Interview
Læsetid: 7 min.

Regnen er en giftig trussel mod økoavlere

Det er ikke forbudt at forurene økologiske æbler og pærer med sprøjtegift fra luften. Men frugterne forbydes, hvis det sker, og den økologiske avler må bære tabet. Situationen er utålelig, siger en af dem, der er ramt
Æblehøsten på Bandholm Frugtplantage sidste år.

Anne Albrektsen

Indland
13. juli 2016

Ikke så langt fra Maribo ligger Bandholm Frugtplantage. Her plantede Anne og Lars Albrektsen i 1999 æbletræer på 1,5 hektar, og siden har de år for år udvidet, så plantagen nu omfatter otte hektar og 30.000 træer med i alt 11 æblesorter, fire pæresorter og fem slags blommer. Dertil har frugtplantagen stikkelsbær, brombær, hyben samt jostabær, en krydsning mellem bl.a. stikkelsbær og solbær.

I 2009 holdt Anne og Lars op med at bruge sprøjtemidler og anden kemi i plantagen, og siden 2012 har den været autoriseret økologisk. I gårdbutikken sælges foruden den friske frugt Bandholms egen æblemost, -eddike og -vin samt de ni forskellige slags marmelader, Anne producerer i marmeladekøkkenet. Bandholms økologiske varer kan også findes i en stribe specialbutikker rundt om i landet.

»Arbejdet med plantagen og vores forarbejdede produkter er blevet en livsstil for os, og vi er meget ydmyge over for det daglige arbejde med frugten,« skriver de på plantagens hjemmeside.

»Vi ved nemlig, at ligegyldig hvor gode vi er til vores arbejde, så betyder vind og vejr alt for, hvordan den færdigmodnede frugts kvalitet bliver i sidste ende.«

2015 var en god sæson.

»Det er et superår for mig. Det er rigtig sjovt at være frugtavler her i dag,« fortalte Lars Albrektsen, da han i høstsæsonen gik rundt blandt de lange rækker af pæretræer sammen med TV Østs udsendte medarbejder.

Det var før, han fik beskeden om prosulfocarb.

Prosulfocarb er aktivstoffet i bl.a. ukrudtsmidlet Boxer, der af konventionelle landmænd bruges i kartoffelmarker, frøgræs samt i vinterhvede, -byg og -rug, hvor der sprøjtes i samme periode, som frugtavlere plukker deres æbler og pærer. Boxer produceres af den schweiziske agrokemiske gigant Syngenta, der netop nu er under overtagelse af det kinesiske selskab ChemChina. Produkter med prosulfocarb er i dag de næstmest solgte sprøjtemidler herhjemme, kun overgået af midler med aktivstoffet glyfosat, primært Roundup.

»Vi plukkede Concorde-pærer i september-oktober, som vi plejer. Den første halvdel af høsten fik vi plukket på tørvejrsdage, og så kom der regnvejr, hvorefter vi plukkede resten. På pærerne plukket efter regnvejret blev der ved stikprøvekontrol fundet prosulfocarb,« fortæller Lars Albrektsen.

Økologiske pærer med spor af prosulfocarb er i sagens natur ikke giftfri og økologiske og skal derfor kasseres. Men heller ikke konventionelt dyrkede pærer og æbler må sælges, hvis der findes spor af sprøjtemidlet på dem, eftersom prosulfocarb ikke er godkendt til brug ved disse afgrøder.

»At dyrke økologisk frugt er rigtig vanskeligt, men sidste år så alt ud til at lykkes, og vi havde en kæmpestor pærehøst. Men pludselig stod man så der, hvor en del af høsten intet var værd, fordi der var sprøjtemidler på pærerne. Man bruger et helt år på det, og lige før man når i mål, falder det til jorden. Så bliver man rigtig ked af det og rigtig vred.«

Lars Albrektsen siger, at det økonomiske tab for ham blev på 60-70.000 kr.

»Vi var heldige. Havde forureningen ramt en større del af høsten, kunne tabet have været 500-700.000 kr.«

Anne Albrektsen

Adskillige fund

At en landbrugsbedrift, der sælger sine produkter på at være økologiske og giftfri, pludselig ikke er giftfri alligevel, kan være katastrofalt for renommeet og forbrugertilliden. Og Bandholm Frugtplantage er ikke den første økologiske bedrift, der er blevet forurenet med prosulfocarb.

Prosulfocarb har sammenlignet med andre sprøjtemidler et højt damptryk og fordamper derfor særlig let fra de marker, hvor der sprøjtes. Myndighederne har kendt til prosulfocarb i nedbøren siden 2007, men man begyndte først at kontrollere for spor af sprøjtemidlet på afgrøder i 2012, og fra 2013 er det blevet fundet hvert år. I 2013 således på både økologiske og konventionelle æbler, i alt i 12 ud af 17 prøver. I 2014 var der ét offentligt kendt tilfælde af prosulfocarb på æbler, og sidste år ramtes altså Annes og Lars’ økologiske pærer foruden æbler hos en konventionel avler.

Den offentlige kontrol foretages af DTU Fødevareinstituttet for Fødevarestyrelsen og når kun en meget begrænset del af den årlige høst. Af styrelsens årlige rapport Pesticidrester i fødevarer 2014 fremgår det f.eks. for danske æblers vedkommende, at prosulfocarb blev testet på blot 25 prøver, hvoraf der fandtes spor af sprøjtemidlet i to. Til denne offentlige stikprøvekontrol kommer den egenkontrol, som producenter og grossister måtte vælge at få foretaget.

»Vi ved, at der også er en række konventionelle producenter, der er blevet ramt, men de er ikke interesserede i at træde frem,« siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Giften kommer med regnen. Når en mark er sprøjtet med prosulfocarb, kan en del af sprøjtegiften stige op i luften og føres videre, og kommer der regn, falder den med regnen.

I Bandholms tilfælde kunne det være en konventionel nabo, der sprøjtede sin vintersæd med Boxer, det kunne være en kilde 50 kilometer væk eller 100 kilometer væk.

»Dette stof bliver brugt landet rundt og i det meste af Europa, så jeg kan ikke bevise, hvad kilden er, og derfor kan ingen gøres erstatningsansvarlig. Der er overhovedet ingen, der vil gøre noget ved det,« siger Lars Albrektsen.

Minister: Ingen erstatning

Det bekræftes af et brev fra Miljøstyrelsen til Lars og Anne og af et svar til Folketinget fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

»Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke påtage sig at yde erstatning i denne sag eller lignende sager. Det er ministeriets holdning, at det er erhvervet selv, der må finde en løsning på problemerne med forurening af afgrøder med prosulfocarb,« lyder Miljøstyrelsens besked til parret fra Bandholm.

Styrelsen oplyser, at der »i princippet« kan rejses et erstatningskrav via en retssag – hvem den skal rejses mod, når giften kommer med regnen, og ansvaret blæser i vinden, er spørgsmålet.

Esben Lunde Larsen skriver i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg: »Jeg er enig i Miljøstyrelsens tilkendegivelse.«

I Lars og Anne Albrektsens tilfælde har grossisten GASA Nord Grønt valgt at yde dem en delvis, ikke fuld, kompensation for de prosulfocarb-ramte partier af pærer: »Men det er ikke noget, de er forpligtet til – det er der ingen, der er,« siger Lars Albrektsen.

Det bekræfter Landbrug & Fødevarer.

»Der er ikke nogen, der har et erstatningsansvar. Midlerne er jo lovligt godkendt,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for organisationen.

– Så I har ikke tænkt jer at yde kompensation, hvis problemet består?

»Nej, det har vi ikke nogen planer om.«

Tilbage i 2013, da økologiske æbleavlere blev ramt første gang, valgte Landbrug & Fødevarer at yde de pågældende en samlet engangskompensation på 220.000 kr., men det var en engangsforestilling. Med opbakning fra miljø- og fødevareministeren satser organisationen på at komme problemet til livs med den frivillige handlingsplan, der i 2014 blev formuleret i fællesskab med Boxer-producenten Syngenta og Videncentret for Landbrug (i dag Seges).

»Planen indeholder mange ting, bl.a. teknologi i form af bedre sprøjtedyser, så man ikke får afdrift med vinden. Salget af disse dyser steg i 2014 meget stærkt, og det viste sig at virke rigtig godt. Desværre har der været et par fund igen i 2015, og det er vi kede af. Men handlingsplanen løber 2016 med, og så skal vi evaluere den,« siger Lars Hvidtfeldt.

EU spærrer

Hos Økologisk Landsforening mener man, at et ansvar for forureningen af de økologiske afgrøder kan placeres.

»Det konventionelle landbrug har et ansvar i det omfang, man bruger stoffet, Syngenta har som producent et ansvar, og staten har et ansvar, fordi den har tilladt de rammer, der fører til forurening af vore varer,« siger Paul Holmbeck.

Ikke desto mindre er det altså i dag fulgt lovligt for konventionelle landmænd at bruge prosulfocarb og dermed udsætte økologiske kolleger for at få ødelagt deres høst og deres renommé som giftfri.

Paul Holmbeck kunne ønske sig, at en del af pengene fra pesticidafgiften blev reserveret til erstatning af økologiske producenter, der bliver ramt.

»Men i bund og grund vil vi jo gerne sælge vores frugt. Kompensation kan være godt nok, men det, vi er ude efter, er, at den økologiske frugt ikke bliver forurenet. I dag er der en efterspørgsel, så vi kan sælge alt det, vi overhovedet kan producere.«

Foreningen mener ikke, at den frivillige indsats via handlingsplanen er nok.

»Man finder stadig prosulfocarb på økologiske afgrøder, og man måler det stadig i regnvandet. Der er økologiske avlere, der har aflyst at indkøbe nye træer og udvide produktionen på grund af risikoen for at få høsten ødelagt,« siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforening ønsker derfor, at de frivillige tiltag i handlingsplanen gøres til lovkrav. Det har man sagt til regering og Folketing i snart to år.

»Om det kan løse problemet, ved vi ikke. Er det ikke tilfældet, skal stoffet forbydes.«

Det kan Lars Hvidtfeldt ikke se for sig.

»Hvis man bruger den rigtige teknologi og respekterer vejrforholdene, så skulle der ikke været noget problem,« siger han.

– Så der er ingen overvejelser om at sige, at dette stof må ikke bruges?

»Nej. Det er det eneste stof, vi har til at bekæmpe nogle særlige ukrudtsarter i vintersæden om efteråret.«

Miljøstyrelsen påpeger, at prosulfocarb er godkendt i EU, hvorfor Danmark ikke selvstændigt kan udstede forbud eller lovgive.

»Efter pesticidforordningens regler skal Miljøstyrelsen godkende sprøjtemidler, hvor der ikke er en uacceptabel risiko for sundhed eller miljø. Der er ikke hjemmel til at forbyde eller stille krav for at forhindre utilsigtet forurening,« skriver styrelsen i det aktuelle brev til Anne og Lars Albrektsen.

Hos Bandholm Frugtplantage vil man bare have problemet løst.

»Vi er trætte af det nu. Vi kan ikke gå og have udgifter året rundt og så få høsten ødelagt, fordi der kommer kemi ind over det. Det kan vi ikke holde til – hverken økonomisk eller psykisk. Bliver det her ikke løst, kan I hente jeres økologiske frugt i Tyskland, for så vil jeg ikke mere,« siger Lars Albrektsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klaus Flemløse

I rapporten fra Århus Universitet: ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2014,NOVANA

http://dce2.au.dk/pub/SR163.pdf

er spørgsmålet om luftforurening med prosulfocarb behandlet. Dette kemikalie har en speciel egenskab, nemlig at 80% af prosulfucarb fordamper fra bladoverfladerne. Denne fordampning optages af regnvand og falder et andet sted.

Luftforurening af Prosulfocarb er mål to steder i Danmark, nemlig ved Risø og Sepstrup Sande, se side 7:
”Måling af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer ved Sepstrup Sande og Risø viser, at våddeposition i 2014 lå h.h.v. på omkring 104 og 115 µg/m2 for pesticider (19 stoffer), hvoraf over 60 % alene stammer fra prosulfocarb.”

Man finder de største værdier i efterårsmånederne.

På side 87 står der:
”En stor del af våddepositionen forventes imidlertid at komme fra udenlandsk anvendelse af prosulfocarb…. Desværre findes der meget få tilgængelige data om forbrug af prosulfocarb i landene omkring Danmark, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, i hvilken grad våddepositionen i Danmark skyldes danske kilder eller om våddepositionen er relateret til bidrag fra kilder i nabolandene.”

Dette sidste vil desværre blive brugt som et argument for, at man intet kan gøre noget mht. at begrænse brugen af prosulfocarb. End ikke at indføre en afstandszone til økologiske landbrug eller sætter begrænsning mht. vejrliget vil formodentlig kommer på tale.

Prosulfocarb er moderat giftig for fisk. Derfor burde man i områder med en laksebestand være ekstra forsigtig ikke kun på grund af den miljøskadelige effekt, men også fordi laksevande kan blive en stor indtægtskilde for Danmark.

Derfor bør økologer og lystfiskere forene sig for at kæmpe for at hjælpe hinanden.

Se i øvrigt:
PPDB: Pesticide Properties Data Base
http://sitem.herts.ac.uk/aeru/ppdb/en/Reports/557.htm

DT50 er beregnet mellem 6 og 39 dage
Fugle Akut LD50 er på mere end 2250 mg/kg
Fisk Akut 96 timer LC50 er på 0.84 mg/l

Gylle.dk
”Lunde Larsen nægter at stoppe giftregnen over danske æbler”

Se Seges Middeldatabase:
https://www.middeldatabasen.dk/Product.asp?productID=50113

Salgsstatistik for Prosulfocarb:
Bemærk hamstringen i 2012. https://www.dropbox.com2./s/2501f9nrl2ikq6q/Milj%C3%B8styrelsen%20Prosul...

Klaus Lundahl Engelholt, Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Rette link til slagsstatistik:

Salgsstatistik for Prosulfocarb:
Bemærk hamstringen i 2012.
https://www.dropbox.com2./s/2501f9nrl2ikq6q/Milj%C3%B8styrelsen%20Prosul...

Troels Brøgger

@Klaus Flemløse
Tak for din kommentar! Desværre virker det link du har rettet til heller ikke

Troels Brøgger

EU tilhængere bedes her bemærke, at det er EU der forhindrer Danmark i at forbyde sprøjtemidlet!!!!!!

Michael Kongstad Nielsen

Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Bæredygtigt landbrug vil jo hertil sige, at de ikke vil pålægges restriktioner der forhindrer dem i at være frie landmænd. Og det vil Lunde Larsen give dem ret i.

Klaus Flemløse

Hej Troels Brøgger

Jeg prøver at rette linket:

https://www.dropbox.com/s/2501f9nrl2ikq6q/Milj%C3%B8styrelsen%20Prosulfo...

Klaus Flemløse

Det er som om alt er EU's skyld.

Hvis nu forureningen af prosulfocarb kommer fra nabolandene og EU ikke var der, hvad skal vi så gøre ? Ja, så skal vi igang med en række bilaterale aftaler..

Hvis forureningen af prosulfocarb kun kommer fra Danmark og landmændeden er samfundsansvarlig, så kan de selv vælge ikke at sprøjte med prosulfocarb og problemet er løst.

Problemet løses af landmændende selv og lovgivning er ikke nødvendig.

Det er måske nødvendigt, at føre en retssag mod de prosulfocarb sprøjtenede landmænd med det resultat, at de kan blive erstatningsansvarlige. Det er nok en længere historie.

Frivillighed i Danmarks bankstyrede landbrug er en umulighed. Da landbruget i følge braklægningsaftaler frivilligt skulle braklægge 30.000 ha "dårlig jord" over 5 år, opnåede man en braklægning på ialt 700 ha.

Klaus Flemløse og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Synes lige denne også kunne bruger her:

Lad os gøre Danmarks landbrugsproduktion til en økologisk baseret landbrugsproduktion. Det vil være et rigt lands gave til hele verden, og vil kunne være Danmarks narrativ i det 21. århundrede og genrejse Danmarks brand, så man igen tør have Dannebrog på rygsækken ude i Verden. Måske vil nordmændene være med til en sådan investering.

Klaus Flemløse, Jørgen Steen Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Tankevækkende.