Kommentar
Læsetid: 4 min.

Slipper Aller for let i Se og Hør-sagen?

Så kom anklageskriftet mod de tiltalte i Se og Hør-sagen. Alle undtagen Aller Media A/S kræves idømt fængselsstraf. Aller kan slippe med en bøde, selvom det er virksomhedens kultur, der skabte skandalen
Henrik Qvortrup er blevet det offentlige ansigt på den såkaldte Se og Hør-sag og risikerer fængselsstraf. Det gør topfolkene i Aller, der profiterede på de ulovlige aflytninger, ikke.

Mogens Flindt

Indland
21. juli 2016

I november falder der dom i sagen om Se og Hør. En sag, der konkret handler om journalister og redaktørers formodede overtrædelser af straffeloven, men som overordnet handler om en af Danmarks største medievirksomheders amoralske kultur.

En kultur, hvor alt tilsyneladende var tilladt for at skaffe flere kunder i butikken.

Og en kultur, hvor man lukkede øjne og ører over for tvivlsomme metoder – og i en periode direkte forhalede efterforskningen.

Medierne har naturligvis, helt i tråd med den personcentrerede journalistik, koncentreret sig om den tidligere chefredaktør, spindoktor og TV 2-redaktør Henrik Qvortrup, der med alle midler har forsøgt at bagatellisere sin egen rolle i sagen. Sidst på listen over tiltalte i det udsendte anklageskrift står Aller Media A/S, som burde stå øverst.

Se og Hør-sagen er blevet kaldt »Danmarks største medieskandale«.

Tirsdag offentliggjorde Københavns Vestegns Politi anklageskrifterne imod ni tiltalte: Tre tidligere chefredaktører (hvoraf en var medlem af udgiverselskabet Aller Medias direktion), fire tidligere journalistiske medarbejdere og den såkaldte ’tys-tys-kilde’ fra NETS/IBM, der mod klækkelig betaling (iflg. anklageskriftet 430.000 kroner) videregav kendte og kongeliges kreditkortoplysninger til Se og Hør.

Ifølge anklageskriftet udleverede han kreditkortoplysninger om »ikke under 135 offentligt kendte personer« til Se og Hør.

Alle kræves idømt fængselsstraf, mens den niende tiltalte – Aller Media A/S – kræves idømt bødestraf.

Mens de øvrige tiltalte skal for en domsmandsret, er det ifølge anklageskriftet dommerne alene, der skal tage stilling til sagen mod Aller, der som de øvrige er tiltalt for overtrædelse af Straffelovens §263 stk. 2, der kan give op til halvandet års fængsel til »den, der uberettiget skaffer sig adgang til andens oplysninger eller programmer«.

Endnu værre er det, at Aller – og flere af de øvrige tiltalte, herunder Qvortrup – også tiltales efter §263 stk. 3, der udvider strafferammen til seks års fængsel, hvis der er tale om forsæt, og overtrædelsen er af »mere systematisk eller organiseret karakter«.

At Aller Media A/S kun kræves idømt bødestraf skyldes formentlig, at virksomheden som ejer og udgiver har et ansvar, men at ’forsæt’ ikke kan bevises, og at det er virksomheden – ikke navngivne personer – der er tiltalt og derfor ikke kan fængsles.

Ukendskab fritager ikke

At Aller Media kun afkræves en bødestraf, kan også skyldes at virksomhedens top kun i begrænset omfang har kendt til overtrædelserne, selvom det i sig selv ikke fritager for straf. Aller er også tiltalt efter § 264c, der handler om »den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, der er fremkommet ved overtrædelsen.«

Straks efter afsløringerne i Ken B. Rasmussens bog igangsatte Aller en såkaldt uvildig undersøgelse af sagen.

Advokat Henrik Stagetorn og revisionsfirmaet Price Waterhouse Cooper arbejdede hurtigt og offentliggjorde allerede i juni en rapport, der fastslog, at »Se og Hør i perioden fra efteråret 2008 og i hvert fald til og med marts 2011 systematisk har gjort brug af ulovligt tilvejebragte oplysninger hidrørende fra den såkaldte tys-tys kilde«, og at »en betydelig del af medarbejderne«, tre chefredaktører og et enkelt medlem af direktionen har haft kendskab til det.

En vigtig passage i den uvildige undersøgelse er, at den øvrige direktion og bestyrelsen ikke blev orienteret af den direktør, der kendte sagen, nemlig Per Ingdal, der i sin periode som konstitueret chefredaktør heller ikke gjorde noget for at stoppe det arrangement, som ifølge Allers egen undersøgelse var ulovligt.

Aller forhalede efterforskning

Udadtil var Aller Medias øverste chef, Pål Thore Krosby, dybt chokeret over afsløringerne, og han skyndte sig at slippe af med den direktør og de medarbejdere, der var blandet ind i den ubehagelige sag. Men da det kom til stykket, blev han også den mand, der efter alle kunstens regler forsøgte at stikke en kæp i hjulet på en videre efterforskning.

Det er en stor og omfangsrig sag, men der gik næsten et år, før politiet for alvor kunne gå i gang med efterforskningen.

Flere af de tiltalte (dengang sigtede) blev anholdt og deres hjem ransaget, men Aller Media A/S nægtede at udlevere internt materiale med henvisning til kildebeskyttelsen.

Og de appellerede alle kendelser i retssystemet helt op til Højesteret, der først i begyndelsen af 2015 endeligt pålagde Krosby at udlevere det materiale, som – må man formode – længe havde ligget klart, fordi det var det samme materiale, der muliggjorde de uvildige undersøgeres konklusioner allerede i juni 2014.

Aller Media har på det nærmeste tilstået. Det samme har en af de tiltalte, den tidligere redaktionschef Lise Bondesen. De øvrige journalister og redaktører mener ikke, at de har begået noget ulovligt. Retten skal nu afgøre, om de har. Men det er ikke overraskende, at så mange ikke føler, at de faktisk begåede handlinger er strafbare.

Det, de gjorde, var jo ’normalt’ – oven i købet rosværdigt. De arbejdede i en redaktionel kultur, som Henrik Qvortrup bærer en stor del af ansvaret for, fordi han efter sin tiltræden erklærede, at nu gik man efter de kendte, at ingen skulle føle sig sikre, og i øvrigt udlovede man op til 10.000 kroner til enhver, der leverede en saftig historie via den såkaldte ’stikkerlinje’. En kultur, der tilsyneladende passede ind i koncern-kulturen.

Hvis Allers direktion havde udvist rettidig omhu og dertilhørende etisk sans, ville det have været en smal sag for topledelsen at have bremset udskejelserne. Det gjorde man ikke. Og da udskejelserne udviklede sig til ulovligheder, havde det ansvarlige medlem af direktionen ikke lyst til at orientere den øvrige direktion om det.

Trods konkrete advarsler fortsatte det tvivlsomme arrangement med ’tys-tys kilden’. Men det er ikke strafbart at have en uetisk virksomhedskultur.

Virksomhedskulturen byggede på, at alt var tilladt, bare der kom penge i kassen. Og at den stabile pengemaskine Se og Hør fortsat bidrog pænt til bundlinjen. Ikke engang da oplaget begyndte at falde for alvor, skred man ind. De glade dage i koncernen og ikke mindst på Se og Hørs redaktion fortsatte. Indtil det hele ramlede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frank Hansen

Det er vel lidt svært at sætte Aller koncernen i fængsel. Der er næppe heller plads i Vestre til alle trykkemaskinerne.

Henrik Bjerre

Jeg ved ikke så meget om det juridiske i dette - men fra den frie presses barndom mener jeg det var almindeligt med en "Ansvarshavende Redaktør" - der typisk allerede ved ansættelsen var velkendt med fængselsmiljøet. Han blev betalt af udgiverne for at sidde inde. Hvis en artikel ikke underskrives af journalistens navn - men kun af et "mærke" - lig initialer - hæfter kun den ansvarshavende for indholdet.

Jeg går ud fra at de der nu er anklaget - har bedre forståelse end jeg for disse ting - og må have vidst at de - forhåbentlig mod god betaling - tog en risiko på udgiverens vegne?

"If you cannot do the time - don't do the crime."

Mihail Larsen

"Jeg tager det fulde ansvar!"

Den formulering er allerede gængs i alle slags erhverv - og er en tilkendegivelse af, at så er der ikke grund til at bore mere i den sag.

Sproget er blevet postmoderne. Alt er skin - selv, eller måske især - når det handler om moral.

Henning Kjær

Den højt besungne "frie konkurrence" er blevet for hård. De ansvarlige vil ikke være ansvarlige for de ved ikke / vil ikke vide hvad der foregår i deres virksomhed og endelig kan de ikke leve op til egne/ejeres forventninger til kvartalsregnskaber.
Tendensen har bredt sig til alle brancher i form af karteller/konkurrenceforvridning (senest lastbilproducenter, før dem utallige andre) og fusk (VW).
Det eneste der måske kan styre dem er truslen om fængselsstraf til den allerøverste chef, også selvom det ikke er med fortsæt.

Det mest bemærkelsesværdige må dog være, at det ugentlige oplagstal for dette komplet overflødige produkt kun ser ud til at være moderat faldende siden skandalen tog sin begyndelse i lighed med andre kulørte magasiner – et gæt er, at de faste læsere stort set er bedøvende ligeglade med, hvorledes historierne er fremskaffet og den aktuelle retssag, hovedsagen er, at der stadig er et marked for den form for sladderjournalistik – henved en halv million danskere læste ugentligt produktet for bare to år siden, hvilket må kunne gøre nærværende Pjosker temmelig misundelig … ;-)

Troels Brøgger

@Jan Weis
Hvad skulle de være misundelige over ? At de ikke skider på andre ? At de ikke er skruppelløse i deres forsøg på at skaffe stof ? Penge er ikke alt

@Troels Brøgger - rolig nu - bare endnu en af mine sædvanlige overdrivelser til afklaring af tilstanden i medielandskabet ...

Vibeke Rasmussen

Sårn en bette pjosker, ikk' oss':

"Den alså mærk’lig, Susanne,
det er’en godt nok,
Information,
avis, ikk’ oss’,
du sku’ ta’ og se’en engang,
overhodet ikk’ billeder,
man er nød’ te’ og læs’ hel’
tiden,
du’ sku’ ta’ og komm’ ud og
se’en
jeg har’en endnu.
Jeg hade nær fåen en føl,
dengang, da han kom hjem me’en, Preben, ikk’ os’,
i lørdags, eller var’et fredag?
Nej, lørdag var’et.
»Hva er’et«, siger jeg så,
han had’ bar’ smidt’en på
kommoden.
»Information« siger han så,
han var hel’ flov ve’en. -
Nejh, hvor var’en sød,
det sagde jeg altså oss’te
Preben,
’Preben, alså’, sagde jeg,
»det ska’ du da ikk’...
det da ikk’ noget... den da sød!"

Undskyld afbrydelsen. Carry on. :)

Ejvind Larsen, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De slipper Aller for let. Men pyt nu med det, det gælder om at se og høre fremadrettet.