Læsetid: 5 min.

Partier vil høres om frihandelsaftale

Regeringen har aldrig fået mandat til forhandlingerne om CETA-frihandelsaftalen med Canada, som nu står foran godkendelse. Men det er uvist om Folketinget bliver inddraget
EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker  mener ikke der er grund til at forelægge de nationale parlamenter frihandelsaftalen mellem Canada og EU.

Thierry Monasse

2. juli 2016

En række af Folketingets partier vil have handels- og investeringsaftalen CETA mellem EU og Canada forelagt til godkendelse eller forkastelse, når den om få dage lægges endeligt frem af EU-Kommissionen.

Dermed sender de et signal til kommissionsformand Jean-Claude Juncker om, at de ikke accepterer, at aftalen på over 1.500 sider kun behandles som en sag for Ministerråd og Europa-Parlament.

Juncker meddelte under sidste uges EU-topmøde, at Kommissionen anser aftalen for alene at vedrøre områder, hvor EU har den politiske kompetence, hvorfor de nationale parlamenter ikke skal høres – det skal de kun, hvis der er tale om en ’blandet aftale’ der omfatter både EU-kompetencer og politikområder under medlemslandenes kompetence.

Læs også: Frihandelsaftale skal ikke godkendes af Folketinget

Kommissionsformandens melding har udløst vrede reaktioner fra den tyske, østrigske og hollandske regering, der alle mener, at CETA faktisk er en blandet aftale.

»Ufattelig tåbelig,« har den tyske vicekansler og SPD-formand Sigmar Gabriel kaldt Jean-Claude Junckers melding midt under EU’s alvorlige tillids- og troværdighedskrise i kølvandet på det britiske Brexit.

Noget rod

I det danske folketing ønsker flere partier, at regeringen både reagerer over for kommissionsformanden og sikrer, at Folketinget inddrages.

»Jeg står fuldstændig uforstående over for, at Kommissionen fremturer, som den gør. Den er jo afhængig af medlemslandene, og denne form for bureaukratisk magtudøvelse er et helt forkert signal i den nuværende situation efter Brexit, hvor man er nødt til at diskutere, hvordan befolkningerne kan følge sig inddraget. Jeg mener, at regeringerne – herunder den danske regering – skal sætte EU-Kommissionen på plads,« siger SF’s EU-ordfører, tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har i et svar til Folketinget fra 10. juni givet indtryk af, at det ikke er afklaret, om CETA er en ren EU-kompetenceaftale eller en blandet aftale, der kræver bl.a. Folketingets godkendelse.

Det svar synes ikke på linje med et svar givet af Kristian Jensens forgænger under den tidligere SR-regering, daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Den 30. september 2014, kort efter CETA-tekstens offentliggørelse, skrev ministeren til Europaudvalget, at det er »regeringens opfattelse, at der er tale om en blandet aftale, som skal ratificeres af medlemslandene. Denne opfattelse deles af stort set alle andre medlemslande«.

Holger K. Nielsen kalder sagen »noget rod«, mens formanden for Europaudvalget, Mette Gjerskov (S), siger, at udvalget ikke har kunnet få klart svar fra Kristian Jensen.

»Hvor man tidligere har vurderet, at CETA er en blandet aftale, så er man nu åbenbart i tvivl. Det er et spørgsmål om både jura og politik, og derfor vil jeg ikke selv konkludere, før regeringen har givet en ordentlig forklaring,« siger Mette Gjerskov.

Hun har den 14. juni på Europaudvalgets vegne skrevet til udenrigsministeren og bedt om regeringens svar på, om den mener, Folketinget skal ratificere aftalen. Gjerskov henviser i brevet til, at et klart flertal i EU’s Ministerråd på et rådsmøde den 13. maj har anbefalet at behandle CETA-aftalen som en blandet aftale.

I en mail til Information skriver udenrigsminister Kristian Jensen:

»Det er regeringens foreløbige vurdering, at CETA er en blandet aftale. Men vi afventer Kommissionens tekst til den færdige aftale og den efterfølgende behandling i Ministerrådet.«

Hvad det måtte betyde, hvis CETA er en sådan blandet aftale, er ministeren endnu ikke klar til at svare på.

»Hvis CETA bliver en blandet aftale, vil regeringen foretage en vurdering af, om aftalen i henhold til Grundloven skal godkendes i Folketinget,« hedder det i mailen.

Krav om indflydelse

Hos Enhedslisten er medlem af Folketingets udenrigsudvalg Eva Flyvholm ikke i tvivl om, at CETA kan få store konsekvenser. »Med denne frihandelsaftale vil man bl.a. indføre de såkaldte ISDS-voldgifter, der giver store virksomheder mulighed for at lægge sager an mod f.eks. den danske stat, hvis de f.eks. mener, at ny dansk miljøregulering kommer til at koste dem en forventet indtjening. Det er da meget indgribende, og derfor er CETA ikke noget, som skal kunne køres igennem uden om Folketinget,« siger Eva Flyvholm.

Alternativets EU-ordfører Rasmus Nordqvist siger: »Det er afgørende, at store aftaler som denne for at få legitimitet bliver demokratisk forankrede. Derfor skal den ud i alle nationale parlamenter i EU. At vi så i øvrigt mener, at CETA er en dårlig aftale, som vi ikke kan sige god for, er i forhold til det principielle spørgsmål sekundært.«

Også Dansk Folkeparti vil have aftalen behandlet i Folketinget. »Folketinget bør høres af den enkle årsag, at regeringen aldrig i Europaudvalget har fået et mandat til CETA-forhandlingerne. Det er i sig selv grund nok til at køre sagen gennem Folketinget og foretage en afstemning om aftalen,« siger partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

Han henviser til, at Kristian Jensen på forespørgsel fra Enhedslisten i udvalget har medgivet, at regeringen ikke præsenterede Europaudvalget for et forhandlingsoplæg eller fik godkendt et mandat, da EU tilbage i 2009 indledte forhandlingerne med Canada. Det var i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) første regeringsperiode.

I sit aktuelle svar til udvalget skriver Kristian Jensen herom: »Der har ikke været forelagt forhandlingsoplæg i Europaudvalget vedrørende forhandlingerne mellem EU og Canada om en frihandelsaftale (CETA). Hvorvidt en sag forelægges til forhandlingsoplæg eller til orientering sker ud fra en samlet faglig vurdering af sagens politiske, økonomiske og juridiske betydning for Danmark. Den daværende regering vurderede, at der ikke var tale om en sag af større rækkevidde og forelagde den derfor for udvalget til orientering.«

DF’s Kenneth Berth siger: »CETA er bestemt ikke en uvæsentlig aftale, og derfor vil det være naturligt, at Folketinget tager stilling til den.«

I sit brev til ministeren på vegne af Europaudvalget skriver Mette Gjerskov: »Udvalget undrer sig over, at skiftende regeringer har vurderet, at CETA ikke var af større rækkevidde, og at aftalen derfor ikke på noget tidspunkt er blevet forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg. Udvalget ønsker at kende begrundelsen for, at CETA i modsætning til frihandels- og investeringsaftalen med USA (TTIP) er blevet vurderet til at være en sag, der ikke er af større rækkevidde.«

Brevet er sendt til udenrigsministeren 14. juni og endnu ikke besvaret.

LA: DK må ikke blokere

Adspurgt om CETA-aftalen skal ses som en blandet aftale og derfor gennem Folketinget, siger Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, at det endnu ikke er blevet drøftet.

»Men når større EU-lande har nogle synspunkter, er det som regel en god idé at lytte til dem,« tilføjer han med henvisning til indsigelserne fra Tyskland, Østrig og Holland.

Hos Liberal Alliance er EU-ordfører Christina Egelund ikke bekendt med, at regeringen aldrig har bedt om eller fået et mandat til CETA-forhandlingerne.

»Der bør selvfølgelig gives et mandat forud for sådanne forhandlingers start. Men rent principielt må EU’s forhandlingspartnere – i dette tilfælde Canada – stole på, at dem, de forhandler med, faktisk har et mandat til at lave en aftale. Det kan ikke nytte noget, at EU efter en aftales færdiggørelse skal have den ratificeret i 27 eller 28 forskellige lande. Det svækker EU’s troværdighed globalt.«

– Men i denne sag har der ikke været et forudgående mandat til regeringen?

»Det må have den konsekvens, at man fremadrettet sørger for mandater i den slags sager. Jeg mener ikke, at man på grund af et procedurespørgsmål skal risikere, at Danmark blokerer en frihandelsaftale med Canada,« siger Christina Egelund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Sören Tolsgaard
Kurt Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså - EU-Ministerrådet har den endelige afgørelse i denne sag, og den skal de tage i enighed. Og det er præcis her, at EU optræder som udemokratisk.

EU-ministerrådet godkender normalt i fuld enighed, - altså hvis blot et rådsmedlem stemmer imod er der normalt ingen beslutning. Derefter kan man ofte ændre lidt i beslutningsgrundlaget, indtil alle kan tiltræde beslutningen.

Den danske repræsentant for EU-Ministerrådet hedder i øvrigt Lars Løkke Rasmussen, så hvis nogen ikke er tilfredse med EU-beslutningerne, så lad være med at kritisere EU. I stedet er det langt mere relevant og hensigtsmæssigt at gå til Lars Løkke Rasmussen, for han kunne jo have stemt imod, eller bestemt at det danske Folketing skal spørges.

Og når EU, som her, har besluttet, at aftalen med Canada ikke behøver hverken folkeafstemning eller at forelægges til Folketingets afgørelse, er dette også en beslutning, som EU-Ministerrådet og Lars Løkke Rasmussen har taget i enighed.

Men "ikke behøver" betyder altså ikke, at man ikke kan sende afgørelsen til folkeafstemning eller lade Folketinget godkende den.

Derfor bør de utilfredse politiske partier klage direkte til Lars Løkke Rasmussen, og/eller give ham et mistillidsvotum. Også selv om Dansk Folkeparti formentlig redder ham på målstregen, for de har jo alt at miste.

Torben Skov, kjeld jensen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Gunvor Kaas, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Jan Troelsen, Einar Carstensen, Anders Jørgensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

"Stenaldermanden"(Juncker) er ikke den rette mand for EU, og slet ikke med den slags skattefiflerier han har været med til for eget land vindings skyld via skatteaftaler med større virksomheder og en beskeden skatteprocent i Luxembourg, og samtidig snyde andre medlemslande i EU for deres retmæssige skat fra disse virksomheder, - ikke just hvad der kan kaldes solidarisk EU politik.

EN fremtid for EU lader sig ikke gøre med "stenaldermanden med sin stenøkse" og laverestående tanker om såvel EU og dets grundværdier som en samlet enhed, hvilket han jo selv har fravalgt, som ovenfor beskrevet.

Torben Skov, kjeld jensen, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Hvis regeringen ikke vil inddrage Folketinget her så bør et flertal af samme vælte den med det samme.

steen nielsen

Påstand: hvis bekymring over manglende lokal indflydelse og at mere magt er flyttet til Brüsel, giver massiv EU modstand, så er det kun fantasien der rækker videre til at forestille hvad der kan komme ud af, hvis der laves vidtgående frihandelsaftaler der kan få mandat til at underkende EU- landenes lovgivning.

Poul Brunhøj

Enig i ovennævnte kritik. Det er EU der gøres til den store skurk, men hvis den almindelige borgers usikkerhed og mening om de riges klub, lå LLR på sinde kan han jo bare sige nej.
Så enig. Vi kan jo bare spørge ham hvad han synes vil være det rigtige at gøre.