten Hansen

@Henrik Brøndum:
Nej, der er ikke tale om at "en eller anden britisk embedsmand peger mere fingre af danskerne end af sig selv", men derimod at han anbefaler sin egen regering at følge danskernes "gode" eksempel. Det er netop dette perspektiv (at briten ikke forsøger at spille aben videre, men derimod bruger Danmark som et eksempel til efterfølgelse), der giver denne kilde ekstra tyngde.

Det er så i øvrigt tankevækkende at en dansk Venstreregerings jubel over privatisering af den britiske kilde blev forventet at blive som et godt forlæg for den britiske Labourregering under Tony Blair. Her er en af grundende til at en nominelt socialdemokratisk regering, der under Blair og Brown ledede Storbritannien uafbrudt i 13 år, har efterladt sig så få tydeligt socialdemokratiske fodaftryk.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Danske erhvervsinteresser overhales ofte "indenom" af virksomheder fra de store lande i og uden for Europa - Danmark har simpelthen ikke den "økonomiske/storpolitiske / udenrigspolitiske vægt" til at sikre de mest lukrative internationale kontrakter (- vi kan højst sende en delegation med et medlem af kongefamilien, og det giver ikke meget i realiteternes verden).

Det er sådan set morsomt, at en britisk rapport mener, at Danmark var "for langt fremme" - britterne har ( for at sige det høfligt) sandelig aldrig stået bagerst i køen eller ladet sig trykke af god moral, når der var penge at tjene.

I øvrigt, så foretrækker de aller fleste virksomheder fred og ro - krig og uro giver usikkerhed , faldende købekraft, faldende levestandard, fattigdom o s v . Man tjener flest penge i lande, hvor det går fremad og befolkningens levestandard og livskvalitet øges ( - bl a OGSÅ derfor er effektiv ulandshjælp en virkelig god ide).

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Robert Kroll: "Man tjener flest penge i lande, hvor det går fremad og befolkningens levestandard og livskvalitet øges."

Det er jo et godt argument for at bombe en befolkning tilbage til stenalderen: Når intet virker og folk sulter, kan det kun gå fremad og befolkningens levestandard og livskvalitet kan kun bedres. Der er masser af penge at tjene efter en krig er afsluttet, måske er det derfor, det er så populært blandt magthavere?

Jens Thaarup Nyberg, Dagmar Christiandottir, John Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Ivan Breinholt Leth og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Kære Niels Nielsen ( kl 11.51)

Rigtige "magthavere" foretrækker altid status quo og gør deres yderste for at kontrollere enhver uundgåelïg udvikling .

( Har man endelig fået sat sig på "flæsket" - så skal andre ikke bryde sig om at protestere eller lave revolution eller i øvrigt forstyrre tingenes tilstand.o s v )

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

Ja wow, hvilket nyhed. Virksomheder har som mål at tjene penge. Det er jo næsten en ny historisk begivenhed.

Gad vide hvor mange herinde der skriver fra en computer eller smartphone? Det er nok tæt på 100%. Gæt engang - I har selv været med til at støtte dårlige arbejdsvilkår og børnearbejde. Og gæt engang til - det tøj I har købt gennem tiderne har også bidraget til denne del. For slet ikke at komme ind på den billige lørdagskylling der ofte kommer i indkøbskurven.

Men uha nej. Virksomheder der tjener penge - fy for helvede. Så længe man selv har sit på det rene gør det nemmere at råbe op om den frie verden.

Men lad os da for guds skyld få en snak om Maersk. En virksomhed der har spyttet milliarder i den danske statskasse fordi den danske stat ikke selv kunne finde ud af det. Lad os få en tråd igang om den onde kapitalisme der ikke har bidraget til andet end hungersnød, krig og elendighed i den vestlige verden.

Efterslæbet i mellemøsten skyldes hverken vestlig imperalisme eller virksomheder der udnytter en situation til skabe profit. Elendigheden skyldes man over en lang årrække ikke har prioriteret viden, frihed eller ligestilling. Dette kan vesten ikke have skylden for - det udelukkende landende og deres egen befolknings ansvar. For potentialet har i den grad været til stede.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Danmark var "ivrig efter at kapitalisere kommercielt på sin førende rolle i Syden." Hvad er det for en førende rolle, som der her hentydes til? Er det mon de mange danskere som qua vores relativ høje u-landsbistand har høstet erfaringer med at arbejde i den tredje verden?
Invasionen kostede danske skatteydere 2 miliarder kroner og de amerikanske skatteydere 3 billioner dollars. Endnu et (sørgeligt) eksempel på, hvordan den offentlige sektor skaber profitmuligheder for private virksomheder. Det gik så ikke denne gang, men alligevel må vi undre os over big business' konstante hylen om verdens største offentlige sektors skadelige virkning på samfundsøkonomien. Men det drejer sig jo nok mere om antallet af ansatte pædagoger og lærere end om udgifter til militæret. Offentlige udgifter til krig, som skaber profitmuligheder er altid velkomne.

Per Torbensen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Bill Atkins og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hasse Gårde-Askmose
Hasse Gårde-Askmose

På sin vis en gammel nyhed. Men omfanget er

Fogh Rasmussen sagde det så præcist som det kunne siges.
I et interview eller tale i TV omkring Danmarks indtræden i krigen.

Efter hukommelsen:
"Vi skal ikke glemme, at der i forbindelse med krigen og dens slutning åbnes store muligheder for dansk erhvervsliv".

Jes Elnif, Dagmar Christiandottir, John Andersen, Karsten Aaen, Ivan Breinholt Leth og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Valentin
27. juli, 2016 - 12:32
Der er ikke noget nyt i, at krig skaber forretningsmuligheder. Genopbygningen af Europa efter 2. verdenskrig var en af årsagerne til det lange opsving efter 1945 og mulighedsbetingelsen for skabelsen af velfærdsstaten. Flertallet af europæere født mellem 1945 og 2000 har levet godt på genopbygningen af Europa. Det gør dem ikke skyldige i krig eller folkemord. Men hvis man sammenligner indtagelse af lørdagskylling med en ulovlig invasion af et land og skabelsen af en fejlslagen stat – tilsyneladende med det primære formål at tjene penge - så er man efter mine begreber både totalt kynisk og moralsk anløben.

http://www.b.dk/globalt/rapport-nu-500.000-doede-som-foelge-af-irak-krigen

Pia Qu, Mads Berg, Olaf Tehrani, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, christen thomsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Rasmus Valentin: " I har selv været med til at støtte dårlige arbejdsvilkår og børnearbejde..."

Det ved vi da kun alt for godt, og hvis der er mulighed for at købe varer, der ikke støtter dårlige arbejdsvilkår gør vi da det.

Tag fx økologisk mælk. De landbrug, der producerer økologisk mælk, er også virksomheder, men til forskel fra konventionelle landbrug har de en række meget stramme regler for, hvordan køerne skal behandles. Da jeg går ind for at køer skal behandles bedst muligt, og jeg har et valg mellem at købe økologisk eller konventionel mælk, køber jeg selvfølgelig den økologiske - de par kroner har jeg da råd til at ofre på dyrenes velfærd.

Det er straks sværere, når jeg skal have nye sko eller et par nye bukser. Stort set alle de sko, der er på markedet, stammer fra en eller anden sweatshop i Sydøstasien. Og da jeg ikke lige har 2000 kr. til et par sko, der overholder overenskomsten, er jeg nødt til at købe de sko, der nu engang er, hvis ikke jeg vil gå barfodet.

Men hvis du har råd til dyre sko, synes jeg da du skal købe dem. Det ville jeg selv gøre, jeg synes nemlig at man skal behandle mennesker bedst muligt, også dem fra Sydøstasien.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Valentin
27. juli, 2016 – 12:32

“I har selv været med til at støtte dårlige arbejdsvilkår og børnearbejde.”

“Efterslæbet i mellemøsten skyldes hverken vestlig imperalisme eller virksomheder der udnytter en situation til skabe profit.”

Kan du beslutte dig? Har vi del i den tredje verdens elendighed, eller har vi ikke? Eller er det måske kun alle os andre, som er medskyldige i elendigheden – ikke hr Rasmus Valentin?

Fra den tredje verdens synsvinkel tager det sig ofte helt anderledes ud. “Slaveriet sidder stadigvæk i sjælen.” https://www.information.dk/kultur/2015/08/slaveriet-sidder-stadig-sjaelen

Men det er jo blevet moderne at tro, at vi allesammen er uskyldige som små børn til trods for, at vores velfærdssamfund og vores levestandard i 100 år har været baseret på adgang til billige råvarer og billig energi. Det er så ved at være slut nu af forskellge grunde. Men mon ikke nogle små hurtige krige hist og her kan opretholde status quo lidt endnu? Er der nogen, som tror på, at Iraq ville have været udsat for en invasion, hvis ikke Iraq sad på enorme olieressourcer? Måske hr Rasmus Valentin? 500.000 menneskeliv for kontrol over verdens olieressourcer! En historisk bagatel for de som støtter hurtige og friske forretningsinitiativer.

Mads Berg, Kurt Nielsen, Flemming Berger, christen thomsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Niels Nielsen
27. juli, 2016 - 13:42
Den 'politisk korrekte' forbruger, er et privilegium for de, som har råd til at holde fanen højt. Det løjerlige er, at disse 'politisk korrekte' forbrugere ofte har ondt i forargelsen over personer, som lever under kontanthjælpsloftet, og som kun i meget begrænset omfang kan handle ud fra en 'korrekt' politisk bevidsthed.

Mads Berg, Kurt Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Korrektion: har været baseret på adgang til billige råvarer og billig energi i den tredje verden - skulle der have stået.

Brugerbillede for Lotte Folke Kaarsholm
Lotte Folke Kaarsholm

Nogle efterspørger dokumentation. Der linkes til indberetningen i artiklen, og til Ole Wøhlers Olsens svar. Øvrige citater har kildehenvisninger, mange af dem til denne avis, hvor vi har fulgt erhvervseventyrene i Irak i mange år. Så dem kan man læse ved en simpel søgning på nøgleord i citaterne. Et eksempel på en artikel jeg gerne vil anbefale er Charlotte Aagaard, Osama al Habahbeh og min om Mærsks forsøg på at overtage oliehavnen i Khor az Zubayr https://www.information.dk/2007/07/maersk-besluttede-smide-floejlshandsk...

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Karsten Aaen, christen thomsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Ivan Breinholt Leth

Smukt Ivan. Der fik du lige flettet en personlig anklage ind. Så kan dit indlæg næsten ikke stå stærkere. Tillykke.

Genopbygningen af Europa og grunden til vores civilization i dag skyldes ikke Europa var sønderbombet. Men at landende gik sammen for at skabe et fundament for at krig ikke skulle ske igen ved at gøre os økonomisk afhængige af hinanden. Baseret på økonomisk fritænkning og liberalisme (tænk hvis man havde lignende tanker blandt staterne i mellemøsten). Udover dette var frigørelsen fra det kommunistiske jerntæppe også en markant årsag. Din sammenhæng er baseret på broken window fallacy.

Derudover misforstår du mit indlæg totalt. Jeg går ingen steder ind for Irakkrigen. Men at virksomheder som lever af profit og værdiskabelse skulle lade en mulighed for at skabe vækst i et land passere, fordi der har været tale om en krig giver ingen mening. Det er set mange gange før og ofte været årsagen til et land hurtigt kunne rejse sig igen.

At folk ofte har andre moralske standarder hvad angår egen privatøkonomi ses ofte når de prøver at udstille slemme kapitalister der prøver at skabe værdi. Velvidende at hvis disse standarder også gjaldt dem selv, ejede de ofte ikke andet end det hul de selv har gravet. Dette hykleri ses ofte og fx hvert år på Roskilde Festivalen, hvor folk ikke kan få nok af deres økologiske burgere, men glemmer at tage telt, sovepose og skrald med hjem i deres bil (som næppe af er C02 fri)

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Ivan - igen

Du bliver nød til at forstå helheden. Før mennesker kan løftes ud af fattigdom må de arbejde. Før de kan få et arbejde kræver det der er virksomheder. Før arbejderne kan stille krav til disse virksomheder kræver det frihed, ligestilling og viden. Før dette civilizationsniveau opnås kræver det en lang periode med udnyttelse af frie arbejdstagere og magtkampe. Noget som der er blevet skabt i Europa gennem hundrede år og som ikke blot indføres.

Derfor at virksomheder forsøger at udnytte en situation til at skabe profit er ikke et onde, men en nødvendigt gode før folket selv kan begynde at få del i dette overskud. Derfor er det ikke en dårlig ting at købe en Apple eller Samsung telefon, da der rent faktisk er nogle som får løn for at lave den. Men før dem der får løn også får ordentlige arbejdsvilkår kræver det interne magtkampe. Når man derfor klandrer virksomheder som udnytter en nyt vækstmarked til at skabe overskud, men samtidig hjælper selvsamme virksomheder der opererer i andre lande med lave lønninger er det hykleri.

Man bliver nød til at forstå mekanismerne for hvorfor man selv er på det højeste civilizationsniveu på denne klode, før man kan gøre resten af verdenen til et bedre sted.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Rasmus Valentin, du glemmer fuldstændig Marshall-hjælpen, der samtidig var grundlaget for den amerikanske imperialismes fremmarch i Europa.

Faktisk er Anden Verdenskrig og tiden umiddelbart efter blevet et blueprint for skabelse af økonomisk vækst: De midlertidige effektiviseringer af krigsøkonomien (masseproduktion, kvinderne på arbejdsmarkedet) blev gjort permanente, og modellen med massive investeringer i udbombede lande (med indbygget hånd- og halsret for investorerne) blev skrevet ind i de økonomiske lærebøger.

Englænderne stod efter krigen med et nedslidt produktionsapparat baseret på håndværksmæssige traditioner, tyskerne fik et spritnyt baseret på samlebånd og masseproduktion. Så taberne gik hen og blev vinderne, og omvendt.

Men så længe der stadig er uro i Irak fungerer modellen ikke. Den store forskel er, at Marshall-hjælpen havde en vis balance mellem humanitær indsats og profitskabelse, som kunne sælges til den brede befolkning som "fremskridt". "Hjælpen" til Irak derimod synes alene styret af profitmotiver, hvilket irakerne sikkert ikke er helt blinde overfor.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Rasmus Valentin
Man bliver nød til at forstå mekanismerne for hvorfor man selv er på det højeste civilizationsniveu på denne klode,

Husker du at medtage denne den højeste civilizations imperialistiske undertrykkelsesapparat med i din vurdering: Toldunionen EU som jo forhindre frihandel, WTO som sikre de rige landes interesser, WB og IMF der forhindre erhvervsudvikling der er til skade for Vestens virksomheder, NATO der sejler er hangarskib frem til lande der absolut ikke vil makke ret, samt en hel masse andre imperialistiske institutioner. ...man bliver overrasket over hvor mange der egentlig er.

Søren Wegner, John Andersen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Det er såre simpelt.

Hvis man fjerner profitten fra krig, er der ikke nogen der går i krig. AL krig handler om overtagelse af ressourcer og tilgang til øget indtjening.

Man er ufatteligt naiv (eller måske ligefrem decideret dum?), hvis man tror at krige bliver ført ud fra frihedsidealer, demokrati - og hvad magthaverne nu ellers fyrer af løgn, løgn og løgn - alt efter forgodtbefindende.

John Andersen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Niels Nielsen
Årsagen til Marshall hjælpen var kun et stærkt og nyopbygget Europa kunne stå imod truslen fra Rusland. Derudover var det også en mulighed for USA at få solgt deres varer på et nyt marked.

I bliver ved med at holde fast i krig er en oplagt mulighed for økonomisk vækst. Tværtimod betyder krige ofte nationalistisk opblomstring og selvbestemmelse samt nye mindre territoriale krige. Dette undgik man fordi lederne i Europa valgte at se fremad og prioriterede økonomisk vækst. Væksten var båret af fagforeninger og de organiserede arbejdere som sikrede ordentlige lønforhold og dermed bidrog til en større middelklasse.
Marshallhjælpen og profitten fra virksomhederne vil slet ikke kunne sikre den samme velstandsperiode man oplevede i efterkrigstiden.

Derfor ser vi ikke samme middeklasse vokse i mellemøsten. Man forstår sig ikke på kollektive aftaler og arbejdstagers rettigheder. Se blot på de milliarder af dollars der er kommet forholdsmæssigt få til gode som har siddet med ressourcerne og olien. Havde befolkningen i disse lande prioriteret organiseret arbejde og rettigheder til lønmodtagerne på samme niveau som deres religion, havde man haft en hel anden region end man ser i dag. Dette er hverken vestens eller andres skyld det ikke er sket. Tværtimod har de kunne set hvor godt det fungerer.

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Bill Atkins

Du svømmer rundt i en masse ævl og kævl og ser vestens sammenslutning i økonomiske alliancer som noget der årsagen til middelklassen ikke vokser i andre lande. Det er fuldstændig absurd og giver ingen mening da øget frihandel kun gør de vestlige lande endnu mere rige. Befolkningen i disse lande som lider er de eneste som kan ændre noget. Det kræver man går sammen for at sikre sig ordentlige vilkår og går ind for viden, lighed og demokrati.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Rasmus Valentin, vi taler om multikausalitet. At lederne i Europa valgte at se fremad spiller selvfølgelig en rolle, og at Marshall-hjælpen fungerede som en nødvendig "kickstarter" for økonomien er vel heller ikke til diskussion.

At befolkningerne i Mellemøsten så ikke lige går ind for den slags demokrati, som vi hylder, spiller så også en rolle. Men Mellemøsten er ikke en homogen region, ligesom Europa ikke er det. At visse regioner fører politik via et system af stammeledere, mens andre regioner lader retslærde imamer tage sig af politikken, og atter andre regioner hylder diktatur, adskiller sig vel ikke fundamentalt fra tilstandene i Europa efter krigen.

Den siddende regering i DK overlever vel kun, fordi de borgerlige stammeledere (DA, Dansk Landbrug etc.) holder hånden under den; DF lever højt på en semireligiøs xenofobi, hvis officielle retslære er en reaktion på en fejllæsning af de hellige skrifter (Bibelen, Koranen, Grundloven), og befolkningens store mindretal lever under et flertalsdiktatur, der kalder sig demokrati. For nu at sætte tingene på spidsen.

"Man forstår sig ikke på kollektive aftaler og arbejdstagers rettigheder." skriver du. Her er så en opgave for Vesten: At udbrede det kollektive aftalesystem til resten af verden. Men er det det, Vesten gør? Så vidt jeg kan se udnytter man i stedet den manglende bevidsthed om arbejdstagerrettigheder til for alt i verden at undgå, at lokalbefolkningerne får nogen som helst indflydelse på den førte politik. Hvorfor arbejder vi ellers sammen med alle mulige diktaturer - i stedet for at sætte dem stolen for døren og kræve, at de deler magten med befolkningen?

John Andersen, Kurt Nielsen, Thomas Petersen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Rasmus Valentin, jeg forstår ikke halt hvad forsøger at udtrykke 15:07, men når du skal vurdere frihandel, så er det sådan at Toldunionen EU afgør hvad der er "frihandel" dvs. hvad et aftale land kan eksportere og hvad landet skal importere.

Kritik af WTO:
Aktivist og formand for Sydafrika Kontakt, Morten Nielsen, siger:
»De emner, der kommer på dagsordenen i WTO, er som regel dem, de rige lande ønsker. Samtidig bliver de fattige lande sat under pres, selv om f.eks. EU og USA langt fra selv lever op til reglerne under WTO. Eksempelvis når det gælder afvikling af landbrugsstøtte. WTO burde lukkes og erstattes af et mere demokratisk organ tæt på FN-systemet.«

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Niels Nielsen

Den siddende regering i DK overlever fordi den ikke har et flertal imod sig. Derudover har den håndteret flygtningekrisen markant anerledes end fx Merkel som oplever et stort indenrigspolitisk pres fra oppositionen. Men nok om det.

DF lever på man aldrig har fået løst integrationen i Danmark. Hvor der stadig er uforholdsmæssigt mange fra ikkevestlige lande som begår kriminalitet, er på offentlige forsøgelse og lever i parallelsamfund. Dette har alle andre større partier måtte give DF ret i, selvom DF ofte benytter sig af en provokerende og til tider hadsk retorik.

Flertalsdiktatur er nu også at sætte tingene lidt på spidsen. Danmark er kendt for at indgå ret brede forlig over midten, hvor det ofte kun er de ydre marginale partier der stemmer imod fordi de er 2-3 passager i en lovtekst de ikke bryder sig om.

Det er ikke Vestens opgave at udbrede vores systemer med mindre civilbefolkingen i de pågældende lande selv ønsker det. Dette kan kun opnåes ved en politisk revolution i de lande hvor diktatorer og eliten har uindskrænket magt. Uden dette kan civile borgere ikke frigøre sig fra tyranniet og generobre magten.
Som læring af Irakkrigen kan vesten ikke fjerne diktaturer uden befolkningens egen frie vilje. Dette skaber blot et vakuum for religiøse tosser til at starte krige mellem sunni og shiamuslimske grupper.

Det lyder desværre tosset, men det mest fornuftige er at samarbejde med diktatorer og sanktionere/fordømme dem når de laver forbrydelser mod deres befolkning. Forsøge at holde lidelserne på et absolut minimum. Hvilket måske konflikter med den måde hvorpå revolutioner opstår.

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Bill Atkins

Du henviser til Morten Nielsen som er aktivist og formand for Sydafrika Kontakt.
Det er helt fint at pointere de store tryner de små. Det er dog intet nyt og noget som Danmark ofte oplever når der skal forhandles globale aftaler. Men denne offerrolle er ikke noget der ændre status qou for de fattige lande.

Sydafrika har alle muligheder for at blive en økonomisk vækstmotor og et land med markant i status i international sammenhæng qua deres betydning for Afrika både politisk og værdimæssigt. Der findes en masse rige der er klar til at smide penge i forskellige projekter og samtidig har du en nogenlunde middelklasse.
Desværre er Sydafrika udviklet sig et korrupt og kriminelt samfund, hvor store dele af den sorte befolkning stemmer på en præsident der står for begge dele uden at drage ham til ansvar. Man har vagt en leder der ikke kan skabe de nødvendige økonomiske reformer, men blot begunstiger hans venner med penge og embedsposter. Dette er igen ikke vestens skyld.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Valentin
“Det er set mange gange før og ofte været årsagen til et land hurtigt kunne rejse sig igen.” Du har vist nok overset af resultatet af Iraq krigen er en fejlslagen stat. En fejlslagen stat er umulig at genopbygge og giver ingen investeringsmuligheder, hvilket også fremfår af ovenstående artikel. Initiativet med at starte en krig for at skabe profitmuligheder slog fejl.

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

En fejlslagen stat er ikke umulig at genopbygge. Men jeg er enig i det ikke gøres over en nat.

Initiativet bag Irakkrigen var ikke at skabe profitmuligheder. Det var at få fjernet en diktator og få destabiliseret og kontrolleret olien så den flød i de rigtige mængder.

Brugerbillede for Bill Atkins

Rasmus Valentin, når jeg kritiserer generelt fokuserer du specielt og omvendt. Den kritik jeg lader Sydafrika Kontakten udtrykke er en generel kritik som du kan finde overalt - hvis du gad sætte dig ind i hvad du diskutere.

De store rige lande tryner de små lande og fremmer korruption og specialiseret produktion og kræver åbning af lokalmarkedet for dumping med billige EU-produkter. Den lokale produktion presses ud af lokalmarkedet. Den lokale overklasse beriges og lokalbefolkning forarmes.

Brugerbillede for christen thomsen
christen thomsen

Tør man anbefale Joseph Hellers glimrende roman, 'Catch-22', igen? Der er ikke nogen ulykke så stor, at man ikke kan få lidt forretning ud af den. Iøvrigt er det vel økonomi 101, som også henvisninger ovenfor til Marshall-hjælpen antyder, at en måde at skabe efterspørgsel og dermed generere investeringslyst på, er at periodisk 'ødelægge' den fastbundne kapital? Og nu hvor der skrives om tømmermænd efter fransk kolonihistorie (i dagens Information), kan man vel heller ikke forglemme, at også DK har en kolonialistisk fortid, som et firma som Mærsk er en nutidig arvtager til.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

“Genopbygningen af Europa og grunden til vores civilization i dag skyldes ikke Europa var sønderbombet.” Den gentager jeg lige: Genopbygningen skyldes ikke, at Europa var sønderbombet? Underlig påstand. Genopbygger man noget, som ikke er brast sammen?
De fleste økonomer uanset politisk orientering, er enige om, at genopbygning af et land efter en krig udgør store investeringsmuligheder. Marshall hjælpen – som Niels Nielsen nævner – udgjorde en enorm profitmulighed for både amerikanske og europæiske virksomheder. Marshall hjælpen udgjorde, da den blev initieret $5,3 mia – hvilket svarede til 2% af det amerikanske BNP. I 1951, da planen var fuldt ud implementeret, var der brugt $12,5 mia. Et svimlende beløb i 1951. Marshall hjælpen var ikke et velgørenhedsfortagende, selvom nogle blåøjede idealister gerne vil fremstille det som sådan. Resultatet var en stigning på ca. 35% for europæiske virksomheders output og noget lignende for amerikanske virksomheder. Set fra den amerikanske vinkel medførte det enorme flow af dollars til Europa den såkaldte 'dollarization' af europæisk økonomi, som sammen med Bretton-Woods aftalen medførte amerikansk kontrol over europæisk økonomi. Især over tysk økonomi som var helt central for for amerikansk kontrol med de europæiske valutaer lige indtil sammenbruddet af Bretton Woods i 1971.
Men det er naturligvis ikke en hvilken som helst genopbygning, som indebærer så store profitmuligheder, som den efter 2. verdenskrig. En genopbygning af Angola efter borgerkrigen i 80erne udgjorde ikke en profitmulighed, som kan sammenlignes med den profitmulighed som genopbygningen af Tyskland skabte. Tyskland var på daværende tidspunkt en industrination, som havde været i stand til at opbygge et enormt krigsapparat. Amerikanerne tøvede ikke med at investere i Tyskland. Alle faktorer var til stede i Tyskland til at skabe et industrielt mirakel – blot var infrastrukturen og industriapparatet smadret – det vidste amerikanerne, og de fik ret.
Sammenlignet med Angola er (eller var) Iraq et land med både ressourcer, infrastruktur og en vis produktion. Derfor var det naturligt for virksomheder, som aldrig tænker på andet end bundlinjen, at søge forretningsmuligheder i Iraq.
Hvis jeg var forretningejer, ville jeg foretrække, at tjene penge på andet end krig. For mig er det ligeså umoralsk som at sælge heroin. Men der er en forskel på som virksomhed at deltage i genopbygningen af et land, som er ødelagt af krig, og så løbe lige i hælene på ulovlige krigsmagere som George Bush, Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen fordi man fornemmer lugten af profit. Men jeg vil ikke udelukke, at en konkret virksomhed kan være tvunget til at søge profitmuligheder for enhver pris og se bort fra omkostningerne f.eks. i form af tabte menneskeliv.
Siden begyndelsen af 70erne har både profitrater og lønninger været faldende i hele den vestlige verden med nogle få undtagelser i 90erne. Politikernes desperate svar på denne nærmest permanente krisetilstand har været outsourcing til områder, hvor prisen på arbejdskraft er lav og lovmæssig beskyttelse af arbejdskraft og natur ringe, såkaldt financialization, og krig - har jeg en alvorlig mistanke om. Invasionen af Iraq var verdens første privatiserede krig. Den amerikanske hærs primære opgave var planlægning, styring og logistik, mens mange aktioner blev udført af private hære – såkaldte PMCs (private military companies) som f.eks. Blackwater. Private hære er i modstrid med United Nations Mercenary Convention, men UK, USA Rusland og Kina har ikke underskrevet konventionen, og USA benægter, at PMCs er en 'lejehær' (mercenary).
Krigsstrategien som middel til at skabe stigende profitrater gav alvorligt bagslag og skabte ustabilitet i Mellemøsten, og alt hvad det medfører i form af borgerkrig og terrorisme. Det er primært fiaskoen i Iraq, som har bevirket, at Obama har tøvet i forhold til at gribe ind i borgerkrigen i Syrien, og skulle Trump blive præsident, tyder meget på, at USA vil vende sig endnu mere indad.
Man kan vælge tre standpunkter i forhold til visse staters forsøg på at skabe stigende profitrater vha. krig: Total accept af at prisen for stigende profitrater er hundrede tusinder tabte menneskeliv, afstandstagen med en påstand om, at man ikke bør investere i krig og at systemet fint kan fungere uden sådanne investeringer eller påstanden om at krig er immanent i systemet som middel til at opretholde vækst og stigende profitrater. Jeg vakler mellem de to sidste standpunkter, mens du tilsyneladende ikke er i tvivl. Hvis prisen er menneskeliv accepterer du prisen, så længe det ikke er dig selv, som betaler – går jeg ud fra.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Valentin
27. juli, 2016 - 16:17
Der er intet historisk belæg for, at en fejlsslagen stat kan opbygges, før der etableres en eller anden form for central magt, som kan holde de stridende parter i ave.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Valentin
27. juli, 2016 - 16:01
Da ANC overtog regeringsmagten i Sydafrika i 1994, opdagede de til deres bestyrtelse, at der var penge nok i statskassen til at køre landet i ca. 3 måneder. Den hvide overklasse havde tømt statskassen med det bevidste formål, at gøre det uhyre vanskeligt for ANC at styre landet. Desuden havde Afrikaner Broederbond, i samarbejde med dele af det sydafrikanske militær, en fiks og færdig plan for militær overtagelse, hvis det mod forventning skulle lykkes for ANC at styre landet. Planen blev forpurret af en højtstående general, som fik kolde fødder.
Udover en falleret stat stod ANC med det problem, at de havde påtaget sig at tilbagebetale apartheidstyrets enorme gæld til IMF (det var en del af aftalen, som ANC først havde nægtet at acceptere), og dermed at underlægge sig IMF's betingelser: Nedskæringer af den offentlige sektor, frie kapitalbevægelser, politisk uafhængig nationalbank etc.
Reelt var det helt fra begyndelsen en nærmest umulig opgave at bringe Sydafrika på fode ved blot at overtage den politiske magt til trods for, at Sydafrika er enormt ressourcerigt og ikke manglede kapital. Kun nogle uger efter, at IMF's betingelser var implementeret, lod de største sydafrikanske virksomheder - Anglo American, Ackerman, De Beers etc. - sig registrere på børsen i London. Altså et enormt kapitaldræn af et land allerede i vanskeligheder.
Den nye sorte overklasse reagerede tilsyneladende ved at rage så meget til sig som muligt (og overføre det til udlandet), før et forventet sammenbrud indtraf. Denne korrupte, sorte overklasse er stadigvæk i fuld gang med at tømme landet for værdier - sammen med den gamle, hvide overklasse.

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Bill Atkins

Du forsøger jo netop at gøre alle til ofre for den hvide dominerende verden. Det er total ansvarsfratagelse fra den regering og befolkning som lider under en diktator. Hvordan skal befolkningerne nogensinde blive frie med din tilgang? Du gør dem til ofre i stedet for at se på deres aktiver. Havde man også gjort det i Europa var man aldrig kommet videre.

Den dag du vil se folk som de mennesker de er, og ikke underklassen til de hvide menneskers muppet show kan jeg begynde at tage din argumentation seriøst.

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Ivan Breinholt Leth

Jeg kender udemærket til historien omkring Sydafrika, men du kommer til de væsentligeste pointe. Netop at systemet ikke har ændret sig nævneværdigt ift. ulighed, social ustabilitet og fattigdom blandt sorte afrikanere med ANC ved magten. Og det er jo bemærkelsesværdigt. Du prøver at komme frem til konklusion om det igen må være de hvides skyld. Ligesom Jacob Zuma der offentlig mener det er de hvide mænd er den største hindring for sortes succes.

Den plade er blevet spillet så mange gange, at man skal være tonedøv for at synes det lyder godt.

Brugerbillede for Bill Atkins

Rasmus Valentin, i copenhage consensus eksv., der er verdensbefolkningens prioritering (netafstemning ca. 4 mio. deltagere) af deres ønsker for fremtidens samfund 1. Bedre uddannelse, 2. Bedre sundhedssektor, 3. Frihandel, og Demokrati, som Vesten oftest slår ihjel for, ligger nede omkring en 13. plads.

Har du set IRAQ FOR SALE ?

Hvis du ikke anser befolkningen i Irak som en berøvet og undertrykt befolkning så er det jo fordi du ikke er udstyret med en normal mental målestok. Blair eksv. har lige stået og beklaget at alt er gået galt i Irak.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Irak var blevet befriet fra den forfærdelige diktator. Så skulle Irak da blomstre op som et selvstændigt demokratisk land, der genopbyggede sig selv ved hjælp af sine enorme ressourcer. Men nej, befrierne mente ikke, at de befriede var istand til selv at stå for "genopbygningen", det skulle besætterne gøre. Ved hjælp af vestlige firmaer - ikke irakiske.

Der er en slående parallel til situationen efter 1. Verdenskrig, hvor Irak (og Syrien og Jordan) var blevet befriet fra Osmannerne, men ikke (af sejrherrerne) vurderedes at være i stand til at være selvstændige stater. De blev mandater under Folkeforbundet, delt formynderskab under England og Frankrig, og England "satte" sig på Irak og "hjalp" Irak i gang med sin olieindustri v/ vestlige selskaber. Englænderne indsatte en konge og et pseudo regime, men bestemte i realiteten alt selv, og havde et helvedes hus med shia- og sunni- modsætninger, krigeriske kurder samt i det hele løsrivelses- og selvstændighedsbevægelser, der endte med Saddam Husseins styre, der endte med Irakkrig 2003 og Ole Wøhlers Olsen i Basra ...

Brugerbillede for Rasmus Valentin
Rasmus Valentin

@Bill Atkins

Og det lader til du ikke er udstyret med en normal mental målestok når du læser mine indlæg. Hvor i mit skriv har jeg advokeret for vestlig indgriben var det rigtige for den irakiske befolkning? Du er seriøst helt væk. Skru evt. ned for dine youtube vidoer.

Jeg kan nævne hundrede nationer der gennem tiderne har været berøvet og undertrykt. Ændrer det noget for irakerne? Nej - men selv de arabiske intellektuelle og forskere har droppet tesen om det er det onde vesten som er skyld i de arabiske lande halter gevaldigt bagud.
Det vil klæde de fleste i dette forum at gøre det samme og ikke forfalde til offer og ammestue snak.

Brugerbillede for Bill Atkins

Skru evt. ned for dine youtube vidoer.

Rasmus Valentine igen flekser du fokus. Artiklen handler om Irak og Vestens udnyttelse af situationen til profit, og du skriver at Initiativet bag Irakkrigen var ikke at skabe profitmuligheder. Når så jeg henviser dig til en dokumentar, der påviser adskillige virksomheders brutale samarbejde med private hære "contractors" for at hive flest mulige værdier ud af Irak - så flekser du igen, og påstår at min beskyldning, er at det er Vestens skyld at Mellemøsten halter bagefter.

Rasmus Valentin, prøv at behersk din mentale skeløjethed og fokuser på det jeg skriver til dig: Se nu IRAQ FOR SALE ...den fokusere på artiklens indhold og beskriver problemet.

Længere er den vel ikke, vel Rasmus Valentin. ...og pas nu på ikke at blive grinagtig.

Sider