Læsetid: 6 min.

’Der er opstået et tomrum til højre for Dansk Folkeparti’

DF er blevet venstreorienteret i fordelingspolitikken, har nedtonet sin EU-kritik og må indgå kompromiser med regeringen på flygtningeområdet. Derfor kan det sagtens lykkes et af de nye partier på den yderste højrefløj at komme i Folketinget, vurderer valgforskere
Pernille Vermund efter at hun har været til stiftende generalforsamling i en ny lokalafdeling i Tårnby på Amager. Det højreorienterede parti Nye Borgerlige har stiftet 19 lokalafdelinger og er nu oppe på 1.500 medlemmer.

Pernille Vermund efter at hun har været til stiftende generalforsamling i en ny lokalafdeling i Tårnby på Amager. Det højreorienterede parti Nye Borgerlige har stiftet 19 lokalafdelinger og er nu oppe på 1.500 medlemmer.

Jakob Dall

16. juli 2016

Flere nye højrefløjspartier kæmper for tiden for at blive opstillingsberettigede, og et af dem kan sagtens formå at komme i Folketinget ved næste valg.

Det vurderer blandt andre professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet. »Der er bestemt et potentiale. Jeg vil ikke være afvisende over for, at det kan ske,« siger han.

Et af de væsentlige partier er Nye Borgerlige, som med mere end 15.000 godkendte underskrifter er det parti, der er tættest på at nå de omkring 21.000 underskrifter, det kræver at blive opstillingsberettiget. De to øvrige partier på det yderste højre er Dansk Samling og Danskernes Parti.

Også Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der er ekspert i vælgervandringer, tror på, at det vil lykkes for i hvert fald ét af de nye partier at blive valgt. For som han siger: »Der er opstået et tomrum til højre for DF.«

 Når tiden meget vel kan være moden til et nyt højrefløjsparti, skyldes det primært at der er vælgere, som mener, at Dansk Folkeparti er blevet for kompromissøgende, siger Johannes Andersen.

»Dansk Folkeparti skal favne Konservative, Liberal Alliance og Venstre, hvis de skal have noget igennem, og derfor skal de agere meget taktisk. Så DF melder ikke længere så barsk ud, og deri opstår tomrummet,« siger han.

Og det er på de klassiske DF-dagsordener, de nye partier udfordrer, siger Rune Stubager:

»Der er ingen tvivl om at Dansk Folkeparti ønsker en strammere udlændingepolitik end den, vi har, spørgsmålet er, hvor stram den skal være, og hvor meget de vil presse regeringen til at indføre en sådan politik. Hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, fordi man ønsker en stram udlændingepolitik, kan man sige: ’Hvorfor presser de ikke regeringen mere?’ Eller ’hvorfor vælter de ikke regeringen, hvis den ikke vil føre en stram nok politik?’ Det er noget, et nyt parti kan gøre anderledes og profilere sig på.«

Læs også: Danskernes Parti kalder danske politikere for racister

Også på EU-politikken kan de nye partier udfordre DF: »Lige nu er det et paradoks i dansk politik, at Venstre burde være mere EU-venlig end de har været længe, og at Dansk Folkeparti burde være mere kritisk. Men de skal arbejde sammen, og de skal kunne tælle til 90. DF kan ikke køre alt for højrøstet på med EU-kritikken, for så rammer man lige ned i Venstre.«

Det sås senest efter Brexit, hvor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt undlod at kræve, at Danmark skulle følge briterne ud af EU: »Man er kritiske, men man er ikke højrøstede. Det åbner for et parti med den mere militante udmelding: ’vi skal ud i en fart’,« siger Johannes Andersen, som også understreger, at der er vælgere, som mener, at Dansk Folkeparti er blevet for socialdemokratiske i deres velfærdspolitik:

»Der er flere områder, hvor DF har svært ved at distancere sig fra Socialdemokraterne og Venstre,« siger han.

I tirsdags meldte DF-veteranen Søren Krarup ud, at han gerne så, at partiet pegede på Mette Frederiksen (S) som statsminister ved næste folketingsvalg.

Fine kjoler

En af de tidligere DF’ere, som er skiftet til Nye Borgerlige er den 63-årige Asbjørn Rasmussen fra Kastrup. Den tidligere malersvend, nu førtidspensionist, har været med i Dansk Folkeparti helt fra begyndelsen i 1995, og var med til at samle underskrifter ind, så partiet kunne blive opstillingsberettiget.

Han har også siddet fire år i kommunalbestyrelsen i Tårnby for partiet i slutningen af 90’erne. De seneste år har han ikke været medlem af partiet, men han stemte på DF så sent som ved folketingsvalget sidste år. For et halvt års tid siden meldte han sig ind i Nye Borgerlige. Til dels på grund af en skuffelse over Dansk Folkepartis forvaltning af de 37 mandater, der gør dem til blå bloks største parti.

»De har jo lavet noget. Men jeg synes også, de er faldet af på den på mange ting,« siger han.

Asbjørn Rasmussen synes for eksempel ikke om, at Kristian Thulesen Dahl i et interview med magasinet Ræson har sagt, at Dansk Folkeparti ønsker »at fremme en europæisk form for islam«.

»Når jeg hører sådan noget, så føler jeg, at han ligger på knæ for det der system. Og så bliver jeg sgu bange,« siger Asbjørn Rasmussen.

Og så er han skuffet over Dansk Folkepartis kursændring på spørgsmålet om dansk medlemskab af EU.

»Jeg ved for eksempel, at Nye Borgerlige er imod EU, mens det er som om, Dansk Folkeparti er faldet lidt af på den. Og hvorfor kan jeg ikke finde ud af. For jeg har været med, hvor Kristian Thulesen Dahl holdt store taler, hvor han latterliggjorde EU,« siger Asbjørn Rasmussen.

Generelt har han indtryk af, at Dansk Folkeparti er begyndt at fokusere »mere på magt end på handling«

»Pia Kjærsgaard sidder som formand i Folketinget og går til bal hos dronningen i fine kjoler. Jeg havde slet ikke forstået, at det var det, det handlede om, da jeg var med til at danne Dansk Folkeparti. Men sådan er det nogle gange, at det stiger folk til hovedet,« siger Asbjørn Rasmussen.

Et mandeprojekt

Ifølge Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er det netop folk som Asbjørn Rasmussen, der udgør et parti som Nye Borgerliges primære vælgerbase.

»Det er de ældre vælgere i provinsen. De har en kort uddannelse og er pensionsmodne eller allerede pensionerede,« siger han. Og så er det primært mænd.

»Det her er så militant, at kvinder ikke kan være med – uanset om det er en kvinde, der er i spidsen. Kvinder er generelt mere velfærdsorienterede,« siger Johannes Andersen og tilføjer: »Det er samme vælgergruppe, som var med til at bære Dansk Folkeparti frem i begyndelsen, som skal stemme på dem.«

Nye Borgerlige har generelt stor medlemsfremgang. Foreløbig er partiet oppe på 1.500 medlemmer og har stiftet 19 lokalafdelinger. Det forventes at partiet bliver opstillingsberettiget i løbet af efteråret.

Læs også: ’Der er altså stor forskel på mig og Mogens Glistrup’

Rune Stubager fra Aarhus Universitet mener, at en del af forklaringen på succesen er, at partiets mærkesager er meget aktuelle. Blandt andet kan flygtningekrisen have været med til at øge efterspørgslen på politikere med stærkt nationalistiske synspunkter:

»De oplevelser, vi havde sidste år med flygtninge på motorvejene og mange flygtninge, som kom til landene omkring os, satte udlændingedagsordenen øverst igen. Det har givet vind i sejlene til nogle af dem med en skarp position. Og den engelske afstemning har bidraget til at få EU på dagsordenen,« siger han.

Endnu er der ingen håndfast empiri, der viser noget sikkert om tilslutningen til de nye højrefløjspartier. Men knap 13 procent svarede i en måling foretaget i januar 2015 af Wilke for Jyllands-Posten, at de »savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti«.

I en anden måling foretaget af Voxmeter for Ritzau siger hver tiende, at de vil stemme på Nye Borgerlige til næste folketingsvalg.

I en anden måling, som Norstat har gennemført for Altinget, siger seks procent, at de vil overveje at sætte kryds ved partiet. Begge målinger er dog behæftet med stor usikkerhed, da vælgerne er blevet spurgt specifikt til Nye Borgerlige – og ikke, som i traditionelle meningsmålinger, er blevet spurgt åbent til, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen.

DF’s velsmurte maskine

Valgforskerne er ikke desto mindre enige om, at der er et potentiale – et tomrum, som kan blive indtaget. Om det vil lykkes for Nye Borgerlige eller et af de andre partier at gøre det, er straks sværere at spå om, siger Rune Stubager:

»Det kommer til at afhænge af hvordan de gebærder sig i en valgkamp. Kan de stå distancen, bliver der intern ballade, og hvordan reagerer DF?«

Det sidste mener Johannes Andersen også bliver det centrale spørgsmål: »Man skal ikke undervurdere DF’s styrke til i de rigtige situationer at sige de rigtige ting. Deres taktiske fornemmelse for, hvad der er god kommunikation er intakt og det er et vanskeligt parti at slå af banen.«

Om forskellen på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige siger det nye partis formand Pernille Vermund: »DF har jo på papiret en stram udlændingepolitik. De gennemfører den bare ikke.«

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup har tidligere sagt, at det kun er »positivt, at der er andre, som gerne vil have en strammere udlændingepolitik«. Han har desuden fremhævet, at DF »har været med til at lave cirka 30 stramninger« af udlændingepolitikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
Mads Berg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er et paradoks, der for alvor er til at undre sige over, hvorfor Nye Borgeliges potentielle vælgere ikke lader sig påvirke i deres sympati for partiet af det faktum, at partiets økonomiske program er ligger særdeles tæt på Liberal Alliances, og som sådan er lodret imod den form for velfærdsydelser, som samme potentielle vælgere er helt afhængige af.

Man skulle næsten tro, deres fremmed..kritiske synspunkter får dem til at overse, at ved at stemme på Nye Borgerlige stemmer mod deres egen økonomiske interesser og dermed imod eget eksistensgrundlag.

Eller også er de bare ikke nået dertil i deres læsning af Nye Borgerliges fordelingspolitiske position endnu...

erik mørk thomsen, Flemming Berger og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man tror, at det burde være nok, at folk har lært om del-og-hersk-strategi i skolen; men en helt fejlagtig tillid til dem, der kun vil behersker og udnytte én, gør det alligevel muligt at lade sig manipulere til at vende sig imod dem, man deler interesser med.

Kristian Jensen

Det er rigtigt, der er et tomrum til højre for Dansk Folkepart og for den sagsskyld også et tomrum i DF. Til de der falder igennem vakuummet, er der brug for et helt nyt parti, de kan kalde det Egoistpartiet.

Johnny Werngreen

Der er i grunden noget ynkeligt over, at vi i vores samlede kulturelle og intellektuelle udvikling ikke er nået længere, end at der er mennesker, der er indskrænkede nok til at udfylde huller i et politisk spektrum - og at der er vælgere til dem. Andre steder bringer helhedssyn, perspektiveringsbevidshed og mentaliseringsevner os tættere på en forståelse af verden som et fælles projekt, men i politik er der stadig plads til særinteresser og egocentricitet. Her bliver vi nok engang præsenteret for de bizarre synspunkter, at kapitalkoncentration, væren sig selv nok og uhæmmet miljøoptimisme er vejen frem. Kvinden standser ikke engang op og spørger sig selv: Hvad nu hvis jeg tager fejl? Det er så gennemgribende stupidt, at vi nærmer os trumpisme.

John T. Jensen

Et tomrum til højre for Dansk Folkeparti. Det var da et mærkværdigt synspunkt. Hvorfor SKAL der i det politiske spektrum være fascister, nynazister og andre højreekstreme strømninger. Dem var vi ærlig talt gerne foruden.

Det største tomrum i dansk politik er vist snarere, at der ikke længere er noget Socialdemokrati, efter at dem der kalder sig Socialdemokratiet stille og roligt, men meget målrettet, har bevæget sig over i blå blok og nu står for en nyliberal politik.

I øvrigt - at påstå, at DF "er blevet venstreorienteret i fordelingspolitikken" er for langt ude. Det der tæller er, hvordan partiet stemmer, og hverken i Folketinget eller ude i kommunerne er der noget som helst der minder om en "venstreorienteret" holdning hos DF'erne til fordelingspolitikken.

Steffen Gliese, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Glenn Lynge Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

De radikale højreorienterede (LA) med deres internationalisme kæmper mod Nye Borgerlige om, DF's endnu ikke udskilte højreorienterede nationalister, på den politiske højrefløj. Hvor skal DF's socialt indstillede nationalister vandre hen, efter en splittelse? Socialdemokratiet som de forlod i protest i sin tid?

...eller Enhedslisten, der har rene hænder, hvad angår ulighedsskabende topskattelettelser, som er finansieret af kontanthjælpsmodtagerne.

Peter Hansen

DF har jo heller aldrig været noget parti til højre, det er et stempel som venstrefløjen bare har yndet at pådutte dem, at ønsker en stram indvandringspolitik og bevare velfærdssamfundet, er vel nødvendigvis ikke en højreorienteret politik? Ej heller kan man kalde deres fundamentale socialpolitik højredrejet eller deres økonomiske, europæiske osv. DF er nok mere et midterparti og har altid været det, kunsten er måske bare endeligt at erkende det, og herefter kan det så ikke overraske, at der er muligheder for partier der er endnu mere elitære til højre for partiet.

Ebbe Overbye

Ren manipulation! Det er en myte, at DF er et velfærdsparti. Tværtimod har de igennem hele deres historie beskåret velfærdssamfundet alene for at straffe indvandrerne. Seneste eksempler er det ondsindede kontanthjælpsloft og integrationsydelsen, som de gladeligt lægger stemmer til. Selvom det også ekspederer personer, der har levet hele deres liv i Danmark på nær et enkelt år ud i ekstrem fattigdom. DF befinder sig på den yderste højrefløj, De er antisocialister.

Steffen Gliese, erik mørk thomsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Tino Rozzo og John T. Jensen anbefalede denne kommentar

Bedømmelsen af DF's politiske ståsted er splittet i to alt efter om, det er 'partitoppen' eller 'program, løfter og vælgerytringer' der bedømmes.

Topledelsen lover en social profil, men stemmer for en neoliberal politik. Dette maskepi har kunnet lade sig gøre mens, der var økonomisk råderum og der kunne udsendes julecheks til pensionisterne - nu er krybben ved at være tom, og maskerne vil falde.

Peter Hansen

Ja i er nogle (Ebbe & Bill) som gerne vil holde DF i båsen som "det yderste højre", og det er selvfølgelig også altid nemt, og bekvemt, med et klart og unuanceret "fjendebillede". Men uanset parti, så må man vel sno sig for at skaffe resultater, det enkelte parti kan ikke få alt igennem, som man ønsker det. Det så man jo i særdeleshed klart ved den tidligere "røde" regering, hvor hovedpartiet socialdemokraterne i praksis blev radikalt følge og stemmekvæg, og her gennemførte yderst neoliberal økonomisk og inhuman poltik. Men, at agere som enhedslisten og stå stædigt og stejlt, og så ingen indflydelse få, det synes jeg nu heller ikke kan være løsningen i et demokratisk samfund, selvom jeg overordnet er enig i, at DF på det seneste har været med til, at underminere velfærdssamfundet med det nævnte. Men det yderste højre, det vil jeg nu mere tilegne neo liberalister om nogen, for deres samfundsvision vil kun gavne de i forvejen privilegerede, dem med overskud i alle henseender, det være sig inden for økonomi, uddannelse, sundhed, ældrepleje osv. for deres vision er et discount samfund hvor den offentlige sektor kun vil være en skygge af sig selv, og hvor man så i øvrigt selv kommer til,at betale for ditto ovenstående services, da den offentlige service vil være alt for ringe, og den bedste så findes, og gelejdes over i den private sektor.

Partiledelsen i DF er det yderste højre, DF's vælgerskare er mestendels skuffede vælgere fra socialdemokratiet og øvrige sociale midterstemmer. Peter Hansen, du kan ikke læse inden ad.

Ebbe Overbye

Hvis DF har et socialt element i sig. Hvorfor støtter de så konsekvent en højreorienteret regering, hvis mål det er at begrænse velfærdsstaten?
DF's rødder er jo Fremskridtspartiet. Det kan ikke bortforklares. DF's rødder er den nyere histories mest succesrige højreradikale parti.

Fremskridtspartiet opstod ud af et vælgerskred hvor socialdemokratiet miste 23 mandater - en tredjedel af deres vælgere. Der er en unaturlig forskel på den politik DF's ledelse står for og så DF's apatiske topstyrede vælgerskares egentlige politiske ønsker, en forskel det bliver sværere at skjule jo nærmere de neoliberale kommer på at skulle skære direkte i velfærden for at opfylde deres løfter om skattelettelser.

Der er godt nok max opmærksomhed på Pernille Vermund og hendes tropper i disse dage. Stor artikel i Weekendavisen i går - fulgt op i dag i Information med forside og to sider inde i 1. sektion.
Og for de, der ikke kan få nok har man lige endnu en forside og fire ekstrasider inde i weekend-tillægget.

Poul Sørensen

Med den rigtige "fører" så skal idioterne nok komme rendende. Der masser af folk der gerne have genindført privilegier til adlen; så grever og baroner endelig får noget og skulle have sagt og så er der alle dem som mener at dronning Margrethe skal bestemme og så er der alle de tåber der vil stemme på diverse rockere. Vores land er fyldt med tomhjerner .... og jeg mener politikerne har skylden.

Nye Borgerlige er en hybrid: lidt fra LA - lidt fra Konservative, og mest fra DF classic. Det hele mixet af karriereryttere, der indtil nu ikke har haft held med til at blive valgt for andre partier. Så nu prøver de på egen hånd, og ser om de ved hjælp af copy-paste-politik kan få et levebrød ud af det.
Vermund sad i Helsingør byråd frem til sidste sommer. Samtidig var hun opstillet til Folketinget i Nordsjælland for de konservative. Dengang hørtes ikke ét kritisk ord mod det parti hun var medlem af. Da valget sidste år så viste, at hun ikke kom i Folketinget, så gik der knap tre måneder, så brød hun med Kons. og dannede Nye Borgerlige. Var Vermund blevet valgt til Folketinget, så var Nye Borgerlige heller ikke blevet dannet.
Længere er den ikke!

Torben K L Jensen

Der er ikke noget tomrum til højre for DF.
DF ER tomrummet.

Hans Christian Asmussen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Kom nu lige ind i kampen Ebbe & Bill med flere, i lyder som et par forsmåede ekskærester.... DF er ikke Fremskridtpartiet, ligesom Enhedslisten vel ikke er kommunistpartiet i dag!?

Jeg foreslår man går efter sagen, frem for at dæmonisere partier og personer, for uanset, så kan man ikke komme uden om Danmarks andet største parti, og den med at de støtte højrefløjen, ja det er vel som mulighederne byder sig her og nu, men der har jo været andre toner fremme i den sidste tid, også her i avisen, og dem synes jeg da man skal se konstruktivt på og tage meget seriøse.

Ebbe Overbye

DF har altid kunnet vælge og har altid valgt at gå til højre. Deres falske toner om social ansvarlighed er fup. Desværre har de narret mange mennesker med den melodi. Mennesker, som havde været bedre stillet, hvis de havde stemt anderledes.
Jeg tør godt sige, at vi kommer ikke til nogen forståelse omkring DF's rolle.

Peter Hansen, du kan jo prøve at tænke over hvorfor jagten på topstyrede Dansk Folkeapatis's vælgere er indledt fra alle sider?

Søren S. Andersen

Jeg tror, at det er forkert, når Johannes Andersen fra Aalborg Universitet beskriver Nye Borgeliges tilhængere som ældre kortuddannede mennesker, primært mænd, fra i provinsen. Tværtimod er det mit indtryk, at folk, der støtter Nye Borgelige med hensyn til uddannelse og indkomst er betydeligt bedre kørende end de flere danskere, og at partiets tilhængere er stærkest koncentreret i det velhavende Nordsjælland. Mon ikke man kan sige, at den sociale profil for Nye Borgeliges tilhængere svarer til den, som man finder hos partiets tyske pendant, Alternative für Deutschland, hvis vælgere ifølge undersøgelser både er højere uddannede og mere velhavende end den tyske gennemsnitsvælger.

Det styrker indtrykket af, at Nye Borgelige repræsenterer et positivt udsnit af befolkningen, at en del fremtrædende intellektuelle samfundsdebatører allerede nu åbent støtter partiet. Jeg tænker i denne forbindelse på Informations tidligere chefredaktør, cand. mag. Lars Hedegaard, filosoffen Eva Agnete Selsing, hendes mand, filosof og nationaløkonom Rune Selsing, ph.d. Mikael Jalving og ph.d. Kasper Støvring.

Søren S. Andersen

Svar til Michael Kongstad Nielsen:
Jeg tænker på velhavende højtuddannede mennesker, der bor på prestigefulde kvarterer som f.eks. Indre Østerbro og Gentofte.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, jo, jeg forstår, men skal vi ikke bare stryge ordet "positivt".

Peter Hansen

Ebbe & Bill, DF' s rolle er vel langt fra udspillet, og mht. Til valg, og bruge ordet altid mht. At vælge side, så vil jeg gå med til ordet hidtil, og det er der jo en god forklaring på! Som allerede nævnt er mange DF'er gode gamle socialdemokrater, og meget af deres politik udsprunget af det gamle socialdemokratiske partiprogram. Problemet mht. Valg af side og samarbejdsparter, har jo bestået i, at venstrefløjen inkl. Socialdemokraterne, mere eller mindre er gået ind for fri indvandring, og dette har hidtil forhindret DF i at kunne samarbejde med venstrefløjen for alvor. Hvis f.eks Enhedslisten gik ind for invandrings og asylstop, så skulle i se vælgerne strømme til det parti, for mange vælge kan godt se, at der bare ikke er råd, og det både i økonomisk og kulturel forstand, og det har intet med racisme og brune mennesker at gøre, men med at gøre at de fælles præmisser, forudsætninger og betingelser bare er for forskellige, og at det derfor undergraver velfærdssamfundet frem for at styrke det, med andre ord, splitter frem for at samle, og samtidigt vil være en stor økonomisk byrde for den offentlige sektor som uanset hvordan man vender og drejer tingene vil gå ud over den indfødte og oprindelige borger. Denne indsigt og realisme, er nu også ved at brede sig på venstrefløjen hos Socialdemokraterne, og derved åbner der sig helt nye muligheder for samarbejder, for når man er enig om de samme grundpræmisser for et samfund, så er der også muligheder for et både bredere og tættere samarbejde.

Peter Hansen, du er seriøst hensynsløs og urealistisk når du taler om "asylstop". Danmark vil komme til at stå som en af verdens mest hensynsløse nationer, hvis ikke vi vil modtage vores del af de flygtninge, der overlever turen over Middelhavet, fra den borgerkrig vi selv har været med til at skabe. Selv Lars Løkke kan se det ikke er gangbart. Ja DF kan se det; de forlanger kun asylstop for syrere - mens LA forlanger asylstop i to år. Og din påstand om at at venstrefløjen inkl. Socialdemokraterne, mere eller mindre er gået ind for fri indvandring er jo diskvalificerende i debatsammenhæng. Prøv at orientere dig på Danmarks Statistik, der findes ganske oplysende tabeller.

Peter Hansen

Bill, i Danmark har det at få asyl i mange år stort set været lig med at blive indvandre. Når jeg nævner asylstop, så er det ud fra den forudsætning, at det jo ikke hjælper noget, at blive ved med at tage fremmede kulturer ind, som beviseligt vil ligge landet til økonomisk og kulturel byrde af den ene eller anden grund, det splitter os ad som nation, og som skrevet længere oppe, så vil det være et tilbage skridt, da folkegrupper indbyrdes mere eller mindre indirekte vil bekæmpe hinanden fordi vi vil være for forskellige i vores tilgang til levevis, livssyn, kvindesyn, love, regler, samfund, religion (ikke mindst) osv. osv. Men det er ikke det samme, som jeg mener og siger, at asylanter ikke skal hjælpes, så mit udgangspunkt er så sandelig ikke på nogen måde at være hensynsløs eller inhuman hverken over for den ene eller den anden. Ej heller ikke over for det danske samfund, som jeg bare kan se og konstatere "lider" under konsekvenserne af den mellemøstlige (muslimske) indvandring, det kan vi naturligvis være enige eller uenige om, men som du selv skriver, så taler statistikkerne også her deres tydelige sprog. Men ellers kan man også bare "slå det op" ved at følge med i hverdagens hændelser, debatter, politirapporter og medier, emnet fylder også her alt for meget, og disse ting opstår jo desvære nok ikke af sig selv.

Med hensyn til at hjælpe asylansøgere, så er verden ret stor, og jeg undre mig nogle gange over fordelingen af byrden, for hvor er kæmpe lande som Rusland, Japan, Kina, USA, Brasilien, Mexico eller bare rige lande i nærområdet, hvorfor er det, at netop vi (Europa) konstant skal pådutter os selv det ansvar, som de eneste ansvarlige, for min påstand er, at det vil vi ikke kunne klare i længden, og at det på flere måder som tidligere beskrevet, sammen med globaliseringen, arbejdskraftens fri bevægelighed, og konkurrencesamfundet, vil blive enden på vores eget forholdvis velfungerende såkaldte velfærdssamfund.

Steffen Gliese

Peter Hansen, ikke alene er DF ikke et velfærdsparti, de er et parti, der spiller den fattigste del af befolkningen ud mod en meget lille gruppe indvandrere for at vende opmærksomheden væk fra de berettigede sociale krav, vi faktisk havde indfriet, men som er blevet frataget den brede befolkning over de seneste 30 år, i takt med at vi som land er blevet umådeligt meget rigere, end vi var. Det er klassekamp fra oven, og det har aldrig været andet.

Peter Hansen

Steffen Gliese, det er jo usagligt, hvad skulle formålet dog være med at spille nogle ud mod hinanden? Mht invandrere, så kan du jo se, uanset antal, hvor splittet samfundet er blevet, og her skal du ikke glemme at nogle altså kommer med en ideologi som direkte modarbejder vores samfund, og som diktere, at hvis man er rettroende, så må og kan man ikke integrere sig, for så lever du ikke op til den ideologiske/religiøse norm som er dig dikteret, og det er et stort paradoks som koster vores samfund dyrt, og her menes ikke kun på det økonomiske plan!

Den med at landet er blevet rigere, den tror jeg ikke på, for det er ikke det den jævne borger mærker, tvært i mod!

Peter Hansen 13:18, jeg kan se du stadig ikke har læst de til rådighed værende statistikker over asyl, indvandring og statsborgerskab i Danmark.

Peter Hansen

Bill, jeg er såmænd så rigeligt oplyst, og ved ikke hvor du vil hen, men kan kun henvise til hvad jeg tidligere har skrevet, f.eks. at antallet ikke er afgørende, se blot hvad én person har kunnet præstere i Nice, uden den store sammeligning iøvrigt, men efter devisen, at: liden tue kan vælte stort læs! Det handler om, at ville og især qua ideologi/religion, at kunne integrere og, at kunne begå sig på lige fod, og her stiller vores samfund så høje og store krav, at det har vist sig næsten umuligt for visse grupper, med mindre man er født og opvokset her, eller har en lignende kulturel bagrund og livsanskuelse til tingene. Så hvis vi fortsætter som hidtil, så vil vi få en ny voksende underklasse, som i alle henseender vil tage fokus, både økonomisk, i div. statistikker, og i agenda, dvs. vi vil være bombet tilbage til hvor vi var en gang, og alt hvad der hidtil synes vundet, vil igen føles tabt, og så kan vi debattere tingene herfra og til dages ende, for hvis det scenarie først er realiseret, så er der ingen vej tilbage. Udviklingen af velfærdssamfundet vil være sat i stå eller direkte det omvendte, som vi allerede ser tendenser til i forhold til div. nedskæringsreformer, og det er ikke sådan et samfund og udvikling jeg ønsker.

I øvrigt er her en udmærket artikel fra et konkurerende blad, det er meget berigende læsning og kan anbefales: http://www.b.dk/kommentarer/drop-taabelig-snak-og-vis-handling-i-stedet