Læsetid: 4 min.

Kritik: Politiet risikerer at overse vigtige spor fra overvågning af biler

På en enkelt dag kan der strømme over 6.000 alarmer ind fra politiets nye overvågningssystem, som aflæser bilers nummerplader. Men med den måde, systemet er sat op på i dag, risikerer politiet at miste overblikket og overse vigtige spor, mener IT-Politisk Forening
Automatisk nummerplade-genkendelse i Danmark er stadig i en slags testfase.

Jakob Dall

20. juli 2016

For få måneder siden satte politiet for alvor gang i et stort overvågningssystem, der ved hjælp af særlige kameraer aflæser alle forbipasserende bilers nummerplader. Det resulterede i 6.046 såkaldte hits på en enkelt dag i midten af juni, viser tal fra Rigspolitiet, som Information har fået udleveret.

Et hit betyder, at den aflæste nummerplade kan være af interesse for politiet. Det vil i så fald betyde, at systemet automatisk gemmer oplysninger om tid og sted samt et billede af bilen, som kameraet tager.

Årsagen til de mange hits er, at politiet registrerer biler sammen med mange forskellige slags forseelser. Det kan eksempelvis være, hvis ejeren af bilen mangler at betale forsikring, eller hvis nummerpladen er sat i forbindelse med en alvorlig forbrydelse som et drab.

Men når politiet modtager så mange alarmer om dagen, risikerer politiet at overse vigtige hits, der relaterer sig til alvorlige forbrydelser. Det mener Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, der har fulgt indførelsen af systemet i Dammark.

»Det kan skabe et voldsomt information overload,« siger Jesper Lund.

I Storbritannien har man i årevis haft automatisk nummerpladegenkendelse, som systemet hedder. Som Information tidligere har beskrevet, har britisk politi helt konkrete erfaringer med, hvilke negative konsekvenser det kan have, hvis der ikke bliver fulgt op på alarmer fra systemet. Et eksempel er sagen om den 17-årige pige Ashleigh Hall.

I oktober 2009 tog hun hjemmefra og fortalte sin mor, at hun skulle overnatte hos en ven. Men moren så aldrig Ashleigh Hall igen. Da en mand ved navn Peter Chapman, i anledning af en helt anden sag, blev anholdt dagen efter, indrømmede han at have slået Ashleigh Hall ihjel og efterladt hende på en mark.

Den efterlyste mand

Peter Chapman var imidlertid, før mordet på Ashleigh Hall, efterlyst for blandt andet brandstiftelse og tyveri. Og nummerpladen på den bil, han kørte i, var også i politiets system.

Politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem havde da også hele fem gange i alt, over flere dage før mordet, registreret Peter Chapmans bil. Systemet registrerede også Peter Chapmans bil seks gange den søndag, hvor Ashleigh Hall tog hjemmefra.

Men først efter i alt 15 alarmer fra systemet – og efter Ashleigh Halls død – blev Peter Chapmans bil stoppet og anholdt af politiet på grund af de øvrige udeståender, han havde med politiet.

I flere tilfælde inden da havde politiet ikke foretaget sig noget, selv om systemet havde registreret Peter Chapmans bil. En rapport fra 2013 viste efterfølgende, at kvaliteten af de data, som politiet indtastede i systemet, varierede »kraftigt«.

Læs også: Justitsminister vil lukke af for indsigt i overvågning

Det førte til et muligt overload af information, som kunne betyde, at sager af høj og mellem prioritet blev overset, står der i rapporten om sagen.

Politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter hos Rigspolitiet erkender da også, at der er en risiko for, at dansk politi kommer til at overse vigtige hits:

»Det er også en risiko, der er i vores system. Det er big data, og der er også en risiko for information overload. Derfor er det vigtigt, at vi får kalibreret tingene, så vi kan holde øje med de hits, der kommer ind,« siger han.

Han understreger dog, at politiet uden systemet slet ikke ville have haft samme mulighed for at holde øje med biler af særlig interesse.

Burde kunne prioritere bedre

Automatisk nummerpladegenkendelse i Danmark er endnu ikke fuldt ud implementeret. Det er stadig i en slags testfase, og systemet er kun i brug i tre politikredse i Danmark. Systemet er opsat sådan, at de lokale politikredse modtager en notifikation om et hit, og derfra kan kredsens folk så gøre, hvad de finder mest optimalt.

»Det vil til enhver tid være den taktiske situation i en politikreds, der afgør, hvilke opgaver der skal løses i hvilken rækkefølge. Det betyder: Du kan ikke opsætte nogen faste retningslinjer for, hvad der skal ske, hver eneste gang vi får et hit på for eksempel et forsikringsophør eller en manglende betaling af miljøafgift,« siger Michael Kjeldgaard.

Der er heller ikke nogen filtrering af, hvor alvorlig en type kriminalitet der er mistanke om, når den lokale politikreds modtager et hit, siger politiinspektøren. Den opsætning forstår Jesper Lund fra IT-Politisk Forening ikke.

»Jeg undrer mig over, at der ikke er en filtrering, der bygger på årsagerne til, hvorfor man får et hit. Mest af alt for politiets egen skyld,« siger han og henviser til, at det ville kunne gøre det nemmere at prioritere de indkomne hits.

Læs også: Datatilsynet til politiet: Få orden i register over efterlyste biler

Tallene fra Rigspolitiet stammer kun fra stationære kameraer, men politiet har også kameraer siddende på patruljevogne. Langt de fleste hits fra de stationære kameraer omhandler tab eller tyveri af nummerplader. Der var således 2.377 hits af denne type på den junidag, som tallene stammer fra.

Hits, der handlede om forsikring eller frakendelser af kørekort, udgjorde henholdsvis 1.168 hits og 1.282 hits. I alt var der kun 27 hits denne dag, der omhandlede mere alvorlig kriminalitet: Eksempelvis folk, der er mistænkt for lovovertrædelser, der har en strafferamme på over halvandet års fængsel eller personer, som er dømt, mistænkt eller sigtet i forbindelse med organiseret kriminalitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Michael Foley

Argumentet og begrundelsen for indførelse af systemet var ønsket om at fange farlige gangstere og nedbringe den grænseoverskridende kriminalitet. Det vil desværre bare ikke ske. I stedet for vil politiet bruge tid og ressourcer på at fange de små fisk, der ikke har betalt vægtafgift, parkeringsbøder og manglende syn, som sagtens kan fanges på anden vis.
Prisen er privatlivets fred og en masseovervågning uden sidestykke i historien af hele befolkningen, hvor systemets kapacitet indledningsvist er registrering af 600.000 bilers og personers færden dagligt. Indtil dato er der ikke fanget en eneste alvorlig forbryder, men mange syndere i småfisk klassen er fanget i nettet. Det var forudsigeligt, men ingen hørte efter og debatten i befolkningen udeblev, da man trumfede systemet igennem. Set i lyset af politiets mangelfulde og triste afsløringer af ikke at kunne passe ordentlig på befolkningens tvangsoplagrede oplysninger og data i deres varetægt, varsler det endnu dårligere retssikkerhedsvilkår for befolkningen.

Jens Winther, Karsten Aaen, Bo Carlsen, Toke Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er de små fisk, som skal finansiere fremtiden (og skattelettelserne?) - ganske som med fartbøderne.
Havde det hjulpet at debattere sagen? - Underskrifter (offentlighedsloven m.m.) hjalp jo ikke.
De store fisk går altid fri - Nordea?

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Toke Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar