Læsetid: 5 min.

’De sidder bare og trykker på nogle taster’

Selv om en række reformer allerede har hævet tilbagetrækningsalderen, taler politikerne nu om at give den endnu et nyk opad efter sommerferien. Debatten om pensionsalderen afslører en dyb kløft i det danske samfund – en kløft mellem akademikere og arbejdere
Henning Pedersen går og løsner kloakdæksler i det centrale København, selv om han egentlig er i pensionsalderen. Det, der holder ham kørende, er, at han kunne få folkepension, hvis han ville.

Ulrik Hasemann

19. juli 2016

Bjarke på 26 år får sig en smøg op ad et stillads på en travl gade i det indre København, hvor han sammen med to kolleger er ved at lægge nyt puds på en facade.

»Jeg tænker aldrig over det med pension, hvem siger overhovedet, at man lever til man er 75 år? Men det skulle jo gerne være sådan, at man kunne lege lidt med børn og børnebørn, når det er,« siger han.

Han er ufaglært murer og medlem af 3F.

Efter et interview med TV 2 i forrige uge, hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) talte om regeringens kommende »katalog af ubehageligheder«, dvs. den 2025-plan som ventes at komme efter sommerferien, er debatten om danskernes otium blusset op igen.

Finansministeren ville nemlig ikke afvise at lade pensionsalderen stige, og det fik Radikale Venstre til at klappe i hænderne.

Bjarke, som ikke ønsker sit efternavn i avisen, er dog ikke mindre begejstret. »Ikke for at nedgøre det, men de sidder bare og trykker på nogle taster,« siger han. »Vi står i byggestøv og larm og underlige arbejdsstillinger; slid og slæb.«

En lang række reformer har de senere år hævet og ændret danskernes tilbagetrækningsalder. Antallet af efterlønnere er faldet fra 180.000 i 2004 til 82.000 sidste år.

Antallet af tildelte førtidspensioner er faldet fra over 14.000 i 2012 til ca. 6.000 i 2015. Og den såkaldte seniorførtidspension, som blev lavet for at give nedslidte arbejdere en mulighed for at trække sig tilbage, er kun blevet tildelt 504 gange sidste år.

Det efterlader en stor gruppe borgere uden mulighed for pension – og det rammer langtfra alle danskere lige hårdt.

Hamrende skævt

AE-Rådet har i en ny analyse undersøgt adfærden blandt alle 60-årige danskere i perioden 2010 til 2013, for at se, hvem der valgte at gå på efterløn.

Denne periode er særligt interessant, fordi man her kunne vælge at gå på efterløn som 60-årig eller at udskyde efterlønnen med to år og få en højere sats. Analysen tegner et billede af et opdelt Danmark.

Næsten hver tredje medlem af arbejder-a-kasserne NNF og 3F gik på efterløn, da de fyldte 60 år – det samme gjaldt hver fjerde af medlemmerne i BUPL og FOA, men kun fem pct. af akademikerne i a-kasserne MA og AAK.

Blandt danskere, hvor folkeskolen er den højeste fuldførte uddannelse, gik næsten hver fjerde på efterløn som 60-årig. For akademikere var tallet kun 3,3 pct.

Det er altså tømrere, lastbilchauffører og sosu-assistenter, som trækker sig tidligt tilbage, mens ingeniører, gymnasielærere og læger bliver på arbejdsmarkedet.

De senere års ændringer i de danske pensionslove er udtryk for en dyb kløft i det danske samfund, mener formanden for 3F, Per Christensen.

»Det her er hamrende skævt, og det er udtænkt af folk, som aldrig har prøvet at tage fat med hænderne,« siger han.

»Det går ud over folk, som ikke har store pensionsordninger. De har dårlige rygge, dårlige knæ, og skal måske gennem lange uværdige ressourceforløb. Alle problemerne rammer dem pludselig, og de har kun gjort én ting: passet deres arbejde.«

Skellet mellem akademikere og arbejdere illustreres måske tydeligst med én statistik: Hver fjerde medlem af 3F får enten tildelt førtidspension eller dør, før de fylder 60 år – for akademikere er tallet kun seks pct. Det viste en analyse fra AE-Rådet sidste år.

Læs også: Arbejderne piskes rundt i manegen af folk bag hævesænkeborde

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kalder velfærdsforliget fra 2006, som bandt pensionsalderen og middellevetiden sammen, så de to i dag følges opad i den jævnt stigende kurve for »den mest gennemgribende pensionsreform i Europa«.

»Man kan jo slet ikke tænke sig, at en 73-årig tømrer skal op og lægge tag på. Der er en de factor-nedslidning og en udhulning af kompetencerne til at udføre sit arbejde, som er forskellig fra gruppe til gruppe – det er lettere for os akademikere, som sidder indenfor i 20 graders varme året rundt og ikke bliver nedslidt på samme måde som en 3F’er,« siger Henning Jørgensen.

På Christiansborg har Radikale Venstre længe talt for at hæve pensionsalderen hurtigere end hidtil aftalt, og de er glade for, at Venstre nu måske kommer dem i møde.

»Vi har et slogan, der hedder: ’Hvis man kan, så skal man.’ Og der kommer til at være rigtig mange friske 66-67-årige i fremtiden, og vi synes, at folk skal være nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, når de får ekstra år i livet,« siger Andreas Steenberg, som er fungerede politisk ordfører.

Han kalder hævelsen af pensionsalderen »den mildeste måde« at balancere statens budgetter på længere sigt.

– Kan du forestille dig en 67-årige stilladsarbejder, der sætter stillads op?

»Ja, det kan jeg godt – der vil være mange, som kan, og selvfølgelig også nogle, som ikke kan.«

For at afbøde den stigende pensionsalder, vil Radikale Venstre ændre seniorførtidspensionen, så flere nedslidte arbejdere kan få tildelt førtidspension.

I dag er det et krav, at man skal have haft 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse, og at man maks. er fem år fra folkepensionsalderen – det udelukker ifølge 3F rigtig mange af deres medlemmer fra ordningen.

»Hvis du får seniorførtidspension til at virke, er det netop djøf’erne og akademikere, som kommer til at arbejde mere, for de nedslidte kommer på pension,« siger Andreas Steenberg.

»Jeg bryder mig ikke om skellet mellem arbejdere og akademikere. En akademiker kan også blive nedslidt oven i hovedet – det kan være lige så slemt som ondt i ryggen.«

Uartigt

På en gade i det central København møder Information en arbejder i pensionsalderen, som stadig er glad for sit job.

Henning Pedersen på 65 år er ved at hejse et stort betonelement ned fra ladet af sin lastvogn til to kolleger, som har gravet kloakledninger fri fra vejens asfalt, og selv om han selv har det »pisse godt i kroppen«, er han utilfreds med politikernes tilgang til efterløn og pension.

»Det er smadderuartigt. De sagde, at de ikke ville ændre efterlønnen, og så gjorde de det alligevel. Jeg tror, at man skal bruge penge på flygtninge, og dem finder de så her,« siger han.

Henning Pedersen startede sit arbejdsliv som mælkedreng, da han var ti år, og han har blandt andet været skraldemand og skolelærer, inden han blev chauffør. Han kunne egentlig gå på pension nu, hvis han ville, men han er glad for sit arbejde.

»Det er dejligt at have noget at stå op til om morgenen. Det, der holder mig kørende, er, at jeg bare kan holde op, når jeg vil – jeg kan få folkepension,« siger han og vender sig imod sine to kolleger.

»Nå, nu skal jeg arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tanni Kromann
Tanni Kromann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis man kan (arbejde) så skal man. Det var helt fint, hvis du selv og evt. din læge kunne afgøre den sag. Men det er jo en beslutning alt for mange har en interesse i at komme ind over og forhale, så spørgsmålet er om argumentet holder? Jeg tror ikke det holder. Jeg tror (hvis det kommer så vidt) at mange vælger et lidelsesfuldt arbejde frem for fornedrelsen på jobcentret.

Jørn Andersen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Karsten Aaen, kjeld jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Arbejd og dø. Det her er bare begyndelsen. Efterhånden som digitalisering og automatisering vinder frem i stadig stigende hast vil arbejderen miste mere og mere værdi en blive en del af de overflødige - Den næste byrde der udnævnes politisk bliver arbejder byrden.

...Det er jo allerede godt på vej med snakken om yderligere forhøjelse af pensionsalderen :-(

Mona Blenstrup, Karsten Aaen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja.. hvem er det nu, der bestemmer, om et menneske kan og derfor skal?

Jørn Andersen, Carsten Søndergaard, kjeld jensen, Nille Torsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har allerede vis, hvad den politiske elite mener om arbejdende mennesker.

Jørn Andersen, Steffen Gliese og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Super løn og pension, flekstid, masser af fryns. Gud hvor er livet dog skønt bag et hæve- sænkebord - Gud se lige. Der går en svedig arbejder.

Dorte Haun Nielsen, Mona Blenstrup og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I øvrigt vil den Radikae Andreas Steenberg vinde en hel del i troværdighed, hvis han tog et et halvt år væk fra ordførertjansen og blev stilladsarbejder.
Det ville ændre hans perspektiv på stilladsarbejdsets lyksaligheder.

Jørn Andersen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, June Pedersen, Hans Larsen, Mona Blenstrup, Karsten Aaen, kjeld jensen, Bastian Barx, Nille Torsen, Carsten Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej. Hvis det er nødvendigt, skal man! Det er det eneste rimelige krav til borgere med kompetence. Det handler ikke om at tjene så meget som muligt, men om at sikre opgavers udførelse - og selvfølgelig masser af lystbetonet udvikling af noget, der kan aflaste os endnu mere i fremtiden.

Karsten Aaen, Nille Torsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er et stort problem, at folk bare tager vandrehistorien om penge til flygtningene for gode varer, når det reelt handler stadig flere penge og mere magt til en lille, lad overklasse, der tror, at den arbejder, men reelt blot spiller hasard med samfundets og borgernes værdier.

Jørn Andersen, Carsten Søndergaard, Lykke Johansen, Tino Rozzo, Ole Henriksen, Ivan Breinholt Leth, Herman Hansen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Knud Anker Iversen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er da ligemeget,om man kan, man skal bare. Hvis man ikke kan, skal man alligevel, jf. Venstreregeringenss slogan: "Danmark for dem, de kan og vil" - underforstået, hvis du ikke kan, er Danmark ikke et sted for dig.

Torben Skov, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Christian Mondrup, Ebbe Overbye, Karsten Aaen, kjeld jensen, Nille Torsen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

En lønmodtagerfamilie skal ikke have mere end kapitalisten synes de er værd. Er det virkelig så svært at forstå?

Flemming Berger, Mona Blenstrup og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Problemet er jo at samfundet producerer mere og mere. Væksten er steget 3% hvert år i 100 år, men nu pludselig er der ikke råd til, at betale for folks alderdom. Og oven i købet er jagten gået ind på at overtage folks egenopsparing til pensionsalderen. Det skyldes det kapitalistiske samfunds uhensigtsmæssige indretning og hvis det skal rettes så er man altså nød til at kalde tingene ved deres rette navn - uanset at skurer i sarte lakajernes ører.

Torben Skov, Carsten Søndergaard, Claus Høeg, Ole Henriksen, Karsten Aaen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Iflg. K. Marx: En 'ting' er ikke mere værd, end du kan få for 'den' - det gælder også 'varen' arbejdskraft ...

Et eksempel på den stigende ulighed, som også rammer folks mulighed for selvpensionering, er at i de sidste 30 år er indkomsten steget 200.000 kr. i de rige dele af København mens indkomsten i Tingbjerg er steget med 8.000 kr. (AE)

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jan Wies, arbejde er en omkostning for kapitalisten (ligesom gær i vinproduktion skriver Marx) og omkostninger skal nedbringes, og prisen på arbejde har intet med hvad du kan få for den producerede vare at gøre, udelukkende hvad det koster at erstatte arbejdskraften har betydning for prisen.

Steffen Gliese

Jamen, løsningen er meget enkel, Michael Pedersen: med automatiseringen og produktion on-demand vil det ikke længere være hensigtsmæssigt med et privat og konkurrerende erhvervsliv.

WEIS - thank you very much, Bill - er det ikke det Marx bliver citeret for - omkostninger'n ska nej (Karl Skytte), naturligvis ...

Henning Kjær

"Henning Pedersen går og løsner kloakdæksler i det centrale København, selvom han egentlig er i pensionsalderen."
"Henning Pedersen på 65 år er ved at hejse et stort betonelement ned fra ladet af sin lastvogn til to kolleger."
Så hvad laver Henning Pedersen egentlig. Skævvridningen af livsbetingelserne begynder med at mange i dag ikke kender mennesker med manuelt arbejde. Iflg. billedet kører han lastbil med kran, og det er noget helt andet end at gå og løsne kloakdæksler, hvad der ikke nødvendigvis sker med kran. Det vil også undre mig hvis Henning Pedersen nogensinde tager en skovl i hånden, når han kører lastbil m kran.
De fleste af mine (13 +50år) fætre er ufaglærte (ingen med studenterhue) og passer ind i statistikken med konsekvenserne af masser af manuelt arbejde og nedslidning.

Jørn Andersen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Radikale Steenberg : Mange kan, men nogle kan ikke.
Jeg venter spændt på at nogen her ser og udtrykker den logiske konsekvens.
Hvorfor er det mig hver gang ?

Ok Jan Weis, mit mål med min indvending var, at fremhæve arbejdskraftens prekære stilling som substituerbar og menneske i det kapitalistiske system, hvilket jeg pludselig synes forsvandt i din meget enkle udlægning 09:50.

Der ligger en hvis arrogance i at kun klassificere fysisk arbejde som ægte 'arbejde' og desavouere akademisk arbejde.

Der ligger en vis arrogance i at kun klassificere fysisk arbejde som ægte 'arbejde' og desavouere akademisk arbejde.

For at bruge de knapper som bare skal trykkes på, det forlanger kunnen og viden at vide hvilken knap hvorfor, hvornår og hvor længe.

Steffen Gliese

Nej, Thomas Holm, det gør der faktisk ikke. Akademisk aktivitet er vigtig, måske den vigtigste og mest tilfredsstillende for mennesker; men når det er "professionaliseret", er det jo, fordi det var den eneste mulige demokratisering af aktivitet, der ellers kun har kunnet varetages af de formuende klasser.
Problemet med løn for akademisk arbejde er det afhængighedsforhold, man indtil fornylig faktisk havde held til at se bort fra, men som med den nu perverterede antagelse af det debile dictum "den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles" har undergravet hele ideen med universitetet og den demokratiske stat i øvrigt.

Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Galej slaven er vigtig for at drive galejen fremad.
Slave piskeren er vigtig for sin udøvende rolle at holde slaven igang ved årene,
Kaptajnen er vigtig for at udøve kejserens ordre.
Filosoffen er vigtig i sin rolle med rådgivning til kejseren om, hvor galejen skal hen.

Grethe Preisler

Som menig, uformuende 'lønmodtager' i DK anno 2o16 har du to muligheder.

Enten kan du deponere dine hænder i garderoben, når du stempler ind på din digitale arbejdsplads for at yde dit kreative bidrag til bruttonationalproduktets vækst i det neoliberale, kapitalistiske konkurrence- ,videns- og informationssamfund.

Eller du kan skrue hovedet af og efterlade det hjemme i din lejede toværelses, når du griber "din hakke, din skovl og din spade" og med sang på læben går ud af døren for at bidrage til aktieudbyttets vækst i ISS og andre private udbydere af ukvalificeret offentligt finansieret slid og slæb med vedligeholdelse og fornyelse af "nformations- og videnssamfundets" fornødne materielle infrastruktur.

Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hver fjerde medlem af 3F får enten tildelt førtidspension eller dør, før de fylder 60 år ... det interessante her er gråzonetilfældene - hvor mange der søger og får afslag , og hvor mange - i det hele taget - der må fortsætte ud over det 60. år med nedsat helbred.

Leo Nygaard, og redderen der afgør om han i det hele taget gider at holde den nedslidte galej sejlende eller han vil lægge op og lade slaverne sejle deres egen sø.

Herman Hansen

Dertil kommer, at med en høj løn har du valgmuligheder som den med en lav løn ikke kan komme i nærheden af - En af dem er selvpension som f.eks. 50 årig. Med en høj DJØF løn i f.eks. 20 år, hvor du frem for forbrug spare halvdelen op og investerer, så er det absolut en mulig løsning for en højtlønnet.

...En lavtlønnet arbejder der i mod har intet valg andet end arbejd og dø.

Herman Hansen

...Og når topskatten sættes ned på bekostning af bunden på samfundet kan den højtlønnede spare endnu mere op og gå på selvpension som 45 årig :-(

Herman Hansen, den del af overklassen som jeg kender til kunne, for de flestes vedkommende, ikke drømme om at gå på pension, før de ikke kan slæbe sig hen på jobbet mere...

Galejen skal holdes sejlende, ellers kan kejseren og hoffolkene ikke leve deres fede liv.
Kejseren giver slavepiskere en god pose mønter, og giver slaverne bestikkende brød og skuespil, når galejen ligger i havn.
Vil de ikke ro, får de mere pisk. Hjælper det ikke, får de intet brød.
Senere i historien kaldte man det velfærd.

Ivan Breinholt Leth

"Det er altså tømrere, lastbilchauffører og sosu-assistenter, som trækker sig tidligt tilbage, mens ingeniører, gymnasielærere og læger bliver på arbejdsmarkedet."
Men da det ideologiske angreb på efterlønnen satte ind, var det fortællingen om den golfspillende tandlæge, som slappede af for de hårdt arbejdendes penge, vi hørte gentaget i medierne til kvalme-niveau. Den neoliberale propaganda-maskine vinder den ene sejr efter den anden, fordi folk ikke gider at tænke selv. Det er ikke milliardudgifter til kampfly og meningsløse krige eller skattelettelser til dem med de højeste indtægter som blå Bjarne eller Henning (?) associerer til, når talen er om hævelse af pensionsalderen, men udgifter til flygtninge.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Herdis Weins, Ebbe Overbye og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sådan! Ivan Breinholt Leth,

"Ordet skaber, hvad det nævner" som gamle Frederik Severin formulerede det i attenhundredtallet. Eller i den mere moderne version fra tresserne og halvfjerdserne i det forrige: "De herskendes tanker, er de herskende tanker".

Det er nok ikke helt tilfældigt, at arbejdsmarkedets parter i daglig tale kaldes "Arbejds-giverne" og "Arbejds-tagerne" i det sen- og ny-kapitalistiske "klasseløse" konkurrencesamfunds æra.

Eller at de, der sidder med magten og retten til at lede og fordele arbejdsopgaverne mellem "Lønmodtagerne" på A-holdet og "Lønmodtagerne" på B-holdet konsekvent omtales og omtaler sig selv som "Eliten". En elite, man efterhånden kunne mistænke for at ville genindføre fortabelsen af stemmeretten hos dem fra B-holdet, der falder igennem et af de seneste huller i velfærdssamfundets sikkerhedsnet og overflyttes fra sygedagpengeordningen til kontanthjælpsordningen eller ryger ud af A-kassen og over på kontanthjælps-ordningen. Med pligt til at stå til rådighed for"arbejds-giverne" (sagsbehandlerne) på de kommunale jobcentre, som efterhånden også har besvær med at fortolke reglerne korrekt i alle de lovændringer "Eliten" i sin visdom kalder "de nødvendige økonomiske reformer".

Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Leo Nygaard, sålænge du ikke vil acceptere, at den demokratiske stat består af borgerne, og den ikke skal være en kontrol, men tværtimod en fordeling af ressourcer derhen, hvor de kræves, kommer vi ikke rigtigt videre, så er velfærdsstaten død og dermed også den eneste instans, der kan foretage omfordelingen og skabe hensigtsmæssig allokering af midlerne i samfundet.
Udenfor staten gælder, at den, er betaler, bestemmer musikken; men velfærdsstaten bygger lige præcis på, at ikke er pengene, der skal tale, men at de lige præcis ikke skal være andet end udtryk for de ressourcer, der skal fordeles til samfundets/civilisationens opretholdelse.
Derfor går det galt, når folk, der bliver arbejdsløse, afkræves andet end et forsøg på at finde et nyt job, de kan og vil bestride, f.eks. Det er ikke helt borgerløn, men til gengæld løser det problemet med at afholde folk fra at blive fattiggjorte, selvom de mister deres arbejde.

Steffen Gliese - Ganske rigtigt. Jeg har mange gange udtrykt det sådan : Det er samfundet, der skal passe til borgerne, og ikke borgerne, der skal passe til samfundet.
Men vi har privatkapitalisme og det vil der ikke blive ændret ved. Derfor er der borgere der af forskellige årsager ikke passer ind - i den grad arbejdsgiveren bestemmer.
Staten reparerer på dette med regler om arbejdet på flere måder.
Dette gælder også det offentliges egne arbejdspladser, hvor der dog burde være bedre fleksible muligheder for tilpasning til borgeren.

Når så der alligevel findes en gruppe udenforskabet, må samfundet acceptere dette og leve op til grundlovens § 75. I stedet for at opretholde de tåbelige opdragelses- og kontrolordninger som betingelser for at få tildelt den nødvendige tryghedssikring, må den logiske løsning være betingelsesløs ydelse - UBI.
Den kunne kaldes en overskudsdeling af det effektive samfunds virke.

Til din slutbemærkning : Det må accepteres, at UBI modtageren er fattig i forhold til den arbejdende i aftalte standardarbejdstid på mindsteløn. Det modsatte eller den samme indtægt vil være at pisse på den, der udfylder sin rolle i det nødvendige arbejdsliv.

"Det må accepteres, at UBI modtageren er fattig i forhold til den arbejdende i aftalte standardarbejdstid på mindsteløn. Det modsatte eller den samme indtægt vil være at pisse på den, der udfylder sin rolle i det nødvendige arbejdsliv."

Hvor fattig skal UBI-modtageren være, Leo Nygaard?

Det med at pisse lyder som Joakim B. Olsen.

Det lyder vist mere om Johannexit. :-)
Må jeg spørge dig, TS : Vil du ikke respektere det lønarbejdende folk så meget, at det bør belønnes mere end dem, der ikke lønarbejder ?

Grethe Preisler

Vedr. Die dumme Dänen - så ta'r vi den én gang til for prins Knud:

DET ER UFFE ELBÆKS SKYLD ALT SAMMEN!

Tak for linket til videoen med stammedansen på Alternativets årsmøde, Ivan Dybdal. Men så vidt jeg erindrer har formand Elbæk og resten af liste Å's medlemmer af den lovgivende forsamling på Christiansborg aldrig brilleret offentligt med deltagelse i voldelige optøjer arrangeret af DKP og andre betonkommunistiske/stalinistiske grupperinger på "den intellektuelle venstrefløj".

Meget kan man sige om Uffe Elbæk og hans alternativ til alt mellem himmel og jord. Men venstreekstremister har hverken han eller hans protagonister og hang-arounds i mediebilledet da aldrig tidligere ført sig frem som. De af dem, der har en fortid i andre partier end Alternativet kommer fortrinsvis fra Radikale Venstre, Retsforbundet og andre skikkelige politiske grupperinger under Vartov og Grudtvigs Højskoles paraply.

Er der da efterhånden ingen grænse for, hvad generalstaben fra Trykkefrihedsselskabets intellektuelle højrefløj kan få sig til at markedsføre af sludder og vrøvl på højt akademisk niveau for at styrke Dansk Fjollepartis fortsatte vækst og fremgang?

Jan Weis, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Interessant synsvinkel... efter hvilke regler er det,
at de bønder, som retter ind og arbejder for herremanden skal have ekstra i suleposen og måske ligefrem tillades at have familie og få lov at komme til juletræ på godset - i mandskabsstuen,
mens de, som ikke kan, ønsker eller formår at lade herremanden opsætte alle reglerne og sætte hegn om land, vand og mad
skal sættes på træhesten og have tamp?

Hvem er det mon, som har fundet på de regler?

LiseLotte - ikke helt forstået. Hvilken synsvinkel forholder du dig til ?
Måske det indlæg, jeg lige har skrevet et andet sted om S, kan kaste lys.