Læsetid: 6 min.

Psykisk sårbare unge står i ingenmandsland

Et stigende antal unge kæmper med angst, depression, tvangstanker og selvskade. Ifølge eksperter mangler der et tilbud til den gruppe af unge, der er for raske til psykiatrien, men ikke trives i en hverdag præget af præstationspres
1. august 2016

Halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år kæmper med psykiske problemer. Og hver fjerde kvinde mellem 26-34 år kæmper med psykiatriske diagnoser eller tegn på angst og depression.

Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Alligevel er det småt med behandling og forebyggelse af de børn og unge, der har det psykisk svært.

Mange af dem er nemlig ikke syge nok til at komme i behandling i psykiatrien, men heller ikke raske nok til at klare en uddannelse og en ungdom præget af stadig højere krav til præstation, fleksibilitet og et perfekt liv, forklarer en række eksperter.

Formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, mener, at der er et gab imellem det behov, der er for at hjælpe børn og unge med psykisk mistrivsel, og de tilbud, der er, fordi en stor gruppe ikke falder ind under børne- og ungdomspsykiatrien.

»Når du stiller psykiatriske diagnoser, skal man opfylde nogle bestemte betingelser for at have en bestemt sygdom. Men selv om de ikke har alle de symptomer, der skal til at få en diagnose, så har mange af de unge det rigtigt skidt,« forklarer hun.

Det betyder ifølge Anne Lindhardt, at de fleste unge, der har alvorlige symptomer på psykisk mistrivsel såsom angst, depression og selvskade, ikke har nogle steder at gå hen.

Det billede genkender formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen.

»Det sker alt for tit, at man venter på, at den mistrivsel, man identificerer hos børn og unge, udvikler sig til alvorlige psykiske sygdomme, fordi der ikke er nogen tilbud til dem ude i kommunerne,« siger hun.

Psykisk helbred blandt børn og unge

  • Blandt børn og unge op til 24 år er psykiske helbredsproblemer den største sygdomsbyrde og udgør over 50 pct. af det samlede sygdomsbillede.
  • På syv år er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 procent.
  • Fra 2007 til 2014 steg antallet af danskere, der blev behandlet for en spiseforstyrrelse med 37,5 pct. Anoreksi og bulimi starter oftest i teenageårene, og antallet af indlæggelser af børn og unge med spiseforstyrrelser er steget markant, men det er uvist, om det skyldes, at flere er syge.
  • Forekomsten af stress i alderen 16-24 år blev fordoblet i årene 1987-2005, mest for de unge kvinder, og forekomsten steg yderligere mellem 2010 og 2013 for unge kvinder mellem 16-24 år.
  • Antallet af børn og unge under 19 år, der er patienter i psykiatrien, steg ifølge Statens Serum Institut fra godt 20.000 til knap 32.000 fra 2009 til 2014.
  • WHO forudser, at psykisk sygdom rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i 2020.

Kilder: Psykiatrifonden, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og Syddansk Universitet

Risiko for langvarig sygdom

Statistikker, undersøgelser og rapporter gennemført de seneste 10 år viser, at gruppen af unge med psykiske problemer er voksende.

Et internationalt studie fra marts viser eksempelvis, at antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med 60 procent de seneste syv år.

I studiet, der sammenligner Danmark, Storbritannien, Holland, Tyskland og USA, topper Danmark listen.

En anden undersøgelse fra maj i år gennemført af Børnerådet viser, at hver femte elev i 9. klasse har udvist selvskadende adfærd, mens Vidensråd for Forebyggelse i 2014 konkluderede, at antallet af forsøg på selvmord blandt piger er tredoblet de seneste 20 år. Samme rapport viser også, at antallet af unge med mentale helbredsproblemer generelt er øget i denne periode.

Det viser ifølge Anne Lindhardt, at der er en risikogruppe, som man kunne sætte ind over for med en forebyggende indsats.

»Det kan i den anden ende spare samfundet for frafald, sygefravær og langvarig psykisk sygdom, men der tænkes for kortsigtet og ikke intelligent nok på det her område,« siger Anne Lindhardt.

Tidligere indsatser

Pia Jeppesen, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, genkender, at der er mange børn med store mentale vanskeligheder, som ikke bliver behandlet.

Hun er forskningsleder for projektet Mind my Mind, hvor børn eller pårørende frivilligt kan henvende sig, hvis de oplever psykiske problemer.

»Vi åbnede døren for det her projekt, og i løbet af et par måneder havde vi over 200 henvendelser i vores database fra børn og unge eller deres pårørende, der gerne ville have hjælp.

De har store problemer og scorer næsten lige så højt i vurderingerne af deres psykiske helbred som de børn, vi ser i psykiatrien, men de er altså uden behandlingstilbud,« siger hun.

Så længe at et lille projekt som dette kan give så mange henvendelser, mener hun, at politikerne har en udfordring. »Selvfølgelig skal alle problemer ikke behandles inden for højeste behandlingsniveau i børne- og ungdomspsykiatrien, men de her unge har det rigtigt svært, og den angst og den tristhed, de går med, forhindrer dem i at leve et almindeligt liv, lære det de skal i skolen, udvikle sig, være sammen med venner, have fritidsaktiviteter og så videre.«

Pia Jeppesen peger på, at der findes en virksom psykologisk behandling til denne gruppe.

Men hvis ikke man opdager de unges problemer i tide, kan deres psykiske symptomer udvikle sig til tungere psykiske diagnoser, som kan være sværere at behandle.

»Der er et kæmpe forebyggelsespotentiale i denne målgruppe,« siger hun. Ifølge Eva Secher Mathiasen er det ofte sådan, at børnene eller de unge er identificeret som psykisk sårbare ude i kommunerne, uden der tages hånd om dem.

Det er blandt andet, fordi den såkaldte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i folkeskolen primært har fokus på den nye skolereform og inklusionsdagsordenen.

»Det betyder, at mange af psykologerne i PPR ikke har mulighed for at gribe ind, hvis de observerer, at der er et barn, der ikke trives, som for eksempel har en angstlidelse,« siger Eva Secher Mathiasen, der bakkes op af Anne Lindhardt.

»Kommunerne har alle PPR-rådgivninger, som i dag overvejende finder ud af, hvad børn og unge fejler, men kun i mindre omfang har ressourcer til at give behandling. Vores pointe er, at med en vis omlægning af PPR-psykologernes arbejde og med nogle systematiske trænings- eller behandlingsprogrammer, vil man med et forholdsvist kort psykoterapeutisk behandlingsforløb kunne gøre disse børn og unge raske,« siger Anne Lindhardt.

Præstationskultur

Forskningsprojektet Mind My Mind, der er lavet i samarbejde med Psykiatrifonden og Trygfonden, skal skabe mere viden om, hvad der hjælper 6-15-årige med begyndende psykiske problemer, og hvorfor problemerne opstår.

Indtil videre viser projektet, at præstationskulturen i dag præger de yngste generationer, forklarer Anne Lindhardt.

»Du skal se rigtig ud, være dygtig, der er en stor optagethed af sundhed, og du skal have mange venner. Det er svært at få lov til at være en skæv nørd i skolen, fordi du hele tiden bliver vurderet på, hvordan du er, og hvad du kan. Det betyder, at vi hele tiden udsætter børn og unge for evaluering – ikke bare i skolen, men også af deres person, og det er enormt opslidende for de unge,« siger Anne Lindhardt.

Ifølge sociolog Søren Langager fra Aarhus Universitet, der har forsket i udsatte og psykisk sårbare unge, mangler der et sted, hvor der er tid og plads til at fejle og gøre sig erfaringer uden en forventning om at præstere hurtigt og rigtigt.

»De øgede karakterkrav i for eksempel folkeskolen vil give voldsomme udfordringer for mange af de middelgode unge, fordi de kommer under indirekte pres, især når de ikke må tage omveje og rutte med tiden,« siger Søren Langager.

Han mener, at det ville have en gavnlig virkning på mange af de sårbare unge, at de får plads til modning i ungdomsårene.

»Hvis man får rum til at puste ud uden at skulle en helt masse, så kan man faktisk hindre større sammenbrud senere hen, men der er et skisma imellem, hvad vores samfundssystem ser som økonomisk fornuftigt, og hvad der er godt for de unge på længere sigt,« siger Søren Langager.

Anne Lindhardt er enig i Søren Langagers tese om, at der skal være plads til at fejle:

»Vi skal have gjort op med forestillingen om, at der kun er en skabelon, som børn og unge kan passe ind i. Lad dem dog slå nogle skæverter, og nedsæt så forventningspresset til børn og unge.«

Serie

Ondt i ungdommen

Danske unge er langt mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser end de ældre generationer. Et stigende antal børn og unge mistrives og kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade.

De befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men ikke raske nok til at fungere i et uddannelses- og ungdomsliv præget af stadigt højere krav om præstation, fleksibilitet og et perfekt liv.

Information går i en række artikler tæt på fire unge med ondt i livet og de samfundsstrukturer, der er med til at gøre dem syge. 

Seneste artikler

  • ’Psykisk sårbare unge vil ikke skuffe deres forældre’

    12. august 2016
    Psykisk sårbare unge har ikke mange muligheder for at få hjælp. Men mange af dem har bare brug for nogen at tale med, for ofte kan det ikke være deres forældre
  • Ingen undslipper perfektionismen

    9. august 2016
    Perfektionisme er de seneste 25 år blevet et vigtigt forskningsområde, fordi den er en risikofaktor i forhold til at få psykiske problemer. En af forskerne, Andrew Hill fra York St John University i Storbritannien, ser tegn på, at flere unge lider under perfektionisme
  • Psykisk helbred bliver bedre med alderen

    9. august 2016
    Unge er særligt udsatte for angst og depression på grund af den høje grad af usikkerhed, livet er forbundet med i den periode. Men forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Martin E. Haastrup
Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Martin E. Haastrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Munk Molke Rediin

Hvordan kan det være, at artiklen kun fortæller os om pigernes problemer og samtidig i overskriften postulere at handle om unge?
Betyder det at drenge og unge mænd ikke har psykiske problemer?
Eller betyder det at hverken forskere eller Information gider at beskæftige sig med det?
Eller betyder det at man forsøger at kamuflere en kønnet problematik som noget alment?

Jeg synes kønsperspektivet i en artikel som denne går hen og bliver elefanten i rummet, som ingen taler om.

Søren Nørgaard

Til artiklens forfattere
Jeg mangler altså en journalistisk vinkel - at i forholder jer kritisk til de interessent-eksperter, i refererer. Uden kritisk tilgang er i jo blot talerør for psykiatriens lobbyister.
Er det overhovedet relevant med psykiatrisk/behandler intervention overfor forhold, der i kraft af deres omfang og karakter må forstås som symptomer på usunde samfundsforhold? Er det ikke sådan, at behandlertilgangen per definition udgør en individfokusering, der understøtter en usund samfundsorganisering?

Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Kurt Nielsen og Marian B. Goldstein anbefalede denne kommentar

Samfundet er måske i så gennemfeminiseret alligevel, som nogen prøver at bilde os ind - eller også er det i en sådan grad, at kvinderne heller ikke selv kan holde det ud ...

Niels Duus Nielsen

"Lad dem dog slå nogle skæverter, og nedsæt så forventningspresset til børn og unge."

Præcis.

I min generation fik vi lov til at løbe hornene af os, samtidig med, at der sideløbende blev prædiket personlig ansvarlighed fik tudet ørerne fulde med, at det var en ond verden, der ventede os derude.

Det er mit indtryk, at de unge i dag har det lige omvendt: De skal gennemføre alt uden svinkeærinder på normeret tid eller helst hurtigere, samtidig med at de får at vide, at de, som gør som der bliver sagt, lever i den bedste af alle verdener. Så virkeligheden - som jo er ond - slår dobbelt så hårdt når den rammer den uforberedte.

Sådan lommefilosofisk set.

Poul Sørensen

Så lang tid tilbage som jeg kan huske, så har man været bekymret over at unge kvinder kan blive deprimerede.... og medicinen er den samme som altid nemlig, at en flok middelalderlige mænd sætter sig sammen for at diskutere, hvorfor kvinder ikke bare kan affinde sig med samfundet og alting i almindelighed... hvad var det man sagde dengang: "samlebåndet" bider jo ikke og det kræver ingen omtanke at arbejde ved.
I Sverige gjorde man det i 70'erne at man afsatte 2 timers betalt arbejdstid (husker ikke det præcise antal), hvor kvinder satte sig sammen og diskuterede deres arbejdsplads og hvordan den kunne gøres bedre og det var en kæmpesucces ... for kvinderne altså.... kapitalisterne syntes til gengæld det var synd for dem selv.
-

Tak. Jeg har efterlyst den samfundsmæssige vinkel i relation til en anden artikel i dagens avis. Her er den så, lidt...

Jeg er dog enig med Søren Nørgaard, der skriver:'Er det overhovedet relevant med psykiatrisk/behandler intervention overfor forhold, der i kraft af deres omfang og karakter må forstås som symptomer på usunde samfundsforhold?'

Vi er vel nødt til fremover, at vælge politikere til Folketinget, der kan og vil skabe rammerne for et ordentligt samfund. Så kan vi måske spare lidt på udgifterne til individuel 'behandling'.

Kan det måske ikke bruges til en journalistisk vinkel overfor de nuværende politikere, i stedet for hele tiden at afkræve fagpersoner ansvaret for den skæve samfundsudvikling? Den har de jo ikke større indflydelse på end du og jeg.

Lise Lotte Rahbek

Jeg tilslutter mig samfundssynsvinklen.
Det er ikke de unge, der individuelt er noget galt med og som skal i behandling.

Der går rivende galt når økonomien sættes som målet for samfundets samlede indsats, fremfor som det middel, der gør os i stand til skabe et bedre samfund for alle !
Man har spændt vognen for hesten, og det lider vi allesammen under. (mænd, kvinder, transkønnede, unge gamle og børn. Alle.)

Karsten Schiøtz

Jeg har et stort ønske om at journalister og professionelle der arbejder med disse problemstillinger begynder at skifte fokus. Et fokus der primært er rettet mod at konstatere hvordan forholdene er og en formidling af en masse nedslående tal for hvordan det står til.
Jeg og mange andre ønsker at fokus skal rettes mod de rigtig mange alternative hjælpeformer, teknikker og metoder der findes. Metoder der ikke er ontologisk funderet (dvs. at resultater kan bevises videnskabeligt) men fænomenologisk funderet (dvs. at resultater er erfaringsbaserede uden at det kan bevises videnskabeligt). Desværre er det 95% af alle eksperter der bliver spurgt og undersøgelser der henvises til, der har et ontologisk afsæt og de resultater viser med al tydelighed at de metoder der anvendes IKKE knækker den negative tendenskurve. Så lad os dog undersøge hvad de fænomenologiske metoder kan bidrage med - lad os lave nogle pilotprojekter der viser hvad resultater der kan bringes - hvad er det værste der kan ske?

En i al hast af undertegnede foretaget undersøgelse har vist at eksplosionen af undersøgelser, der er foretaget de sidste 30-40 år er blevet modsvaret af en tilsvarende eksplosion i antallet af bøen og unge med psykiskw helbredsproblemer.

Poul Sørensen

Jeg tror at man kan fastslå med 100% sikkerhed at vi har indrettet et mands samfund, men der er selvfølgelig altid nogen (Trump typer eksempelvis) der nægter at se den vinkel...