Interview
Læsetid: 7 min.

’Det her har ikke ligefrem skærpet vores danske nationalfølelse’

19-årige Marc Weng-Ludvigsen og hans familie har boet i Sønderjylland i hundredvis af år. Han er dansk statsborger og lider af skizofreni. Men fordi han i en periode har boet i Tyskland, skal han på regeringens nye integrationsydelse ligesom 2.600 andre danske statsborgere
Indland
26. juli 2016
Marc Weng-Ludvigsens lider af angst, og derfor forlader han stort set aldrig familiens hjem i Tønder. Han kan ikke opholde sig i større forsamlinger i længere tid ad gangen, og han har svært ved at koncentrere sig på grund af det, hans mor beskriver som ’tankemylder’.

Astrid Dalum

Når man kører vestpå ad landevejen mod Tønder, rejser vindmøllerne sig i horisonten på begge sider af vejen. Dem på venstre side står i Tyskland.

Dem til højre står i Danmark. Hele området var tysk ind til grænsedragningen i 1920, og mange af områdets familier har to nationale identiteter.

Familien Weng-Ludvigsen kan spore deres slægt flere hundrede år tilbage i et afgrænset område koncentreret omkring Møgeltønder Sogn.

To generationer af familiens mænd kæmpede i Første Verdenskrig, og slægtens tilstedeværelse på Lindskov Mølle kan spores tilbage til 1797.

Rikke Weng-Ludvigsen er mor til to og et omvandrende lokalhistorisk opslagsværk. Hun er vokset op i et lille gult hus i Slotsgade bag Schackenborg Slot, arbejder i dag som underviser i historie og tysk på VUC i Tønder og er desuden projektkoordinator for »Tysk på grænsen« i Tønder Kommune.

Læs også: Tønder Kommune: Intet formål med integrationsydelse til Marc

Hun og resten af familien har indtil for fem år siden boet i Tyskland. Hun kalder det for »absurd«, at hendes ældste søn Marc nu skal på regeringens nye integrationsydelse. Hun forstår ikke, hvorfor deres familie skal »integreres« i Danmark.

»Os?!,« udbryder hun forbavset, da hun har sat sig ved familiens køkkenbord med en kop Neskaffe.

Hun er chokeret over, hvordan det politiske klima har udviklet sig i Danmark, mens familien har boet i udlandet.

»Det her har ikke ligefrem skærpet vores danske nationalfølelse. Integrationsydelsen har haft den modsatte effekt på os « siger hun.

En fisk i et træ

En dag for to år siden gik der et lys op for hendes søn, Marc Weng-Ludvigsen. Fra tilhørerpladserne under et foredrag med en ung kvinde, der fortalte om sit liv med skizofreni, opdagede den dengang 17-årige unge mand pludselig, at han ikke var alene. Der var andre som ham.

Han besluttede sig for at fortælle alting til sin mor og til en af sine undervisere på sosu-skolen. Han fortalte dem om de symptomer, han havde forsøgt at undertrykke gennem hele sin ungdom, om de uhyggelige tanker og om den lammende angst, han levede med. Få uger senere måtte han droppe ud af sit studie efter et voldsomt angstanfald.

Han fik diagnosen skizofreni, har siden været i psykologbehandling og er i dag indrullet i et treårigt behandlingsprogram under psykiatrien i Region Syddanmark.

Indtil nu har den nu 19-årige Marc Weng-Ludvigsen også været berettiget til den såkaldte uddannelseshjælp på 3.411 kroner om måneden, fordi han er arbejdsløs, hjemmeboende og under 25 år gammel.

Men fra og med 1. juli skal han i stedet modtage integrationsydelse på 2.590 kroner. Det til trods for, at han er dansk statsborger, og at hans sygdom gør det så godt som umuligt for ham at tage en uddannelse eller et arbejde. Faktisk forstår han dårligt nok, hvad ordet integration betyder.

Familien har nu taget kampen op med Tønder Kommune for at få dem til at opgive, hvad de opfatter som en urimelig diskrimination af en dansk statsborger. Hidtil uden held.

»Marc har brug behandling, tid og støtte,« siger hans mor.

»Han har ikke brug for at blive sat i en boks i et system, der kræver, at han tager uddannelse og kommer i job, og ikke tager hensyn til syge mennesker. Du kan jo heller ikke bede en fisk om at kravle op i et træ.«

I 1993 flyttede Rikke Weng-Ludvigsen til Wolfsburg i Tyskland med sin daværende mand, der også er dansker. Sammen fik de to sønner, Marc og Lasse, der begge er vokset op som både danskere og tyskere.

I 2009 blev Rikke Weng-Ludvigsen skilt fra sin mand, og året efter flyttede hun med parrets yngste søn Lasse tilbage til Sønderjylland. I sommeren 2011 fulgte den ældste søn Marc med. Begge børn er danske statsborgere.

Læs også: Abou aner ikke, hvordan han skal få råd til at forsørge sin familie

Siden fik Marc sin diagnose og begyndte at modtage uddannelseshjælp. I foråret fik familien et brev fra Tønder Kommune, hvori der stod, at Marc Weng-Ludvigsen fremover vil modtage integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp, fordi han ikke lever op til regeringens nye opholdskrav.

Integrationsydelsen og de nye opholdskrav er beregnet til at give »nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund«.

Men det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ny ydelse, der for eksempel kun rammer flygtninge. Derfor har regeringen formuleret kravet sådan, at alle arbejdsløse, der har tilbragt mindre end syv ud af de seneste otte år i Danmark, bliver sat på integrationsydelse.

Kravene rammer ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet 2.600 danske statsborgere, der tidligere har modtaget kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Flere eksperter har i medierne kritiseret opholdskravet for at være i strid med EU-retten, fordi den nye lov »straffer« danskere, der har rejst frit i andre EU-lande.

For Marc Weng-Ludvigsen betyder det, at han fremover får 800 kroner mindre om måneden, svarende til knap 25 procent af hans indkomst.

Han har hidtil bidraget med 1.500 kroner om måneden til den lille husholdning. Nu har hans mor taget et ekstra job i weekenden og skiftet til en billigere fagforening for at få det hele til at løbe rundt.

Men det er ikke økonomien, det handler om, understreger Rikke Weng-Ludvigsen.

»Det handler om menneskesyn,« siger hun.

Hun mener, at danskere, der som hendes søn kommer på integrationsydelse, bliver behandlet som en slags andenrangsborgere i deres eget land.

»Jeg er chokeret over, hvordan menneskesynet har udviklet sig herhjemme, mens vi har boet i Tyskland. Mennesket er blevet til en ting, en økonomisk ressource. Der bliver ikke engang skelnet mellem syge og raske mennesker længere. Det hele handler om økonomi.«

Marc Weng-Ludvigsens symptomer og angst betyder, at han stort set aldrig forlader familiens hjem. Han kan ikke opholde sig i større forsamlinger i længere tid ad gangen, og han har svært ved at koncentrere sig på grund af det, hans mor beskriver som »tankemylder«. Han tilbringer de fleste af døgnets timer med at spille computer for lukket dør på sit værelse.

Kommunen beklager

Straks efter familien havde modtaget det første brev fra Tønder Kommune, satte Rikke Weng-Ludvigsen sig til tastaturet og skrev en klage på vegne af sin ældste søn.

Hun forklarede kommunens socialrådgiver om Marcs sygdom og skrev, at han ikke ville være i stand til at tage en danskprøve på nuværende tidspunkt, sådan som socialrådgiveren havde gjort opmærksom på, at han skulle gøre, hvis han ville opnå en bonus på 1.517 kroner om måneden.

Marc Weng-Ludvigsen dumpede skriftligt dansk ved folkeskolens afgangsprøve. Han havde aldrig modtaget undervisning i skriftligt dansk, før han flyttede til Danmark som 14-årig, og var ifølge sin mor allerede ved at blive syg dengang, selv om han endnu ikke havde en diagnose. Til gengæld fik han fine karakterer i både tysk og matematik.

Kommunen svarede, at han kunne få dispensation for sprogkravet på grund af sin sygdom og dermed modtage bonussen. Men samtidig fastholdt kommunens socialrådgiver, at den skizofrene unge mand fremover skulle på integrationsydelse.

Læs også: Nu begynder det store puslespil for Samer

Familien klagede igen. Men kommunen afviste klagen med henvisning til, at der ikke var fremkommet »væsentlige nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen«.

I sidste måned sendte kommunen et nyt brev til familien, hvori de oplyste, at Marc Weng-Ludvigsen alligevel ikke var berettiget til dansktillæg på 1.517 kroner, sådan som kommunen oprindeligt havde oplyst.

Tønder Kommune havde åbenbart ikke været opmærksomme på »en såkaldt dansktillæg reduktion«. Det betyder, at Marc Weng-Ludvigsen ikke må modtage mere i integrationsydelse og dansktillæg tilsammen, end han ville have fået, hvis han var på uddannelseshjælp.

»Der kan derfor ikke udbetales dansktillæg til dig,« skrev kommunen 14. juni.

Familien klagede for tredje gang men også denne gang uden resultat.

»Det er uheldigt, at vi ikke allerede i vores afgørelse af 25. maj 2016 var opmærksomme på reglen om dansktillægreduktion, og det beklager vi,« skrev sagsbehandleren.

»Men dette kan dog ikke føre til en anden afgørelse i sagen, når henses til, at betingelsen for at få dansktillæg ikke er opfyldt.«

Tønder Kommune har nu sendt sagen og familiens klager til Ankestyrelsen, hvor de venter på en afgørelse.

Et svært ord

Hjemme i familiens lejlighed dukker Marc Weng-Ludvigsen frem fra sit værelse og får skænket en kop kaffe af sin mor.

»Pass auf! Den er varm,« udbryder hun.

Rikke Weng-Ludvigsen har forsøgt at skærme sin søn fra tovtrækkerierne med kommunen. Selvom hun har vist ham brevene, forstår han stadig ikke, hvad det hele handler om, eller hvad det danske ord integration betyder.

»Det er et svært ord … ,« siger han og ser over mod sin mor.

»Det betyder, at man skal tilpasse sig samfundet,« forsøger hun.

»Føler du, at det er nødvendigt for dig at tilpasse dig samfundet? Eller er du allerede dansk nok? Du har jo dansk pas.«

Marc trækker lidt på skuldrene.

»Det har jeg ikke rigtig tænkt over.«

Læs også: ’Jeg har været socialarbejder siden 1982, og jeg har aldrig nogensinde følt mig så magtesløs’

– Ved du, hvad integrationsydelse er?

»Ikke sådan rigtig.«

– Hvis nogen spørger dig, hvor du kommer fra, hvad svarer du så?

»Begge dele. Jeg er halvt tysk og halvt dansk.«

– Regeringen mener, at folk får mere lyst til at arbejde, hvis de kommer på integrationsydelse. Har du fået mere lyst til at komme i arbejde nu?

»Nej, jeg vil jo gerne arbejde. Men jeg kan bare ikke. Fordi jeg er syg.«

– Hvad kunne du godt tænke dig at lave, når du bliver lidt ældre?

»Det ved jeg ikke rigtig endnu. Måske arbejde med heste. Jeg plejede at arbejde med heste og handicappede på en rideskole i Tønder et par timer om ugen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Familien gør en stor indsats for at blive bedre integreret i det danske samfund ved at havde anskaffet nogle af de mange danskundervisningsprogrammer til brug på computeren, da det jo oplyses at " han tilbringer de fleste af døgnets timer med at spille computer for lukket dør på sit værelse".

Godt at se, at danskundervisning bliver prioriteret højt i den lille familie, så han om kort tid kan klare et avis eller rengøringsjob, som vil kunne hjælpe til at supplere familiens indkomst.

Alvorligt talt - efter min mening er ovenstående et ufatteligt dårligt eksempel på, hvad integrationsydelsen fører med sig - præcis som med sagen om "fattig carina, der som bekendt afsporede hele debatten om fattige i Danmark, hvilke vi helt bestemt har fået rigtig mange af.

Flemming Berger, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Moderne folkevandring på sønderjysk

Dansksindede sydslesvigere med slesvigske aner i flere slægtsled, ofte bare kaldt sønderjyder, skal åbenbart ikke drømme om at flytte til Danmark - her bliver man betragtet som udlandsdansker - så selv kan de bere istemme den gamle frase -

„Gott wolle uns behüten, dass wir nicht werden Jüten“

Flemming Berger, Karsten Aaen, Stig Bøg, odd bjertnes og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

'.... det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ny ydelse, der kun rammer flygtninge. / »Det handler om menneskesyn,« siger (Rikke Weng Ludvigsen ?)
(...)
'Derfor har regeringen formuleret kravet sådan, at alle arbejdsløse, der har tilbragt mindre end syv ud af de seneste otte år i Danmark, bliver sat på integrationsydelse'.

Mellemlinje-læsning kan være ganske interessant :)

Niels Duus Nielsen

Erik Jensen, da du åbenbart er en usædvanlig stor pædagog, bør du da stille din ekspertise til rådighed for familien, da psykiaterne i Region Syddanmark åbenbart ikke kan finde ud af at skabe de rammer, der skal til for at en skizofren dansk statsborger kan opfylde regeringens krav.

Jeg ønsker familien held og lykke med projekt Ankestyrelsen, desværre må de nok forvente meget lang ventetid, efterfulgt af et afslag, for Tønder Kommune har jo bare gjort, hvad de skulle ifølge loven.

Loven er nemlig lavet af Danmarks neoliberale Parti, som netop ikke skelner mellem syge og raske mennesker, for hvorfor skulle man dog det, når man i stedet kan få skattelettelser til de rige? Målet helliger som bekendt midlet.

Flemming Berger, Liliane Murray, Britta Hansen, Peter Hansen, Karsten Aaen, Leif Høybye, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Dagmar Christiandottir, Christian Mondrup og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Orv, hvor er vi bare blevet drønhamrende gode til at placere mennesker i bokse i dette land. Sagsbehandling baseret på det individuelle tilfælde og lidt almindelig empati udøvet af de lokale myndigheder er åbenbart mere, end hvad den unge mand med en psykisk lidelse og hans familie kan forlange, endsige forvente fra det offentlige.

Hvor har menneskesynet i dette land dog transformeret sig med lynets hast. På bare 15 år (2001) kan vi ikke længere genkende det danske velfærdssamfund baseret på tillig og accept af den enkeltes unikke situation og behov.

Umådeligt trist er hvad, det er.

Rikke Weng-Ludvigsen, Liliane Murray, Britta Hansen, lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Bo Carlsen, Bjarne Andersen, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Dagmar Christiandottir, Keld Albrektsen, Olav Bo Hessellund og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En lille bemærkning/undring til/over -
"Han har hidtil bidraget med 1.500 kroner om måneden til den lille husholdning. Nu har hans mor taget et ekstra job i weekenden og skiftet til en billigere fagforening for at få det hele til at løbe rundt.
Men det er ikke økonomien, det handler om, understreger Rikke Weng-Ludvigsen.
»Det handler om menneskesyn,« siger hun."-

Er Rikke Weng-Ludvigsen skiftet til en gul fagforening. Hvis ja så taler hun om menneskesyn? - Hvor er fællesskabsfølelsen for en stærk fagbevægelse, der netop skal kunne tage den hel nødvendige kamp op mod denne udvikling mod det er helt DIT eget ansvar og ikke samfundets - hvis du ikke kan arbejde så er du en samfundsnasser - ligegyldig om der ikke er nogen arbejdsgiver der ønsker dig eller om du er så syg, at du ikke kan arbejde.

Hans Aagaard og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Jeg har hele sommeren nydt de mange gode analyserende og inspirerende artikler om verdens mange problemer.
Desværre falder denne artikel lidt udenfor. Det minder mere om et partsindlæg af en forsvarer end en journalistisk bearbejdning af et problem.
Alene rubriken om Mark der har boet i Danmark i ca 6 år: Han har boet her "hundredvis af år". Hvad er det for noget at skrive? Jeg tør ikke stole på at artiklen har fået alle facetter med.

Niels Duus Nielsen

Dorte Sørensen, hvor i fagbevægelsen skal man henvende dig for at få hjælp til dette specifikke problem? Marc er ikke i arbejde, og har aldrig været det, så hvilken fagforening skal han melde sig ind i?

At hans mor vælger en gul fagforening (hvis det er det, der er tilfældet) er selvfølgelig ikke så smart, men det kan vel i dette tilfælde siges at være sket med ført hånd - regeringen fjerner en del af indtægtsgrundlaget, så det er vel kun naturligt, at man forsøger at spare et eller andet sted. Du og jeg ved, at fagforeningskontingent er et dårligt sted at spare, men ved alle det? Og hvor skulle de vide det fra, når de røde fagforeninger alligevel ikke kan hjælpe folk med andre problemer end dem, der handler om overenskomsten?

Jeg har mange års erfaring med at tromle folk ind i fagforeningen, så jeg kender alle argumenterne for at lade være. Og de er ikke allesammen dårlige argumenter.

Flemming Berger, Liliane Murray, Theo Askov, Karsten Aaen, Torben Skov, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Marc`s problemer startede langt tidligere, der hvor meningsdannedere og toppolitikere fra den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening, helt efter en nøje tilrettelagt plan begyndte at kalde unge for "Gøgeunge-agtig" hvis de unge var bevilget specialundervisning.

Smag på ordet: "Gøgeunge-agtigt" brugt i det offentlige rum om unge mennesker, samfundet burde støtte op om.

Men vælgerne mener tydeligvis at det er den vej vi skal.

Med venlig hilsen

Bilag
http://www.k10.dk/showthread.php?t=32591

Karsten Aaen, Leif Høybye, Torben Skov, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Per Harry Hansen

Selv udlandsdansker med 38/40 folkepension, følte mig bestemt ikke ubetinget "velkommen hjem". Meget ville være vundet, hvis DF kunne integrere sig

Liliane Murray, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kære Per, du nævner tilsyneladende din folkepensionsbrøk som noget negativt, men er det ikke netop et system, som sørger for at man ikke blot har sit arbejdsliv og skattebetaling i et land for så senere at hæve fuld folkepension i et andet land?
Netop folkepensionen er vel et af de områder som er løst rimelig retfærdigt ved at man får en brøkdel folkepension i det land hvor man har arbejdet i den brøkdel år? En tilsvarende løsning kunne muligvis løse nogle af alle vore problemer med den vandrende arbejdskraft i EU, hvis man ikke ønsker et fælles finansieret socialt system. Så ville man få ydelser fra de enkelte lande efter hvor mange år man har været skattepligtig i pågældende land.
Det er klart at det kræver administration, men det må så være betalingen for at have muligheden af fri bevægelighed af arbejdskraften, uden et fælles socialt system.
venlig hilsen Erik

Søren S. Andersen

Hvad mon dem på integrationsydelse skal leve af? Kriminalitet, sort arbejde eller indsamling af flasker? De kan jo ikke leve af de småpenge, som de får af det offentlige.

Flemming Berger, Liliane Murray og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Behold for Guds skyld jeres nationalfølelse, følelser i det hele taget og den danske sjæl for social retfærdighed. " Dansktillægreduktion " Bla. bla. ingen ved mere, hvad der er op og ned - og de små kasketter i Tønder kommune er nyttige redskaber for en erhvervspolitisk mindretalsregering, som er ved at køre 80 % af den danske befolkning i statslig og kommunal umyndiggørelse, en tilsigtet og kynisk nedlæggelse af velfærd, humanisme og retsstat. Den danske middelklasse vil også mærke de tiltagende regime-reformer og som en ellers god borgerlig konservativ beskrev regeringen: " De skulle bekæmpe stygheden, men gjorde i stedet for stygheden til sin egen identitet " Eller som vi kan læse i Børsen i dag: Formanden for Nordea proklamerer at 80% af befolkningen er idioter, som skal fratages midler der så videregives til de 20 % iderigeste, han håner samtidig politikerne, som i erhvervspolitisk følgagtighed har undermineret samfundet. Efter min mening, ligger redningen hos folket, hovedet koldt og hjertet varmt. Lad de 20 % om at miste deres sjæl og vinde hele verden med kolde hjerter og et hoved der koger af begærlighed. Hvornår får de nok ? og hvornår får vi nok !

Søren Jensen

Integrationsydelsen har ikke til formål at facilitere integration, men derimod at hæmme immigration samt at gøre livet vanskeligere for ikke etniske danskere. Den valgte betegnelse er valgt som et forsøg på en vittig hån på linje med Integrationsministerens titel, mod de stakkels mennesker der soterer under pågældende lovgivning. Der er jo heller ikke hest eller pære i hestepærer og en kokage hverken dufter eller smager af kage. Skal man servere lort for befolkningen kan man jo ikke kalde det lorteydelse eller lorteminister.

Flemming Berger, uffe hellum, Liliane Murray, Rikke Weng-Ludvigsen, Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Kristian Plet-Hansen anbefalede denne kommentar

Jamen, selv om de er hårdere ramt end de fleste af os, er de absolut ikke alene om denne nationalfølelse.

Trods at Danmark altid har modtaget vores personskatter - i øvrigt uden at give os hverken danske skattefradrag, dansk stemmeret eller nogen form for sociale fordel, - vi skal således også betale kontant, hvis vi bliver syge i Danmark, har også vi i vores familie det lidt svært med den nationale danske nationalfølelse.

Liliane Murray, Rikke Weng-Ludvigsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad kommer det sagen ved at familien har rødder tilbage til 1797 og at nogle har været soldater i den tyske hær under 1. verdenskrig ? Reglerne gælder jo også for beboere i hele Danmark og ikke kun for sønderjyder der vender hjem efter 15 år i Tyskland. Hvad er det DK især skylder denne familie, som den ikke skylder alle andre familier der falder ind under samme lov ? Det økonomiske underskud er på 800 kr. er naturligvis en bet og kan jeg forstå ikke nationalfølesesfremmende. Et kort øjeblik troede jeg at nationalfølelse og penge ikke hørte sammen, men man bliver klogere. Man må gå ud fra at savnet af de penge som faderen har betalt i børnepenge indtil Marcs 18 år må være en større belastning for familiens budget.
Jeg håber naturligvis det bedste for Marc, men har unægtelig lidt svært ved at se katastrofen i familien, hvorimod hele hans situation råber på en afklaring.

Flemming Berger, Erik Jensen , Hans Aagaard, Lars Bo Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Underdanskere stemmer blåøjet på DF ud fra sære illusioner om at partiet er for "den lille mand". Når de så selv rammes af "jødehadet", høres gang på gang den samme grædende rummel om, at man ikke forstår, hvad der er sket med Danmark. :o/

De borgerlige vil gå med på alt, som sænker løn og overførsler, samt stækker underklassens magt og muligheder. Derudover vil DF gå med til alt hvad kan ramme "fejlfarver", og ser stort på, om det rammer danskerne.
Pia Kjærsgaards deltagelse i Taiwan har for mig altid stået som den endelige demonstration af løgnen. Thulesen-Dahls velpudsede og joviale smil dækker over slet spil i kulisserne, og at han har folk til at sige de slemme ting.

Mht. de gule fagforeninger, så vælger folk dem, fordi de "røde" forlængst har spillet fallit. Hvorfor betale dyrt for at lade sig repræsentere af folk, som skal have samme løn og aftrædelsesforhold som i Dansk Industri. Det burde gøre hvem som helst dybt forarget. Især når man alligevel ikke får noget for pengene, nærmest tværtimod.

Erik Jensen , Flemming Berger, Karsten Aaen, Lars Bo Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Rikke Weng-Ludvigsen

Jeg går ud fra at du mener mig, Torben Skov? Jeg kan fortælle, at således forholder det sig ikke og det kommer aldrig til at ske - at jeg stemmer på DF. Om jeg er "underdansker"? Det vil jeg overlade til andre at vurdere. Begrebet er jo øjensynligt en realitet. Personligt bryder jeg mig ikke om, at man i Danmark sætter så megen fokus på, at vise økonomisk forskel på mennesker, uagtet herkomst, uagtet sygdom mm., for at synliggøre deres "værdi" - eller mangel på samme - for offentligheden. I et sådant system bliver "underborgeren" vel et begreb. Det viser helt sikkert synlig handlekraft fra politisk side; utvivlsomt, men om det "godt"? Jeg har valgt en anden fagforening, fordi at jeg følte mig tvunget til at spare, hvor spares kan. Jeg modtager ikke børnepenge for hverken min yngste søn (10) eller for Marc, hvilket jo også lader til at interesserer nogle... Menneskesyn. Jeg sætter pris på et dialektisk forhold mellem individ og samfund. Jeg tror, at nationalfølelse har noget med samhørighed, tilhørsforhold og medborgerfølelsen at gøre. Når man er på integrationsydelse, er man helt tydeligt ikke en del af det nationale fællesskab - eller hvorfor blev begrebet "døbt" integrationsydelse? Det er det klagen til kommunen handler om. Udelukkelse af fællesskabet for nogle. "alle er lige, men nogle er mere lige end andre" ikke sandt. Vi skal nok overleve her i huset rent økonomisk - men kan alle familier, der er ramt takle det? Vi tre er vel "heldige" i forhold til så mange andre i samme situation. Vi har hinanden, samt familie spredt i hele landet.

Flemming Berger, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Jan Weis, Niels Duus Nielsen og Christian Clausen anbefalede denne kommentar
Christian Clausen

Det er ganske vist ikke kernen i denne artikel, som jo handler om det fuldstændig absurde i at sætte danske statsborgere på en "integrationsydelse", som under alle omstændigheder ikke har til formål at bidrage til integration, men til at folk skal blive væk, skal de.
Men da det forarger visse i denne tråd, at Rikke Weng-Ludvigsen er skiftet til en billigere fagforening i den givne økonomiske situation, vil jeg gerne knytte en kommentar til dette: Det man skulle blive forarget over her er retteligen, at RWL's oprindelige fagforening åbenbart ikke er af en sådan natur, at den i en overgangsperiode kan lade medlemmer forblive medlemmer med et nedsat kontingent, når de er kommet i en økonomisk betrængt situation. Det handler såmænd om solidaritet inden for fagforeningen, men man har det indtryk, at selv her kniber det med solidaritetsfølelses blandt de professionelle fagforeningsmedarbejdere og -politikere over for deres egne medlemmer. Det at være ansat i en fagforening er, som en anden antyder ovenfor, blot blevet et job som alle andre, hvor man kan mene, hvad man vil og ikke behøver at have nogen særlig solidariske tankegang i almindelighed. Solidaritet er simpelt hen blevet umoderne i rigtig mange kredse!
Men jeg synes da, man skulle afprøve ens fagforening på dette punkt. Hvor solidarisk er den?

Erik Jensen , Flemming Berger, Liliane Murray, Britta Hansen, Christel Larsen, Christel Gruner-Olesen, Søren Jensen, Anne Eriksen, Rikke Weng-Ludvigsen, Ebbe Overbye, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Børnebidrag er en forpligtelse den forældre der ikke har børnene skal betale i alle tilfælde op til det 18. år. Hvis bidraget ikke bliver betalt af faderen er det vel et svigt som DK ikke kan lastes for eller hvad ?. Jeg blander mig sådan set ikke i familiens økonomiske situation, men kommenterer blot det samme familie selv bringer til torvs og både børnechecken og bidraget er goder alle har ret til.

Niels Duus Nielsen

jens peter hansen, du er åbenbart ligeglad med niveauet, bare alle får lige lidt? Det er i orden at behandle folk uretfærdigt, bare alle bliver behandlet lige uretfærdigt?

Kan du slet ikke se det himmelråbende absurde i, at syge danskere på grund af en juridisk-administrativ definition, snedigt udtænkt af en ondsindet regering med det ene formål at ramme en bestemt befolkningsgruppe uden at blive anklaget for racisme, bliver sat på en ydelse, hvor de i visse tilfælde må vælge mellem at købe medicin eller at købe mad?

Samme regering, iøvrigt, som har beordret kommunerne til at trække ledige i kontanthjælp, hvis altså de er "rigtig" ledige. Hvis ikke de er "rigtig" ledige, får de slet ikke kontanthjælp. Win-win!

Jeg er vant til at forsøgene på at gøre tilværelsen utålelig for flygtninge og indvandrere også rammer mig; jeg er en acceptabel kollateral skade i borgerskabets øjne, da jeg jo "bare" er en arbejdsløs, samfundsnassende kontanthjælpsmodtager, der ikke bidrager til den hellige økonomiske vækst.

Men nu begynder regeringens fremmedfjendske og fattigdomsfremmende tiltag at ramme middelklassen, så nu kan det måske være, der er nogle flere, der vågner op og begynder at protestere.

Erik Jensen , Liliane Murray, Rikke Weng-Ludvigsen, Britta Hansen, Christian Clausen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Jan Weis anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har vist ikke udtalt noget som helst om hvorvidt jeg synes at det niveau integrationsloven giver eller ikke giver er ok, men derimod skrevet imod det latterlige sønderjyderi artiklen med sin understregning af familiens hundredeårige tilknytning til Møgeltønder og dets nationale følelser. Jeg synes loven er tåbelig, smålig og uklog, men at bruge nationalfølelse og bistand i samme sætning forekommer mig at være kluntet og usmart, når det formentlig er loven som sådan der skal udstilles.

Rikke Weng-Ludvigsen. Mit skriv var ikke møntet på dig. Jeg vidste jo ikke hvad du stemmer. Det er mere generelt. Og dog DF gik jo voldsomt frem i sydjylland. Måske du burde udgive dit skriveri lokalt. Konfrontere dine DF naboer etc.( Hvis du har nogen)

Rikke Weng-Ludvigsen

Helt ok Torben Skov. Jeg tror, at journalisten har taget en "national vinkel" - om man vil, netop for at pege på DF´s indstilling til tingene. Måske vil han holde deres eget spejl op foran deres ansigter? Fx Martin Henriksen. Han vil så gerne have en synlig økonomisk forskel på "dem der har fortjent det" og "de andre". Det har han så fået nu. Det er som at åbne Pandoras æske, tænker jeg. Fornylig læste jeg, (på hans fb-side) at han omtalte Sydslesvig som "det tabte land" - sikke noget vås! Hvis han plæderer for et Danmark til Ejderen, så har han helt åbenlyst intet tilovers for folkets ret til selvbestemmelse, men går ind for den historiske ret - det skal nok blive "sjovt", hvis de vinder mere frem! Möjn menneskerettigheder, Möjn Woodrow Wilson, möjn Kbh./Bonn erklæringerne fra 1955 og meget mere....

Flemming Berger, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler, Christian Clausen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Rikke Weng-Ludvigsen

Følgende var til dig Jens Peter Hansen: "Jeg tror, at journalisten har taget en "national vinkel" - om man vil, netop for at pege på DF´s indstilling til tingene. Måske vil han holde deres eget spejl op foran deres ansigter?"
Jeg undskylder for eventuelle misforståelser - jeg forsøgte, at give dig det svar du søgte.

Integrationsydelse betyder, jf Den Danske Ordbog, "at gøre hel". Hvordan man så fx gør en syg dansk statsborger "hel", ved at straffe ham økonomisk, når den selv samme statsborger med bedste vilje ikke kan leve op til kravene inden den 1/7, er mig såmænd bare en gåde. Når man viser et andet menneske, at det er mindre værd end andre, så tror jeg ikke at det har en gunstig virkning på personens følelser for at være en respekteret del af samfundet - uagtet om dette menneske er i besiddelse af et dansk pas, eller et hvilket som helst andet pas. Denne indstilling havde jeg også haft, hvis vi havde boet alle mulige andre steder i Danmark. Ift. til Ejderen, var det såmænd min personlige holdninger til DF, der løb af med mig - også undskyld for det. Jeg har nok boet for længe i udlandet, til at kunne følge deres og - i min optik - "det nye Venstres" tankegange. Desuden repræsenterer jeg helt sikkert ikke hele Sønderjylland i mine synspunkter, så jeg vil bede dig om, at nøjes med at "skyde med skarpt" mod min person. Jeg skal nok gøre mit ypperste, for at tjene penge til vores husholdning. Vi skal nok sørge for, at ligge så lidt som muligt til last for samfundet. Jeg vil forsøge at tjene så meget, at Marc kan aflevere integrationsydelsen igen, nu må vi se om det lykkes. Hvis det lykkes, så bliver han "fri" og kan teoretisk set rejse i EU igen - og især koncentrere sig om at blive rask. Måske får han det så godt igen, at han kan besøge sin far i et andet EU-land? Det kan han ikke lige nu - og han må heller ikke, da det ville betyde "ferie" - og det må man ikke, når man er på denne ydelse.

Flemming Berger, Liliane Murray, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Christian Clausen, Carsten Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ups: Jan Weis og naturligvis surrib, som har ligeså meget med integration at gøre som mit fødested. Nu tror jeg ikke sønderjyderiet kan trækkes længere og overlader gerne de rigtige sønderjyder til deres helt særlige integrationssnak, mens vi andre må nøjes med det principielle.

Christian Clausen

jph: for snart 17. gang: det her handler jo ikke om sønderjyderi, vel? Det handler om ikke at føle sig velkommen i sit eget land i den situation, som den unge Marc er blevet bragt i af en bondesnu regerings helt absurde lov. At den sønderjyske vinkel er blevet anvendt af journalisten er så hans sag og vel heller ikke uinteressant, vel? Men okay, det kunne lige så godt have været en vestjysk eller amagerkansk vinkel for den sags skyld. Det er tilknytningen til landet, det handler om at understrege her.
Da dette i stigende grad ligner en fakebook-streng med de digressioner, der naturligt hører til i sådan en, vil jeg lige afslutningsvis nævne, at jeg selv er alsing og aldrig rigtig er lykkedes med at blive integreret i det sønderjyske - men jeg er så heller aldrig blevet udsat for regeringens påståede integrationsbestræbelser :)

Flemming Berger, Jan Weis, Karsten Aaen, Liliane Murray, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler og Rikke Weng-Ludvigsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Overskriften og præsentationen oser jo af dette sønderjyderi. Jeg synes at det er Marcs videre skæbne som er interessant og jeg håber at hans problemer kan løses på den bedst mulige måde. Jeg har vist tydeligt understreget at jeg synes loven er tåbelig og smålig. Kunne man så i det mindste ikke holde sig til det principielle i sagen og holde ævlet om man er blevet mere eller mindre national efter en højst uheldig lovs ikraftsættelse ?

Grethe Preisler

Du skønne land med dal og bakker fagre, med grønne enge og med gyldne agre:
.
Man skal nok være født og opvokset i grænselandet mellem Danmark og Tyskland eller have nære slægtninge, som er det, for at fatte, hvor dybe sårene efter Slesvig-krigene var for den befolkning, der lever videre med arrene efter dem endnu.

Så lad det nu ligge, selv om det har en vis relevans for forståelsen af den triste historie om den 19-årige Marc Weng-Ludvigsen som til trods for sit danske statsborgerskab og sin faste bopæl på den danske side af grænsen efter folkeafstemningen i 1920 sættes på "integrations-ydelse" frem for, som rimeligt var at blive indstillet til en helbredsbetinget førtidspension på grund af en alvorlig sindslidelse. En lidelse, der afskærer ham fra at "integrere" sig i køen på den kommunale "jobanvisning" på lige fod med folk, som ikke har andre problemer end mangel på lønnet beskæftigelse". Hvilket i sig selv kan være galt nok for dem, der er faldet gennem maskerne i det i forvejen gennemhullede sociale sikkerhedsnet i 'velfærdsstaten Danmark' under transformation til 'konkurrencestaten Danmark'.

Men lad os holde os til sagen - eller "tilfældet Marc", som nu er 19 år og dermed for gammel til, at hans mor kan få udbetalt børnebidrag fra Marcs biologiske far og almindeligt og forhøjet børnetilskud for at kunne beholde ham under sine vinger som medlem af den fælles husstand, han har været en del af i seks år. Dvs. siden Marc som 13- årigt skilsmissebarn flyttede hjem til sin mor i Danmark efter at have boet nogle år i Tyskland sammen med sin fraskilte far.

Så er det, man begynder at spekulere på, om der efterhånden er nogen grænse for, hvor dybt "eliten" i hhv. "blå blok og rød blok" i det danske folketing er villig til at bøje sig i støvet for at kysse røv på deres kollegaer fra Dansk Fjolleparti for selv at få fingre i "nøglerne til ministerbilerne".

I disse for vort land så vanskelige tider.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Godt, du lige nævner det, Christian Clausen!

Jeg har kendskab til, at nogle endda er blevet optaget med et kontingent på 0 kr pga langvarig arbejdsløshed på kontanthjælp. Som medlem er man berettiget til de gratis tilbud, fagforeningen har (fx diverse kurser) samt rabat på forsikringer. Mig bekendt var det HK Hovedstaden.

Jeg regner med, at fagforeningerne også har en interesse heri, nemlig at de har flest mulige medlemmer i ryggen under forhandlinger osv.

Liliane Murray

@ Dorte Sørensen,

Er det ikke efterhånden ligegyldigt hvilken fagforening man melder sig ind i, er de ikke efterhånden alle gule?

Liliane Murray

@ Erik Dam,

Re: Brøkpensioner

Et er teorier og formodede regler, et andet er virkeligheden, og den følger sjældet de formodede regler, som EU har sammensat, jeg er selv 30/40 dele dansk brøkførtidspensionist, og det er det jeg får, for det land der skulle betale de andre 10/40 har besluttet at jeg ikke opfylder deres betingelser.

Det handler nemlig ikke om at borgeren skal kunne få 40/40 fordelt på 2 lande eller mere, men om at kunne frasige sig forpligtigelse og nedsætte en borgers pension, der er ingen samordning indbygget i EUs regler, der sikrer dette.

Grethe Preisler

@Britta Hansen - 27. juli 2016 - 15:01
Hvilken glæde har Marc Weng-Ludvigsen af, at der er fagforeninger, som nulstiller kontingentet for de af deres medlemmer, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge og overflyttes til kontanthjælpsordningen efter sammenlagt to års ledighed, for at holde på dem?

Når man, for i det hele taget at være berettiget til medlemskab af en fagforening, skal være arbejdsmarkedsparat - dvs. enten under uddannelse i eller parat til at påtage sig et job med kort varsel inden for den pågældende fagforenings overenskomstområde?

Marc er ingen af delene, og har heller ikke udsigt til at blive det, så længe han er ude af stand til at påtage sig et arbejde eller påbegynde en uddannelse på grund af en alvorlig sygdom (skizofreni), han indtil videre kun er under behandling for. Så her kan man virkelig tale om en ung mand, der er faldet ned mellem to stole på grund af - ja hvad skal man kalde det?

Kan man tillade sig at kalde det lovsjusk af groveste karakter, uden at fornærme tilhængerne af en politisk "flertals-elite" hvis matematiske formåen kun rækker til at tælle til 90 manddater, og hvis moralske skrupler til hver en tid kan overdøves af den indre stemme, som kører i båndsløjfe med frasen: "Ingen over og ingen ved siden af Folketinget"?

Flemming Berger, Rikke Weng-Ludvigsen, Karsten Aaen, jens peter hansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Preben Bjørn Madsen

Marc Weng-Ludvigsen tilhører det tyske mindretal, hvis han ellers selv ønsker det. Han er dermed omfattet og beskyttet af København-Erklæringen fra 1955.

Medlemmer af det tyske mindretal har iflg. denne erklæring ingen pligt til at integrere sig i det danske samfund. De har heller ikke pligt til at lære eller bruge det danske sprog. Marc kan frit vælge at bruge det sprog, som han foretrækker og må ikke diskrimineres af den grund. Og han må i det hele taget ikke forskelsbehandles på grund af sin afstamning.

Faktisk burde de danske myndighder i grænselandet kende og respektere de rettigheder der er fastlagt i København-Erklæringen, uden at blive mindet om det.

Flemming Berger, Rikke Weng-Ludvigsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Preben Bjørn Madsen

København Erklæringen fra 1955?
Gælder den stadigvæk uændret efter Danmarks tilslutning til EU i 1973 og Tysklands genforening i 1990.? Så en ung sønderjyde født i 1997 som dansk statsborger af danske forældre uden videre dikkedarer kan skifte sit danske statsborgerskab ud med et tysk? - og derefter opnå de samme fordele som de 'fødte' medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland kan påberåbe sig ret til over for kommunalforvaltningen i Tønder kommune?

Jamen så er der vel ikke andet at gøre for Marc end at se at blive tysker i en fart., hvis han ikke skal risikere dø af sult og misrøgt som dansk dansker i Danmark. Mens kommunerødderne i Tønder leder efter deres egne ben i forhold til de seneste ordrer fra Christiansborg om, hvordan de skal forholde sig over for 'indvandrere og flygtninge af anden etnisk oprindelse', der har behov for lidt mere end 'integrationsydelse' som subsistensgrundlag under deres ophold i kongeriget Danmark.

Men kan det virkelig passe, at det forholder sig, som du siger, Preben Bjørn Madsen?

Poul Sørensen

Hvis vi indføre en lov der siger at vi alle skal skyde os selv i foden mon så vil det være meget lidt attråværdigt at bo i Danmark... og mon så ikke DF langt om længe er tilfreds.

Grethe Preisler

@Poul Solrart Sørensen,

Du kan vist roligt regne med, at "eliten" i Dansk Folkepartis topstyrede førerbunker mener, hvad de siger, når de siger, at de ikke vil påtage sig rollen som ansvarligt regeringsparti, før de har krejlet stemmer nok sammen til at regere enevældigt og forbyde alle andre partier end det parti, de selv lever højt og flot af at agere 'folkets røst' i det danske folketing for.

Rikke Weng-Ludvigsen

@Grethe Preisler
København/Bonn erklæringerne fra 1955 er "kun" moralsk forpligtende, da Folketinget ikke ønskede en bindende international aftale dengang. Så man kan fremhæve den, som et mønstereksempel på fredelig sameksistens mm., men man kan også vælge at lade være .... Jeg har brugt den som argument i mine anker, men forventer ikke en moralsk afgørelse - altså en sømmelig og rigtig afgørelse, der viser, hvordan mennesker bør handle og opføre sig overfor andre mennesker.

Regeringen har jo besluttet, at der skal være en synlig forskel på statsborgere/medborgere i Danmark, så alle kan se "hvem man agter" og "hvem man ringeagter" - eller "hvem der har fortjent det" og "hvem der ikke har fortjent det".... eller hvordan man nu skal formulere det. Det må vel være det egentlige formål med loven? En synlig forskel på værdien af et menneske, set ud fra en økonomisk vinkel.

Tønder Kommune har jo udtalt, at det ikke tjener noget formål, at give Marc integrationsydelse - ergo må de jo have vurderet ham som værende integreret?

jens peter hansen

København/Bonn aftalen kan overhovedet ikke bruges i denne sammenhæng. Hvad der må være vigtigt i denne sag er naturligvis Marcs diagnose, som burde betyde at han fritages for de prøver som alle andre der ikke har 7 ud af de sidste 8 år i DK. Om han vil tilknytte sig det tyske mindretal har ikke og vil ikke have nogen som helst indflydelse på hans situation. Han er dansk statsborger og aftalen giver ham samme rettigheder og pligter som andre danske statsborgere. København/Bonn aftalen går ud på at man ikke kan sindelagsprøve danske/tyske statsborgere i DK og Tyskland om de nu også er rigtig tysksindede eller dansksindede, hvad man faktisk havde gjort i Slesvig-Holsten, men aldrig i DK. Men det vigtigste i aftalen var noget helt andet nemlig at det danske minetal i Slesvig-Holsten blev fritaget fra spærrereglen på 5 % jo i Slesvig-Holsten sat op til 7,5% for at kue de dansksindede og forhindre dem i at sidde i landdagen i Kiel. Hvis Marc har mulighed for at skifte til tysk statsborgerskab vil det da heller ikke hjælpe ham da han jo alligevel skulle igennem en prøve.
Prøven er lavet for at sortere folk. Ingen tvivl om det, men i Marcs tilfælde bør man naturligvis tage hensyn til hans sygdom, hvad enten han er tysksindet, dansksindet eller bare pæredansk.

Grethe Preisler

Ja det skulle man jo tro, Jens Peter Hansen,

men sådan er den lovbekendtgørelse om implementering af 'integrationsydelsen' i henhold. til det senest vedtagne af et flertal i folketinget tilsyneladende formuleret, at kommunerne ikke har hjemmel til at skønne fornuftigt i et tilfælde som Marcs.

Og da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg p.t. ikke udtaler sig offentligt i andre medier end Facebook og Twitter, kan man jo dårligt spørge hende selv, hvad hulen meningen er med den sagsbehandlerforskrift, parpirnusserne og skrankepaverne i kommunerne har fået stukket ud i anledning af implementeringen af de skærpede betingelser for modtagelse af skattefinansierede offentlige ydelser.

Preben Bjørn Madsen

@Grethe Preisler
København-Erklæringen betegnes som en forpligtende hensigsterklæring, dvs at den først og fremmest er en moralsk forpligtelse, som Danmarks regering og folketing har påtaget sig. Den gælder stadig. Der henvises jævnligt til den i ministres og folketingsmedlemmers festtaler.

Erklæringen gælder alle danske statsborgere i Sønderjylland, der vælger at se sig selv som tilhørende det tyske mindretal. Da en sådan beslutning ikke må efterprøves af myndighderne kan enhver træffe det valg, men er vel mest naturligt, hvis man er efterkommer af forfædre og -mødre, der boede i Nordslesvig før 1920. Dette gælder så vidt jeg kan se Marc.

Efter erklæringen har medlemmer af det tyske mindretal ret til at "benytte det sprog som de foretrækker". Man kan derfor ikke forlange, at Marc skal have danskkundskaber. Erklæringen siger også at personer fra det tyske mindretal ikke må forskelsbehandles ved tildeling af offentlige midler.

Jeg mener, at det i høj grad kan støtte en klage at henvise til erklæringen. Det kunne evt også være fornuftigt at tage kontakt til "Bund Deutscher Nordschleswiger".

Britta Hansen

Grethe Preisler
27. juli, 2016 - 17:01

Det er vel ikke Marc, som skal til at være medlem i en fagforening. Som jeg har forstået det, er det moren, Rikke Weng-Ludvigsen: 'Nu har hans mor taget et ekstra job i weekenden og skiftet til en billigere fagforening for at få det hele til at løbe rundt.'

Desuden skal der skelnes mellem fagforening og A-kasse.

Grethe Preisler

@Britta Hansen,
Er det Marc Weng-Ludvigsens chancer for at få en anstændig behandling af sin sag i Tønder kommunes social- og sundhedsforvaltning eller hans mors mulighed for at skifte til en billigere A-kasse end sin nuværende, der er emnet for den artikel, debatten i nærværende tråd drejer sig om for dig?

Grethe Preisler

P.S. Hvis du ikke er kommet længere i læsningen af artiklen end til overskriften, så prøv at læse resten. Det er hverken Marc's mor eller mig, der laver overskrifterne til de interviews, du ikke læser færdigt, før du kaster dig ud i at 'kommentere' dem med mere eller mindre relevante 'gode råd' til de interviewede.