Læsetid: 4 min.

’Vi er ikke længere dem, der binder rød og blå blok sammen’

Victor Boysen, landsformand for Radikal Ungdom, forklarer: ’ I dag ligger Socialdemokraterne og Venstre på lårene af hinanden, så der ikke er plads til at kile sig ind imellem dem.’ Han mener, at den radikale opgave er at fastholde humanismen
Radikal Ungdoms landsformand Victor Boysen erkender, at Radikale Venstre nu skal mægle mellem dem, der i forvejen er enige, og at det er en umulig opgave.

Radikal Ungdoms landsformand Victor Boysen erkender, at Radikale Venstre nu skal mægle mellem dem, der i forvejen er enige, og at det er en umulig opgave.

18. juli 2016

Billedet kan genfindes overalt i verden: De politiske yderfløje styrkes, mens midten svækkes.

For at pejle, hvad flugten mod fløjene kan komme til at betyde for fremtidens generationer, har Information denne sommer talt med ledere fra alle Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer – hele vejen fra Dansk Folkepartis Ungdom til Socialistisk Ungdomsfront, der samler Enhedslistens unge.

Radikale Venstre er det historiske danske midterparti, der kunne bestemme, om de borgerlige eller Socialdemokraterne skulle regere landet. Den rolle har Radikale Venstre ikke længere.

De er samtidig svækket af, at hele to nye partier er dannet af tidligere radikale politikere: Uffe Elbechs Alternativet og Anders Samuelsens og Simon Emil Ammitzbølls Liberal Alliance.

Det radikale svar

Hvad kommer de styrkede yderfløje til at betyde fremover? Information spørger Victor Boysen, 23 år og landsformand for Radikal Ungdom. Hans svar lyder:

»Jeg frygter, det kommer til at betyde, at færre partier vil tage ansvaret for deres politik, og flere vil råbe op fra sidelinjen.«

– Og hvad får det af konsekvenser?

»Politik kommer i mindre grad til at handle om at finde løsninger. Det kommer mere til at handle om at fiske stemmer og stå godt i meningsmålingerne.«

– Og hvilken politik kommer der ud af det?

»En mere polariseret politik. Enten er det den ene fløj, der kører. Eller også den anden. Men vi har brug for løsninger over midten.«

Blå bog: Victor Boysen

Landsformand for Radikal Ungdom

Alder: 23 år

Fødested: København

Forældre: Moren er korleder; faren er komponist

Folkeskole: Sankt Joseph Søstrene Skole

Gymnasium: Ordrup

Videregående uddannelse: Bachelor i statskundskab, nu på orlov

Joberfaring: Flaskedreng i Irma, avissælger hos Berlingske, studentermedhjælper i Dansk Industri og senere Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Bopæl: Københavns Nordvestkvarter

Har kæreste i Norge

Er gået ind i politik »for at ændre verden«

– Er Radikale Venstres rolle udspillet?

»Engang var Radikale Venstre jo dem, der kunne få Socialdemokraterne og Venstre til at snakke sammen. I dag ligger Socialdemokraterne og Venstre på lårene af hinanden, så der ikke er plads til at kile sig ind imellem dem. Det udfordrer Radikale Venstres position i Folketinget.«

– I skal mægle mellem dem, der i forvejen er enige?

»Ja. Og det er en umulig opgave.«

– I er klemt ud af dansk politik?

»Ja. For vi er ikke længere dem, der binder rød og blå blok sammen. Socialdemokraterne og Venstre er blevet ét stort populistparti.«

– Hvilken rolle skal Radikale Venstre så påtage sig?

»Radikale Venstre skal være et parti, som stadigvæk vil være i regering, men som siger nej til Dansk Folkepartis flygtningepolitik.«

– Men den siger næsten alle andre partier ja til?

»Ja, og dér er det Radikale Venstres opgave at stå fast på de humanistiske værdier, vi kommer af.«

– Hvordan er det muligt at samarbejde med Socialdemokraterne, når deres gruppeformand, Henrik Sass Larsen, undsiger humanismen?

»Jeg synes ikke, at Radikale Venstre for enhver pris skal indgå i regering med Socialdemokraterne. Hvis Sass Larsen holder fast i, at humanismen er farlig for Danmark, så er afstanden mellem Radikale Venstre og Socialdemokraterne simpelthen blevet for stor til, at et regeringssamarbejde giver mening.«

– Så sidder Radikale Venstre alene i verden med sin humanisme?

»Hvis valget står mellem Dansk Folkepartis udlændingepolitik og humanismen, så vil jeg til enhver tid vælge humanisme. Også selv om jeg vil være alene i verden om den.«

– Glider Danmark væk fra de værdier, vi tidligere har opfattet som universelle?

»Spørgsmålet er, om man skal føre den politik, man tror på, eller som vælgerne gerne vil høre. Og jeg tror på humanisme, solidaritet og næstekærlighed.«

– Men du er ikke sikker på, at vælgerne også tror på de idealer?

»Som ungdomspolitiker er det ikke udslaggivende for mig, hvad vælgerne tror på. Min fornemste opgave er at udbrede mine drømme og visioner for samfundet. Ikke at føre realpolitik og kigge på popularitetsmålinger.«

– Hvis du var folketingsmedlem, ville din opfattelse være en anden?

»Min politik ville ikke være anderledes, og mine værdier ville ikke være anderledes, men jeg ville være tvunget til at indgå nogle kompromisser.«

– Radikale Venstre er – fra at være partiet i midten – blevet til et fløjparti?

»Radikale Venstres politik og værdigrundlag har ikke ændret sig. Men Socialdemokraterne er rykket til højre. Venstre er rykket til højre. SF er rykket til højre. Derfor står Radikale Venstre tilbage som et af de eneste humanistiske partier i Folketinget.«

Ingen EU-begejstring

– I formår ikke at vække begejstring omkring EU?

»Nej. Vi skal være bedre til at tale EU’s succeshistorier op.«

– Men ingen vil lytte?

»Nogle lytter, men ikke alle. Jeg tror, vi kan nå længere ud, hvis vi tager folks bekymringer mere alvorligt.«

– Det siger alle lige nu. Men hvad betyder det rent konkret?

»Folk savner et demokratisk EU. Det vil jeg gerne give dem. Vi skal gøre det muligt at stemme på parlamentarikere fra hele Europa. Som så danner en regering på baggrund af det flertal, der er i EU-Parlamentet.«

– Det betyder en endnu mindre rolle for nationalstaterne?

»Ikke nødvendigvis. Det betyder bare, at man som borger i Europa har mere indflydelse på, hvem der bliver EU’s udøvende magt. Nationalstaterne skal fortsat varetage de opgaver, som løses bedst lokalt.«

– Men hvis Kommissionen bliver folkevalgt, har den et mere direkte mandat end Ministerrådet?

»Man skal fastholde et tokammersystem – med EU-Parlamentet og Ministerrådet – så nationalstaterne stadigvæk høres, når der skal laves EU-lovgivning.«

–I ordet ’høres’ ligger vel en mere tilbagetrukken rolle?

»Nej. Nationalstaterne skal have lige så meget indflydelse på nationale anliggender, som de har i dag. Min vision for EU er bare, at de udfordringer, vi skal løse i fællesskab, dem får vi et mere demokratisk system til at tage hånd om.«

– Hvilken indflydelse skal den britiske folkeafstemning have på det danske EU-medlemskab?

»Hmm. Jeg har lyst til at sige: Ingen. Danmark skal stadig være en stærk spiller i EU.«

– Drømmer du om at få en sikker opstillingskreds, der giver valg til Folketinget?

»Nej… Njet. Nej. Jeg elsker ungdomspolitik, fordi jeg her kan brage igennem med mine visioner uden at tænke på meningsmålinger og samråd og Christiansborglogik. Jeg frygter, jeg ville blive tabt i den helt særlige Christiansborglogik, som gør det svært at være drømmende og visionær og tænke ud over næste valg,« siger han.

Læs også: ’Det er blandt de ældre, de yderligtgående tendenser viser sig’

Serie

De unge og flugten fra ansvaret

Overalt i den demokratiske verden flygter vælgere fra partier og politik, der tidligere har været regeringsbærende.

Hvad kommer det til at betyde for fremtidens generationer, at fløjene bliver stærkere og midten svagere?

Det drøfter Informations David Rehling i denne sommerserie med lederne af Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer.

Seneste artikler

  • De unge og flugten fra ansvaret

    2. august 2016
    De unge politikere svarer med en forfriskende frimodighed, som garvede politikere er renset for
  • ’Vi bliver udfordret på vores tolerance’

    30. juli 2016
    Mathilde Boesen, tovholder for Alternativets unge-netværk, mener, at yderfløjenes styrkelse stiller større krav til vores evne til at tale sammen. Hun medgiver, at Alternativet har nemmest ved at tale med Enhedslisten: ’Den er super cool.’
  • ’Social-demokraterne ligger, som de har redt’

    28. juli 2016
    Silas Marker, talsperson for Enhedslistens ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, mener, at det, der foregår på Christiansborg, afspejler ’den grundlæggende konflikt mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon: kapitalisterne’. I den konflikt bliver Socialdemokraterne valgt fra
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Men det er en meget selektiv humanisme Radikale står for. Man smider gerne syge og arbejdsløse ude med badevandet, for at please erhvervslivet.

Carsten Søndergaard, torben - nielsen, Troels Ingvartsen, Ann Thomsen, Mads Berg, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, Peter Hansen, June Pedersen, Torben Skov, Michael Kongstad Nielsen, Lars Bo Jensen, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Analysen er jo ikke rigtig: det er midten, der består af en lang række partier, som er radikaliseret, hvilket får mange vælgere til at flygte, fordi den fejlopfattelse igen har ramt det politiske og administrative etablissement, at der er en national interesse uafhængig af det brede folks betryggelse.

Mads Berg, Janus Agerbo, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Måske er de radigale gjort af et særligt stof?
Den nuværende leder var forleden dag ude og markere sig som samarbejdspartner for næste regering - han "ordner" lige sosserne...

charlie white

Du så ikke alene med humanismen men du er alene sammen med radikale venstre, og helt ærlig, i er ikke humanister, i er kapitalister med et stænk af selvretfærdighed.

Mere til grin end til gavn.

Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Mads Berg, Janus Agerbo, June Pedersen, Helene Kristensen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Partierne er sådan set ret ligegyldige - de er "bare" varer på en hylde, som vælgerne kan forsyne sig fra.

Det er vælgernes sammensætning af Folketinget, der bestemme den politiske kurs i Danmark - og det må de forsmåede partiers politikere affinde sig med.

Vælgerne kan ind imellem fjumre med deres valg, men ikke hver gang, og p t er de radikale altså bænkevarmere medens de andre danser..

Michael Kongstad Nielsen

Jeg troede, man SAD lårene af hinanden, ikke LÅ. Men Socialdemokraterne og Venstre gør det altså i liggende stilling, og så kan jeg godt forstå, at Rad. har svært ved at kile sig ind imellem dem. Det må også være noget af en klam sandwich, der kræver godt med sennep og ketchup at få ned, på den anden side, de gjorde det jo i Staunings lejlighed i Kanslergade i 1933. Dengang krævede Rad. udstykninger til nye husmandsbrug. I dag kræver de forringelser for de svageste.

Carsten Søndergaard, Mads Berg, Bjarne Andersen, Torben Skov, Helene Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Dagpengereformer, efterlønsafskaffelse, pensionsreform, SU/fremdriftsreform. De har gjort midten i politik mindre ved at øge uligheden og dermed få vælgerne til at søge løsninger ude på fløjene.

Carsten Søndergaard, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, June Pedersen, Karsten Aaen, Torben Skov, Helene Kristensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Det kan da godt være de Radikale ser sig selv som det ultimate midterparti.

Vi andre ser dem nok mere som det mest extremistiske parti her i landet, så extreme at de på en gang kan beskrives som det klart højreorienterede parti økonomisk set, og det mst venstreorienterede på den værdipolitiske akse.

Åbenbart blev det også for meget at skræve over selv for deres egne (folketings)medlemmer, siden de nu har hele 2 udbrydergrupper (de mindre venligt indstillede ville sige metastaser).

Carsten Søndergaard, Ebbe Overbye, Janus Agerbo og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det må kræve et vist medfødt talent for kognitiv dissonans at være radikal.

På den ene side insisterer de på humanismen og omsorg for de stakler, der må sælge alt og efterlade deres hjemland, tvunget på flugt af krig, død og ødelæggelse, rejsende over havet til et liv i endeløs monotoni på et asylcenter, hvor det officielle Danmark tjekker dem for løgnehistorier og generelt overvejer, om vi synes vi har plads de er tilstrækkeligt ordentlige mennesker og ikke vanvittige islamist-afficionados. Hvilket de færreste syriske børnefamilier og uledsagede flygtningebørn dog er, har det vist sig..

Alt sammen vældig smukke idealer.

På den anden side er de bannerførere for en neoliberal politik og en de facto demontering af velfærdsstaten, som vi kender den, der har kastet tusinder og atter tusinde af andre dybt pressede familier og deres børn ud på det dybeste vand. Der hvor man hverken kan bunde eller trække vejret..

Heldigvis for radikale er det ikke noget nyt. Det er en øvelse, de er nødt til at lære, fra de træder deres barnesko i partiet. De fleste af dem bliver faktisk vældig dygtige til det.

De mest drevne kan endda tale varmt og længe om humanismen og vores ansvar for hinanden og de, der er mindre heldige end os selv, mens de kigger os lige ind i øjnene....helt uden at blinke..

Carsten Søndergaard, Ann Thomsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mads Berg, problemet med de radikale er en abstrakt og som med alle liberalister meget pubertær retfærdighedsforståelse, som sammenligner vilkår i verden uden at forstå baggrunden for forskellene.
Det værste ved sagen er, at Danmark vitterligt er et land, der på rigtig mange områder ikke har sin lige - et land, der er blevet rigere på at blive mindre og mindre. Et land med sit eget sprog, der giver en lang række konkurrencemæssige fordele for danskerne, som vi indtil for ikke så mange år siden sagde var verdensmestre i at være danskere. Det er vi ikke mere, bl.a. fordi et parti som DRV har saboteret det, der gjorde Danmark til verdens bedste land at være dansker i.

Jesper Oersted

RV er et parti der har oftet alt på indvandingaltret. Victor Boysen sidder, ligsom alle de andre radigale i et elfenbenstårn og galer. Man kan virkeligt mærke, at RV er et parti der ikke aner hvad der røre sig i folkedybet og de ligner mere og mere CD i sin sidste tid, hvor Mimi Jacobsen råbte op om "borgerlig anstændighed". I dag fører de en invandrepolitik som de kun har til fælles med Enhedslisten.