Læsetid: 5 min.

Et katalog af ubehageligheder, som får alt til at handle om penge

Når regeringen efter sommerferien præsenterer sin økonomiske 2025-plan, viderefører den en 20 år lang tradition i dansk politik for at fremlægge langsigtede planer for statens husholdningsbudget. Og selv om de økonomiske fremskrivninger sjældent holder stik, påvirker de måden, vi forstår politik på, mener eksperter. Alt kommer til at handle om penge
I sidste uge fortalte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at regeringen efter sommerferien vil præsentere et ’katalog af ubehageligheder’.

Finn Frandsen

15. juli 2016

I sidste uge fortalte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at regeringen lige nu fifler med et »katalog af ubehageligheder«, som man regner med at fremlægge efter sommerferien. Han talte naturligvis om regeringens 2025-plan, som er den seneste i rækken af økonomiske tiårsplaner, som siden 1990’erne er blevet en fast tradition i dansk politik.

Siden Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft i 1995 fremlagde den første 2005-plan, har det været en tilbagevendende begivenhed, at den siddende regering spår om nationaløkonomiens udvikling og foreslår reformer, som kan balancere budgetterne i én samlet plan. Den kommende 2025-plan skal således danne rammen om efterårets mange forhandlinger om blandt andet finansloven og en ny skattereform.

Selv om de økonomiske fremskrivninger ofte har vist sig at være forkerte, er planerne blevet en helt central del af det politiske liv – og det har stor indflydelse på den måde, politik fungerer på: »Planerne illustrerer, at den økonomiske tænkning er blevet den centrale tænkning, i forhold til hvordan den offentlige sektor og velfærdsstaten skal udvikle sig, mere end det er visionerne om det gode samfund,« siger samfundsforsker på RUC Bent Greve.

»De senere år har Finansministeriet stået stærkere og stærkere i den overordnede beslutningsproces, og det er svært for de enkelte politikområder at gennemføre noget, når man får at vide, at der er en stram overordnet økonomisk ramme.«

Abstrakt politik

Tiårsplanerne er med til at gøre økonomi til den styrende præmis for politik – og det ændrer den politiske debat, mener professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Lotte Jensen.

»Det bliver politik på en abstrakt måde, hvor man etablerer argumenter, som folk har svært ved at forholde sig til: Enten skal man ned på duploklods-niveau og sige: ’Hvis vi bruger penge nu, kan vi ikke bruge dem i fremtiden’. Eller også bliver det hele meget teknisk og noget med, hvordan den strukturelle balance beregnes, hvor selv Informations læsere bladrer videre til ferietillægget. Og så bliver den politiske debat svær,« siger Lotte Jensen, som blandt andet har skrevet bogen Væk fra afgrunden om Finansministeriet.

»Der er god logik i at have langsigtede planer, så omkostningerne ikke overvæltes på efterkommerne, men man kan drive budgetmonitorering så langt, at man ikke taler om andet, og så bliver politikken væk. Så er god politik det, som ikke koster noget; det, der rammer budgetmæssigt rigtigt, og så drejes styrings- fokus væk fra at diskutere substantielle kriterier, som f.eks. hvordan vi får en god folkeskole. Det flytter de politiske prioriteringer ud i den bureaukratiske arena.«

Plads til skattelettelser

Venstre-regeringens kommende 2025-plan skal blandt andet finde penge til den skattereform, regeringen har lovet i sit regeringsgrundlag, og som Liberal Alliance og Konservative insisterer på skal indeholde lettelser af topskatten. Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, har ligefrem truet med at vælte regeringen, hvis der ikke kommer topskattelettelser.

»Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer,« som han har sagt til Politiken.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har selv løftet lidt af sløret for planens indhold:

»Tanken er at investere det større råderum i øget kernevelfærd og den helt nære velfærd, der består i lavere skat,« sagde han i maj.

Og det er en ny tilgang til de økonomiske planer.

»Det er nyt, hvis man nu bruger planerne til at finde råderum til skattelettelser,« siger professor i statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

»Tidligere skulle planerne lægge begrænsning på lysten til at dele penge ud til stigende udgifter eller lavere skatter ved at spørge: ’Holder det nu på langt sigt?’ Det handler om fornuftig selvdisciplinering. Men den nye 2025-plan skal måske bruges til det stik modsatte.«

Ikke sparepolitik

Kritikere har tidligere fremført, at de økonomiske tiårsplaner gør mådehold og sparepolitik til det væsentligste politiske mål, men det er Jørgen Goul Andersen ikke enig i – forskellige regeringer har brugt tiårsplanerne forskelligt.

»Hos Lykketoft og Nyrup, som introducerede planerne, var de koblet sammen med en betydelig vækst i den offentlige service, som man dårligt kunne kalde sparepolitik, og skal planen nu bruges til at finde rum til skattelettelser, er det vel også svært at kalde det for mådehold,« siger han.

Før de langsigtede økonomiske planer gjorde deres indtog, lavede man budgetter, som rakte to-tre år frem, og som ikke var detaljerede planer for statens samlede balance. Tiårsplanerne blev indført for at tøjle de offentlige udgifter, som var løbet løbsk i 1970’erne, og for at styre økonomien i takt med, at der kom flere ældre i Europa. I dag laver stort set alle europæiske lande langsigtede planer – i Storbritannien fik Brexit-afstemningen eksempelvis finansminister George Osborne til at skrotte budgetfremskrivninger i 2020-planen.

De økonomiske planer har dog ikke altid være lige præcise. I Økonomisk Oversigt fra december 2005, som evaluerer 2010-planen, hedder det eksempelvis, at »2010-planen er realiseret, også selv om instrumenterne (…) måske ikke præcist flugter med de krav, som er opstillet«.

Den særlige finansministerielle prosa dækkede over, at indtægterne fra Nordsøolien pludselig steg og derved reddede den økonomiske plan, som ellers havde fejlet.

Flere scenarier

Bent Greve er »meget skeptisk« over for de økonomiske fremskrivninger. I stedet for at præsentere eksakte facitter bør politikerne i fremtiden arbejde med flere forskellige scenarier for økonomiens udvikling, mener han:

»Der er så mange uforudsete elementer og hændelser – ingen forudså f.eks. den finansielle krise. Man kunne indlægge forskellige parametre og skøn om verdensøkonomien, arbejdsmarkedsdeltagelsen og indkomstudvikling og se, hvilke scenarier, det giver. I stedet for at have én 2025-plan ville det give mere mening at arbejde med fem-seks scenarier med forskellige forudsætninger, som man lægger åbent frem, og som giver forskellige typer af råderum.«

Men det gør man til dels allerede, fortæller økonomiprofessor på Aarhus Universitet Torben M. Andersen. Usikkerhederne drukner bare i politiske udmeldinger og mediedækning – derfor fremstår de økonomiske forudsigelser mere præcise, end de reelt er.

»Man kan ikke forudsige på decimaler, hvordan tingene kommer til at se ud om ti år, men det er ikke et argument for at lade stå til,« siger Torben M. Andersen.

»Selv om der har været fejl og udefrakommende ting, giver det i høj grad mening at lave de her planer. Når vi i Danmark står så relativt godt rustet til den skiftende demografi og har styr på de offentlige finanser, er det, fordi det mellemfristede (mellemlange, red.) perspektiv i den økonomiske politik i mange år har ligget som et anker for den økonomiske politik.«

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • ingemaje lange
Kurt Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

En vision i ny og næ ville ikke være af vejen :-)

Kurt Nielsen, Vivi Rindom, Britt Jadesø, Luise Ekberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Når en ny bil betyder mere end vores børn, de ældre og naboen. Svindler regeringen spare udelukkende op til at afvikle velfærdssamfundet. Det er dens eneste vision, dens eneste mål.

Steffen Gliese

VI VIL IKKE HAVE DET! Pengene opstår af aktivitet, aktivitet opstår af visioner.

Dorte Sørensen

En bemærkning til -"»Tanken er at investere det større råderum i øget kernevelfærd og den helt nære velfærd, der består i lavere skat,« sagde han(Løkke Rasmussen) i maj."-
- dels hvordan giver lavere skat et større råde rum
Hvis det er skattelettelser til de laveste indkomster vil de sikkert købe mere og forbruget stiger. Men de færre indkomster til staten og til vor fælles kernevelfærd vil vel ikke kunne ophæve tabet i mindre skat ved skat på forbruget og måske mere produktion. De beregninger vil Finansministeriet sikkert ikke komme frem med.
Derudover er det ikke bevist at skattelettelser giver mere produktion og arbejde til de ledige. Al den tale om at skattelettelser skaber mere produktion og arbejde vil jeg gerne se et rigtigt og sandfærdig bevis på.

Hvad er egentlig Venstres og de øvrige blå-partiers tanke med Danmark. Det er ikke længere et forsøg på at give ALLE folk et værdigt liv, når nedskæringer, kontrol og straf skal få de svageste i "vort" samfund til at holde for så de bedre stillede kan få deres lovede skattelettelser.

Kurt Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Keld Albrektsen, Ebbe Overbye, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alle beregninger viser, at hvis man ikke ved hvor man vil hen,
så er det svært at estimere omkostningerne af at bevæge sig.

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, Charlotte Svensgaard, Tom Andreæ, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke noget, der hedder kernevelfærd, det er en pyramide, hvor man bygger op fra garanteret social tryghed.

Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Liliane Murray, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Opgradering af programmerne

De dér regnekugleskubbere i ministerierne må snart se at indføre noget fuzzy logic i deres énsidige modeller og beregninger, som for det meste bare handler om usle kroner og ører – fra Boolsk algebra til matematiske værktøjer, som bl.a. bruges i cementfremstillingen – kort fortalt gå fra, at en værdi ’enten 0 eller 1’ til at værdien kan variere i intervallet ’mellem 0 og 1’: -

Fuzzy logic is a form of many-valued logic in which the truth values of variables may be any real number between 0 and 1, considered to be "fuzzy". By contrast, in Boolean logic, the truth values of variables may only be 0 or 1, often called "crisp" values.

Og så finde ud af, hvilken parameter der ønskes optimeret frem for andre – penge er ikke alt, kun for revisorsønner med negativ social arv …

Flemming Berger, Britt Kristensen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal aldrig sætte bogholderen til at lægge planerne, for så er der ikke råd til noget som helst.

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Poul Sørensen, Britt Jadesø, Kim Houmøller, Anne Schøtt og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er i øvrigt sjovt, det med at ingen forudså den finansielle krise. Man skal da vist være økonom eller politiker for ikke at forudsige den.

Flemming Berger, Poul Sørensen og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Jeg mener at regeringen er ret sikker på hvor den vil hen: Nedskæringer vekslet til skattelettelser.

Spørgsmålet er hvor DF-toppen vil hen?

»Det er nyt, hvis man nu bruger planerne til at finde råderum til skattelettelser,«

Det nye er, at planerne vil kunne bruges til at udpege de socialgrupper, der må holde for.

Sidst de rige fik skattelettelser var det via kontanthjælpsloftet, der blev sænket, således at børn, svage og ældre blev dårligere stillet. Man må håbe de rige luner sig ved de håndøre de fik ekstra. I Lars Løkkes alkoramte hjerne blev en måneds husholdningsbudget, jo til et par sko.

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Peter Wulff, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Tom Andreæ, Flemming Berger, Heidi Larsen, Bjarne Andersen, Jan Weis, Liliane Murray, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus G. Jørgensen

Steffen Gliese:
Som jeg husker det, var der flere som forudså den økonomiske krise. Men de blev latterliggjort, da det gjort til god latin at se bort fra almen økonomisk viden, for det passede ikke parnasset.

En helt anden ting er, at man altid skal være på vagt, når en politiker snakker om kernevelfærd. Det er et varsel om, at vedkommende er parat til at skære i velfærdssamfundet, for så er der noget, der ikke betragtes som del af velfærden. Jeg savner den journalist som spørger, hvad der er del af velfærden, som ikke er del af kernevelfærden, og hvad der menes med hele den snak? Men så skal vi også have en journalist, der kommer tæt på politikerne, som tvivler på hele nedskæringsparadigmet.

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Heidi Larsen, Keld Albrektsen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Bill Atkins, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

"Stort set alle vismands forudsigelser i de sidste tyve år har slået fejl" har jeg læst og hørt gentaget flere gange. Den vigtigste fejltagelse var velsagtens den, at det kapitalistiske økonomiske system efter årtusindeskiftet skulle være så godt reguleret, at vi ikke ville se en økonomisk nedsmeltning som den i 1930'erne.
- Hvis vi opgjorde alle de politiske tiltag der bliver gjort på Christiansborg for at gøre fremtiden uforudsigelig og usikker, så må det syntes omsonst at forsøge at lægge planer. Eksempelvis er der masser af politiske tiltag der folk mere syge og fattigere, men som politikerne tæller med økonomiske fordelagtige... Jamen enhver kan jo sige selv, at vi ikke tælle det ind som en indtægt at vi gør folk mere syge eller fattigere.....

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg vil æde min gamle hat på, at når det kommer på bordet, så er det nedskæringer i bunden af samfundet, og skattelettelser i toppen, sådan har det været hver eneste gang, de sidste gange, uanset regering, hvorfor skulle det blive anderledes nu, for Løkken, er da vel ikke gået hen og er blevet humanist og besidde fornuft, på det sidste?

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Heidi Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Der blev hurtigt tavshed omkring Løkkes "gode ven" og rejsefælle fra tidligere bestikkelsessag i region Sjælland (Atea og 3A-it) - men det er jo helt i tråd med statsministerens tidligere "handlinger"!

Hvorfor skulle det holde op?
Det lugter langt væk - kom så efter det denne gang - en dag skal vi - jo før des bedre - af med denne asociale regering. Selvfølgelig er der noget at komme efter...

Kurt Nielsen, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, Tom Andreæ, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Hvad er det der styrer os? Regneark, jeg er ligeglad med hele verdens regneark, det er en human tilgang til tingene, samt sund fornuft og logik der burde lede os.

Vi har hyret nogle mennesker til at skulle værne om vores interesser, alles interesser, hvis nogen misligeholdte deres kontrakt på lignende vis, på arbejdsmarkedet, så ville de blive fyret på gråt papir.

Så hvorfor er de her endnu?

Kurt Nielsen, Sven Elming, Tue Romanow, Britt Jadesø, Heidi Larsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber.

Kom og vær med i "ubehagelige laser og pjalter", spred jer ud og cirkulér i byens gågader lørdage mellem kl. 12 og 14. Organisér din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper.

Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge to timer om ugen på at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?

Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i ruin, regionerne og specielt hospitalerne er i knæ, socialkontorerne skader psykisk bistandsklienterne, forringelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede.

Politikernes plan er ganske enkel; dræn bunden af samfundet for penge og før pengene op til de rigeste. Folketingsmedlemmerne har givet den reelle magt til virksomhederne.

I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer, fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for strejke til; civile strejker, demonstrationer og blokader.

SU, hvad vil du gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende samfundetsretning? Oprøret kan kun komme fra bunden.

Der skal dialog til... eksv. via en seddel med spørgsmålet: "Hvad synes du om skattelettelser finasieret af kontanthjælpsmodtagere?" ...evt med et sigende foto - og hver enkelt aktiv gadeaktivist skal være klædt grundigt på til samtalerne.

Liliane Murray

Jeg tror jeg ville skrive, "Hvad synes du om skattelettelser til de mest velstillede, finansieret af kontanthjælpsmodtagere og pensionister?"

Steffen Gliese

Jeg tror, at man er for optimistisk i forhold til den sociale bevidsthed hos DF-vælgere. De er gammeldags klienter, der bliver købt for at støtte en ultraliberal politik.
DF trækker jo med sin EU-modstand ikke i retning af en union, der vil hjælpe almindelige mennesker til at få rimelige vilkår, men tværtimod til kun at beskæftige sig med frihandel.