Læsetid 7 min.

Nye regler for familiesammenføring rammer højtuddannede udlandsdanskere

De seneste stramning af reglerne for familiesammenføring vil forhindre tusindvis af kompetente danskere i at vende hjem, lyder kritikken fra organisationer, der mener, at afskaffelsen af 26-års-reglen rammer skævt
familiesammenføring højtuddannede

Julie Hoff Sørensen skal starte på Roskilde Universitet til sommer, og hendes kæreste har sagt sit job op i Texas for at flytte hertil. Men reglerne har ændret sig i mellemtiden, og nu ved parret ikke, hvad de skal stille op.

Ulrik Hasemann
1. august 2016

»Vi ønsker ikke at ramme udlandsdanskere unødvendigt.«

Sådan sagde udlændingeordfører for Venstre Marcus Knuth til Ritzau i forbindelse med, at udlændingeminister Inger Støjberg (V) annoncerede, at Udlændingestyrelsen fremover vil se bort fra den såkaldte 26-års-regel, når der skal tages stilling i sager om familiesammenføring.

Men det er lige netop, hvad praksisændringen gør, lyder kritikken fra en række organisationer. Den betyder nemlig, at danskere, der har boet eller arbejdet i udlandet i en årrække, får sværere ved at tage deres familier med tilbage til Danmark.

»26-års-reglen – dengang 28-års-reglen – blev netop indført tilbage i 2004, fordi man opdagede, at udlandsdanskere blev ramt utilsigtet,« siger Lars Kyhnau Hansen, der er talsmand for organisationen Ægteskab uden Grænser.

26-års-reglen betød, at danske statsborgere, der har haft statsborgerskab i Danmark i mindst 26 år, ikke behøvede at leve op til det såkaldte tilknytningskrav, når de ønskede at få deres ægtefælle til Danmark.

Med tilknytningskravet skal parret tilsammen have større tilknytning Danmark end et andet land. Men i maj underkendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol reglen som diskriminerende.

Det har fået Inger Støjberg til at bortfortolke 26-års-reglen i lovgivningen, så tilknytningskravet nu gælder alle danske statsborgere – en praksis, som Institut for Menneskerettigheder har kaldt ulovlig.

Inger Støjbergs begrundelse for ændringen er, at hun gerne vil »fastholde de stramme familiesammenføringsregler«.

Udlændingeordfører Marcus Knuth har desuden begrundet ændringen med, at Danmark skal have de stramme familiesammenføringsregler, så »vi ikke bliver en asylmagnet«.

’Symbolpolitik’

En aktindsigt fra Udlændingestyrelsen viser imidlertid, at blot 49 danske statsborgere fik afslag på familiesammenføring på grund af tilknytningskravet sidste år. Det illustrerer ifølge Lars Kyhnau Hansen, at praksisændringen er »symbolpolitik«.

»Man vil lade tilknytningskravet ramme alle danske statsborgere for at forhindre 50-60 mennesker i at få familiesammenføring,« siger Lars Kyhnau Hansen, der foreslår, at Folketinget i stedet fjerner tilknytningskravet for alle danske statsborgere.

»Vi lever i en verden, hvor unge mennesker tilskyndes til at rejse ud for at uddanne sig, og hvor flere og flere virksomheder har behov for at udstationere medarbejdere i en periode. Og så kan det da ikke være rigtigt, at turen tilbage til Danmark skal gøres umulig,« siger han. – Men vil afskaffelsen af tilknytningskravet ikke betyde, at Danmark – som Venstre siger – fremover vil blive en asylmagnet?

»Det handler om noget helt andet end flygtningestrømme. Det handler om ægteskab og familieliv. Da kravet om tilknytning i sin tid blev indført, var det for at forhindre tvangsægteskaber og indvandrere i at få deres familier herop.

Men i mellemtiden har Danmark for eksempel strammet reglerne for permanent ophold, hvilket gør, at langt færre indvandrere i dag bliver ramt af tilknytningskravet, men derimod af andre stramninger,« siger han.

Organisationen Danes Worldwide skønner, at der er cirka 60.000 udlandsdanskere, som er gift med en person, der ikke er EU-borger, og som dermed risikerer at blive berørt af praksisændringen.

I øjeblikket skal tilknytningskravet vurderes i omkring 1.300 verserende sager, hvor parret ellers havde været fritaget på grund af 26-års-reglen.

Generalsekretær i Danes Worldwide Anne Marie Dalgaard er enig med Lars Kyhnau Hansen i, at afskaffelsen af 26-års-reglen rammer skævt.

Hun siger, at mange udlandsdanskere allerede har henvendt sig til Danes Worldwide, fordi de er bekymrede for at blive ramt af de nye regler.

»De fleste af vores medlemmer er veluddannede danske statsborgere med lang arbejdserfaring i udlandet, der har en stor forståelse for andre kulturer. Det vil være rigtig godt for væksten i dansk erhvervsliv og i det hele taget det danske samfund at få dem tilbage i landet,« siger generalsekretæren.

Venstre erkender problem

Marcus Knuth medgiver over for Information, at reglen risikerer at ramme udlandsdanskere og understreger, at det ikke er regeringens ønske at afskaffe 26-års-reglen, men at det var nødvendigt for at følge dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Jeg ved ikke, om vi har fundet den bedste løsning, men vi vil prøve at se på, hvad vi kan gøre, og om der er andre muligheder, der giver udlandsdanskere større fleksibilitet, samtidig med at vi beholder stramme regler for familiesammenføring for asylansøgere, som holder sig inden for rammerne af EU-lovgivningen,« siger Marcus Knuth, der slår fast, at løsningen ikke er at fjerne tilknytningskravet for alle.

»Tilknytningskravet er en del af en større pakke af reglerne for familiesammenføring, som er vigtig for os at beholde,« siger han.

De rammes af de nye regler

Thomas Nyborg, 54 år

  • Topchef for smykkefirmaet Pandoras underafdeling i Thailand.
  • Uddannet gemmolog (ædelstensvurderer).
  • Gift med Nirachara Nyborg, 48 år, der har arbejdet for Thai Airways i 23 år.
  • Har to sønner på 13 og 10 år.

Thomas Nyborg står halvvejs i et karriereskifte og havde planer om at vende hjem til Danmark efter over 20 års erfaring med virksomhedsledelse i udlandet. Men ønsket om at søge job i Danmark er nu blevet sat på standby.

Han vil nemlig gerne have kone og børn med tilbage til Danmark, og det kan blive meget svært på grund af tilknytningskravet.

Thomas Nyborg mener, at afskaffelsen af 26-års-reglen illustrerer et mismatch mellem erhvervslivets interesser og regeringens udlændingepolitik. Thomas Nyborg er såkaldt goodwill-ambassadør i København, og her hører han gang på gang fra ’det officielle Danmark’, at der skal arbejdes for at tiltrække talenter fra udlandet.

»Nu er jeg så blevet et af de talenter – hvis man kan tillade at kalde sig selv det – som regeringen med sine stramninger har gjort det umuligt at tiltrække,« siger Thomas Nyborg.

Begge hans sønner taler dansk, og familien holder hvert år seks ugers ferie i deres sommerhus i Nordsjælland.

»Det er i virkeligheden vores snart firesprogede sønners talenter, som på den lidt længere bane er, hvad Danmark risikerer at gå glip af, samt deres mors ikke uanselige erfaring fra et stort asiatisk luftfartsselskab,« siger han.

_________________________

Per Rasmussen, 59 år

  • Seniorrådgiver for et miljøstøtteprogram i Indonesien støttet af Danida.
  • Gift med Vienna Rasmussen, 30 år, der er uddannet i hotel management og har arbejdet som salgschef i IT-branchen.
  • Har en datter på fem i Indonesien og tre voksne børn i Danmark.

Siden Per Rasmussen blev færdig med sin uddannelse i 1981, har han arbejdet med udviklingsbistand i Latinamerika, Afrika og Sydøstasien afbrudt af 13 år i Danmark, hvor han arbejdede i den private sektor.

I øjeblikket arbejder han for Danida som seniorrådgiver for et miljøstøtteprogram i Jakarta i Indonesien, hvor han har mødt sin kone, som han har fået datteren Shannon med.

Familien vil gerne flytte tilbage til Danmark, men det kan vise sig at være umuligt med de nye regler. For selv om Per Rasmussen er født og opvokset i Danmark, kan hans kone højst sandsynligt ikke få opholdstilladelse på grund af tilknytningskravet. Parret har nemlig større tilknytning til Indonesien.

»Min datter kan få et dansk pas, og hende kan de ikke nægte indrejse, men det bekymrer mig, at jeg kan stå i en situation, hvor vi ikke kan være samlet som familie i Danmark, fordi min kone ikke kan komme med,« siger Per Rasmussen.

»Jeg er med på, at regeringens politik er, at der skal være nogle regler for at dæmme op for, at forskellige ikke bare kan komme til Danmark, men jeg har svært ved at forstå, at man ikke i sagsbehandlingen kan skelne mellem folk, der er født og opvokset i Danmark og har været ude at arbejde som danskere for det danske udenrigsministerium og for danske firmaer, og så for andre, der kommer fra tredjelande og gerne vil ind.«

_________________________

Julie Hoff Sørensen, 26 år

  • Kommende studerende i internationale studier på Roskilde Universitet.
  • Gift med Justin Kinslow, 30 år, Texas, USA, som har en bachelor i kriminologi og business administration og en master i security studies.

Som 24-årig flyttede Julie Hoff Sørensen til Texas med sin amerikanske mand i troen på, at de to år senere kunne vende sammen hjem til Danmark ved at benytte sig af den såkaldte 26-års-regel. I mellemtiden har hun arbejdet som speciallærer for børn med nedsat indlæringsevne på en amerikansk skole.

Nu er Julie blevet 26 år, og i maj tog hun til Danmark for at begynde ansøgningsprocessen om at få opholdstilladelse til sin mand. Julie Hoff Sørensen blev optaget på Roskilde Universitet, hvor hun efter sommerferien skal læse internationale studier, mens hendes mand Justin Kinslow sagde sit job op i Texas’ olieindustri. Parret har opsagt deres lejlighed i USA og er begyndt at pakke deres ting i flyttekasser.

I mellemtiden har regeringen fjernet 26-års-reglen, hvilket kan gøre det meget svært for de to at begynde et liv sammen i Danmark. De lever nemlig ikke op til tilknytningskravet.

_________________________

Bjørn Møiniche Jensen, 29 år

  • Har en kandidat i virksomhedsledelse, CBS, og er nu ph.d.-studerende på Purdue University, USA.
  • Gift med Maria Victoria Iglesias, 26 år, der er uddannet jord- og landbrugsøkonom og arbejder som rådgiver ved Chicagos handelsbørs.

I 2013 flyttede Bjørn Møiniche Jensen til USA for at læse en ph.d. på Purdue University i delstaten Indiana.

Kort efter mødte han Maria Victoria Iglesias, som han forelskede sig i. To år senere blev de gift. Indtil for få uger siden søgte Bjørn Møiniche Jensen, der er født og opvokset i Danmark, både job i USA og Danmark, men nu er jobsøgningen i Danmark indstillet, selv om han egentlig gerne ville vende tilbage sammen med sin kone.

»Vi er begge højtuddannede, og jeg vil vove at påstå, at vi begge godt ville kunne komme til Danmark og tilføje noget, men det ser desværre ud til at blive rigtig svært for os nu,« siger han.

Han er uddannet fra Copenhagen Business School, mens hans kone er uddannet jord- og landbrugsøkonom og arbejder som rådgiver ved Chicagos handelsbørs. Længe har han talt med sin kone om at slå sig ned i Danmark.

»Selv om vi betaler en masse skat i Danmark, er der et godt uddannelsessystem, til når vi engang får børn, ligesom der er gratis sundhedsforsikring, og det kan vi godt lide,« siger Bjørn Møiniche Jensen, der nu har besluttet, at han og hans kone i første omgang må indstille planerne om at flytte tilbage til Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
    Jette M. Abildgaard
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
Jette M. Abildgaard, Pia Qu og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Jo men det bliver jo ikke bedre af at stemme på el vel. Nationalisme nationalistisk danxit fort Danmark mentalitet hersker tilsyneladende overalt hjemme.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Jeg kan efter de nye regler ikke bringe min 'viv' med mig til Danmark. Med mindre jeg altså har misforstået noget, hvilket vil gøre nedenstående overflødigt.
Jeg flyttede som 32 årig ud af Danmark for at arbejde. Jeg giftede mig 'derude' med en anden tilflytter. Siden er vi flyttet til et fjerde land sammen for at bedre karriererne og erfaringerne. Men her godt ti år senere (efter jeg først forlod Danmark) kan jeg så ikke tage de erfaringer eller hende og hendes 3 universitetsgrader med tilbage til Danmark, hvilket ellers var fem-års-planen, nu hun taler bedre dansk end jeg nogensinde har gjort. Og det blot for at hindre 50 familiesammenføringer, der er dømt 'uønskede'. Hvem vinder ved det, når der er mange flere i samme båd som mig?
Godt at andre lande ikke er helt så racistiske og xenophobiske, så vi skal såmænd nok klare os. Jeg tvivler mere på, hvordan det skal gå for Danmark.

Erik Karlsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Britta B. Hansen, Einar Carstensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Hvad med at undlade at følge dommen fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol? Det er alligevel kun Danmark som følger reglerne til punkt og prikke. En anden mulighed er at påstå, at enhver sag er partikulær og afvise at retspraksis er relevant. På denne måde bøjer Danmark sig kun, når dom er faldet i hver enkelt sag efter mange års sagsbehandling.

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol er aktivistisk og udvider efter eget skøn reglerne for sit virke uden respekt for Danmarks retsforbehold.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Frank Hansen, det er sgu ikke EU eller menneskerettighedsdomstolens regler - det er Danmark og Danmarks regler - der er problemet

Karsten Aaen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Britta B. Hansen, Thomas Holm, Klaus Ipsen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Robert Ørsted-Jensen,

Ikke som jeg læser det. De tidligere danske regler er ifølge en dom i menneskerettighedsdomstolen diskriminerende, og derfor er reglerne blevet ændret. Hvorfor skulle vi ikke have lov til at diskriminere? Det er selve princippet i nationalstaten - at behandle egne borgere anderledes end resten. Under alle omstændigheder bør vi selv afgøre spørgsmålet og ikke være underlagt ikke-valgte dommeres luner og skjulte politiske agenda.

Brugerbillede for Gert Romme

Nu vil jeg overlade til Frank Hansen, Robert Ørsted-Jensen og andre, at afklare, om det er Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, der er skyld i, at danskere ikke kan "familiesammenføres" med egen ægtefælle i Danmark, når dette fungere ganske godt i andre EU-lande.

Jeg vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at de danskere - og alle andre nationers borgere, der har haft et motiv til at flyttet ud, absolut ikke er de ringeste at have i et samfund. De er ofte bedre uddannede, er dynamiske fleksible, og i stand til at "stå på egne ben" under nye og ukendte forhold. Og de klarer sig normalt rigtig godt i "det fremmede", for trods at være dansk skattebetaler, er der absolut intet dansk socialt sikkerhedsnet.

Man har jo set det i relation til forrige århundredes udvandringsbølger til f.eks. USA, at de italienere, irere, svenskere og så videre, der rejste ud, var absolut de mest dynamiske og mest kompetente. Medens de, de blev tilbage, absolut var dem, med mindst initiativ.

Og det ses såmænd også internt i Danmark, hvor dem der rejser til de store byer for at arbejde eller uddanne sig, efterlader et nærmest "udviklingsdød" område efter sig. Se blot på nutidens udkantområder.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Jette M. Abildgaard, Frank Hansen, Liliane Murray og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Til Gert Rommes sidste sætning vil jeg blot bemærke, at alle områder, der drænes for unge mennesker, vil stagnere i udvikling. Ønsker man at hindre sligt, må der føres en anden politik.

Brugerbillede for Lars Hansen

Danmark må gerne stille sine egne statsborgere bedre end udlændinge. Dommen forholder sig kun til forskelsbehandling mellem naturaliserede danske statsborgere og indfødte danske statsborgere. Så Danmark kan sagtens have bevare tilknytningskravet for indvandrere men afskaffe det for danske statsborgere. Det er også sådan, reglerne var fra år 2000-2002.

Steffen Gliese, Kim Houmøller og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Vell det lyder rigtigt Lars, men vores ægtefæller har oftest ikke dansk statsborgerskab, så der har vi så igen problemet.

Brugerbillede for Lars Hansen

Det er den herboendes statsborgerskab, jeg taler om. Fra 2000-2002 gjaldt tilknytningskravet, hvis en i Danmark fastboende tyrkisk statsborger (indvandrer) ønskede at få sin tyrkiske eller amerikanske ægtefælle hertil. Men det gjaldt ikke, hvis en dansk statsborger ønskede at få sin tyrkiske eller amerikanske ægtefælle hertil.

Brugerbillede for Arne Lund

At Venstre og DF går i meget små sko er en banal kendsgerning. Når de to skruer en så stupid lovgivning som denne sammen, skyldes det så, at de er sure over, at der er danskere, der tager til udlandet for at arbejde/studere der - som om DET DANSKE ikke er godt nok! (nej, der er det sq ikke). Og hvis folk har så ringe fædrelandskærlighed, at de vælger det fremmed fremfor DET DANSKE, så vil Venstre og DF gøre hvad de kan for at genere de formastelige.
Er der sådan det hænger sammen, eller er det blot endnu et eksempel på alm. djøf-stupiditet og manglende evne til at sætte sig ind i hvad den lovgivning, der produceres på Slotsholmen, har som effekt på de der berøres deraf?

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Britta B. Hansen, Bill Atkins, Hans Larsen, Einar Carstensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

»Vi ønsker ikke at ramme udlandsdanskere ....unødvendigt.« ...men rammes skal de sgu. Det har ikke noget med beskyttelse af nationalstaten at gøre. Det er simpel chikanepolitik for at agere handlekraftige i det indebrændte xenofobiske vælgersegment.

Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

Jeg kan sige af personlig erfaring, og efter at have været gennem netop ansøgning af familiesammenføring, der endte i afslag, selvom der ingen tvivl var om at min tilknytning til Danmark var langt større end noget andet land, og hvor de 2 år det tog, efterlod så dybe ar i vort ægteskab, at vi i dag er blevet skilt.
Er at man 1) fuldstændig mister al nationalfølelse for Danmark, 2) man begynder ligefrem at hade Danmark og alt hvad der er dansk.
Og det er virkeligt sørgeligt.

Erik Karlsen, Arne Lund, Anne Eriksen, charlie white, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Leif Høybye, Britta B. Hansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Man har jo set det i relation til forrige århundredes udvandringsbølger til f.eks. USA, at de italienere, irere, svenskere og så videre, der rejste ud, var absolut de mest dynamiske og mest kompetente. Medens de, de blev tilbage, absolut var dem, med mindst initiativ.
Nåh var det det.
Nej de var sgu de fattige, de forfulgte og uuddannede der gjorde det af bitter nød og udtrykket: No irish need apply, sagde måske noget om hvad det var der ventede i USA. Hvor mange der gik nedenom og ikke hjem i New York, Chicago og andre steder vides vel ikke, men ham der Jacob Riis fik dog taget et par billeder som viste at guldet ikke lå på gaden.
Jeg synes naturligvis at loven er slet, men at folk der har arbejdet største del af deres liv i udlandet skulle være en gave til DK når de i en høj alder skulle vende tilbage vil jeg nu stille et spørgsmålstegn ved.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg forstår heller ikke hvorfor man ikke kan tune disse regler. Hvis ægtefællen taler f.eks. EU-sprog på et højt niveau, har en videregående uddannelse, har - eller har haft et professionelt job fra skolelærer, sygeplejerske etc. og opefter - må det da være muligt at undgå langt det meste af indvandringen til arbejdsløshed - som vitterlig har været et problem i Ishøj og omegn.

Brugerbillede for Lars Hansen

Henrik Brøndum: Det er flygtninge, der som en generel betragtning har det svært på det danske arbejdsmarked, ikke familiesammenførte. Familiesammenførte forsørges desuden som hovedregel af den herboende ægtefælle, til de selv kommer i arbejde. Hvorimod flygtninge kommer på integrationsydelse, fordi der ikke er andre til at forsørge dem end det offentlige.

Flygtninge har af en lang række årsager dårligere forudsætninger for en vellykket integration end familiesammenførte og andre indvandrere. De har ofte intet netværk i Danmark, de er ofte traumatiseret osv. Her finder du forklaringen på hovedparten af integrationsproblemerne i storbyernes forstæder og såkaldte "ghetto" områder.

Det er selvfølgelig ikke ALLE flygtninge, der klarer sig dårligt. Men som hovedbetragtning er den blandt den gruppe, at problemerne findes. Ingen har så heller nogen sinde påstået, at flygtninge skal have asyl af hensyn til samfundet. Så det handler for mig at se bare om at være realistisk og erkende, at ja det giver nogle udfordringer, når der kommer mange flygtninge, som der har gjort de sidste par år.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Lars Hansen

Tak for update. Jeg er ikke så meget inde i detaljerne i denne sag - men skal jeg forstå at du mener der ikke er eller vil genopstå en forsørgelsesbyrde/integrationsproblem - hvis reglerne afskaffes?

Brugerbillede for Jan Weis

Det er nu ikke til at forstå, hvad dette pæne menneske, Marcus Knuth, søger i dette anløbne politiske selskab dirigeret af Buksemariusserne fra DF …

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Ville det ikke give god mening at ændre overskriften til:
Nye regler for familiesammenføring rammer udlandsdanskere.

Brugerbillede for Carsten  Svendsen
Carsten Svendsen

Mon ikke folketingsflertallet blot ser udenlandsdanskere som "martyrer" i deres hellige krig mod "de fremmede"?

Hans Paulin, Robert Ørsted-Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er en fuldkommen amoralsk tankegang, der forvrider demokratibegrebet! Det er ikke politikernes land, det er alle med statsborgerskab, der ejer Danmark - i som en andel, men for hver især i sin helhed.
Det er dog en kedelig tankegang, der har mange år på bagen - når man f.eks. efter kort tids udlændighed mister sin stemmeret, fuldkommen modsat stort set alle andre lande, der ikke ønsker at smide egne statsborgere ud. Det går så vidt, at Schweiz, verdens suverænt mest demokratiske land, selvfølgelig, lader udenlandsk bosiddende schweizere deltage i kvartårlige folkeafstemninger.

Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen, Liliane Murray og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlie white
charlie white

Brægebjærg kan ikke få lov til at føre sin racistiske politik af omverdenen og rammer så alle andre med oldgamle aner i danmark, jo venstre er i sandhed blevet en lort i danskernes baghave.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det har jo aldrig været asylansøgere, reglerne drejede sig om, men folk med dansk statsborgerskab - i et forsøg på at udelukke unge, der kunne tænkes at ville finde en ægtefælle i mulige forældres hjemland. Det berører jo slet ikke asylansøgere, der får familiesammenføring igennem andre regler.

Brugerbillede for Lars Hansen

@Henrik Brøndum

Nej hvorfor skulle det give problemer, at selvforsørgende danskere bor i Danmark med deres udenlandske ægtefælle? Desuden har langt de fleste danskere hidtil været fritaget for tilknytningskravet pga. 26-års reglen. Eller de har opfyldt tilknytningskravet.

Som det fremgår af artiklen, var der sidste år 49 ægtefæller til danske statsborgere, der fik afslag pga. tilknytningskravet. Så det er altså for at undgå eller ofte nok snarere blot udsætte disse 49 familiesammenføringer, at man nu sender et signal til 60.000 udlandsdanskere om, at de og deres familie ikke er velkomne i Danmark. Jeg har en smule svært ved at få øje på proportionerne.

Til sammenligning blev der udstedt 19.000 opholdstilladelser til flygtninge samt deres ægtefæller og børn sidste år. Hvilket er mere end 10 gange så mange som i 2006 og kun overgås af 21.000 i 1994 under Balkan krigen.

Så indvandringen til Danmark afhænger jo af, hvad der sker i Syrien, Eritrea og Sydeuropa og ikke af, hvilke regler Folketinget vedtager for dansk-udenlandske familier.