Københavns største udfordring de kommende år er at sikre, at den geografiske afstand mellem rig og fattig vokser så lidt som muligt.
Sådan lyder advarslen fra hovedstadens tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen:
»Segregeringen er et spøgelse, som går gennem verdens storbyer i disse år, også i København. Du har kunnet spore det siden 1980’erne og 90’erne, hvor man lavede nogle næsten ’gatede’ områder i Nordhavn og Langelinie, det var ikke godt for byen. I dag ser du en ghettoisering nogle steder på Nørrebro. Det er så vigtigt, at vi får blandet kortene i boligbebyggelsen de kommende år og skaber by- og skoledistrikter, som er meget bredere sammensat end i dag.«
Omkring 1.000 mennesker flytter til Københavns Kommune hver eneste måned. Det lægger et enormt pres på byens udvikling.
Aktuelt arbejder Københavns Kommune på en ny Arkitekturpolitik 2016, der skal »sætte retning og rammer for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø«. Men hvilken retning skal det være?
Information har spurgt Jan Christiansen, fordi han som stadsarkitekt i 2001-2010 om nogen har været med til at præge den rivende udvikling, København har gennemgået i dette årtusind. Og selv om han i store træk er glad for det aftryk, han har sat, er han trist over det voksende skel i byen mellem rig og fattig.
»København bliver en by for rige mennesker, det kan vi sgu nok ikke lave om på. Det er en global demografisk udvikling, at de højtuddannede og velhavende vil bo i storbyen,« siger han og peger mod udlandet.
»I nogle byer, f.eks. London, er det allerede så dyrt, at de højtuddannede søger til andre lande for at arbejde i virksomheders mindre filialer. Således er op mod 40 procent af de 1.000 mennesker, der flytter til København hver måned, højtuddannede udlændinge, som finder København attraktiv. De vil gerne bo godt – og de har penge til at betale for det. Det bliver svært at forhindre en byudvikling, der tilgodeser de ressourcestærke. Men vi skal tage de kampe, vi kan for at sikre, at også kassemedarbejderen i supermarkedet fortsat kan bo i København.«
Hvis vi skal bremse den globale demografi ske udvikling – at storbyen kun bliver for de ressourcestærke – må vi tage kampen nu. ’Vi har en helt unik sammenhængskraft i København, som vi for guds skyld ikke må miste,’ siger tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen
Højhuse for de rige
For nylig skrev Information om de 44 højhuse, der er undervejs i København. Det er et af de mest markante nybrud i udviklingen af hovedstaden, siden Jan Christiansen var stadsarkitekt i 2001-2010.
»I mine ti år kæmpede jeg vildt for et-to højhuse i byen. I dag bygger man over 40. Det er en klar manifestation af, at byen er ved at ændre sig. Og derfor er det sindssygt vigtigt, at vi tager en debat nu om, hvilken by vi gerne vil have.«
Jan Christiansen er fortaler for højhuse og er enig i argumentet fra Københavns Kommune om, at højhuse er en nødvendighed for at ’byfortætte’ og kunne huse flere mennesker i byen.
Men flere af højhusene, som eksempelvis det hundrede meter høje Bohrs Tårn i Carlsbergbyen, bliver til store ejerlejligheder for de rigeste.
Det har intet med byfortætning at gøre, men er en udvikling, som er svær at forhindre, medgiver Christiansen. Det handler om økonomien:
»Bygherren vil forsøge at maksimere sin profit, for vi lever dog i et privatkapitalistisk samfund. Jeg er med til at bygge højhuset ude på Nuuks Plads midt på Nørrebro, det bliver formentlig også dyre ejerlejligheder. Og du kan aldrig forhindre, at de store siloer ude i Nordhavn, det bliver stinkende rige mennesker, der bor der.«
»Du får simpelthen ikke almene boliger så højt oppe med den udsigt. Men du kan sikre dig, at du får almene boliger nede i bunden af højhuset. Og lige under siloerne i Nordhavn bygger Domea 134 almene boliger. Det er et godt eksempel på den måde ’at blande kortene på’, som vi har tradition for i København. Og som vi skal insistere på at fortsætte med,« siger han.
Husprisernes himmelflugt i København
Ifølge en undersøgelse foretaget af DR’s Undersøgende Databaseredaktion er prisen på et parcelhus i København steget så markant siden 1992, at en almindelig lønmodtagerfamilie ikke længere har råd til at bo i storbyen.
Prisstigningen er højest på Frederiksberg, hvor et billigt hus er steget 394,2 procent i pris fra 1992 til 2015. I København er stigningen 252,7 procent. Til sammenligning er et hus på Lolland faldet knap 50 procent i pris siden 1992.
DR’s undersøgelse kigger specifikt på den billigste tredjedel af parcelhuse i hver af landets kommuner og måler så den gennemsnitlige prisudvikling over tid. Tallene dækker alene over huspriser – lejligheder og andre boligtyper er ikke medregnet.
Kilde: dr.dk
Han ser forliget om planloven, som blev indgået i starten af juni, som det vigtigste værktøj for at fastholde en mere ligevægtig udvikling.
»Det er afgørende, at staten har sikret i planloven, at kommunerne kan stille et krav om, at 25 procent af boliger i nye boligområder skal være almene. Dermed kan vi sikre, at København ikke bliver lige så segregeret som Paris eller London. Især London er jo en forfærdelig by, der er så opdelt, at man tror, det er løgn.«
Jan Christiansen arbejder i dag som konsulent »i alle skalaer«, herunder for byerne Bergen og Warszawa. Her rejser politikerne til København netop for at lade sig inspirere af den balance, Danmarks hovedstad – endnu – har bevaret:
»De er besatte af den her danske, hyggelige by, som er bygget på socialdemokratiske værdier og fyldt med cykler og levende byrum. Mange byer lader sig inspirere af København, fordi vi har nogle unikke kvaliteter. Dem skal vi med næb og kløer bevare i fremtiden. Vi er nødt til at ruske i politikerne, så de vågner op og indser, at vi har en helt unik sammenhængskraft i storbyen, som vi for guds skyld ikke må miste. Der er en grund til, så mange byer tager til København for at lære af os!«
Et buldrende årtusind
Tiden som stadsarkitekt i 2001-2010 betegner Jan Christiansen som en periode, hvor København oplevede en historisk og omfattende byudvikling, der stadig fortsætter. Metroen åbnede i 2002. Den ny Ørestad-bydel fik sin første ejendom i 2001. Og kulturbygningerne piblede frem alle vegne:
»Jeg kan huske en tirsdag eftermiddag i 2002 i februar, hvor vi havde møde om et nyt operahus, et nyt skuespilhus og en ny koncertsal i Ørestad. Pludselig rykkede byen. Der var penge og politisk vilje til at handle. Mit mål var at være stadsarkitekt med stort a, altså at København skulle være en by i arkitektonisk verdensklasse, og det, synes jeg, er lykkedes,« siger Christiansen.
Stadsarkitektens rolle er at agere faglig sparringspartner for politikerne i Københavns Kommune, der gennem by- og lokalplaner tegner de store linjer for byens udvikling.
Jan Christiansen husker 00’erne som en ideologisk brydningstid, hvor han skulle navigere mellem flere markante profiler, særligt overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V):
»Når de kom op at slås – og det gjorde de – lå jeg der i slipstrømmen og forsøgte at tale dem til rette. Min egen baggrund er på den politiske venstrefløj, og selv om jeg havde nogle politiske sammen- stød med Søren Pind, stod vi altid sammen om arkitekturen. Alle borgmestre, jeg har arbejdet for, har på tværs af partiskel haft stor respekt for fagligheden. Det er en stor styrke for København,« mener Jan Christiansen.
Der er dog også ting fra perioden, han stadig ærgrer sig over. Det gælder især det manglende byliv i Ørestad City, hvor shoppingcentret Fields kan bryste sig af Danmarks længste lukkede facade ud til Arne Jacobsens Allé.
»At man starter med at bygge Fields i Ørestad City, er fuldstændig godnat; man lægger alle butikker i ét hus i stedet for at sprede dem ud. Det har ødelagt hele Ørestad City. Jeg kæmpede meget for at få banket huller i Fields, og det er vist lykkedes. Der kommer to nye åbninger i facaden, som skal hjælpe lidt. Men det er håbløst,« siger den tidligere stadsarkitekt.
Jan Christiansen griner.
»Altså, der er jo ingen, der har glemt det her, hvad der skaber gode byrum. Alle danske arkitekter har haft Jan Gehl i skolen (dansk arkitekt og byplanlægger, der har specialiseret sig i at forbedre byrum, red.). Men for fanden, det kan være svært, for vi kan jo ikke tvinge private bygherrer til at ekspropriere stueetagen til alt muligt. Også selv om vi ved, at det er sådan, vi bedst laver en levende europæisk by, hvor folk sidder og drikker kaffe på gaden og nyder solen.«
»I det nye Nordhavn arbejder man derfor nu med et privat firma om at lave Århusgade til en slags bygade med butikker, så vi undgår at gentage fejlen med et butikscenter. Det samme er planen i Carlsberg Byen, hvor alle stueetager skal have udadvendte offentlige formål.«
Men hvad med Yderdanmark?
Debatten om hovedstaden kan af naturlige årsager synes enormt københavnercentrisk, men ifølge Jan Christiansen vedrører den alle danskere på godt og ondt. Den fortsatte folkestrøm fra land mod by står nemlig ikke til at modvirke, selv om nogle politikere ønsker det:
»Der er mange grunde til at flytte til København, men to markante tendenser er ungdommen og akademikernes søgen efter arbejde. Da jeg flyttede til København i 1968, var her kun gamle mennesker; pensionister og arbejdere. I dag er det en by fyldt med unge studerende. Og hvad angår arbejdet, så kommer jeg selv fra provinsen, og der er bare ikke mange jobs til akademikere derude. Det tror jeg ikke, du kan vende. Nu lyder jeg ikke så revolutionær, som da jeg var ung, men du kan ikke tvinge folk til at bo ude på landet. Det kan du bare ikke. Det er i byerne, livet og kulturen rykker.«
Han peger på, at tilflytningen mod storbyerne er et globalt fænomen. I år 2030 forventes det, at to tredjedele af verdens befolkning vil leve i storbyer højst 80 kilometer fra kysten, og 96 procent af verdens urbanisering frem mod 2030 vil finde sted i udviklingslande som Kenya, fremgår det i en 2013-rapport fra IMF og Verdensbanken.
»Du kan observere det i stort set alle lande. Alene i Frankrig flytter 70.000 mennesker til de fire store franske byer hver måned. Jeg fatter ikke, hvordan de klarer det. Så kan de 1.000 mennesker i København synes slemt nok – og boligmanglen er reel – men vi må bare bygge hurtigt uden at miste blikket for kvaliteten,« siger han.
Udviklingen åbner dog også en mulighed for helt at gentænke det, Jan Christiansen kalder ’Yderdanmark’.
»Hvis vi accepterer, at folk vil bo i de store byer som København, kan vi begynde at arbejde på en ny måde med Yderdanmark, særligt langs kysterne, som er særegent for Danmark. Vi kan se det som den store æstetiske og landskabelige udfordring i vor tid, at vi skal løse tætheden i byerne, mens vi omformer resten af Danmark på nye og kreative måder.«
Fremtidens København – kun for de rige?
25 års byfornyelse har gjort Danmarks hovedstad til en væsentligt flottere, men også dyrere by at leve i. Hver måned vokser byen med omtrent 1.000 indbyggere, og det lægger et enormt pres på byudviklingen. Men hvad er det for et København, vi gerne vil have om 25 år?
Information snakker med byplanlæggere, arkitekter, politikere og københavnerne om, hvilke udfordringer København står overfor. Og hvad vi kan gøre for at skabe en bæredygtig storby, der ikke kun er for de rige.
Seneste artikler
Dårlig byplanlægning: København er ikke designet til kvinder og ældre
25. juli 2016De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’
19. juli 2016Københavns nye byområder har mistet sansen for menneskets biologi i jagten på profit, lyder anklagen fra byplanlægger Jan Gehl. Det vil gå ud over livskvaliteten for fremtidens indbyggere, hvis ikke vi retter op og stiller flere byggekrav til investorerneHvor er strategien for at skaffe billige boliger til København?
13. juli 2016Københavns Kommune mangler en klar plan for at afhjælpe boligmanglen og de stigende huspriser i hovedstaden, lyder kritikken fra Arkitektforeningens direktør. Borgerrepræsentationen melder hus forbi – problemet ligger i Folketinget
Brrrrrrrr...
Stik imod alle påstande er rigdom en pest, fordi begærlighed er så vanedannende.
De bedste byer i vesten er de relativt fattige med plads til folk og liv.
Ja tror da F.... at københavnere skal have så meget i løn :) Der skal godt nok tjenes meget for at finansiere omkring 2-10 millioner.
Forstår så ikke hvorfor det almennyttige byggeri ikke er mere omfattende, men desværre er det nødvendigt med etagebyggeri for at mindske forbruget af jord.
Jeg håber, jeg misforstår manden, Jeg læser det somom han foreslår at københavnerne og byplanlæggere ("vi") skal udvikle kysterne i YderDanmark...
"»København bliver en by for rige mennesker, det kan vi sgu nok ikke lave om på. Det er en global demografisk udvikling, at de højtuddannede og velhavende vil bo i storbyen,« siger han og peger mod udlandet."
Man kunne også sige at de forvænte og grådige ønsker sig basalt set socialt hensynsløse tilværelser, som over tid destruerer det brede, folkelige samfundsliv og ressourcebalancerne på kloden. Og hvad endnu værre er; lortet sælges som 'det gode liv'. Intet nyt under solen.
Nogen vil bo på landet andre i byen. Det er en smagssag og der er fordele og ulemper ved begge dele, både af privat-og samfundsøkonomisk karakter. Politisk kan man bestemme boligpriserne til et vist niveau, ved at regulere på udbuddet. Hvis byerne skal være forbeholdt de rige, er det en politisk beslutning og der er ganske givet meget politisk interesse i at holde hånden kunstigt under boligpriserne.
@Viggo Okholm, når der kun i meget begrænset omfang bygges almennyttigt byggeri skyldes det, at priserne på byggegrunde er så høje, at de ikke kan indeholdes under rammebeløbet og at almennyttigt byggeri belaster kommunekassen gr. tilskuddene.
Hvem er så de grådige spekulanter, der scorer kassen på de dyre grunde? Det gør såmænd By & Havn A/S, som i øvrigt er ejet at Københavns Kommune (95%) og staten (5%). By & Havn har i praksis monopol på byggejord i Kbh, og sætter selv prisen og betingelserne. By & Havn går efter en høj pris, og så kan de jo ikke undgås, at boligerne bliver dyre!
Vil det sige, at de nye vandlande og pølseboder i Yderdanmark skal arkitekttegnes?
Der vil komme en dag. hvor alle vil flygte ud af byen - og huse på landet vil være ubetalelige. Storbyerne er de første steder, der ender som et helvede.
/O
Mennesker verden over elsker storbyens komfort, så vi kan lige så godt indrette os på at få det bedste ud af udviklingen...
Men hvad med Yderdanmark?
Debatten om hovedstaden kan af naturlige årsager synes enormt københavnercentrisk, men ifølge Jan Christiansen vedrører den alle danskere på godt og ondt. Den fortsatte folkestrøm fra land mod by står nemlig ikke til at modvirke, selv om nogle politikere ønsker det:
»Der er mange grunde til at flytte til København, men to markante tendenser er ungdommen og akademikernes søgen efter arbejde. Da jeg flyttede til København i 1968, var her kun gamle mennesker; pensionister og arbejdere. I dag er det en by fyldt med unge studerende. Og hvad angår arbejdet, så kommer jeg selv fra provinsen, og der er bare ikke mange jobs til akademikere derude. Det tror jeg ikke, du kan vende. Nu lyder jeg ikke så revolutionær, som da jeg var ung, men du kan ikke tvinge folk til at bo ude på landet. Det kan du bare ikke. Det er i byerne, livet og kulturen rykker.«
Det som Jan Christiansen skriver her ved vi godt er det der tiltrækker unge og akadeniker fra hele landet. Hvilket som en anden naturlov på grund af realiteterne omkring markedet gør at boliger som en mangelvare får stigende priser, medens det modsatte sker i det lokale Danmark hvor boligerne falder på grund af markedet. Mit spørgsmål er kan vi med den model holde Danmark kørende som et velfærdssamfund. Jeg ser ingen værdiskabelse i modellen måske har fokus rettet det forkerte sted at unge og akademikernes søgen mod hovedstaden i virkelighedens verden er under gangen ikke bare for Yderdanmark men for hele samfundet fordi der ingen værdiskabelse sker, ved at undergrave produktions Danmark som lever i Yder Danmark. Men selvfølgelig er det muligt i en årrække at lade akademikere, med muligheder for job, på grund af at mange ældre akademikeres afgang fra centraladministrationens hidtidige centraliseringer, at holde møllen i gang i København. Men hvad med hele Danmark? Spørger jeg.
Staten/kommunen er selv med til at tvinge almindelige mennesker ud af byen. Her på lorteøen er villakvartererne under forandring - sygeplejersker, håndværkere, sekretærer, lærere og andre almindeligt lønnede mennesker, som købte deres huse dengang de ikke kostede en bondegård, har ikke råd til at betale de eksorbitante ejendomsskatter, og i stedet flytter en ny klasse af konsulenter, ingeniører, politikere og andre mere vellønnede typer ind.
Anne Eriksen
Storby-eliten vil næppe bryde sig om at indtage deres tæt-på-autentiske måltider i kystområdernes snart indhegnede folkloristik, medmindre bygningerne og interiøret er arkitektinspirerede og designede.
Så det bliver det.
Det er jo dem med pengene, der bestemmer og folk i Yderområderne er bare en samling bonderøve uden kultur.
Ole Vagn Christensen, problemet er nok ikke så meget akademikere, der har job og kreditevne, men derimod alle de lavtlønsarbejdere, der også skal til, for at få en millionby til at fungere, hvor skal de bo? Uden for byen velsagtens, men det giver et øget trafikpres. Så ingen storby uden et tæt metronet under jorden og let- og højbaner ud i forstæderne.
"Aktuelt arbejder Københavns Kommune på en ny Arkitekturpolitik 2016, der skal »sætte retning og rammer for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø«. Men hvilken retning skal det være?"
Det er det spørgsmål, Information stiller - og artiklen er Jan Christiansens svar, og tak til Information for at stille spørgsmålet, og tak for at bringe Jan Christiansens svar.
Og hvor ville det være skønt, om vi kommentatorer ville bruge lidt energi på at reflektere over Informations spørgsmål, som jo er et spørgsmål til os alle, om vi er københavnere eller ej. Det handler om vores hovedstad, det handler om en facet af vor alles identitet.
Der kun godt et år til kommunalvalget næste år. De politiske partiers svar på det spørgsmål Information stiller, vil få stor betydning for hvor jeg sætter mit kryds. Hvad tænker du?
I sidste uge kørte Politikken et par artikler om København Kommunes tanker om økonomiske stordriftsfordele ved at udbyde de kommende års mange institutionsbyggerier til nogle få arkitekt- og ingeniørfirmaer. Det er for mig tankevækkene at konstatere, at Københavns Kommune er blevet så stor, at man, samtidig med at man arbejder på en ny Arkitekturpolitik 2016, der skal »sætte retning og rammer for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø« sidder overborgmesteren og tænker økonomi og maksimalpriser, med bl.a. den begrundelse, at arkitekturen har været for dyr!
Offentlig trafik skal være en del af byggemodningen, og ligge fast før byggeplaner godkendes, ellers fortsætter København en fejlagtig privatbilsløsning ...som jo slet ikke er så ugiftig som VW-påstod.
Bill det er vi ikke uenige i at unge og akademiker tilflytningen ikke gør det muligt for de lønmodtagere der servicerer akademikernes og de unges by ikke selv har råd til på grund af den naturlige lov om udbud og efterspørgsel kan betale det samme som forældrekøb og akademiker lønninger for en bolig.
Men fortæl lige ud over muligheder for stigende forbrugsansættelser. Hvilken værdi skabelse kan du så se her. Jeg må indrømme jeg kan ikke se nogen. Kan du.
Ole Vagn Christensen Jeg må lige begrebsafklare: Mener du med "værdiskabelse": produktion i industriel forstand? eller i global forstand?
København er fuldstændigt ligegyldig efterhånden som metropol, alt det originale, skæve og autentiske som jeg har har elsket som ærkekøbenhavner igennem 35 år er væk ! erstattet af "curling hipstere" i forældrekøbslejligheder, der tror det er det rigtige Vesterbro de oplever, spelt tosser med coffee to go krus der vil indføre den ligusterhæk orden de er vokset op med ude i provinsen, pisstortion og overpriviligerede snyltere....Jeg har pakket sydfrugterne....lad dem bare klumpe sig sammen i rigmands ghettoen.....it all yours....de kommer heldigvis til at kede deres røv i laser....ha ha
Da man byggede Brasilia, midt i den Brasilianske jungle, hvor hver eneste mursten og hvert eneste vindue skulle flyves in, blev byplanen lavet så den fra set var et fly, her byggede man alle de administrative bygninger inde i centrum, og udenom blev der bygget huse, til alle, fra ministre til kontorassistenter, med andre ord, boliger til hale det administrative apperat.
Hvad man dog glemte, var netop boligerne til alle dem der netop skulle servicere de offentligt ansatte, arbejde i restauranter, rengøring, butikker med mere, i dag skal man anstrenge sig en smule, for på google maps at kunne skelne flyet, og man skal nok vide at det er der, for overhovedet at tænke over det.
Men er det ikke et typisk eksempel, på et delt samfund, hvor især den øvre del af samfundet, kun tænker på sig selv, er det ikke en kende selvcentreret?
"København bliver en by for de rige - sådan er det bare. Ligesom København bliver den primære skueplads for revolution når folket til sidst har fået nok af at blive behandlet som systemslaver for de neoliberale slavemestre - sådan er det bare.
Så kan da godt forstå de vil op i højderne, så kan man nå at drikke sin Latte færdig, før guillotinen bringer afslutningen på dekadencen.
Nationaliser hele lortet og byg sådan så almindelige mennesker kan leve der. Jeg ved da godt, at det indebærer mange og lange processer og et opgør med den herskende ideologi herhjemme.
Jeg har tidligere gået og troet at mennesker ville være lykkeligere i grønne omgivelser, men jeg har konstateret at unge mennesker overalt på jorden vil til nærmeste by for, at gå på markedet, og de arbejdsduelige for, at finde fast arbejde, og de ældre for, at få elektrisk lys at læse ved samt andre bekvemmeligheder. Min datter boede engang i et halvt år i en landsby på Borneo med langhuse og en el-generator som høvdingen herskede over, alle ville til byen - til min store fortrydelse her hjemme i bekvemme København.
Dan Johannesson: som systemslaver for de neoliberale slavemestre
Kommunisterne i Sovjetunionen baserede også udviklingen på byernes vækst. By og kapitalisme - stats- eller privatkapitalisme - går i takt med befolkningernes opfattelse af selvrealisering. Den udvikling er universel. Modspillet var Pol Pot.
Er der ikke nogen der kan gå ind og analyserer om udbygningen af København har medført af indtægter for staten og København. Ifølge regnskab for By og Havn I/S så er det jo ikke særlig store overskud der er skabt set over de sidste 5 år.
http://www.byoghavn.dk/ombyoghavn/okonomi.aspx
Men hvis man kigger på gammel artikel fra Berlingske business, så tjener Københavns kommune mange penge. Hvorfor er der så ikke mulighed for at bygge flere almen nyttige boliger.
En høj løbende afgift på jordens beliggenhedsværdi (grundskyld) vil kraftigt reducere spekulationsmuligheder og friværdier. Samfundet vil få en retfærdig indtægt, og den initiativhæmmende indkomstskat vil kunne nedsættes. Boligernes handelspris vil falde kraftigt, og det vil blive lettere for mennesker med almindelige indkomster at bosætte sig i København (og andre steder).
Bill: at frembringe noget der har merværdi på det globale marked. Så vi får råd til velfærd. Fordi det har merværdi. Sværere er det ikke. Nu ved jeg godt du vil fremføre at det er det der sker med medicinindustrien. Det har jeg set fremført. Når nogen skal forsvare sigtet af det lokale Danmark. Men den industri kan meget men ikke uden råvarer og den kan ikke holde på den opnåede velfærd.
Hvis vi først i 2016 skal til at finde ud af, hvilken by vil vi have, så er vi kommet lidt sent i gang. Skaden er sket. Hele havnefronten er opdelt, til domiciler og i små selvstændige primært rigmands enklaver, som skal betale for By & Havns metro, hvor en promenade er noget københavnerne kan få engang med tiden. Det vrimler med projekter fra Tuborg Havn til Kastrup Havn, i Nordhavn, i Valby, på Nørrebro og på Carlsberg, men hvad får byen København ud af det? En metro city ring og 200.000 ny borgere måske, og hvad så? Metrostationer som alle skal være dynamiske erhvervscentre, men København er ikke London eller Paris, hvor ikke mindst udenlandske investeringer har sat sig på boligmarkedet. Indtil videre er Ørestad et eksempel på et næsten færdigt projekt. Det er det så ikke alligevel, da den sidste tange på Amager Fælled også skal bebygges. Det er på få år gået fra grønt areal til en ghetto. Bella Centret forsøger at redde sig selv ved at skabe en ny bydel. Fields er ganske rigtigt lukket af. Projektet blev reduceret og gjort til syndebuk, og samtidig glemte man livet i gadeplan. Sjov nok har det butiksliv man gerne vil have i Ørestad, det svært ved at overleve de få steder, hvor de findes. Det samme gælder butikkerne på fx Amagerbrogade, for vi handler ikke længere i de dyre nærbutikker, hvis ellers man er en familie. Der skal jo også værepenge til huslejen. Men held og lykke med projektet København, men jeg tror personlig bøtten snart vender, for København er en by uden livskvalitet, hvilket man stadig oplever i andre storbyer.
Ole Vagn Christensen, Byudvikling er en forudsætning for tiltrækning af hjerner og virksomheder - man kan ikke gøre det omvendt - så byudvikling er et sats. Den kritik jeg læser i din og nogle af de andre kommentarer er ikke så meget en kritik af den økonomiske vurdering bag byudviklingen, som det er en kritik af selve den kapitalistiske økonomis manglende stabilitet ...og det er selvfølgelig også et problem - omend det er globalt. Alternativet er selvfølgelig at man ikke udviklede København, og dermed overlader udvikling og medfølgende økonomi til vores nabo millionbyer.
Som sønderjyde har afstanden, såvel mentalt som geografisk, til København altid været stor. Hovedstaden har således ikke den store betydning her i landsdelen. Og med den økonomiske favorisering København får og vil få fremover, samt den uligheds politik der føres på Christiansborg, som vil føre til afvikling af såvel velfærdssamfundet og de forholdsvis gode lønninger for lavtuddannede, tror jeg flere og flere sønderjyder for fremtiden ikke vil føle sig som en rigtig del af Danmark. Allerede i dag søger mange mod Hamborg frem for København, når der søges oplevelser. Mange sønderjyde kan taler tysk, der er et veludviklet tysk mindretal og fremtidsmulighederne er generelt større for Sønderjylland med blikket rettet mod syd frem for mod øst.
På et eller andet tidspunkt for fremtiden kan tilknytningsfølelsen til Tyskland gå hen og blive større end til Danmark, hvis udviklingen fortsætter.
Leo Nygaard, det findes allerede og er én af grundene til, at almindelige mennesker ikke har råd til at bo i København. En gennemsnitlig boligejer på Frederiksberg betaler mere end 50.000 kr i grundskyld om året - i Tønder betaler en tilsvarende gennemsnitlig boligejer 3.200 kr i grundskyld om året.
https://www.bolius.dk/saa-meget-stiger-grundskylden-i-din-kommune-i-2016...
København er en by uden livskvalitet, ..nu er livskvalitet ikke et entydigt begreb, mennesker er forskellige og det skal byens tilbud også være. På de købekraftiges list over liveability er København nr. 8 i Europa. Om bymiljødiversitet er del bedømmelsen ved jeg ikke, men jeg kan i København finde både klondykes, alternative boligformer, og øde havneområder omen det hele vare mere "vildt" i industrialderen...
Herman Hansen, på samme måde er København og Skåne ved at vokse sammen, ...vi skal bare af med den fedtsyl der opkræver afgift på Øresundsbroen og så have en bro ved Helsingør Helsingborg før Øresundsregionen hænger rigtig sammen og matcher Hamborg økonomisk. Storbyernes Europa.
"...for vi kan jo ikke tvinge private bygherrer til at ekspropriere stueetagen til alt muligt."
Hvorfor ikke? Ekspropriering benyttes til sikring af almenvellet.
Så flyt dog 15.000 studiepladser og 25.000 jobs væk fra København.
Niels Bøjden,
Tror du ikke, at det bliver som igangværende forsøg på at flytte "vigtige" arbejdspladser?
@Anne Eriksen
Jo. Det er nogle forkerte arbejdspladser der flyttes. Man skal starte med finansministeriet.Flyt 2 afdelinger ud i landet. Derefter indenrigsministeriet , undervisningsministeriet og kulturministeriet (herunder religionsministeriet som ikke mere har en selvstændig indgang)
Nils Bøjden, 72 % af alle uddannelser fuldføres uden for Region Hovedstaden, så det er nok ikke dér problemet er - hvis der er et problem. Jeg tænker, at det at flytte fattige studerende ud af hovedstaden vil yderligere cementere de riges ret til byen.
Bill derfor vedtog vi også at få København udviklet. Vi omlagde udviklingsstøtten så det kunne ske. Fordi vi alle var enige om at alle hjerner og virksomheder ikke skulle søge til andre Hovedstæder. Men målet var ikke at tømme alle lokalområderne for deres hjernetiltrækning og deres virksomheder. Her er det at det går galt. Når centralisering iværksat af politikeres handlinger betyder at det lokale Danmark ikke har mulighed for tiltrække hjerner. Se på lægemanglen se på Ingeniørmanglen, ja vi kunne blive ved. Se så hvad tiltrækningskraften er i København.
Tiltrækningskraften til København den har vi fælles skabt. Nu er tiden til, at vi kigger på mulighederne for det lokale Danmark, her er det, at vi ser manglende politisk handling. Angående den kapitalistiske økonomis stabilitet eller mangel på samme, så er den netop bestemt af politiske handlinger, i dag ser vi det udpræget i hovedstads området to ting har gjort det muligt forældrekøb til deres unge og De store selskabers aflønninger af deres ledende medarbejdere som har deres ledelser placeret i Hovedstaden. Men det er ikke kapitalismen der er skyld her i, det er at sådan er det blevet på grund af politisk handling eller mangel på samme.
" 72 % af alle uddannelser fuldføres uden for Region Hovedstaden,"
Så de 100.000 studiepladser der findes i hovedstadsområdet skulle kun dække 28% af vores studerende. Det hænger vist ikke helt sammen (F.eks KU/40.000, CBS/25.000, DTU-lyngby/11.000, DTU-ballerup/2500, ITU/2500, diverse som politi, sygeplejersker oa 5.000, lærerstuderende/7500)
"Boligernes handelspris vil falde kraftigt, og det vil blive lettere for mennesker med almindelige indkomster at bosætte sig i København (og andre steder)."
Øhhh. Så "almindelige mennesker" skal ikke betale grundskyld?
Ole Vagn Christensen, sådan er der bare. Kapitalisme centraliserer - især hjerner og produktion - og resten af samfundet må bare følge med.
Hvis vi vil noget andet, må vi inddrage privatkapitalismen i demokratiets samfundsplanlægning.
Så må vi bygge vores boliger et andet sted, men husk at når de rige kommer og vil være med til vores fest, så smid dem ud fra starten.
charlie white, Jeg har fulgt gentrificeringen i nogle af Københavns helårs-haveforeninger. Det starter med middelklassens svigt af indgåede aftaler, og nogles evne til at spille med skjult økonomisk formåen.
De rige har egentlig ikke noget at gøre i byen med dens støj, forurening og masser af tiggere. Må jeg foreslå Charlottenlund eller Ordrup?
@ Herman Hansen,
Helt enig i betragtningerne omkring Sønderjylland. Jeg søger hellere over grænsen til Tyskland, end nord eller øst på. Flensborg, oh den skønne by, kunne man næsten tro var dansk hvis man gik en tur en lørdag, på Holmen og videre gennem Grosse Strasse, mentaliteten er meget lig Sønderjydernes.
Afstandende i Danmark forøges med uhyggelig fart, ja, og så ligger Tyskland lige på den anden side af grænsen. Og der mødes man med åbne arme.
Problemet er ikke der bygges i København. Problemet er den kassetænkning som ligger til grund for byplanlægningen, for selvfølgelig skal det kunne betale sig at bygge. Og der skal også bygges til de rige, eller måske snarere til dem, som er villige til at betale guld for dyrt. Men at byen skulle klistres til fra år 2000 og frem til år 2020, det skyldes metroen. Byen er som en konsekvens udbygget med ekspres fart, og derfor er byplanlægningen blevet til et klondike, hvor alting roder uden byens ansigt overordnet har været til debat. Det meste er udbygget efter salami metoden med Københavns Rådhus som omdrejningspunkt, et borgmestervælde som altid slås med hinanden, og i 2016 er det for sent at lave om på ret meget. Jeg har færdedes i byen siden 1950’erne, og den gamle atmosfære er forsvundet, hvilket er helt naturligt, men den er ikke erstattet af en ny. I dag er nyheden, at Kongens Have er svinet til, at de slås på Islands Brygge, at Amager Strand flyder med møg etc. Derfor har byen ikke længere byrum med lokale identiteter og tilhørsforhold, og derfor den forringede livskvalitet. Bevares der findes sikkert steder, men i helikopter perspektiv har fokus været på kassetænkningen. Byen er i dag forurenet, den har en elendig infrastruktur, handelslivet smuldrer, og byens vartegn er blevet en Nettoforretning, som sælger sig selv som discount. De uberørte områder er Nokken, hvor naboen betaler 5 mio. kr. for 100 m2 i Havnestaden, Refshaleøen, og Nordhavn fra Århusgade og et stykke ud. Nyhavn er blevet ”In”, men det populære Langelinie er lagt død, mens madmekkaet på Christiansholm lever, så nogen vinder i spillet, turisterne, andre taber, byens borgere, og gør man kugletavlen op, så er det de sidste 20 år blevet mere besværligt at bo i København.
Lidt fakta. Indbyggertallet er faldet fra 750.000 til rundt 500.000 i 2000 og der forventes at bo 687.000 i 2027. Kommunen forventede i 2015, at frem til 2027 bygges 45.000 boliger, og de forventer, at det i sig selv genererer 84.000 fuldtidsjobs, og at byen får 100.000 ny indbyggere, som fordeles i rundt om i byen. Nettotilgangen af borgere til København i hele 2014 var omkring 764 personer, og denne vækst skyldes østeuropæisk indvandring, at folk føder flere børn, og presset netop fra mange studerende. I 2015 forventes tilflytningen at blive negativ, kun indvandringen vil stige. Så 1000 ny borgere dækker altså over flere børn og indvandring.
Leo Nygaard, jeg forstår ikke, hvad Lars Bækgaard skriver, som ikke eksisterer allerede nu. Du må forklare?
Medmindre I mener, at dem i Tønder også skal betale over 50.000 kr om året i grundskyld, i stedet for - som nu - kun 3.200 kr. Men det mener I næppe.
.
Det er i min optik umådeligt svært for almindelige mennesker at betaler over 50.000 kr om året i grundskyld - for et almindeligt hus vel at mærke - når det ikke er de eneste (ejendoms)skatter, du bliver ramt af.
Bare de ville droppe planen om at bygge 2.300 nye boliger på det ældgamle overdrevs- og strandeng-landskab kaldet Amager Fælled. Der findes meget rig natur her helt tæt på storbyen. Byggefeltet skyldes en gammel "studehandel" mellem fredningsmyndighederne, Ørestad, By & Havn og Københavns Kommune, hvor man undlod at frede fælleden mod at man fredede længere ude på Vestamager. Men aftale burde skrottes med det samme, og byggefeltet flyttes - evt til et areal længere ude, hvor jordbunden i stedet er opfyldt havbund (med murbrokker og affald). Amager Fælled arealet er 1½ mia. kr. værd, som allerede er brugt på metroen, men der må kunne byttes om på fredningerne så naturen bevares, og brokkerne bebygges.
Se Weekendavisen 8. -14. juli side 4 .
@Rikke Nielsen
Udfordring med ejendomsskatterne er at den kolossale stigning de har været udsat for i løbet af de sidst 15år har været meget ujævnt fordelt.
Ejendomsværdiskatterne (som er op fattet af skattestoppet) er stort set ikke steget, hverken i provenu eller procentstørrelse. Grundskylden er derimod steget med en fart (6 - 7% om året i provenu stigning) så den samlede stigning i ejendomsskatterne har oversteget lønindexet (og inflationen) med en faktor 2.
Derved bliver det dels nyopførte ejerlejligheder samt husejere der betaler for de ekstreme skattestigninger, hvorimod udlejning og "gamle" ejerlejligheder ikke betaler til gildet. Og da skatterne på lejligheder ikke stiger vil der være ekstra kapital til rådighed for køb. Dette giver ekko i udlejningsmarkedet.
Sider