Kommunalpolitikerne spilder tiden på overfladiske strategier om ’flere fodgængere’ og ’mere kant’, mens København i stigende grad bliver en by kun for de rige. Sådan lyder kritikken fra Arkitektforeningens direktør, Jesper Pagh, der repræsenterer 7.000 medlemmer.
»København er de seneste 20 år blevet en væsentligt bedre by at leve i, men det er også blevet en markant dyrere by. Det bekymrer mig, at vi i disse år ser Københavns Kommune udvikle nogle ret floskelprægede strategier for byens udvikling,« siger Jesper Pagh.
»Strategierne handler f.eks. om, at vi skal have mere natur ind i byen, mere udeliv og en omfattende fodgængerstrategi. Det er da fint nok, men er det virkelig det vigtigste? Hvor er den målrettede strategi for at skaffe titusinder af billige boliger til borgerne? Den hører vi ikke ret meget om.«
Jesper Pagh anerkender, at politikerne tager boligudfordringen alvorligt, men synes alligevel, at det halter gevaldigt med løsningerne.
»En helt almindelig lejlighed i Nordhavn koster nemt 50.000 kr. pr. m2. Det betyder, at en 100 m2 lejlighed koster fem mio. kr. En tommelfingerregel siger, at du i banken kan låne din årsindkomst faktor tre. Det betyder, du skal have en samlet husstandsindkomst på over 1,5 mio. kr. om året for at få lov at købe en lejlighed på 100 m2. Hvem har råd til det? Hvad vil politikerne gøre ved det?« spørger Jesper Pagh.
Information har fremlagt kritikken for politikere fra Enhedslisten, Socialdemokraterne og Venstre, de tre største partier i Københavns Borgerrepræsentation. Ingen af dem mener dog, det er muligt at bremse prisudviklingen i København de kommende år med de værktøjer, der er til rådighed i dag.
»Det kan vi jo ikke. Vi kan heller ikke lave billig letmælk eller sikre, at der er solskin hver dag om sommeren,« siger Lars Berg Dueholm fra Venstre. »Vi har de værktøjer, vi nu engang har fra planloven, men vi kan ikke styre udbud og efterspørgsel. Og så vil jeg gerne anholde argumentet om, at 100 m2 i Nordhavn er en almindelig lejlighed. En almindelig lejlighed er for mig 80 m2 i Nordvest.«
»Et skolelærerpar kan heller ikke købe en Rolls Royce. De må nøjes med en Skoda Fabia. Sådan er verden nu engang skruet sammen – også på boligmarkedet,« siger Lars Berg Dueholm.
I Kommuneplan 2015 forventer Københavns Kommune en befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027, hvilket vil kræve 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger. Hovedparten af de 45.000 nye boliger skal ligge i Ørestad (11.900), Nordhavn (7.400) og Sydhavn (7.400), mens den eksisterende by skal fortættes til at rumme yderligere 8.000-10.000 indbyggere.
Dermed mener kommunen, at byen kan rumme de mange nye tilflyttere. Men Jesper Pagh savner en klar strategi for, hvordan politikerne vil sikre sig, at boligerne også bliver billige nok til, at almindelige mennesker kan bo i byen. Han undrer sig over, at kommunen i stedet har opstillet klare mål for, at københavnerne skal opholde sig 20 pct. mere i bylivet, eller at byen skal have »mere kant«, som det er formuleret i strategien Fællesskab København fra 2015.
»Jeg er bekymret for, at man fokuserer for meget på nogle overfladiske mål. Det er ikke løsninger på de udfordringer, vi har med en by, der er ved at knække over i rig og fattig,« siger Jesper Pagh.
»Det handler om, at vi skal have mere natur ind i byen, mere udeliv og en omfattende fodgængerstrategi. Det er da fint nok, men er det virkelig det vigtigste?«
Både Socialdemokraterne, Enhedslisten og Venstre anerkender udfordringen med at skaffe billige boliger i København og mener, at den nyligt vedtagne planlov fra den 9. juni er et afgørende paradigmeskifte. Efter mange års tovtrækkeri sikrer forliget, at kommuner i fremtiden kan fastsætte et krav om, at op til 25 procent af det samlede boligreal i nye lokalplaner skal anvendes til almene boliger. Det er afgørende, mener Lars Weiss fra Socialdemokraterne:
»For fire-fem måneder siden frygtede jeg, at vi på relativt kort sigt kunne få om ikke londonske, så i hvert fald stockholmske tilstande i København, en by kun for de rigeste. Men 25 pct.-værktøjet er helt afgørende for, at vi kan lave den her blandede by. Jeg tror ikke, man kan overvurdere, hvor vigtigt det er,« siger Lars Weiss.
I dag udgør almene boliger omtrent 20 pct. af Københavns boligmasse. Med værktøjet kan kommunen fremover kræve, at der skal være mindst 25 pct. almene boliger i de nye byggeområder i byen, herunder Nordhavn, Carlsberg Byen, Østamager og Ørestad. Lars Weiss mener dog ikke, det vil lægge en dæmper på de generelle prisstigninger i byen:
»Der er så mange, der gerne vil flytte til København. Det gør jo, at efterspørgselen vil stige. Så længe vi har denne magneteffekt, vil der være et stigende pres på boligpriserne,« siger han.
Udvikling i boligpriser
Mellem 1993 og til 2013 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget væsentligt mere i København end i resten af landet, viser tal fra Realkreditrådet.
I 1993 var den gennemsnitlige kvadratmesterpris i både København og hele landet på omtrent 5000 kr. I 2013 var den i København steget til 25.210 kr., mens hele landet ligger på 15.113 kr. I Århus lå den på omtrent 20.000 kr.
I Københavns nye bydele, hvor fremtidens tilflyttere gerne skal bo, er prisen endnu højere. I Nordhavn er den gennemsnitlige kvadratmeterpris 54.003 kr., mens den i Carlsberg Byen er 51.062 kr. Ørestad ligger et stykke lavere på 32.539 kr, dog stadig væsentligt over gennemsnittet i resten af København.
Kilde: Realkreditrådet, Boliga og Berlingske
Folketingets ansvar
Miljø- og teknikborgmester Morten Kabell (EL) savner flere værktøjer fra Christiansborg til at sikre billige boliger i København.
»Byer i Danmark har meget lidt magt sammenlignet med andre lande. Jeg er misundelig på Hamborg, hvor man har vedtaget, at 50 pct. af alle boligbyggerier skal være sociale. Og jeg har amerikanske venner, som undrer sig over det, for enhver amerikansk by har ti gange så mange reguleringsmekanismer, som vi har. ’Excuse me, aren’t you a socialist state?’,« siger Kabell.
Han opfordrer Christiansborg til at forskyde mere magt ud til kommunen, så de kan håndtere boligudfordringen.
»Jeg har tre konkrete idéer. Dels så jeg gerne, at vi strammede boligreguleringsloven, så der er bopælspligt fra første øjeblik, man bygger nye boliger. Jeg vil også gerne have lukket det hul, hvor udlejere kan gå ud og lave bevidstløse renoveringer af velfungerende lejligheder, så de kan skrue huslejeprisen op. Og endelig så jeg gerne, vi igen fik et kommunalt boligselskab, som vi havde frem til begyndelsen af 1990’erne,« siger borgmesteren.
Lars Weiss (S) så gerne, at 25 pct.-værktøjet blev yderligere styrket.
»I dag må vi kun bruge værktøjet i nye lokalplaner. Men vi byfortætter også meget i København omkring metroen, og her kunne det være interessant, hvis vi også i de gamle lokalplaner fik lov at kræve, at 25 pct. af nyt byggeri er alment boligbyggeri,« lyder forslaget.
Lars Weiss’ forslag får opbakning fra Morten Kabell, men møder kritik fra Venstres Lars Berg Dueholm:
»Jeg er imod at indføre flere reguleringsmekanismer. Som man siger, there is no such thing as a free lunch. Hvis vi skal gennemtvinge billigere boliger, er der andre, der skal betale for det. Det, Lars Weiss foreslår, er jo ekspropriation; at kommunen går ind og opkøber eksisterende byggeretter for at bygge billigt. Og jeg synes ikke, det er fair at gå ud og opkræve 100 kr. fra 10 københavnere for at give et tilskud på 1.000 kr. til én borger i en almen bolig. Det er jeg imod.«
»Som politikere er det eneste, vi kan gøre, at sørge for, der er et tilstrækkeligt udbud af nye byggemuligheder i København, sådan at udbuddet kan følge efterspørgslen. Men jeg mener ikke, det er en menneskeret at have en stor lejlighed på Grønningen eller i Nordhavn.
Benspænd og vilje
Tilbage i Arkitektforeningen anerkender Jesper Pagh, at det i høj grad også er et Christiansborg-problem. Han fastholder dog, at kommunalpolitikerne kunne gøre meget mere for at italesætte problemet:
»Der er ingen tvivl om, at skiftende regeringer har indskrænket det kommunale selvstyre ganske betragteligt. Men det udelukker ikke kommunalpolitikerne fra at have en vision for, hvilken by de gerne ønsker, og bruge deres fantasi til at udtænke løsninger, der på trods af den manglende opbakning fra centralt hold kan bidrage til at skaffe flere billige boliger,« mener Jesper Pagh.
Han påpeger, at det ikke er første gang, kommunalpolitikere har måttet slås med deres kollegaer på statsligt niveau:
»Den store boligpolitiske strategi, der lå bag Københavns Kommunes grundopkøb, som senere banede vejen for, at boligbevægelsen kunne realisere deres visioner, og at den almene sektor blev etableret for mere end 100 år siden, fandt bestemt ikke sted med statens billigelse. Den blev ikke desto mindre gennemført af visionære politikere og snu embedsmænd.«
»Man kan af mange årsager ikke gøre det samme én gang til, men man kan lære af historien på andre måder. Ligesom man udvikler ambitiøse bylivs- og skybrudsstrategier, kan kommunalpolitikerne vælge at sætte barren lige så højt ved at udvikle en billig boligstrategi, hvor man spænder kreativiteten til det yderste.«
Han fremhæver visionspapiret Fællesskab København, hvor Københavns Kommune har opstillet en række konkrete parametre for den gode byudvikling, kommunen gerne vil måles på i 2025. F.eks. skal 70 pct. af københavnerne være tilfredse med mulighederne for cykelparkering, lyder et af målene.
»Hvis politikerne virkelig synes, boligudviklingen er et problem, kunne de tydeliggøre den politiske vilje for at løse det lige her. Kommunen kunne tilføje det som et parameter på listen af ting, man gerne vil måles på de kommende år. Giv jer selv et benspænd – også selv om det er svært.«
Fremtidens København – kun for de rige?
25 års byfornyelse har gjort Danmarks hovedstad til en væsentligt flottere, men også dyrere by at leve i. Hver måned vokser byen med omtrent 1.000 indbyggere, og det lægger et enormt pres på byudviklingen. Men hvad er det for et København, vi gerne vil have om 25 år?
Information snakker med byplanlæggere, arkitekter, politikere og københavnerne om, hvilke udfordringer København står overfor. Og hvad vi kan gøre for at skabe en bæredygtig storby, der ikke kun er for de rige.
Seneste artikler
Dårlig byplanlægning: København er ikke designet til kvinder og ældre
25. juli 2016De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’
19. juli 2016Københavns nye byområder har mistet sansen for menneskets biologi i jagten på profit, lyder anklagen fra byplanlægger Jan Gehl. Det vil gå ud over livskvaliteten for fremtidens indbyggere, hvis ikke vi retter op og stiller flere byggekrav til investorerne»København bliver en by for de rige – sådan er det bare«
11. juli 2016Hovedstadens tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen er stolt af den udvikling, han satte i gang i København i 2001-2010. Det var en ideologisk brydekamp om byens rum med Søren Pind og Mærsk Mc-Kinney Møller, men sejrene var større end nederlagene. Nu advarer han om, at der går ’et spøgelse gennem byen’ – opdelingen mellem de rige og de fattige
Jo men så skifter vi spor. Jeg er ikke abonnement længere, men så meget ved jeg. København har ingen strategi. Det sejler efter bedste beskub med en nordjyde som skipper.
Jeg bør vel tilføje til journalistens bemærkning om en bedre by at leve i, så har jeg som har boet i byen i 50 år, og kun oplevet at livsvilkårne er blevet forringet. Jeg skal ikke gå i dybden, jeg gider ikke.
Den sidste strategi for billige boliger var:
November 2008.
Berlingske Tidende oplyser at projektet billige boliger til dato har kostet skatteborgerne i København mere end 7 mio. kroner og Skanska 1,6 mio. kroner.
September 2008.
Projektet billige boliger på Kløvermarken, er med budgetforliget mellem S og VKO den 18. september 2008 lagt dødt, i hvert fald for en stund.
Så når Sebastian som journalist på Information lancerer en ny artikel om billige boliger, så burde han jo fortælle os, hvad er en billig bolig i 2016!
"Så når Sebastian som journalist på Information lancerer en ny artikel om billige boliger, så burde han jo fortælle os, hvad er en billig bolig i 2016!"
En billig bolig er når man vil finansiere boliger over skatterne således at andre betaler for ens bolig.
Og så er der jo den samfundsmæssige konsekvens:
Borger: Jeg vil godt bo et sted hvor min bolig er dyrere og dermed betale mere i skat.
Københavns Kommune: Det kan du ikke få lov til. Vi vil hellere bygge boliger for mennesker der ikke betale så meget i skat.
??????
Strategien er som i alle kapitalistisk lande med en fattiggjort statsmagt, at det private initiativ er styrende, nemlig, udflytning af de lavtlønnede servicearbejdere til byens randområder og så privatbilisme som løsning på transportproblemet. De mest forudseende og velhavende byer lægger en plan for en fintmasket elektricificeret offentlig transport. Der er København kommet meget sent igang.
Det, der går galt, er bl.a., at når priserne når et vist niveau bliver det meget attraktivt for såvel indenlandsk som udenlandsk kapital at spekulere i ejendommene. Det ser man i fuldt flor i London, og i stigende grad i København.
Resultatet er, at priserne eksploderer, og at mange lejligheder står tomme det meste af året, fordi ejeren bor et andet sted. Ingen af delene fremmer det byliv, man så gerne vil have, så Morten Kabels forslag om at ændre reglerne, så der er bopælspligt fra dag et, ville være et skridt på vejen. Det ville ikke fjerne spekulationen, men tvinge ejerne af lejligheder til enten at bo i dem eller leje dem ud og dermed øge udbuddet.
Så flyt dog til Rødovre, Ishøj, Buddinge elle Albertslund.
Her mangler man jo Schlüterregeringen, der sørgede for at polstre den almene sektor.
For min skyld ingen alarm. Jeg kan ikke fordrage storbyer. Og slet ikke bo i en af dem. Det er slemt nok at bo i Sønderborg. Lad bare de rige bo i disse stinkende plørehuller fyldt med infernalsk larm og forvirring.
Men jeg er bekymret for sammenhængskraften i Danmark. Virkelig meget. Den er meget usynlig efterhånden.
Omfordeling har alt for længe været et fy ord - var det ikke en ide at genindføre lidt omfordeling på alle niveauer igen - mennesker der ikke er så rige har faktisk i princippet også lov til at have et liv -
Mens arkitektforeningens direktør vil have billige boliger mere end overfladiske løsninger, så mener Lars Berg fra Venstre, at en såkaldt almindelig bolig er ca. 80 m2 i NV. Hvis man antager at dette er prototypen på en almindelig bolig, så er det værd at vide, at disse ejerlejligheder med ejerudgift og afdragsfrit lån koster ca. 5.000 kroner månedligt, og at de nybyggede almene koster rask væk 8-11.000, mens ældre og mere betalelige i almen sektoren slet ikke er til at komme i nærheden af for almindelige mennesker uden årtiers venteliste anciennitet eller specielt gode forbindelser til personer i systemet. Det er derfor ikke bare et spørgsmål om, at København er blevet for dem, som har råd, men i høj grad og meget længe har været for folk, som allerede er “inde i varmen” på forskellige måder.
Hvis man da mener, at man kan løse problemerne med at bygge billige almene boliger, så er det vel også rimeligt at spørge om det skal kræve specielle lavindkomster at komme i betragtning, om hvor mange boliger man vil kunne bygge og hvordan det, som det formuleres, vil være nogen løsning på, at by og boligområder er ved “knække over i rig og fattig”. Desværre er der mange problemer med boligmarkedet, som efter årtier med lapper uden løsninger, efterhånden har nået et punkt, hvor et af hovedformålene lader til at være at holde gang i det enorme bureaukrati, på ejerboligmarkedet f.eks. i kraft af med stadigt flere lovgivning, bekostelige ejendomsmæglere, realkredit, banker, advokater og et væld af forsikringer og lovpligtige rapporter, gebyrer etc, alt sammen i et økonomisk system, hvor konjunkturudsving skiftevis stavnsbinder og forgylder folk langt udover, hvad det ellers så højt besungne lønarbejde kan indbringe dem. Det stive dyre system harmonerer heller ikke med politikernes ønsker om mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet eller med at sætte familierne i fokus, men skal det være andet end flere overfladiske lapper så er der meget der skulle rives helt ned og tænkes om.
Billigere boliger i København vil blot øge tilflytningen yderligere (- og så bliver problemerne større - det er skruen uden ende)
Målet må vel være , at det gøres mere attraktivt (boligmæssigt, jobmæssigt, servicemæssigt o s v) at bo i det øvrige Danmark ?????
Så groft sagt bør man diskret "lukke" for tilgangen til København og sprede arbejdspladserne og boligkvartererne ud uden for København ( F eks Vestsjælland, Fyn Jylland . Lolland Falster o s v) - så begynder folk efterhånden at flytte fra København igen , og så falder boligpriserne i København til et rimeligt niveau. (Men det ønsker kommunalpolitikerne, ejendomsinvestorerne og ejendomsmæglerne m v i København sikkert ikke.)
"Resultatet er, at priserne eksploderer, og at mange lejligheder står tomme det meste af året, fordi ejeren bor et andet sted."
Den må du længere ud på landet med. Den generelle regel er at der er bopælspligt på lejligheder. Og med bopælspligten følger en personbeskatning. Denne bopælspligt indtræffer enten via en lokalplan eller ved at lejligheden tidligere har været beboet. Så hvis der er tomme lejligheder får udlejer en advarsel fra kommunen om at lejligheden er tom og at kommunen vil tvangsudleje den (jeg har tidligere siddet i bestyrelsen for en 200lejligheders andelsboligforening, og hver eneste gang der var en lejlighed under salg skulle vi bruge ekstra tid ti at forklare og bevise over for københavns kommune at lejligheden var under salg).
Der har dog været enkelte projekter hvor man bevidst har fravalgt at lade lokalplanen omfatte bopælspligt. Og nogle enkelte hvor man ikke har kunne blive enige borgmestrene imellem om hvem der havde ansvaret for dette. Jeg kan bla. huske er der var et slagsmål mellem Pind og Kramer hvor førstnævnte havde ansvaret for overholdelse af lejeoven og sidstnævnte ansvaret for lokalplaner.
"Så groft sagt bør man diskret "lukke" for tilgangen til København og sprede arbejdspladserne og boligkvartererne ud uden for København"
Jeps. Og studiepladser. Man kunne jo f.eks flytte bibliotikaruddannelsen til Nakskov. Og Aalborg universitet til Aalborg http://www.aau.dk/uddannelser/her-kan-du-studere-paa-aau/koebenhavn
Bopælspligten er fjernet, Nils Bøjden, for langt det meste af det luksusbyggeri, der er opført i de seneste 10-15 år. http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE611051/skattefar-jagter-b...
Det synes jeg lyder sympatisk Niels. Hvis Arkitektforeningen har svært ved at hverve et personale de kan betale, så kunne de jo flytte og få en billigere husleje. Det kaldes at omgå medlemmernes kontingenter med rettidig omhu. Det er ikke en naturlov, at alle foreninger skal have deres hovedsæde midt i København, eller at København skal skaffe 1000 ny boliger om måneden til priser de ansatte kan betale. Nykredit har taget konsekvensen. De har udtalt at tiden er ikke til dyre adresser i København, og har sat det meste af det de ejer på Kalvebod Brygge til salg. DSB er flyttet fra Kalvebod Brygge til Tåstrup, Danisco er flyttet væk fra Christianshavn, og Nordea flytter til Ørestad osv. Og så blev de berømte tusind flere københavnere om måneden til 69 færre københavnere i 2015. Så måske man burde finde en mere troværdig fællesnævner for de glasbilleder bystyret udsender. De skriver at løsningen er : “Det vil sige en by med mere liv, kant og ansvar. En by som tager udgangspunkt i mennesker og danner rammen om det gode liv for københavnerne og brugere af byen.“ Og videre efter en lang fortælling: “Arkitekturpolitikken vil fungere som den samlede fortælling og indeholde de vigtigste principper for, hvordan politikerne i København ønsker at byen udvikler sig fysisk i de kommende år. Administrationsgrundlagene vil udgøre referencepunkter for forvaltningens arbejde med blandt andet byrum, almene boliger og lokalplaner. Nu skal man så drøfte :” Med 100.000 flere københavnere i 2025 skal vi klare mere på den samme plads og arbejde mere for at holde sammen på byen både fysisk og socialt.” Det kræver transport etc. Men det er det omvendte som er tilfældet. Metro Cityringen kræver der kommer flere borgere gennem tælleapparatet, så derfor tænker man tættere bebyggelse dvs. flere mennesker på den same plads. Og apropos, så er almene boliger ikke specielt billige boliger, og et kommunalt ejendomsselskab som Kabell vil have, så husker man, at København solgte sin samlede ejendomsportefølje i 1990’erne, og dengang betalte skatteyderne betalte regningen.
Skulle jeg lige få med, at der indrettes 500 studiepladser i det gamle DSB hovedsæde overfor Statens Museum for kunst. Det giver faktisk mening.
Alan Strandbygaard 9.45
Jeg har boet i min ungdom i Sønderborg i mange år og er meget glad for byen og Als og naturen og befolkningen er venlig og "Mojn" og bor nu i Vendsyssel, men det eneste jeg kan lide ved Nordjylland er naturen.
Det er for dyrt i vore dage at flytte for alle vil tjene penge på dine ønsker om varer og tjenesteydelser.
Rejsekortet har nu i 2 år haft over 300 kroner af mine penge, fordi jeg ikke har rejst med toget til København og det er hul i hovedet at lave et system som har ens penge, når man ikke har købt noget.
Jeg ved ikke, hvor fremskridtet ligger i det.
Fremtiden: https://www.youtube.com/watch?v=ojazNGpeJ_s
Steffen Gliese, 13:57:
Bopælspligten er ikke fjernet. Den gælde bare generelt ikke for nybyggede boliger, der sælges, eller rettere, tages i brug for første gang. De behøver ikke at være helårsbeboede (jf. boligreguleringslovens kap. 7). Denne regel kan overtrumfes af en lokalplan efter planloven, der kan bestemme at boliger i et planlagt nybyggeri skal anvendes til helårsbeboelse. Det gør Gentofte Kommune konsekvent (fx. i Tuborg Nord og Syd), men det har Københavns Kommune åbenbart valgt at undlade. København beder derfor selv om "sommerhusanvendelse" af nybyggede luksuslejligheder. Det medvirker til at hæve prisniveauet, og dermed også grundprisener ved salg til private bygherrer, som kommunen sælger til og tjener på til metroen. Så kommunen har flere kasketter på i dette spil.
Niels Bøjden, 12:55
Jeg skulle nok have præciseret, at den manglende bopælspligt gælder nybyggeri, der sælges på projektstadiet. Men den slags byggeri er der rigtig meget af i Københavns kommune i disse år.
@Steffen Gliese
"Bopælspligten er fjernet, Nils Bøjden, for langt det meste af det luksusbyggeri, der er opført i de seneste 10-15 år"
Artiklen du henviser til giver ikke støtte for din påstand om at "langt det meste" er uden bopælspligt. Nogle tal ville være klædeligt og rart. Hvor mange lejligheder ud af hvor stor en mængde nybyggeri?
Man kan undre sig over de riges indtog i byerne ikke afføder nogle billige boliger, i det mindste til deres efterkommere.
Jeg synes, at det problematiske er den definition af det gode liv, som ligger bag honnørordene. Det er et passivt driverliv, som er lykken for de færreste, der ville nyde bedre af aktivt engagement i civilsamfundets mange aktiviteter.
NEJ, der skal ikke flytte 100.000 mennesker til Københavns Kommune frem til 2027, det er der ikke plads til.
NEJ, Københavns Kommune har ikke brug for flere bistandsklienter.
NEJ, der er rigeligt med billige boliger i Københavns Kommune, nemlig alle de almene boliger, private lejeboliger opført før 1991 og alle andelsboligerne. Vi kigger på måske 2/3 af alle boliger i Københavns Kommune.
MEN Beboerne er stavnsbundne: Da de ikke betaler markedsleje, faktisk betaler de ned til halv pris af markedsprisen, så finder de ikke en anden bolig til så kunstigt lav en pris. Dem der sidder i en af de attraktive andelsboliger sælger ikke, de bytter. Hvis man læser boligannoncer, så står der ud for alle de attraktive andelesoliger "Kun bytte". De flytter ikke, med mindre de kan bytte sig til noget der er ligesågodt eller bedre eller skal bæres ud. I den almene boligsektor kan man blive skrevet op til en attraktiv bolig i København, men de almene boligselskaber har udover den åbne liste lukkede interne lister: En liste for beboerne i samme afdeling og en oprykningsliste for beboerne i det almene bioligselskabs andre afdelinger. Det er kun hvis ikke det lykkes at leje ud derigennem at boligen kommer til udlejning via den åbne liste. De private udlejere, der tvinges til at udleje under markedspris, vil ofte foretrække at udleje til familie og venner, så de boliger bliver også sjældent ledlige. Dem der er tilbage er der rift om og de er dyre, og sådan er det nu engang, når der er er flere der vil ind og bo i Købehavn end der er plads til. Der er et betydeligt snobberi omkring at bo i København, tænk hvis man skulle bo et så forfærdeligt sted som Kastrup eller Rødovre, hvor der er et helt kvarters rejse ind til centrum med hhv metro og s-tog.
Jesper Oersted
Der er vel ikke noget i vejen med at bytte de boliger, der holdes nede i pris. Den del af boligmassen giver ikke problemer. Det er ejerlejlighederne (ca. en tredjedel) og de nybyggede boliger, der er problemet. Og det er de nybyggede boliger, man kan "skrue" på. Dels gennem kravet om en vis del almene boliger, og dels gennem nye lokalplaner i metro-nært nybyggeri. Men det kræver, at politikerne åbent er med på at skrue på de nødvendige knapper, selvom kommunen mister indtægter derved.
Dette kunne man læse i 2008 :
Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er 1 eller 2 værelses, ca 30% er 3 værelses, mens kun lidt over 20% har 4 værelser eller derover. Omkring 1/3 af boligerne er under 60 m2, der er fortsat 17% der har installationsmangler og ca. 1/3 af boligerne er fra før 1920.
Så Jesper Orestad har fuldstændig ret. Der er ikke plads til yderligere 100.000 eller 200.000 ny borgere, og der handles byt bolig aldrig set nogensinde før, da ingen kan betale den husleje som forlanges, hvis man flytter. Det er et af de rigtigt store problemer.
Sætter du børn i verden, så er det ikke i Købehavn de finder en bolig. De er ganske enkelt tvunget ud af byen af markedsmekanismerne.
Problemet er liberaliseringen af 1992. Man troede, at det ville bringe flere boliger, men det har snarere forøget problemet.
" Der er ikke plads til yderligere 100.000"
De 40.000 af dem er der ved at blive gjort plads til i Nordhavn (pr 2050). Sydhavnen ca 20.000 ekstra (6 - 7.000 flere boliger). Carlsbergbyen vel en 10.000 (3.000 boliger). DSB arealer ved Otto Bussesvej (der kan vel uden problemer bo 5.000). Ydre Østerbro De tomme områder langs banen fra Nørrebro station til Lyngbyvejen. Osv osv.
Der er ingen problemer med at finde plads til 100.000 mere. Spørgsmålet er så om der er en god ide.
http://www.byoghavn.dk/byudvikling/bydele/sydhavnen.aspx
https://da.wikipedia.org/wiki/Carlsberg_Byen
@ole rasmussen
Og Posten er også ved at flytte til Taastrup.
http://www.htk.dk/Service/Nyheder_Presse/Nyhedsoversigt/Nyheder/2015/Maj...
Og grønttorvet er flyttet til Taastrup
http://www.htk.dk/Service/Nyheder_Presse/Nyhedsoversigt/Nyheder/2016/Apr...
Jo men det er rigtigt Niels. Postterminalen er væk. Bernstorffsgade er til salg eller solgt, så mange flytter ud, og ny flytter ind, måske, for der er rigtig meget ledigt. Nykredit er måske 1.500 arbejdspladser som flytter. Når jeg skriver, at der ikke er plads, så er det fordi boligerne ikke er der endnu, og i teorien behøver de slet ikke blive bygget, men skaden er sket. Københavns Havn er i dag et fluepapir for .... ja, hvem er det lige som kan betale ? I 2015 anslog kommunen at 300.000 af byens boligmasse var på et eller 2 værelser, og m2 prisen i København var steget til 36.000 kr. pr. m2. Forældrekøb har smadret en stor del af de billige lejligheders prisstruktur, da folk jo gerne vil betale 2,5 mio. for en 2 vær fra år 1900 på 40 m2 til deres putte nutte. I dag taler man om mere 50.000 kr. pr. m2 de populære steder. Jeg så i Paris tager en udlejer 400€ for et værelse oppe under loftet på 10 m2. Han var blevet tvunget til at sætte prisen ned. De viser vejen dernede. En familiebolig, 2 eller 3 børn, er på 100 m2 til 135 m2, eller omvendt bliver børneværelsene måske 6 eller 8 m2. så det er svært at finde noget under 4 - 5 millioner i den ny boligmasse, og den gamle følger med. De ny boliger er nemlig alle relativt kostbare boliger, da By & Havn skal skrabe både brugere og penge sammen. De sælger dyrt og det samme gør de som bygger, og nu har de indført en metroskat. Det er en helt bevidst politik.
Hvordan er det gået. Kommunen forventede i 2015, at frem til 2027 skulle yderligere 45.000 ny boliger bygges, og kommunen forventer, at det genererer 84.000 fuldtidsjobs til københavnere? I 2015 blev det imidlertid ikke til 3.750 ny boliger (45.000 : 12 år), men måske 1.500 ny boliger (x 12 = 18.000 ny boliger). Væksten i indbyggertallet var ikke 1000 om måneden. I 2015 udviste året et fald på 67 borgere. I 2014 var der et overskud på 764 borgere, og der var den 1. januar 2014 registreret 570.000 københavnere. I dag omkring 600.000 men det er primært indvandrere, nyfødte børn og studerende som registreres som ny borgere i København. I 2016 forventes ikke flere studerende. Udenlandske statsborgere udgør ca. 15% af byens befolkning. I planerne forventes det, at der bliver skabt 20.000 ny arbejdspladser frem til 2020, at ny boliger, offentlige virksomheder, og erhverv bliver placeret stationsnært. Derfor højhuse, som tæller i metroprognoserne. I København er det en gåafstand på ofte mere end 600 meter til og fra en metro, hvor det normalt er fra 100 meter op til 200 / 250 meter.
Ørestad fuldt udbygget
20.000 bor i Ørestad, 60.000 arbejder i Ørestad og 20.000 studerer. Du ved måske hvor mange der bor i dag? Hvorfor byggede man ikke færdigt her, før end man satte jeg ved ikke hvor andre projekter i gang. Ørestad er af samme grund blevet en slags ghetto.
Amager Strand er blevet udbygget med tårn bebyggelse, Islands Brygge og Havnestaden er vel udbygget med 3.000 ny boliger i millionklassen, Sydhavnen skal rumme 9.000 boliger og 22.500 arbejdspladser, og Nordhavnen de berømte 40.000 boliger. Hertil kommer alle sidegade projekterne som du selv nævner Grønttorvet og Carlsberg m.fl., Østerbro og Nørrebro og Frihavnen med de 17 ny metrostationer, hvor der skal opføres stationsnært højhusbyggeri. Folk skal bo tættere sammen, og den udvikling rammer man ind med ordene : “Det vil sige en by med mere liv, kant og ansvar. En by som tager udgangspunkt i mennesker og danner rammen om det gode liv for københavnerne og brugere af byen.“ Men hvad har byen reelt fået ud af Københavns Havn? I mine øjne ingen verdens ting.
Ups prisen for de 10 m2 i Paris oppe under det skrå loft - chambre de bonne - blev sat ned fra 570€ til 400€, da myndighederne har sat max priser på udlejning af værelser. 3.000 kr. eller mere er også nemt prisen for et værelse i København, hvis ikke man lige bringer Huslejenævnet i spil.