Læsetid 7 min.

SF: EU-lande bør lægge fælles pres på medicinalindustrien

Den effektive, men dyre hepatitis C-medicin er bare et af flere nye medicinprodukter, der i disse år er med til at presse sundhedsbudgetterne i EU. Nu diskuteres, hvordan nationale sundhedsvæsener sikrer sig den bedste og nyeste medicin uden at betale overpris
Winnie Jørgensen er en af de danskere, der har modtaget behandling med den dyre hepatitis C-medicin. Hun er årelang bruger af heroin, og gætter på at mellem 80-90 procent af hendes omgangskreds lider af sygdommen.

Jakob Dall

30. juli 2016

Internationale medicinalfirmaer er blevet så stærke, at små nationalstater som Danmark efterhånden ikke er stærke nok til at kunne forhandle fair priser på ny medicin og derfor risikerer at betale overpriser.

Derfor er der behov for, at EU’s medlemslande går sammen om at indkøbe medicin, mener europaparlamentsmedlem Margrete Auken (SF). Hun mener ikke, at det nytter, at alle EU-lande forhandler priser på medicin individuelt.

»Der er behov for, at vi rotter os sammen og lægger et fælles pres på medicinalindustrien for at få større gennemsigtighed og lavere priser,« siger Margrete Auken.

Information beskrev fredag, hvordan den amerikanske medicinalgigant Gilead Sciences i Danmark tager mellem 250.000 og 500.000 kroner for en banebrydende effektiv kur mod leverbetændelsen hepatitis C.

En kur, der ifølge kritikere koster Gilead under tusind kroner at producere.

Danmark har indtil videre brugt cirka 240 millioner kroner på den nye medicin, som kun tilbydes de mest syge hepatitis C-patienter. Det efterlader en gruppe patienter, der gerne vil have kuren, men ikke får den tilbudt, blandt andet fordi den er så dyr, at det vil blive for omkostningsfuldt at give den til alle de op til 25.000 danske hepatitis C-patienter.

Men udviklingen, hvor nationale sundhedsmyndigheder ikke har råd til at tilbyde alle borgere dyr medicin, kunne undgås, hvis EU-lande var bedre til at forhandle medicinpriser sammen, mener Margrete Auken.

»Amgros (der indkøber medicin for de danske regioner, red.) er slet ikke stærk nok til at forhandle med big pharma alene. De er for små til reelt at kunne presse et gigantisk firma som Gilead til lave priser,« siger Margrete Auken.

Godt købmandskab

Siden 2007 er regionernes udgifter til sygehusmedicin været støt stigende og er i dag fordoblet. Amgros forventer, at regionernes udgifter til sygehusmedicin vil være omkring 8,7 milliarder kroner i 2016. Fortsætter udviklingen, forudsiges udgifterne at ramme 13,2 milliarder i 2020. De forventede prisstigninger skyldes i særlig grad, at der i disse år introduceres nye, dyre behandlinger af en række sygdomme.

Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen fra 2015 ses den samme udvikling i en lang række europæiske lande. I gårsdagens artikel udtalte direktør for Amgros, Flemming Sonne, dog, at han mener, at man er godt rustet til at kunne forhandle rimelige medicinpriser til de danske regioner.

Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), men Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, skriver følgende i en kommentar til Information:

»Naturligvis skal vi fra politisk hold have skarpt fokus på udgifterne til sygehusmedicin, ligesom vi skal lægge os i selen for at opnå de bedst mulige prisaftaler.«

Jane Heitmann tilføjer, at sundhedsministeren tidligere på året forhandlede en aftale hjem med lægemiddelindustrien om at sænke listepriserne på medicin med 10 procent over de næste tre år.

Flemming Møller Mortensen, der er sundhedsordfører hos Socialdemokraterne, er skeptisk over for, hvorvidt Danmark bør indgå i et mere forpligtende EU-samarbejde.

»Vi har historisk været rigtigt gode til at indføre ny medicin hurtigt. Hvis vi går ind i et stort internationalt samarbejde, risikerer det at skabe en træghed i forhold til at få de nyeste produkter hurtigst,« siger Flemming Møller Mortensen, der dog mener, at et udvidet nordisk samarbejde er en god idé.

Også Jane Heitmann fremhæver, at vi bør se til de skandinaviske naboer for at blive bedre til at få mest for pengene.

»Derfor mener vi i Venstre, at vi eksempelvis skal bruge de muligheder, vi har via Nordisk Råd, til blandt andet at udveksle informationer om priser og vilkår for medicinindkøb,« skriver hun.

Både Jane Heitmann og Flemming Møller Mortensen fremhæver, at et enigt folketing i april vedtog et princippapir om prioritering for sygehuslægemidler.

»Danmark har hidtil været fantastisk dygtige til at anskaffe den nyeste og bedste medicin, men vi skal vi være endnu bedre til købmandskab. Vi skal give indkøberne de bedste kort på hånden i en forhandlingssituation,« siger Flemming Møller Mortensen.

Princippapiret opremser Folketingets syn på, hvordan regionerne fremover skal indkøbe medicin. Anbefalingerne i papiret skal indgå i det nye Medicinråds arbejde, som regionerne næste år nedsætter, og hvis vurderinger ifølge netmediet Altinget skal danne grundlag for Amgros’ sundhedsøkonomiske beregninger af ny medicins værdi for den enkelte patient.

Jo større værdi, desto højere pris vil man angiveligt betale. Flemming Møller Mortensen mener, at det giver Danmark større muskler til at forhandle lavere medicinpriser fremover, fordi det giver mulighed for at sige fra over for ny medicin, hvis den er for dyr i forhold til effekten.

»Det er et stærkt kort. Jeg ved ikke, om du selv har prøvet at forhandle, men når man eksempelvis forhandler om prisen på et ny køleskab, står man stærkere, hvis man har mulighed for at sige fra. Og det får man nu. Men vi siger også, at pris ikke alene må være afgørende. Man får lov at prioritere, men det skal ikke være sådan, at en lille gruppe patienter kan udelukkes fuldstændig på grund af økonomiske argumenter,« siger Flemming Møller Mortensen.

Behov for transparens

Men i virkeligheden bør det slet ikke være sådan, at nationalstater skal være i en situation, hvor de undlader at købe medicin, hvis den er for dyr. I stedet bør man grundlæggende ændre det nuværende patentbaserede system for udvikling af medicin for at nedbringe medicinalindustriens enorme profitter.

Det mener den danske afdeling af studenterorganisationen Universities Allied for Essential Medicines, UAEM, der arbejder for at skabe større gennemsigtighed i medicinalindustrien og for at skaffe bedre og billigere adgang til livsvigtig medicin. Ifølge organisationen er medicinen unødvendig dyr, fordi medicinalindustrien ved hjælp af lobbyisme og patenter er stærk nok til at opretholde kunstigt høje priser.

»Medicinalindustrien er global, og derfor kræver det også globale løsninger at skaffe eksempelvis billig hepatitismedicin, så det ikke, som det ofte er i dag, skal være de nationale sundhedsmyndigheder, der skal stå og vælge, hvilke patienter der har ret til den dyre behandling,« siger Nynne Nørgaard, der er medicinstuderende og med i UAEM.

Tobias Jacobsen fra samme organisation har netop været et halvt år i praktik i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hovedkvarter i Genève, i den afdeling, der beskæftiger sig med adgang til medicin. Her har han oplevet, hvordan der på europæisk plan er stigende fokus på medicinalbranchens prissætning og profit på ny medicin.

»De høje priser på hepatitis C-medicin har faktisk sat ekstrem meget fokus på problemet i Europa. Førhen var det meget en u-landsproblematik, at man ikke havde råd til ny medicin, men nu er det så kommet til os. Gilead har jo taget en halv million for en behandling, og det er jo fuldstændigt vanvittigt, når kuren koster 500 kroner at producere,« siger Tobias Jacobsen. UAEM opstod, efter at en gruppe jurastuderende på Yale University sammen med Læger uden Grænser i 2001 fik overtalt lægemiddelfirmaet Bristoll Myers Squibb til at tillade, at fattige afrikanske stater fik lov til at producere en kopiudgave af et vigtigt HIV-medikament. Det fik prisen til at falde til en tredivtedel. I dag er organisationen repræsenteret på over 100 universiteter i 18 lande.

»Alle medicinalvirksomheder har selvfølgelig lov til at tjene penge, men der er profit, og så er der horribel profit. Det, vi sætter spørgsmålstegn ved, er den måde, de retfærdiggør deres profit, og hvorfor vi ikke har nogen indsigt i deres udgifter til at udvikle medicin. Ofte er der slet ingen sammenhæng mellem, hvad det koster at udvikle ny medicin, og dens salgspris. Og langt størstedelen af al vigtig medicin, vi har i dag, bygger på offentlig forskning fra eksempelvis universiteter, så tænk hvis offentlig finansieret forskning også kom offentligheden til gode « siger Nynne Nørgaard.

Et af UAEM’s kritikpunkter er, at den globale medicinalindustri mest bruger kræfter på at udvikle medicin, som de kan patentere og tjene penge på. Det betyder, at der mangler forskning i sygdomme, hvis kur der ikke er så stor profit på.

Derfor har UEAM udviklet en række alternativer til det nuværende patentsystem, i hvilke medicinalbranchen stadig har en profit på at udvikle en ny medicin, men uden at de nødvendigvis får et patent på det nye produkt, der gør, at de kan tage overpris for produktet.

Omdømme på retur

Også Margrete Auken har igennem de seneste år oplevet, hvordan der er kommet langt større negativt fokus på medicinalindustrien.

»Engang var man mest efter tobaks- og alkohollobbyisterne, men i dag er også medicinbranchen blevet hamrende upopulær. Det gode omdømme, de havde engang for 20 år siden, er long gone‚« siger hun.

»Det er selvfølgelig vandrørssnak, men jeg kan høre, at medicinalprisernes himmelflugt skaber bekymringer hele vejen rundt. Over hele Europa er de nationale sundhedsmyndigheder bekymret over udviklingen, så jorden er gødet til handling, og der er behov for dramatiske ændringer,« siger Margrete Auken.

Flemming Møller Mortensen understreger, at det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem at give industrien økonomiske incitamenter til at udvikle ny medicin, uden at man betaler for meget.

»Der skal hele tiden være et vågent øje på de producerende firmaer, og der skal være en retfærdighed mellem indtjeningen og udgifterne til udvikling. Samtidig er vi afhængige af den private foretagsomhed, og af at folk sætter sig i spidsen for at udvikle nye produkter. De to ting skal vi have forståelse for, og det synes jeg, vi har i Danmark,« siger Flemming Møller Mortensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Sup Aya Laya, Robert Ørsted-Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Holm

Tja, det her er bl.a. et tydeligt bevis for hvad der sker når der ikke er en vaccine for en sygdom. Behandling koster altid mere end forebyggelse.

Så SSI kan her tydeligvis undergrave den grædighed her ved at udvikle vaccinen.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

EU projektet ser i dag kun sig selv som interesseorganisation for finansverdenen, hvis formål det er at presse så meget profit ud af lønmodtageren som muligt.

..."EU-lande bør lægge fælles pres på medicinalindustrien". Det må være dagens vittighed. Ha ha ha

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, kjeld jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Problemet er ikke kun i EU/ Danmark - der er skam konkurrenter - der følger situationen tæt!
At regne den ud i den verden er ikke for almindelige mennesker.

"We expect this price -- as well as our comprehensive access strategy to seek broad coverage across commercial and public segments -- will help broaden and accelerate patient access to treatment," said Merck spokesperson Pam Eisele.

Merck wouldn't mind bringing home billions of dollars in new revenue from Zepatier as well, which is the real reason behind the decision to undercut Gilead and Abbvie on price.

Brugerbillede for Gert Romme

@ Herman Hansen,

Jeg ved, du har ret i, at EU ser sig som interesseorganisation for finansverdenen - i hvert fald i væsentlighed.

Men denne konklusion fører direkte til det næste spørgsmål om, som er: - hvem og hvad EU egentlig er? For det ligger jo helt klart, at hverken EU som institution - eller EU-ansatte embedsmænd jo ikke selv har nogen magt til at beslutte noget, der binder medlemslandene.

Og egentlig er EU jo blot en frivillig forening af frie og demokratiske nationer, hvor det er medlemslandenes regeringer der i enhed beslutter. Og disse beslutninger, der foretages i enighed (altså ikke flertalsafstemninger) er også beslutninger om, hvad EU som institution skal foretage sig, og hvilke mål EU skal forfølge.

Således er det er en enig beslutning bland EU-landenes regeringschefer, at EU-embedsmænd skal forhandle sig frem til den transatlantiske frihandelsaftale med USA - også kalder TTIP-aftalen. Det er absolut ikke noget, som nogen embedsmand, enkeltperson eller gruppe i EU selv har myndighed til at beslutte. Og når denne forhandling er tilendebragt, skal den forelægges for EU-regeringslederne, det kan godkende eller forkaste den i enighed.

Og på præcis samme måde er det med alle andre EU-beslutninger - også forholdet til medicinalindustrien og den til tider enorme fortjenester.
- Derfor, Herman Hansen, - hvis man er ganske tilfreds med dette, er der god grund til at rose den danske regering for sin kloge disposition, for den kunne have forhindret det ved at stemme imod.
- Men hvis man til gengæld er utilfreds, Herman Hansen, behøver man ikke at gå ret langt for at kritisere beslutningstagerne, for den til enhver tid siddende danske har muligheden for at stemme nej, og så er der ingen enighed blandt EU-landenes regeringsledere, og så er der heller ingen beslutning.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

"EU jo blot en frivillig forening af frie og demokratiske nationer". Nej Gert Romme. EU er et neo liberalistisk projekt besluttet af borgelige politikere. Der er kun ganske få medlemslande, og dermed ganske få borgere i EU, som har spurgt deres borgere gennem folkeafsteminger om de vil det vi i dag kalder EU. I Danmark har vi haft én væsentlig folkeafstemning. Folkeafstemningen om Maastricht traktaten i 1991 - Hele grundlaget for det vi kalder EU. Danmark sagde nej og sendte det politiske borgelige Danmark i chok - Uffe Elleman for stadig den dag i dag nervøse trækninger over det.

Resultatet blev ikke respekteret og afstemningen om Edinburgh protokollen blev sat i værk i 1993 under voldsomme protester i København, hvor politiet skyd mod demonstranter. Over 100 skud blev affyret. Det blev som bekendt et ja med de EU forbehold Danmark har i dag. Men det stopper ikke her - Nej. Det politisk borgerlige Danmark har sat forbeholdene til folkeafstemning i en uendelig strøm siden og fået et nej hver gang. Senest i 2015.

UK har stemt sig ud af EU d. 23. juni 2016 og forsøger nu, at forhandle en udtræden, hvor UK beholder adgang til det indre marked i EU. Men de bliver afvist alle vegne. Ikke mindst i de nye EU lande mod øst. Og uden adgang til det indre marked bliver det særdeles op ad bakke for UK.

...Så nej Gert Romme, EU er ikke længere en frivillig forening af frie og demokratiske nationer. Det var den måske før Maastricht traktaten. Medlemslandene er fanget i et net af neo liberalistiske markedkræfter styret af Goldman & Sachs segmentet - Politikerne er bare spillets marionet dukker.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kjeld jensen
kjeld jensen

Eu er liberalistisk ,kapitalisk forening,der underminere mennesket,hvorfor skal man overhovedet,hæve kæmpe store profitter,på at mennesker kan få et værdigt liv.
Medicin burde være tilgængeligt for alle

Brugerbillede for kjeld jensen
kjeld jensen

udover det vil jeg mener,at TTIP og andre handelsaftaler,vil fremskynde mennesket udslettelse,hvorfor forurene endnu mere,med foreksempel flere containerskibe (forurening af verdenshavene,),luftfragt,udtalige rejser i privat fly,både tli møder i EU og alle mulige andre steder i verden

Brugerbillede for Lars Dahl

Herman Hansen. Jeg synes du kommer for let hen over et af kernepunkterne. Den danske regering har kunnet veto-lamme adskillige eu-beslutninger. Så jo. Der er tale om en forening, og den danske regering har trods landets lidenhed en væsentlig veto-ret.
Så er der 'Goldman-Sachs-segmentet.' Hvilket 'segment' tror du, har været drivkraft i Storbritanniens folkeafstemning? Du er sikkert klar over hvilke kræfter der står bag Brexit. Ellers kan du begynde med at læse artikler fra The Guardian:https://www.theguardian.com/media/2016/jun/24/mail-sun-uk-brexit-newspapers og https://www.theguardian.com/commentisfree/2016/jun/17/eu-referendum-batt.... Begge disse artikler tydeliggør, at afstemninger ikke nødvendigvis virker demokratiske.
Naturligvis er der behov for massiv kritik mod, hvad der foregår i Den Europæiske Union - ligesom der er behov for massiv kritik af hvad der foregår i og omkring Folketinget. - Hvad der - efter min mening - ikke er brug for er afvisninger af deltagelse i demokratiske organer. I den henseende bør man langt mere engagere kritisk og konstruktivt sig - i FN, i NATO, i EU og i Folketingets arbejde. Dansk Folkeparti's opfordring til at forlade f.eks. menneskerettighedskonventionen er i mine øjne lige så dramatisk, som din afvisning af EU.
Skulle vi være alvorlige er den danske regering, de danske lokalpolitikere, masser af danske økonomiprofessorer, geografilærere, og timeundervisere i alle mulige fag 'styret af Goldman-Sachs-segmentet.'
Det er en kamp. Men ikke nogen nationalistisk kamp, som jeg synes du råber på. Det er en klassekamp.

Brugerbillede for Gert Romme

@ Herman Hansen,

Faktisk giver du jo selv gode eksempler på, at det netop er danske politikere - altså danske regeringsledere og deres politiske flertal i Folketinget, der beslutter, hvad Danmark skal gå med på omkring EU.

Og skal man være blot lidt seriøs, kan man da ikke påstå, at det er EU, der beslutter den danske politik, for det gør regeringen og dens flertal jo selv.

Nu nævner du jo Maastricht- og Edinburgh-traktaterne, og jeg kan da f.eks. tilføje Rom-, Euratom-, Amsterdam-, Nice- og Lissabontraktaten. Men ingen af disse traktater er indgået bag ryggen på EU´s Ministerråd, hvor den danske part er landets til enhver tid siddende regeringsleder.

Og som du formentlig ved, skal ministerrådet være helt enige, før der findes en aftale. Og hvis blot et medlem af Ministerrådet - f.eks. den danske regeringsleder er imod, findes der ingen aftale. Til gengæld vil dette ofte resultere i, at man genforhandler aftalerne på de områder, hvor nogen er imod, og det kan man i øvrigt gøre i dagevis. Men man skal være enige.

I øvrigt håber jeg også, du er klar over, at det ikke var et udefinerbart EU-politikorps, der skød mod danske borgere i 1993. Og jeg håber også, du er klar over, at ordren til at skyde ikke kom fra EU eller daværende kommissionsformand, Jacques Lucien Jean Delors. Den kom såmænd fra dansk side, og jeg har i hvert fald ikke hørt, at nogen politichef har været gennem en tjenestemandssag af den anledning.

Så uanset hvordan du drejer sagen, så er EU altså en forening af frie og demokratiske medlemslande, hvor EU ikke kan beslutte noget. Til gengæld er det da bekvemt for kujonagtige danske politikere at skyde skylden på EU i stedet for selv at tage ansvar for deres beslutninger. Og den "frie og granskende" dansk presse lider tilsyneladende af en enorm ulyst til at gøre op med dette uvæsen.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Det er selvfølgelig ærgerligt, at patenter stiller sig i vejen for at fremtvinge et rimeligt prisniveau.

Patentsystemet er imidlertid også til gavn for danske virksomheder og opfindelser , og vi ville være ret sure, hvis man i andre lande krænkede de danske patent- / enerettigheder.

Små lande med beskeden "magt" er bedst tjente med respekt for internationale aftaler/traktater ( herunder patentsystemet) o s v
- uden regler hesker jungleloven , hvor kun de aller største og aller stærkeste "bavianer" har det godt..

Når det er sagt, så er vejen frem at organisere et "køber-samarbejde", så man kan klemme producenten - et nordisk samarbejde ville være en fin begyndelse, og så kunne man hen ad vejen invitere flere lande til at gå med i "klubben".

Er der noget helt specielt betændt i de juidiske forhold omkring et patents etablering og omsætning eller i et patents indflydelse på vitale forhold, så kunne man evt etablere et retsgrundlag, så man kan ekspropriere sig frem til en tilfredsstillende løsning.

Brugerbillede for Torben Skov

Det er jo kernen i EUleden at de enkelte landes politikere ikke følger sine landsmænds interesser og siger fra. Der skulle have været sagt fra for længe siden, men det har de danske politikere ikke gjort.
Man kan så ikke senere sige, at vi vil have det hele lavet tilbage igen, for da har de andre vetoret. På samme måde kan vi heller ikke kræve lobbyismen afskaffet uden der er enighed for det. Så som Herman er inde på, er løbet kørt!
Det eneste politikere vil kunne gøre, er at sørge for, at det ikke bliver værre. Det vil de heller ikke! De kan slet ikke gøre det bedre...
Til gengæld kan de bekvemt give EU skylden, når de er kommet hjem, og folket opdager hvad der er sket.
Skal det blive bedre må Pernille gøres til statsminister. EL har som de eneste solid erfaring i at stille sig på tværs.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

...EU har presset sig selv op i et hjørne det ikke kan undslippe - Så kan man jo kalde det "frivilligt" eller hvad man vil.

Brugerbillede for Brian Jensen
Brian Jensen

Der er jo også den mulighed at bare nogle af de opdagelser, der bliver gjort i de offentligt finansierede universiteter, faktisk bliver ført til markedet af det offentlige.

Bare for at skabe lidt konkurrence. Det er jo alligevel det offentlige, som betaler virksomhedernes forskning, gennem de uhyrlige og ofte kartelagtige priser, man ser på de nye mediciner.

Lars Dahl, Torben Skov og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar