Læsetid: 7 min.

Nye regler for familiesammenføring rammer højtuddannede udlandsdanskere

De seneste stramning af reglerne for familiesammenføring vil forhindre tusindvis af kompetente danskere i at vende hjem, lyder kritikken fra organisationer, der mener, at afskaffelsen af 26-års-reglen rammer skævt
familiesammenføring højtuddannede

Julie Hoff Sørensen skal starte på Roskilde Universitet til sommer, og hendes kæreste har sagt sit job op i Texas for at flytte hertil. Men reglerne har ændret sig i mellemtiden, og nu ved parret ikke, hvad de skal stille op.

Ulrik Hasemann

1. august 2016

»Vi ønsker ikke at ramme udlandsdanskere unødvendigt.«

Sådan sagde udlændingeordfører for Venstre Marcus Knuth til Ritzau i forbindelse med, at udlændingeminister Inger Støjberg (V) annoncerede, at Udlændingestyrelsen fremover vil se bort fra den såkaldte 26-års-regel, når der skal tages stilling i sager om familiesammenføring.

Men det er lige netop, hvad praksisændringen gør, lyder kritikken fra en række organisationer. Den betyder nemlig, at danskere, der har boet eller arbejdet i udlandet i en årrække, får sværere ved at tage deres familier med tilbage til Danmark.

»26-års-reglen – dengang 28-års-reglen – blev netop indført tilbage i 2004, fordi man opdagede, at udlandsdanskere blev ramt utilsigtet,« siger Lars Kyhnau Hansen, der er talsmand for organisationen Ægteskab uden Grænser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Pia Qu
  • Poul Anker Sørensen
Jette M. Abildgaard, Pia Qu og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Jo men det bliver jo ikke bedre af at stemme på el vel. Nationalisme nationalistisk danxit fort Danmark mentalitet hersker tilsyneladende overalt hjemme.

Henrik L Nielsen

Jeg kan efter de nye regler ikke bringe min 'viv' med mig til Danmark. Med mindre jeg altså har misforstået noget, hvilket vil gøre nedenstående overflødigt.
Jeg flyttede som 32 årig ud af Danmark for at arbejde. Jeg giftede mig 'derude' med en anden tilflytter. Siden er vi flyttet til et fjerde land sammen for at bedre karriererne og erfaringerne. Men her godt ti år senere (efter jeg først forlod Danmark) kan jeg så ikke tage de erfaringer eller hende og hendes 3 universitetsgrader med tilbage til Danmark, hvilket ellers var fem-års-planen, nu hun taler bedre dansk end jeg nogensinde har gjort. Og det blot for at hindre 50 familiesammenføringer, der er dømt 'uønskede'. Hvem vinder ved det, når der er mange flere i samme båd som mig?
Godt at andre lande ikke er helt så racistiske og xenophobiske, så vi skal såmænd nok klare os. Jeg tvivler mere på, hvordan det skal gå for Danmark.

Erik Karlsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Britta Hansen, Einar Carstensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Hvad med at undlade at følge dommen fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol? Det er alligevel kun Danmark som følger reglerne til punkt og prikke. En anden mulighed er at påstå, at enhver sag er partikulær og afvise at retspraksis er relevant. På denne måde bøjer Danmark sig kun, når dom er faldet i hver enkelt sag efter mange års sagsbehandling.

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol er aktivistisk og udvider efter eget skøn reglerne for sit virke uden respekt for Danmarks retsforbehold.

Robert Ørsted-Jensen

Frank Hansen, det er sgu ikke EU eller menneskerettighedsdomstolens regler - det er Danmark og Danmarks regler - der er problemet

Karsten Aaen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Britta Hansen, Thomas Holm, Klaus Ipsen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Robert Ørsted-Jensen,

Ikke som jeg læser det. De tidligere danske regler er ifølge en dom i menneskerettighedsdomstolen diskriminerende, og derfor er reglerne blevet ændret. Hvorfor skulle vi ikke have lov til at diskriminere? Det er selve princippet i nationalstaten - at behandle egne borgere anderledes end resten. Under alle omstændigheder bør vi selv afgøre spørgsmålet og ikke være underlagt ikke-valgte dommeres luner og skjulte politiske agenda.

Nu vil jeg overlade til Frank Hansen, Robert Ørsted-Jensen og andre, at afklare, om det er Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, der er skyld i, at danskere ikke kan "familiesammenføres" med egen ægtefælle i Danmark, når dette fungere ganske godt i andre EU-lande.

Jeg vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at de danskere - og alle andre nationers borgere, der har haft et motiv til at flyttet ud, absolut ikke er de ringeste at have i et samfund. De er ofte bedre uddannede, er dynamiske fleksible, og i stand til at "stå på egne ben" under nye og ukendte forhold. Og de klarer sig normalt rigtig godt i "det fremmede", for trods at være dansk skattebetaler, er der absolut intet dansk socialt sikkerhedsnet.

Man har jo set det i relation til forrige århundredes udvandringsbølger til f.eks. USA, at de italienere, irere, svenskere og så videre, der rejste ud, var absolut de mest dynamiske og mest kompetente. Medens de, de blev tilbage, absolut var dem, med mindst initiativ.

Og det ses såmænd også internt i Danmark, hvor dem der rejser til de store byer for at arbejde eller uddanne sig, efterlader et nærmest "udviklingsdød" område efter sig. Se blot på nutidens udkantområder.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Jette M. Abildgaard, Frank Hansen, Liliane Murray og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Til Gert Rommes sidste sætning vil jeg blot bemærke, at alle områder, der drænes for unge mennesker, vil stagnere i udvikling. Ønsker man at hindre sligt, må der føres en anden politik.

Danmark må gerne stille sine egne statsborgere bedre end udlændinge. Dommen forholder sig kun til forskelsbehandling mellem naturaliserede danske statsborgere og indfødte danske statsborgere. Så Danmark kan sagtens have bevare tilknytningskravet for indvandrere men afskaffe det for danske statsborgere. Det er også sådan, reglerne var fra år 2000-2002.

Steffen Gliese, Kim Houmøller og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Vell det lyder rigtigt Lars, men vores ægtefæller har oftest ikke dansk statsborgerskab, så der har vi så igen problemet.

Det er den herboendes statsborgerskab, jeg taler om. Fra 2000-2002 gjaldt tilknytningskravet, hvis en i Danmark fastboende tyrkisk statsborger (indvandrer) ønskede at få sin tyrkiske eller amerikanske ægtefælle hertil. Men det gjaldt ikke, hvis en dansk statsborger ønskede at få sin tyrkiske eller amerikanske ægtefælle hertil.

At Venstre og DF går i meget små sko er en banal kendsgerning. Når de to skruer en så stupid lovgivning som denne sammen, skyldes det så, at de er sure over, at der er danskere, der tager til udlandet for at arbejde/studere der - som om DET DANSKE ikke er godt nok! (nej, der er det sq ikke). Og hvis folk har så ringe fædrelandskærlighed, at de vælger det fremmed fremfor DET DANSKE, så vil Venstre og DF gøre hvad de kan for at genere de formastelige.
Er der sådan det hænger sammen, eller er det blot endnu et eksempel på alm. djøf-stupiditet og manglende evne til at sætte sig ind i hvad den lovgivning, der produceres på Slotsholmen, har som effekt på de der berøres deraf?

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Britta Hansen, Bill Atkins, Hans Larsen, Einar Carstensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

»Vi ønsker ikke at ramme udlandsdanskere ....unødvendigt.« ...men rammes skal de sgu. Det har ikke noget med beskyttelse af nationalstaten at gøre. Det er simpel chikanepolitik for at agere handlekraftige i det indebrændte xenofobiske vælgersegment.

Liliane Murray

Jeg kan sige af personlig erfaring, og efter at have været gennem netop ansøgning af familiesammenføring, der endte i afslag, selvom der ingen tvivl var om at min tilknytning til Danmark var langt større end noget andet land, og hvor de 2 år det tog, efterlod så dybe ar i vort ægteskab, at vi i dag er blevet skilt.
Er at man 1) fuldstændig mister al nationalfølelse for Danmark, 2) man begynder ligefrem at hade Danmark og alt hvad der er dansk.
Og det er virkeligt sørgeligt.

Erik Karlsen, Arne Lund, Anne Eriksen, charlie white, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Leif Høybye, Britta Hansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Man har jo set det i relation til forrige århundredes udvandringsbølger til f.eks. USA, at de italienere, irere, svenskere og så videre, der rejste ud, var absolut de mest dynamiske og mest kompetente. Medens de, de blev tilbage, absolut var dem, med mindst initiativ.
Nåh var det det.
Nej de var sgu de fattige, de forfulgte og uuddannede der gjorde det af bitter nød og udtrykket: No irish need apply, sagde måske noget om hvad det var der ventede i USA. Hvor mange der gik nedenom og ikke hjem i New York, Chicago og andre steder vides vel ikke, men ham der Jacob Riis fik dog taget et par billeder som viste at guldet ikke lå på gaden.
Jeg synes naturligvis at loven er slet, men at folk der har arbejdet største del af deres liv i udlandet skulle være en gave til DK når de i en høj alder skulle vende tilbage vil jeg nu stille et spørgsmålstegn ved.

Henrik Brøndum

Jeg forstår heller ikke hvorfor man ikke kan tune disse regler. Hvis ægtefællen taler f.eks. EU-sprog på et højt niveau, har en videregående uddannelse, har - eller har haft et professionelt job fra skolelærer, sygeplejerske etc. og opefter - må det da være muligt at undgå langt det meste af indvandringen til arbejdsløshed - som vitterlig har været et problem i Ishøj og omegn.

Henrik Brøndum: Det er flygtninge, der som en generel betragtning har det svært på det danske arbejdsmarked, ikke familiesammenførte. Familiesammenførte forsørges desuden som hovedregel af den herboende ægtefælle, til de selv kommer i arbejde. Hvorimod flygtninge kommer på integrationsydelse, fordi der ikke er andre til at forsørge dem end det offentlige.

Flygtninge har af en lang række årsager dårligere forudsætninger for en vellykket integration end familiesammenførte og andre indvandrere. De har ofte intet netværk i Danmark, de er ofte traumatiseret osv. Her finder du forklaringen på hovedparten af integrationsproblemerne i storbyernes forstæder og såkaldte "ghetto" områder.

Det er selvfølgelig ikke ALLE flygtninge, der klarer sig dårligt. Men som hovedbetragtning er den blandt den gruppe, at problemerne findes. Ingen har så heller nogen sinde påstået, at flygtninge skal have asyl af hensyn til samfundet. Så det handler for mig at se bare om at være realistisk og erkende, at ja det giver nogle udfordringer, når der kommer mange flygtninge, som der har gjort de sidste par år.

Henrik Brøndum

@Lars Hansen

Tak for update. Jeg er ikke så meget inde i detaljerne i denne sag - men skal jeg forstå at du mener der ikke er eller vil genopstå en forsørgelsesbyrde/integrationsproblem - hvis reglerne afskaffes?

Det er nu ikke til at forstå, hvad dette pæne menneske, Marcus Knuth, søger i dette anløbne politiske selskab dirigeret af Buksemariusserne fra DF …

Jens Erik Starup

Ville det ikke give god mening at ændre overskriften til:
Nye regler for familiesammenføring rammer udlandsdanskere.

Carsten Svendsen

Mon ikke folketingsflertallet blot ser udenlandsdanskere som "martyrer" i deres hellige krig mod "de fremmede"?

Hans Paulin, Robert Ørsted-Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en fuldkommen amoralsk tankegang, der forvrider demokratibegrebet! Det er ikke politikernes land, det er alle med statsborgerskab, der ejer Danmark - i som en andel, men for hver især i sin helhed.
Det er dog en kedelig tankegang, der har mange år på bagen - når man f.eks. efter kort tids udlændighed mister sin stemmeret, fuldkommen modsat stort set alle andre lande, der ikke ønsker at smide egne statsborgere ud. Det går så vidt, at Schweiz, verdens suverænt mest demokratiske land, selvfølgelig, lader udenlandsk bosiddende schweizere deltage i kvartårlige folkeafstemninger.

Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen, Liliane Murray og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
charlie white

Brægebjærg kan ikke få lov til at føre sin racistiske politik af omverdenen og rammer så alle andre med oldgamle aner i danmark, jo venstre er i sandhed blevet en lort i danskernes baghave.

Steffen Gliese

Det har jo aldrig været asylansøgere, reglerne drejede sig om, men folk med dansk statsborgerskab - i et forsøg på at udelukke unge, der kunne tænkes at ville finde en ægtefælle i mulige forældres hjemland. Det berører jo slet ikke asylansøgere, der får familiesammenføring igennem andre regler.

@Henrik Brøndum

Nej hvorfor skulle det give problemer, at selvforsørgende danskere bor i Danmark med deres udenlandske ægtefælle? Desuden har langt de fleste danskere hidtil været fritaget for tilknytningskravet pga. 26-års reglen. Eller de har opfyldt tilknytningskravet.

Som det fremgår af artiklen, var der sidste år 49 ægtefæller til danske statsborgere, der fik afslag pga. tilknytningskravet. Så det er altså for at undgå eller ofte nok snarere blot udsætte disse 49 familiesammenføringer, at man nu sender et signal til 60.000 udlandsdanskere om, at de og deres familie ikke er velkomne i Danmark. Jeg har en smule svært ved at få øje på proportionerne.

Til sammenligning blev der udstedt 19.000 opholdstilladelser til flygtninge samt deres ægtefæller og børn sidste år. Hvilket er mere end 10 gange så mange som i 2006 og kun overgås af 21.000 i 1994 under Balkan krigen.

Så indvandringen til Danmark afhænger jo af, hvad der sker i Syrien, Eritrea og Sydeuropa og ikke af, hvilke regler Folketinget vedtager for dansk-udenlandske familier.