Læsetid: 6 min.

Jeg har jo alle mulige grunde til at være en sund og glad pige...

Rikke har et godt fysisk helbred, dyrker gymnastik, løber og spiser sundt. Alligevel er hun i perioder bange for at dø og oplever at få voldsomme angstanfald ligesom et stigende antal andre unge i Danmark
angst unge psykiske lidelser psykisk sårbar

I de perioder af Rikkes liv, hvor hun er bange for at dø eller for at være alvorligt syg, har hun mindre overskud til at være sammen med folk og lukker sig ind i sig selv. »Det er, som om jeg er i et fængsel. Jeg vil rigtig gerne ud, men det kan jeg ikke, for der er ikke nogen, der kan hjælpe mig. Hverken mig selv eller andre. For der er ikke nogen, der har et svar på, hvorfor jeg har ondt i maven, og hvad jeg kan gøre ved det.«

Ulrik Hasemann

1. august 2016

Rikke på 25 år gemmer på en frygt. Ikke en konstant frygt, men i perioder af sit liv bliver hun ramt af dødsangst, der sætter ind som en fysisk smerte i skuldre, ryg eller hals og kan vare i måneder, indtil den munder ud i et angstanfald.

»Jeg vågner af kvalme eller svimmelhed og begynder at stresse over, at jeg ikke kan sove. Jeg mærker, at det begynder at snurre i mine ben og står op for at drikke noget vand, men så begynder jeg at fryse og ryste, mine tænder klaprer, og jeg spænder op i alle muskler. Det er, som om jeg er inde i et eller andet udefinerbart rum. Jeg kan godt se, men jeg ser ikke, og jeg ved ikke, hvor jeg er. Så hyperventilerer jeg,« siger Rikke.

Hun kender symptomerne og nogle gange kan hun stoppe, når hun når der til ved at fokusere på andre ting, men hvis det virkelig vil igennem, så kommer det også igennem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Jørn Andersen
Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Jeg tror man skal gøre sig klart at vi alle fortrænger problemer og tanker som en helt naturlig ting. Dem der er mest effektive til at fortrænge dem er dem der udskifter deres uro med at være sød. Man kan skifte til at være sød på ganske få sekunder. Andre kender alle genvejene til smil eller optimisme, at være sej eller finde andre former for overskuds humør. Vi har disse positive energier latent i os og i det omfang vi er kreative med disse energier, så kan de være meget effektive i forhold til at holde os på kursen efter det vi har som mål. Sød er en energi i brystet som man næsten kan kalde det den "den tredje brystvorte" men det er usynlig ligesom det "tredje øje" for at sanse det spirituelle.
Vi ved alt for lidt om, hvordan vi bruger os selv og bevidst ændre på hvad vi føler i vesten. Vores sprog er fyldt med ord der kan lede os ind til vores indre energi, fordi mange ord er afledt af netop, hvordan vi føler. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at et sprog også bliver slidt og ordne ændre betydning eller måden de udtalelse på eller de kan være konstrueret af andre mere oprindelige ord, så som glæde, der nok er en afledning af at æde og kun indirekte referer til humørets energi . Glæde betegner det at udstråle at være glad og det næsten lig med at det "søde" i brystet begynder at stråle, så har man glæde. Lyden i glæde dækker dog ikke helt denne udstråling og det vil jeg tro skyldes at glæde (efter min mening) er dannet af æde, der til gengæld dækker godt for den energi der er ved at spise når man er meget sulten - Man har selvfølgelig skulle have et ord for det at alle har fået nok at æde, hvilket ikke har været en selvfølgelig i perioder af vores historie.
- Vi ved alt for lidt om vores kultur, de fleste har slet ingen kultur og det er helt latterligt når der laves kanons, om hvad vores danske kultur er, set ud fra hvordan man spinde vores kultur med bestemte politiske formål ...

Når nogen er hurtige på benene og forstår, hvordan de hurtigt kan ændre på deres humør, så tillægger vi det til den persons personlige egenskaber, men meget af det har rod i vores kulturarv, disse personen har ikke opfundet ordet sød, udstråle, føle eller alle de andre ord der dækker for vores indre energier.... men som alt andet så udliciteres den kulturelle arv og gøres til de hurtigste og mest intelligentes personlige ejendom, istedet for at være en værdi i den fælles kulturarv og sammenhold... men sådan er kapitalismen og de borgerlige der vrøvler om kulturarv, de begraver den selv samme kulturarv i kitsch og spind.

Lennart Kampmann

Døden er et vilkår, dødsangst er en naturlig reaktion, man skal lære at tøjle. Der findes en række strategier til formålet, nogle er religiøse, andre mere nøgterne.
Med venlig hilsen
Lennart

Søren Kristensen

Jeg tror det handler om at tabe fornemmelsen af kontrol. Vågner du og kan ikke så sove, så accepter det. Stå op og lav evt. en kop kaffe for ligesom at sætte scenen og læs en bog, tænd for computeren eller se en film. Brug tiden på et eller andet, så du ikke føler den går tabt. På et eller andet tidspunkt bliver du søvnig (måske før du regner med), så lad sengen stå klar. Lidt det samme med angst, selv om det kan være mere kompliceret: giv følelsen en mening, dvs. gør noget angstprovokerende om det så bare er at tage et koldt styrtebad eller køre uden cykellygte. Det gælder om at skabe overensstemmelse mellem dine følelser og det du foretager dig. Disse semiseriøse løsninger holder selvfølgelig kun et stykke tid, men måske virker det for dig ellers må du finde på noget andet. Det er i hvert fald stort set gratis - så længe du ikke bliver taget for at køre uden lys:)

Venlig hilsen
Kloge Åge

Lennart Kampmann

@ charlie white
Da det er lige meget hvad man gør, kan man jo vælge at danse eller synge.....
med venlig hilsen
Lennart

'Information går i en række artikler tæt på fire unge med ondt i livet og de samfundsstrukturer, der er med til at gøre dem syge.'

Er de samfundsstrukturer mon nævnt i denne artikel? Jeg har svært ved at få øje på dem. Jeg ved ikke om det har noget med samfundsstrukturen at gøre, at læger anbefaler selvhjælpsbøger til Rikke?

Nå, men det vil jeg glæde mig til kommer mere tydeligt på banen. Indtil da, må jeg vel nøjes med mine egne hypoteser, som f.eks. at vi som samfund har en underliggende antagelse om, at det er godt at være et økonomisk rigt samfund, samtidig med, at vi ikke har ressourcerne til at opretholde det. Så unge mennesker kommer i større og større udstrækning til at føle sig utilstrækkelige:

I de senere år er ambitionerne på børns og unges vegne vokset voldsomt fra vuggestue og børnehave over folke- og privatskoler til erhvervsuddannelser, gymnasier og universiteter. Uden noget som helst belæg for, at disse ambitioner rent faktisk kan indfries.

De samfundsmæssige ambitioner internaliseres i stor udstrækning af de unge og bliver i mange tilfælde omsat til symptomer (spiseforstyrrelser, angst, depression o.lign., og der er ingen voksne, der er parate til at fortælle dem at det er helt ok, hvis de nøjes med at gøre deres bedste og så leve med og i det samfund, der så må blive resultatet: Knapt så rigt, men til gengæld befolket af mennesker med en meningsfuld tilværelse.

Trine Schmidt Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar