Interview
Læsetid: 3 min.

’Klart, at firmaerne havde en interesse i at komme ind på markedet’

Det var ikke noget problem, at man havde folk fra private virksomheder med i administrationen i Basra, siger den daværende guvernør Ole Wøhlers Olsen. Man kan sagtens både forsøge at tjene penge og hjælpe med at genopbygge et land
Indland
27. juli 2016

Briterne var fulde af beundring for, at Danmark havde fokus på udnyttelse af de kommercielle muligheder i Irak allerede meget kort efter besættelsen af landet. Det fremgår af en indberetning offentliggjort i forbindelse med den britiske Chilcot-rapport.

Det skete blandt andet ved, at der blev inddraget virksomhedsrepræsentanter direkte i den daværende guvernør Ole Wøhlers Olsen administration i Basras Coalition Provisional Authority. Og ifølge Ole Wøhlers var der da også store gevinster i at inddrage ekspertisen fra virksomhederne. For man kan godt både bygge et land op igen og samtidigt tjene penge:

»Det er da prisværdigt, at man forsøger at tjene nogle penge på samtidigt at hjælpe med at genopbygge et land,« siger han til Information.

Han påpeger, at der i den grad var brug for ekspertisen i genopbygningsindsatsen, og at den blev leveret af både folk, der var betalt af regeringer, ngo’er og private selskaber. For ham var forskellen først og fremmest, at han i den nye position som Basra-guvernør ikke kunne give fordele til danske virksomheder frem for andre landes.

Og at han heller ikke længere selv måtte arbejde målrettet for at fremme danske erhvervsinteresser – hvad han kort inden krigen havde haft direkte i jobbeskrivelsen som dansk ambassadør i Damaskus under Oil for Food-programmet.

»Jeg gjorde besøgende danske forretningsfolk klart, at de ikke kunne betragte mig som en dansk ambassadør, der skulle slå et slag for dansk eksport af tjenesteydelser og varer. Nu repræsenterede jeg den administrerende myndighed i det besatte land, og derfor kunne jeg ikke på forhånd fremme danske interesser på bekostning af andre eksportører fra andre lande,« siger Ole Wøhlers Olsen.

Ifølge Wøhlers var der kun tale om en enkelt fra Mærsk og en fra Cowi Consult ansat i administrationen i hans tid. Og at de havde kommercielle interesser ud over det arbejde, de lagde i administrationen, stod klart for alle:

»Jeg prøvede at få eksperter ind, der kunne noget inden for forskellige felter. Men at der kan være nogle bagvedliggende langsigtede kommercielle interesser, det var jeg overhovedet ikke blind for. Det er ikke alle firmaer, der er altruistiske. Det kan man sige om ngo’er eller FN-organisationer, der gør en indsats, uden at de skal tjene penge på det. Men det er klart, at når der bliver leveret eksperter fra firmaer, så er det, fordi de har en langsigtet interesse i at komme ind på markedet. Det er klart«.

– Og det var ikke noget problem?

»Ikke al den stund at jeg ikke på nogen måde fremmede deres langsigtede kommercielle interesser.«

– Men gjorde du ikke det ved at have dem ansat i administrationen?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg havde behov for, at disse mennesker kom ind og gjorde en indsats, og hvis deres firmaer, organisationer eller regeringer ville betale for det, så fint. Det her drejede sig primært om at få landet op at stå så hurtigt som muligt.«

– Hvordan synes du, det gik med det kommercielle eventyr, som de havde så store forventninger til?

»Det er jo ikke gået særligt godt. De var ude i en svær konkurrence. Dem, der virkelig har haft succes, har været de amerikanske firmaer. For det var amerikanerne, der sad og styrede oppe i Bagdad og uddelte de kommercielle kontrakter«.

– En kritik er, at man brugte tid på de her kommercielle muligheder for danske selskaber i stedet for at få landet på fode. Hvad siger du til den kritik?

»Jeg vil ikke se på det på den måde. Jeg sagde meget klart fra starten til de firmaer, der ville komme med eksperter, og som ville ind på kommercielle vilkår, at det ikke var min opgave, fordi jeg ikke længere var dansk ambassadør, der skulle fremme danske interesser.

Men at hvis jeg fik tilbud om eksperter eller bistand inden for et område, hvor vi havde et behov, så modtog jeg dem gerne, uden at jeg dermed sagde, at de ville blive betænkt fremover. For det kunne jeg ikke gøre. Jeg kunne ikke love noget på vegne af irakerne. Der var det jo op til de irakiske myndigheder, hvem de ville give den ene eller anden kontrakt,« siger Ole Wøhlers Olsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

Der er da ingen, der kan fortænke irakerne i yde modstand mod en sådan Klondyke administration.

Kendere af Walt Disney's tegneserie univers vil vide, at Joachim von And grundlagde sin formue ved en ihærdig indsats i netop Klondike.

Helt bortset fra tegneserier: Hvor havde Colin Powell da ret, da han advarede mod totalt at vælte Sadams Husseins styre - og dermed stå med ansvaret for Irak.

Et ansvar som hverken amerikanerne eller vi andre havde en chance for at løfte i et så fremmedartet samfund - vi burde alle sammen have holdt os langt væk.

For irakerne har vores indsats været en langt større ulykke end Sadam Hussein nogensinde kunne påføre landets indbyggere.