Læsetid: 3 min.

Man smider da ikke kærlighed ud

I bund og grund handler det om at kunne se en ko eller en gris i øjnene og forsikre den om, at den ikke skal leve forgæves og bare ende i skraldespanden
6. juli 2016

Tænk over, hvor mange kræfter der går til produktion af vores mad. Hvor meget arbejde der går forud for, at fødevaren lander på vores tallerken. Tænk, hvor mange ressourcer der er lagt i andre ting i vores husholdning og liv: tøj, biler, elektronik, bohave og andre materielle ting, vi ejer (eller som til tide ejer os).

Når vi smider ud, smider vi med andre ord også en masse tilblivelsesprocesser i skraldespanden. En halv tallerken udsmidt mad har en meget lang historie, der har involveret naturen, marken, landmanden, gødningen, dyrene, transporten, energien og mange andre ressourcer, som bidrog til, at vi let og ligetil kunne vælge og vrage mellem de forskellige madvarer i supermarkedet.

Og den påskønnelsesværdige rejse ender så bare på vores hospicehylde i køleskabet, som glemte ufo’er (uidentificerede frosne objekter) i fryseren – og til sidst i skraldespanden. Det er da mangel på respekt.Sjovt nok er der da næsten heller ingen dokumentarfilm, der viser os alle de alt for mange dyr, som fødes, lever og slagtes direkte til madspild – ude af øje, ude af sind.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu