Læsetid: 4 min.

’Socialdemokraterne ligger, som de har redt’

Silas Marker, talsperson for Enhedslistens ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, mener, at det, der foregår på Christiansborg, afspejler ’den grundlæggende konflikt mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon: kapitalisterne’. I den konflikt bliver Socialdemokraterne valgt fra
Venstrefløjens kampgejst er hæmmet af nederlag, men det er ved at ændre sig nu, mener Silas Marker, talsperson for SUF, Socialistisk UngdomsFront, der er ungdomsorganisation for Enhedslisten.

Jakob Dall

28. juli 2016

»Hvad det betyder for mig og min generation, at de politiske fløje styrkes, og den traditionelle midte svækkes?«

Silas Marker grubler lidt over spørgsmålet. Han er 22 år og tals-person for SUF, Socialistisk UngdomsFront, der fungerer som ungdomsorganisation for Enhedslisten.

»Måske er det bare en virkning af noget, der allerede er sket. Meget af det, der foregår på Christiansborg og i andre parlamentariske forsamlinger, er funktion af det, der foregår ude i samfundet – de interessekonflikter, der er,« svarer Silas Marker.

Læs også: ’Vi er ikke længere dem, der binder rød og blå blok sammen’

Hvordan det?

»Som jeg tænker på verden, er der nogle interessekonflikter. Den mest grundlæggende er mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon ’kapitalisterne’. De magtkampe foregår hele tiden. Hvad der sker på Christiansborg, afspejler styrkepositionerne i den magtkamp.«

Den magtkamp har vel foregået hele tiden. Hvad er nyt?

»Jo, den har foregået hele tiden. Det er den, der har formet vores samfund. Det nye er, at der lige nu nok mest bliver kæmpet fra den ene side: Fra den ene procent. Jeg vil gerne efterlyse noget mere kamp fra vores side, fra vores organisationer og fra fagbevægelsen.«

Hvor er venstrefløjens kampgejst blevet af?

»Den er blevet hæmmet af nederlag. Og at det i en lang periode efter Murens fald ikke har været velanset at være venstreorienteret. Men der sker noget. Da jeg var 14 år og meldte mig ind i Enhedslisten og delte materiale ud på gaden, kunne jeg risikere at få det i hovedet. Nu kommer folk og efterspørger det.«

Fravalgte sosser

Du er ikke bekymret over, at de utilfredse tilsyneladende vælger Socialdemokraterne fra?

»Der er ikke noget forkert i sig selv i, at Socialdemokraterne bliver valgt fra. De ligger, som de har redt. Men det er et problem, at folk vælger den yderste højrefløj i stedet for.«

Og så sidder Enhedslisten tilbage med Dansk Folkeparti. Hvad godt kan der komme ud af det?

»Det er jo ikke, fordi de andre partier forsvinder helt. Jeg håber, det kan være et wake-up call til dem: At den politik, de fører, leder vælgerne over til Dansk Folkeparti.«

Læs også: ’Det er blandt de ældre, de yderligtgående tendenser viser sig’

Men stadigvæk: Fløjene styrkes. Og hvad godt kommer der ud af det?

»Det er godt, at Enhedslisten vokser. Men det er svært at se noget godt i, at Dansk Folkeparti også gør det.«

Det bliver sværere at lave forlig?

»Ja. Nu er det ikke, fordi jeg er særlig glad for de forlig, der kommer. Det kan da godt være, at parlamentet ville gå i hårdknude, og der ikke ville kunne laves forlig. Det er urealistisk nu, men det er ikke umuligt.«

Og i den situation?

»Det afhænger af det pres, der kommer på Christiansborg udefra.«

Hadeprojekt EU

Hvorfor er EU et hadeprojekt for Enhedslisten?

»Det korte svar på det er: At neoliberalismen er skrevet ind i EU’s grundlov. Det er ikke et neutralt projekt, hvor man som ligeværdige parter kan mødes i et parlament. Nogle præmisser er på forhånd givne.«

Du føler dig ikke foruroliget over, i så høj grad Enhedslistens og Dansk Folkepartis paroler minder om hinanden?

»Nej. Dansk Folkeparti vil lukke Danmark om sig selv. De er EU-kritikere af nationalistiske årsager. Enhedslisten vil gerne have et bredere internationalt samarbejde: Åbne Danmark over for verden, åbne Europa over for verden. Så EU-modstand er ikke bare EU-modstand.«

Men Enhedslisten står ret alene med sin EU-fjendtlighed blandt europæiske venstrefløjspartier?

»Jae. Vi er ikke de eneste. Men blandt de store partier, ja. Men det er noget, vi diskuterer med dem. Det er ikke, fordi vi sidder og ikke har noget udsyn.«

Læs også: ’Fiasko vil ramme dem, der vælger den ekstreme venstrefløj’

Og det kan være, at den yngre generation drejer Enhedslisten i en anden retning?

»I en mere EU-venlig retning? Det har jeg svært ved at se. Det kan jeg afvise.«

Hvilken betydning bør den britiske afstemning have for det danske EU-medlemskab?

»Godt spørgsmål. For mig at se er Brexit endnu et bevis på, at EU ikke længere er en given uproblematisk institution, som man ikke kan stille spørgsmål ved. I Danmark gjorde vi det i december ved retsforbeholdsafstemningen. Og nu har briterne taget det mest radikale skridt. Men … Vi må arbejde for at opbygge et alternativt fællesskab – uden at være med i EU.«

Hvordan skulle det kunne blive væsentligt anderledes end det nuværende EU?

»For det første: Det skal ikke være noget, der foregår hen over hovedet på de europæiske befolkninger. For det andet: Så skal det være et projekt, der bygger på solidaritet og åbenhed ud mod verden.«

Den britisk-konservative kritik mod EU går jo netop på, at projektet er for solidarisk – og deler penge ud?

»Ja, men det er, fordi de gerne vil have, at pengene ligger i eliternes lommer. Her ser vi endnu engang forskellen i EU-kritikken.«

Går du med en drøm om at få en sikker valgkreds, der giver dig valg til Folketinget?

»Nej, jeg går ikke med en drøm om at komme i Folketinget. Jeg vil gerne arbejde med politik, men det skal foregå i de brede bevægelser uden for Christiansborg.«

Læs også: ’Helt ærligt: Det gik ikke skidegodt for SF i regering’

 

Serie

De unge og flugten fra ansvaret

Overalt i den demokratiske verden flygter vælgere fra partier og politik, der tidligere har været regeringsbærende.

Hvad kommer det til at betyde for fremtidens generationer, at fløjene bliver stærkere og midten svagere?

Det drøfter Informations David Rehling i denne sommerserie med lederne af Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer.

Seneste artikler

  • De unge og flugten fra ansvaret

    2. august 2016
    De unge politikere svarer med en forfriskende frimodighed, som garvede politikere er renset for
  • ’Vi bliver udfordret på vores tolerance’

    30. juli 2016
    Mathilde Boesen, tovholder for Alternativets unge-netværk, mener, at yderfløjenes styrkelse stiller større krav til vores evne til at tale sammen. Hun medgiver, at Alternativet har nemmest ved at tale med Enhedslisten: ’Den er super cool.’
  • ’Kompromis bliver et fyord’

    26. juli 2016
    Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom, ser yderfløjenes styrkelse som noget, der kan føre til politisk handlingslammelse. Men dermed også til ’genopblomstring af civilsamfundet’. Han erkender, at Lars Løkkes møgsager har bidraget til politikerleden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • Randi Christiansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Svendsen
  • Kurt Nielsen
  • Tue Romanow
  • Liliane Murray
  • Hans Larsen
Holger Madsen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Kurt Nielsen, Tue Romanow, Liliane Murray og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

"Jeg vil gerne arbejde med politik, men det skal foregå i de brede bevægelser uden for Christiansborg. siger talsmanden for EL's ungdomsorganisation i artklen.

Ved "brede bevægelser" forstås vel bevægelser, der har tilslutning fra en masse mennesker ? - Og i så fald vil disse mennesker vel stemme nogenlunde ens til Folketingsvalgene og demed præge Folketinget ?

Folketingets sammensætning afspejler vel vælgernes forskellige meninger og præferencer ? - jeg har aldrig oplevet et valg, hvor alle vælgerne bagefter sagde, at sådan stemte vi ikke ?

Princippet om at hver vælger har 1 stemme , som kan afgives ved en fri og hemmelig afstemning giver vel unægteligt et Folketing, der afspejler vælgernes holdninger og som er super demokratisk ??

Det er altid de yderliggående minoriteter til højre og til venstre , der har "problemer" med at acceptere Folketinget og demokratiet .

Dorte Sørensen

Robert Kroll mener du virkelig, at "vi" i dag har et Folketing og demokrati som "vi" kan være stolte af?

I mine øjne er det mere som de fleste Folketingsmedlemmer stemmer efter diktat fra deres regeringstop mv. og ikke ud fra deres egen overbevisning, som de vel er blevet valgt ind for.

Ligeledes er der så meget der bliver skjult for befolkningen. Fx. må "vi" ikke kende fakta for den og den lovs tilblivelse osv. Ja her har forskerne og andre eksperter endda fået dobbelt mundkurv på.

Bare to eksempler på at "vort" demokrati ikke er i orden.

Jens Kofoed, Hans Larsen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Jens Pedersen, Martin E. Haastrup, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
kjeld jensen

socialdemokratiet har kun 10-15 år tilbage,så er det slut,de har forladt deres grundlag,for at være folkets parti,de er kommet til at leve i en teorisk verden,istedet for en mennskelig verden,det vil sige et parti med højtuddannede,der ikke har nogen kontakt med folk ,der har mindre

Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Pedersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Dorte Sørensen (kl 13.47)

Ja - jeg synes det danske demokrati fungerer fint .

Folketingsmedlemmerne er opstillet af deres respektive partier, og vælgerne venter vel, at de opfører sig derefter i Folketinget - og hvis overbevisningen svinger, så kan de skifte parti eller blive løsgængere (det er der en hel del eksempler på).

M h t dit eksempel på "lovtilblivelse" , så sigter du vel til den sag, der kostede en minister jobbet som minister. Den sag er altså heldigvis atypisk og den var vist i øvrigt forkludret "i flere omgange" .

Så alt i alt deler jeg ikke din bekymring .

Og ser man på demokratier i verden omkring os, så ligger det danske og de øvrige nordiske demokratier fint i top .

Dorte Sørensen

Robert Koll
Jeg ser at du ikke tager udviklingen i "vort" demokrati som noget "vi" skal bekymre "os" over. Sådan har jeg det ikke, da jeg er meget bekymret over den større og større mørklægning, der bliver lagt ned over det politiske arbejde samt dem øgede kontrol med alle andre.
Ja, at "vi" i Danmark har indført forebyggende tilbageholdelser osv. giver mig kuldegysninger.

Hans Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Jens Pedersen, Martin E. Haastrup og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er den post-demokratiske epoke der er ved at komme på banen.Demokratiet er i mange lande dysfunktionelt,se blot USA og i særdeleshed i EU (TTIP) pengemagten skal tilbage til demokratiet eller ender det i corporates states. We,the People,will never again take bla.bla. for an answer.

Jens Kofoed, Benta Victoria Gunnlögsson, Stig Bøg, Bjarne Andersen, Martin E. Haastrup, Randi Christiansen, Dorte Sørensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet er desværre drejet mod højre, sammen med resten af den vestlige verden. Derfor fremstår de værdiforladte i forhold til de gamle blå partier, der traditionelt sidder sidder på liberalismen og den kollektive egoisme der er tidens trend.

Èn stemme pr mand hvert fjerde år, er hverken garanti for reel indflydelse eller et velfungerende demokrati - eller samfund, for den sags skyld. Det er vist logik for de fleste selvtænkende mennesker, der interesserer sig for hvad der sker på den politiske scene. Krolls analyse bygger på det man lærer om demokrati i 1. klasse.

Opfattelse af demokrati som et rum, hvor interesser mødes og et kompromis indgås er ved at ændre sig. Disse gamle magtkampe taler ikke længere til det moderne menneske. Man får en stemme, som kan bruges til at forandre verden. Tiden, hvor man afgav sin stemme til LL ”den lille svindler” eller Gucci-Helle og så kørt de med klatten er ved at være slut. Folk vil høres, om det så skal være i en protest. Alternativet har forstået en del. Folk vil ikke afgive deres stemme, men bruge deres stemme og blive hørt og skabe et nyt rum og retning. MSM tænker i de gamle former og er delvis i seng med den politiske elite, derfor har de også problemer.

Steffen Gliese

Repræsentativt demokrati kan ikke fungere, hvis man ikke repræsenterer, men blot svæver frit i luften uden bevægelser til at udgøre bardunerne nede på jorden. Det er det, der er sket - folk går fra universitetets Spekulatorium ind i Folketinget, men det er et forkert rekrutteringsgrundlag, og det giver også alt for unge karrierepolitikere, der ikke har meriteret sig til at blive valgt på bred tiltro i valgkredsen.
Det er sikkert fint, at embedsmændene er nogle lovsnedkere, men politikerne må være nogle, der med udgangspunkt i folks livsvilkår arbejder på at skabe de bedste rammer for denne udfoldelse - i stedet for at kæmpe for vækst og velstand, skal man kæmpe for lighed og velfærd. Velfærd fordrer ikke velstand, velstand fordrer velfærd.

Robert Kroll

Kære "demokrati-tvivlere" ovenfor.

Folketingskandidater skal først vælges (på demokratisk vis) af deres vælgerforening i opstillingskredsene - så sætter vælgerne deres krydser ved en fri og hemmelig afstenmning - og så tæller man op , og de kandidater / partier, der har vælgere nok kommer ind i folketinget.

Det er da en fin metode til at rekruttere folketingslandidater og vælge partier o s v - og sammensætningen af folketinget kan altså ikke andet en AFSPEJLE vælgernes diverse meninger/holdninger - er der noget galt i det ????

MF'ere er altså ikke verdensfjerne - de er faktisk lette at komme i kontakt med, og de er altid parate til en "snak" om tingene forudsat , at de ikke står over for en kværulant eller på anden måde smågal verdensfjern person.

Når man lægger en sag ud til folkeafstemning kræver det vel, at vælgerne sætter sig grundigt ind i tingene - gør de ikke det, så er folkeafstemningen ikke bedre en at slå plat eller krone.

Der er en masse vigtige politikområder, og med en normal arbejdsdag er det vel kun ganske få vælgere, der kan "skære" de fornødne antal timer ud af kalenderen og studere afstemningstemaet til bunds - så derfor er det smart med et repræsentativt demokrati, hvor folk, man har valgt og hvis holdninger man er enige i , gør arbejdet og træffer de fornødne beslutninger.

Tænk hvis der skulle være direkte folkeafstemninger om alle mulige forskellige - men supervigtige - emner 3 - 4 gange om måneden ? - det ville være en ineffektiv og usikker beslutningsmodel.

Så altså - det danske demokrati er OK - vi har de folketingsmedlemmer og partier, som vi har stemt ind - og det er således vælgernes egen skyld, hvis "kvaliteten" ikke er som ønsket.

Tilhører man en politisk (eller reigiøs)minoritet (fascist, kommunist, o l ) så er det klart, man aldrig får politisk indflydelse - det massive flertal af vælgerne foretrækker demokratiske holdninger og respekt for menneskerettighedrene.

(Eksempelvis vil eventuelle tilhængere af dødsstraf samt modstandere af kvinders ligestilling og fri abort næppe nogensinde få indflydelse i Folketinget ).