Interview
Læsetid: 5 min.

’Kompromis bliver et fyord’

Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom, ser yderfløjenes styrkelse som noget, der kan føre til politisk handlingslammelse. Men dermed også til ’genopblomstring af civilsamfundet’. Han erkender, at Lars Løkkes møgsager har bidraget til politikerleden
’Dansk Folkeparti er nødt til at at komme med nogle markante EU-indrømmelser, hvis de skal med i regering,’ siger formand for Venstres Ungdom, Chris Preuss.

Jakob Dall

Indland
26. juli 2016

»Samtalen og konsensus kommer mindre i centrum. Og bliver snarere set som noget, man skal undgå. Kompromis bliver et fyord.«

Sådan vurderer 23-årige Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom, følgerne af den globale tendens til, at de politiske yderfløje styrkes, og midten svækkes.

Information spørger:

– Hvad sker der, når kompromis bliver et fyord?

»Helt konkret: At dette politiske system bliver mindre i stand til at reagere. Vi lever i en verden, hvor tingene sker hurtigere og hurtigere, men politikerne vil kunne gensvare langsommere og langsommere.«

– Og hvad fører det til?

»Positivt kan det betyde en opblomstring af civilsamfundet, som løfter de opgaver, politikerne svigter. Omvendt kan det også skabe mere politikerlede.«

– Hvor udbredt er politikerleden blandt de unge?

»Den er der mange steder … Ikke så kraftig, som man nogle gange hører. Men folk er trætte af, at politik bliver reduceret til den skyttegravskrig, som både politikere og medier har et ansvar for, at det er endt med.«

Læs også: SF Ungdom: 'Helt ærligt: Det gik ikke skidegodt for SF i regering'

– Venstre er selv i centrum for politikerleden. I har regeringsansvaret, men jeres meningsmålinger bliver mere og mere rædselsfulde?

»Det er, fordi vi ikke snakker visioner. Venstres budskab er nu grundlæggende det samme, som det var i 2001: Skattestop, det skal betale sig at arbejde, vi skal holde balance i den offentlige økonomi.«

Men hvad er det, der skal til for at bryde politikerleden? Information spørger Chris Preuss:

– Hvad synes du, Venstre nu skulle erklære som sin vision?

»Mit bud er, at der skal være en vision for samspillet mellem stat og individ.«

– Men den vision er der jo ikke. I tumler rundt fra håndstrikket forlig til håndstrikket forlig?

»Den kritik er berettiget for alle midterpartier.«

Blå bog: Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom

23 år.

Født i Sønderborg.

Moderen er tidl. uddannet butiksmedhjælper, nu folkeskolelærer. Faderen er uddannet datamatiker.

Har gået i Gråsten Folkeskole og i gymnasium på Sønderborg Statsskole.

Læser til folkeskolelærer ved Zahles Seminar og har ét år tilbage af uddannelsen.

Har erhvervserfaring med småjob som avisbud og supervisor ved Danfoss Universe.

Bor på Københavns Østerbro, har kæreste.

Er gået ind i politik »for frihed til folk og land«.

Jakob Dall

Bryd politikerleden

– Hvad er så deres opgave andet end at indgå håndstrikkede forlig?

»Jamen, de glemmer visionen, drømmen. Hvornår har du sidst hørt om en 2030-plan, der handler om andet end økonomi? Og så har de ikke engang lavet en plan, der rækker så langt som 2030.«

– Når Venstre kan møde så megen apati i befolkningen, skyldes det vel, at I bliver set som magtens trætte parti. Hvorfor skifter I ikke ud i den belastede ledelse? Ellers vil folk stemme nej til alt, hvad I forelægger til folkeafstemning.

»Det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Jeg har så megen tillid til folk, at de stemmer om indholdet og ikke om, hvem der forelægger det.«

Læs også: Liberal Alliance ungdom: 'Fiasko vil ramme dem, der vælger den ekstreme venstrefløj'

– Venstre – og statsministeren – bliver set som belastede?

»De sager, der har været, spiller en rolle. Det er jeg ikke i tvivl om.«

– Er I så ikke nødt til at skifte ud?

»Nej. For hvis man accepterer præmissen om, at hvem der præsenterer, er vigtigere end indholdet, har man givet op på essensen af demokratiet.«

– Det er vel også demokrati at skifte de ledere ud, der har slidt sig selv op?

»Jo, selvfølgelig er det det: At befolkningen kan skifte politikerne ud. Men ved folketingsvalget var der flertal for de partier, der pegede på Lars Løkke.«

Lars Løkkes rolle

Men så må der spørges direkte og med navns nævnelse:

– Du erkender, at Lars Løkkes sager har givet anledning til noget af politikerleden?

»Ja, lige som det altid vil gøre, når politikernes privatliv bliver et emne for den offentlige debat.«

– Det bidrager vel også til politikerleden, at Venstre har givet så meget efter for Dansk Folkeparti?

»Nej. For demokratiet handler netop om at lave kompromis med dem, der står nærmest ens holdninger.«

– Uffe Ellemann sagde som Venstre-leder, at DF er ’rædselsfulde’, og at han ikke ville i nærheden af dem. Se, hvor I nu er havnet?

Læs også: Landsformand for Konservativ Ungdom: ’Det er blandt de ældre, de yderligtgående tendenser viser sig’

»Hvad ville alternativet være? Et Radikalt Venstre, der har en fuldstændig naiv tilgang til flygtninge- og indvandrerpolitik? Eller Enhedslisten, der vil en kommunistisk revolution? Jeg er i øvrigt langt fra enig med Dansk Folkeparti i alt.«

– Men I rykker jo tættere og tættere på dem?

»Ja, for de vil lægge stemmer til den afgørende økonomiske politik. Men der er stadig forskel. Se på EU-politikken, hvor DF er nødt til at at komme med nogle markante indrømmelser, hvis de skal med i regering.«

EU-begejstring

Netop EU bliver ofte nævnt som en af årsagerne til, at de europæiske fløje styrkes. Information spørger Chris Preuss:

– Hvorfor kan EU ikke være et begejstringsprojekt?

»Når vi har prøvet at trække EU tættere på borgerne, har vi reelt skubbet EU længere væk fra borgerne. Når vi f.eks. snakker om at vælge en præsident for EU, tror jeg ikke, at det trækker folk tættere, at de skal stemme på en tysker, en franskmand eller en italiener fra et parti, som de aldrig har hørt om.«

– Er det ikke en pædagogisk opgave for Venstre at gøre folk begejstrede for EU?

»Nej. Missionen er at fortælle folk, hvor vigtigt EU er. Igen: Indholdet er vigtigere end formen.«

– Skal den britiske folkeafstemning have indflydelse på Danmarks medlemskab af EU?

»Nej. Den britiske afstemning skal ikke have nogen indflydelse på det danske medlemskab af EU. Vi står klart stærkere som medlem af EU end ved at stå udenfor.«

Læs også: Landsformand for Radikal Ungdom: 'Vi er ikke længere dem, der binder rød og blå blok sammen'

Men der er jo også en verden uden for EU. Information spørger:

– Lukker den danske debat sig for snævert om Danmark?

»Ja, det synes jeg. Hvor er det ugentlige debatprogram om, hvad der sker i EU?«

– Og hvad med det globale?

»Der er ingenting, der handler om det. Hvis der endelig er noget om forholdene ude i verden er det om, hvordan vi forholder os til det.«

– Brænder du efter at finde en sikker opstillingskreds, der kan give dig valg til Folketinget?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, at man skal ud og have modnet sine holdninger, inden man kommer ind på Christiansborg. Dog abonnerer jeg ikke på tankegangen om, at der sidder for mange unge akademikere i Folketinget. De sidder der jo, fordi nogen har stemt på dem.«

Læs også: Dansk Folkepartis Ungdom: 'Det er befriende, at fløjpartierne går frem'

Læs også: Landsformand for DSU: Et humanistisk-socialdemokratisk væsen

Serie

De unge og flugten fra ansvaret

Overalt i den demokratiske verden flygter vælgere fra partier og politik, der tidligere har været regeringsbærende.

Hvad kommer det til at betyde for fremtidens generationer, at fløjene bliver stærkere og midten svagere?

Det drøfter Informations David Rehling i denne sommerserie med lederne af Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer.

Seneste artikler

  • De unge og flugten fra ansvaret

    2. august 2016
    De unge politikere svarer med en forfriskende frimodighed, som garvede politikere er renset for
  • ’Vi bliver udfordret på vores tolerance’

    30. juli 2016
    Mathilde Boesen, tovholder for Alternativets unge-netværk, mener, at yderfløjenes styrkelse stiller større krav til vores evne til at tale sammen. Hun medgiver, at Alternativet har nemmest ved at tale med Enhedslisten: ’Den er super cool.’
  • ’Social-demokraterne ligger, som de har redt’

    28. juli 2016
    Silas Marker, talsperson for Enhedslistens ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, mener, at det, der foregår på Christiansborg, afspejler ’den grundlæggende konflikt mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon: kapitalisterne’. I den konflikt bliver Socialdemokraterne valgt fra
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fremtidens politiker. Vi går en stor fremtid i møde. Suk, suk, suk.

Dorte Sørensen

Er der nogen der kan fortælle mig , hvorfor journalisterne aldrig spørg hvad der menes med, at EL vil en kommunistisk revolution????
Det undre mig, at folk bare kan smække "smarte" bemærkninger ud for at skade en politisk modstander - og til med når han gør så meget ud af at det er indholdet, der skal have betydning.

Anne Eriksen

"Opblomstring af civilsamfundet"!
Jeg ser en ny lille Løkke-Hjort, god til at snakke udenom...

Herman Hansen

Den-Lille-Svindler og Co siger top skatte lettelser vil få folk til at arbejde mere. Men der venter en øjenåbner. For, særligt fremtidens vellønnede kloge hoveder, vil forberede deres egen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet allerede fra de bliver 40 år.

...Det kan nemlig sagtens lade sig gøre og det endog for rigtig mange danskere, hvis de planlægger det.

Herman Hansen

...Og venstre har en vision. Det ved vi jo alle sammen godt. Deres vision er at afskaffe velfærdsstaten og oprette minimalstaten - Det har de aldrig lagt skjul på og Anders Fogh Rasmussen har sogar skrevet en bog derom "Fra socialstat til minimalstat".

Nanna Wulff M.

Endnu en tågesnakker!

Jens Thaarup Nyberg

@Dorte Sørensen
Mit gæt er, at såvel V som El er enige om at økonomi er grundlaget for samfund, men de er så ikke enige om hvilket økonomisk system, vi skal indrette samfundet efter.

Jens Thaarup Nyberg

@Dorte Sørensen
" kommunistisk revolution " er et politisk mantra af typen fatwa, eller som vi kender det, forbandelse, et ideologisk udtryk.

Karsten Aaen

Venstres vision om et samfund hvor de rigeste i overklassen og den øvre og mellemste middelklasse har mulighed for at tilkøbe ydelser fra enten kommunen eller private forsikringer mm. er her allerede, se her:

http://www.b.dk/nationalt/den-stille-revolution-er-i-gang-velfaerd-er-no...

Citat fra artiklen:

"Private lægevagter etablerer sig i disse år i byer landet over. Og i det hele taget vokser markedet kraftigt for private velfærdstilbud, der enten erstatter eller supplerer de offentlige ydelser.

Over hele landet skyder en underskov af små firmaer op, som tilbyder privat lektiehjælp, privat rengøring, privat hjemmepleje, private jordemødre, private skadestuer, privat psykiatrisk behandling og mange andre velfærdsydelser, som traditionelt har været forbeholdt det offentlige."

Og her et andet citat:
"Mads Lundby Hansen forudser, at vi i Danmark vil få et velfærdssystem, som ligner andre landes. Fremtidens pensionister bliver mere velstående, og de har store forventninger til deres forbrug, pleje og omsorg, så de vil købe sig mere og mere ind på det private marked.»Man bør ikke betragte det som et problem, for det sker frivilligt og betyder samtidig, at politikerne kommer uden om en vis prioriteringsdiskussion, når det er borgerne og det private marked, der selv vil vælge til og fra,« siger Mads Lundby Hansen.Han forudser blandt andet, at man fremover må tegne sig en forsikring for at få adgang til den bedste medicin, som for nogle behandlingsformer kan være meget bekostelig og i dag belaster det offentlige i stigende omfang. Ingen har i dag det fulde overblik over, hvor meget velfærd danskerne tilkøber. I Dansk Erhverv følger man udviklingen tæt og ser en tydelig tendens med et voksende marked for velfærdsydelser."

Vi får således, og har således allerede nu, to systemer for sundhed mm. i dag - et system hvor de rigeste i det her land kan købe sig til flere og bedre ydelser end de fattigste i det her land, dette DK, kan. Og det betyder at de rigeste, dvs. overklassen og dele af middelklassen, nemlig den øverste del af middelklassen, ikke længere er interesseret i at betale (så meget i) skat, fordi de allerede tjener så meget, og allerede beholder så meget af deres indkomst nu, at de i deres tankegang helt har opgivet ideen om det fælles gode: det fælles sundhedssystem i DK. Og derved også, i sidste instans, at betale skat til fællesskabet.

Og det var præcis det der var meningen med Anders Foghs skattestop i 2002-2003, det var præcis det der var meningen med at VK-regeringen (i 00'erne) indførte, at forældre kunne lave egne børnehaver mm. hvor kommunen ikke bestemte. Og samtidig indførte man også et dokumentations-helvede i kommunerne, så pædagogerne i kommunale børnehaver skulle dokumentere alt, hvad de lavede med børnene mm. Det skal man vist ikke i private børnehaver....

Ifølge berlingske.dk eller jp.dk, så er antallet af private vuggestuer og børnehaver mere end fordoblet siden 2007 - og det var lige præcis det, der var meningen, der skulle ske - er jeg ganske sikker på.

Ift. sundhed mm. er det allerede i dag sådan, at folk fra arbejderklassen og den laverede middelklasse må nøjes med den skrabede offentlige model - præcis som i England/UK/GB, i Tyskland og i USA m.fl. lande.