Læsetid: 10 min.

’Omstillingsparathed er politiets nye hurra-ord’

Efter terrorangrebet i København har politiets arbejde ændret karakter. Marlene Bendix er lokalbetjent på Københavns Vestegn, men hun har gennem det seneste halve år haft meget mindre tid til at udføre det kriminalpræventive arbejde, hun elsker. I stedet har hun bevogtet den jødiske synagoge og kontrolleret pas i Rødby. Information har været med hende på arbejde
Føreren af den sorte varevogn får en bøde på 1.500 kroner for at tale i telefon, mens han kører bil.

Føreren af den sorte varevogn får en bøde på 1.500 kroner for at tale i telefon, mens han kører bil.

6. juli 2016

06.45

Tidligt fredag morgen møder 32-årige Marlene Bendix ind på politistationen i Gladsaxe og tager sin uniform på. Snørestøvler, skudsikker vest, pistol, håndjern, peberspray, politistav og radio. Hun har rød lak på neglene og håret samlet i en knold.

Marlene Bendix er lokalbetjent på Københavns Vestegn og dækker områderne Ballerup, Herlev og Gladsaxe. Hun siger god morgen til sine kolleger og hilser på dagens køremakker, Rasmus. De har ikke været ude og køre sammen før.

07.00

Marlene Bendix går til morgenbriefing. Den foregår via en skærm, som har videokontakt til Vestegens hjerte – hovedstationen i Albertslund – og til mindre lokalstationer som f.eks. Rødovre og Gladsaxe, hvor Marlene sidder. Hvad der bliver sagt på morgenbriefingen er fortroligt, men f.eks. er det her, betjentene bliver informeret om, hvis der i løbet af natten har været en stor narkotikafangst, anholdelser, indbrud, røveri eller efterlysninger. Marlene vinker og siger god morgen til alle på skærmen. Hun er den eneste kvinde til stede, til trods for at Vestegnen har ry for at have mange kvinder ansat.

07.20

Marlene Bendix sætter sig ind i kaffestuen og drikker en kop kaffe med sine kolleger. På væggen hænger nøglerne til alle politibilerne, som holder nede i parkeringskælderen. Betjentene taler om, hvordan deres arbejde har ændret sig efter terrorangrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade.

Marlene Bendix blev politibetjent, fordi hun brænder for det kriminalpræventive arbejde med unge i socialt udsatte boligområder. Men siden Omar Abdel Hamid El-Hussein skød og dræbte Finn Nørgaard og Dan Uzan, har hun kun haft 10 lokalvagter, hvor hun har kørt rundt og talt med de unge. Puklen af overarbejde i det danske politi betyder, at betjentene må dække ind og udføre hinandens arbejde, når andre afspadserer. Nye opgaver er desuden kommet til:

»Vi bevogter de to jødiske synagoger med to mand døgnet rundt, vi kontrollerer pas i Rødby, og vi kører langt flere tilsyn,« siger Marlene Bendix.

Tilsyn kan f.eks. betyde, at politiet kører ud og holder øje med steder, der sættes i forbindelse med radikalisering, eller at politiet er til stede ved arrangementer, hvor f.eks. jøder eller ytringsfrihedsforkæmpere er involveret.

En af Marlene Bendix’ kolleger fortæller vittigheder i frokoststuen på Gladsaxe Station. ’Hvad er forskellen på en polsk luder og en pizza,’ spørger han. ’En pizza kan du få uden svamp.’ Han har joken fra tv-programmet ’Familien fra Bryggen’.

07.55

Marlene Bendix går ud og børster tænder. Hun cyklede fra Valby kl. 05.45, og nåede det ikke her til morgen, fordi hendes ældste søn på tre år vågnede og ville have sprøjtet lak i håret, så det kunne stritte.

08.10

Marlene Bendix og hendes makker kører fra stationen og tænder for politiradioen og Radio Nova, som fejrer 40-års fødselsdag for side 9-pigen. Alle i trafikken kører utroligt pænt, overholder fartgrænsen og vinker. Selv om Marlene Bendix er ansat som lokalbetjent, er det ikke det arbejde, hun skal udføre i dag.

I dag er hun en del af beredskabet, der kan blive kaldt ud til alt muligt forskelligt. Det betyder endnu en dag uden lokalvagter. Vi kører ud til et hus, hvor der bor en kvinde, som føler sig stalket, og selv om huset ligger i Marlene Bendix’ lokalområde, kan hun ikke finde vej uden GPS’en. »Så ofte har jeg ikke været her,« siger hun til sin makker, som er kørt en gade for langt.

08.25

Tilbage på vejene er der stille. Sådan er formiddagene ofte, fordi de kriminelle ikke er stået op endnu.

»Men jeg tør næsten vædde med, at vi bliver kaldt ud til en psykisk syg. Det sker hver eneste dag. De psykiske syge er i stigende grad blevet en politiopgave, fordi flere psykiatriske centre har nedlagt sengepladser,« siger Marlene Bendix.

I sidste uge var hun i Rødby hele ugen for at kontrollere pas. Der kommer stadig flygtninge, men slet ikke i samme antal som i efteråret, hvor flygtninge blandt andet gik på motorvejene.

Når betjentene indbyrdes taler om vagterne i Rødby siger de f.eks.: ’Jeg var i badeland sidste uge«, fordi betjentene indlogeres i Lalandia. Nogle gange tager Marlene Bendix i vandland efter en vagt og kører vandrutsjebane. Hjemmeværnet har netop overtaget en stor del af politiets opgaver i Rødby, og Marlene Bendix håber, at det vil frigive en række ressourcer, som politiet kan bruge på noget andet. For nylig holdt Marlene Bendix vagt ved synagogen i Ole Suhrs Gade tre nætter i streg.

»Jeg gik 35 kilometer i en lille cirkel de nætter. Man må ikke lave noget, som kan distrahere én fra at holde øje, så jeg underholdt mig selv med at gå så mange skridt som muligt,« siger Marlene Bendix.

En psykotisk mand lægges i håndjern og køres tilbage til den psykiatriske afdeling, som for nylig udskrev ham.

08.45

Vi gør et stop ved Albertslund Politistation. Marlene tanker bilen, mens hendes makker er inde på stationen og hente et par nye sko. Hun fortæller, at hun kun har trukket sin pistol én gang, hvor en mand kom gående mod hende med en kniv.

»Hvis man trækker våben, skal man være klar til, at det næste skridt er at skyde,« siger hun. »Der er megen psykologi i, hvornår man trækker våben«.

Selv siger hun, at hun er en af dem, der går meget langt af talens vej. Hun er god til at tale folk fra ting. Både når man skal være tålmodig, og når man skal befale noget med stor autoritet.

09.20

Tilbage på vejene. Politibilen laver en pludselig U-vending, accelererer, tænder udrykningen og sætter efter en sort varevogn. Varevognen holder straks ind til siden. Marlene Bendix stiger ud af bilen og går hen til mandens nedrullede vindue.

Han har talt i mobiltelefon, mens han kørte og får en bøde på 1.500 kroner. Marlene Bendix ønsker ham en god dag og påminder ham om at køre sikkert.

09.25

»Der er meget stille i dag,« siger Marlene Bendix. På den måde er jobbet fuldstændigt uforudsigeligt. Hun aftaler med sin makker, at de kører ind forbi S-togsstationerne og viser flaget. Indimellem kører de forbi et par hot spots, dvs. steder, hvor der ofte sælges hash, eller belastede boligområder.

Imens taler Marlene Bendix om sin tid i politiet. Hun begyndte i 2010. Optagelsesprøven læste hun op til, mens hun var udsendt som sergent i Afghanistan. Da hun begyndte i politiet, havde hun tæt kontakt til pigebander, unge stofbrugere og andre, som var på vej ind på en kriminel løbebane. Hun kan huske, at hun var overrasket over, hvor ofte virkeligheden lever op til fordommene. De unge, hun møder er ofte børn af ressourcesvage forældre, de er tit opvokset i socialt udsatte områder, og hash er som regel involveret.

»Jeg håber altid, at jeg bliver overrasket og får uret, men det er sjældent.«

Netop derfor kunne man argumentere for, at det kriminalpræventive arbejde er særligt vigtigt, fordi det handler om at bryde nogle mønstre, vi allerede kender. »Det er meget sjældent, det pæne Danmark, jeg er i kontakt med. Det sker typisk ved indbrud, når nogen har fået stjålet deres iPad’er,« siger Marlene Bendix. Da hun efter nytår kom tilbage fra barsel med sin mindste søn, havde hendes arbejdsopgaver ændret sig. Hun omtaler konsekvent tiden herefter som ’det nye politi’.

»I det nye politi er omstillingsparathed det nye hurra-ord,« siger hun.

»Man skal have mange kasketter på. Og man kan nå at have mange identiteter på én gang, når man både er lokalbetjent, står ude foran retten med en masse rockere, kører beredskab og bevogter synagogen«.

Ringetonen på Marlene Bendix’ arbejdstelefon er temasangen fra ’Frækkere end politiet  tillader’.

10.10

Telefonen ringer. Marlene Bendix’ ringetone er temasangen fra Frækkere end politiet tillader.

»Vestegens politi, det er Marlene«.

Hun bliver bedt om at køre ud og hente videoovervågning fra en kiosk, som i går aftes blev røvet af en unge mand bevæbnet med en skruetrækker. Han blev pågrebet, men overvågningen skal bruges i sagen mod ham. Marlene Bendix går ud i baglokalet for at hente overvågningen. Hun spørger indehaveren, om han er ok. Han siger, at han er bange for, at det skal ske igen. Marlene Bendix siger, at han skal have en alarm under disken, som han kan trykke på ved røveri. Han viser hende, at han allerede har et bat liggende.

En kunde kommer ind for at købe en pakke grønne Kings. Han er lokal og spørger til røveriet, som han allerede har hørt om.

12.00

I Kvickly køber Marlene Bendix en salat med rejer til sig selv og et par frikadeller og nogle oliven til en kollega. Hun spiser frokost med sine kolleger i frokoststuen på Gladsaxe Station. Der tales om et bordel, som ligger lige over for synagogen i Ole Suhrs Gade. Og om omsætningen mon er faldet, eftersom der nu døgnet rundt står en bevæbnet betjent med front mod bordellets indgang.

Et par kolleger går i dag på tre ugers sommerferie og har købt othellolagkager, som spises til dessert. Nogle taler om knivloven og om tv-værten Bear Grylls. Nogle andre diskuterer forskellen på den følte tryghed og den faktiske tryghed.

En kollega, som Marlene Bendix præsenterer som én af de få, der stadig fortæller vittigheder, er i gang med at stable et tårn af joke på joke på joke. De fleste har folk hørt før, men denne her er ny:

»Hvad er forskellen på en polsk luder og en pizza? En pizza kan du få uden svamp.« Han har den fra tv-programmet Familien fra Bryggen, hvor ’Lebbe-Lone’ har fortalt den. Nogle tager et ekstra stykke kage. Marlene Bendix begynder igen at tale om det nye politi.

De andre taler straks med. En skaldet betjent fortæller, at han har det som om, at han gennem det sidste halve år har været enormt meget på arbejde, men lavet meget lidt. En stor del af arbejdstiden handler om at stå klar til noget, man håber ikke vil ske. For nylig blev han og 79 andre betjente kaldt ud til et arrangement om ytringsfrihed med blot 60 deltagere. En anden fortæller om ’gamle dage’, hvor man vidste, hvilke indbrudstyve, der hærgede hvor og hvornår.

»Man kunne køre ud og stoppe dem eller tage dem på fersk gerning. Det bliver ikke prioriteret i dag,« siger han. Han efterlyser, at politikerne melder klart ud, hvilke politiopgaver, der skal nedprioriteres nu, hvor nye opgaver fylder arbejdstiden. Det svar synes han ikke, at han kan få. Et par betjente nikker og bliver enige om, at det er det kriminalpræventive arbejde, som fokuseres mindst på lige nu.

12.55

Tilbage på vejene slår Marlene Bendix et par forbipasserende bilers nummerplader op i kriminalregistret. Hvorfor lige dem, kan hun ikke forklare.

»Det er bare en politifornemmelse,« siger hun.

Kort efter gør politibilen et stop ved Spangsberg. Marlene Bendix og hendes kollega får et par kommentarer, da de går ind i flødebolleproducentens outlet. Marlene Bendix er på cykel, så hun kan ikke have den store æske med 20 andensorteringsflødeboller med hjem, men køber en lille med fem klassiske uden kokos. Tilbage i bilen ringer makkeren Rasmus’ telefon. Hans ringetone er fløjtesangen fra filmen Kill Bill.

Patruljevognen bliver kaldt ud til en psykotisk mand, som er troppet op på sin arbejdsplads. Sidste uge blev han indlagt ’på røde papirer’ – dvs. tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling og hans arbejdsgiver frygter, at han er blevet udskrevet for tidligt og stadig er i psykose, for han opfører sig mærkeligt.

13.15

Marlene Bendix og hendes makker ankommer til stedet. De, der har ringet efter politiet, fortæller, at den psykotiske mand ikke kan lide politiet efter sidste uges tvangsindlæggelse, som var voldsom.

»Den besked rører mig ikke,« siger Marlene Bendix, mens vi går hen gårdspladsen, hvor manden sidder på en trappesten. Hun har ofte en fordel som kvinde, siger hun.

»Folk vælger som regel, at se den ene betjent som the good cop og den anden som the bad cop’, og jeg er som regel the good cop’, fordi de færreste bliver sure på kvinder,« siger hun.

Manden er ophidset, vred og ked af det. Han siger, at han hører syv stemmer på én gang.

»Den største kærlighed, vi kan give ham lige nu, er at få ham indlagt igen. Han ved det bare ikke lige nu,« siger en kvinde, som kender ham godt.

Alle omkring ham er helt rolige. Alligevel råber han.

»Er du ikke betjent for at betjene mig?« spørger han Marlene Bendix.

14.20

Yderligere to betjente ankommer til stedet. Stik i mod hvad Marlene Bendix forudså, har den psykotiske mand udset hende som the bad cop. Manden nægter at tale med hende og truer med at spytte hende i hovedet, hvis hun kommer nærmere. Han kalder hende »ond« og »uden empati«.

Det kræver tålmodighed at tale manden ned, men det lykkes at få ham til at acceptere håndjernene. Marlene Bendix og hendes kolleger på stedet vurderer, at manden er så psykotisk, at han igen skal indlægges. En halv time senere kører betjentene derfra. De to nye betjente tager manden med i deres bil, for Marlene Bendix’ vagt slutter klokken 15.00, og hendes mand, som er pilot, er lige blevet kaldt på arbejde, så hun skal hente børn, inden institutionen lukker.

14.55

I bilen på vej tilbage mod Gladsaxe Politistation taler Marlene Bendix i telefon med de to betjente, som har den psykotiske mand siddende i håndjern på bagsædet. Hun kan høre ham råbe: »Fuck dig, Marlene, din klamme bitch«, gennem telefonen.

Marlene afslutter samtalen og roser sin makker for at have været »ekstremt tålmodig« med den psykotiske mand.

Selv bevarer Marlene Bendix også roen.

»Det bobler dog lidt inden i mig nu, så det bliver godt at afreagere på cyklen på vej hjem,« siger hun og går ned i kælderen for at lægge sit våben og skifte til civil.

Serie

Virkelighedens velfærdsdanmark

Sikringen af velfærdsstaten er et af tidens varmeste emner. Politikere og eksperter diskuterer effektivisering, afbureaukratisering og forbrug i den offentlige sektor. I denne reportageserie følger Information hverdagen for en række ansatte i den offentlige sektor for at komme tættere på, hvad det er, diskussionen i virkeligheden handler om.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ærgre lov og orden-partierne at kriminaliteten falder på trods af deres afsporing af politiarbejdet

Jakob Bonde, inden du forsvinder helt ned i selvsuggestionens tåger så bør du vide at den 22-årige gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein var et registreret - men ignoreret - socialt tilfælde inden han begik attentatet. Forebyggende arbejde er løsningen, som had-politikerne ikke ønsker.

Thomas Toft, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Siger jeg andet end forebyggelse er godt. Men er det koncerter og fodboldkampe med hundredvis af betjentes skyld at hun ikke har tid eller det beskyttelse af en i Danmark ekstremt udsat minoritet . Det er vel mere rimeligt at sige at skal bevogte steder og arrangementer pga. Af frygten for utilpasserede unge med arabisk kultur baggrund

Lasse Glavind

Der er altså en smule 'postfaktuel' historieløshed i den her artikel. Det har, lige så længe jeg kan huske, været et problem, at politiet fjernede ressourcer fra det lokale og det præventive arbejde, hver gang der opstod 'ekstraordinære' situationer. Sådan var det på Nørrebro i 1990'erne, sådan var det efter Muhammedkrisen og klimatopmødet, og sådan har det været her på Vesterbro i de sidste 30 år.

Lokalt- og præventivt politiarbejde har aldrig været højt prioriteret i politiledelserne - det har altid været et stedbarn, man med jævne mellemrum blev 'påduttet' af politikere, der ville have et mere synlig politi etc. etc.. Det passer muligvis godt ind i fortællingen om 'den idiotiske grænsekontrol', at politiet nu er længere fra borgeren, men det er altså ikke noget nyt, og man kunne godt have ønsket sig en journalistik, der havde lidt mere historisk indsigt.

Det er da også dumt at bruge politibetjente til kriminalpræventivt arbejde.Det er de sikkert slet ikke kvalificeret til.