Læsetid: 2 min.

Terroren gror i vores egen baghave

Muslimer født og opvokset i Danmark udviser større kollektiv vrede og intentioner om vold end muslimske flygtninge fra krigen i Afghanistan og Irak, viser ny forskning
Terrorforsker Milan Obaidi har i tre undersøgelser spurgt til radikale holdninger blandt danske muslimer.

Terrorforsker Milan Obaidi har i tre undersøgelser spurgt til radikale holdninger blandt danske muslimer.

Jacob Dall

18. juli 2016

Danmarks involvering i krige og voldelige konflikter har tilsyneladende ikke lige så stor betydning for udviklingen af voldelige intentioner blandt danske muslimer som opfattelsen af diskrimination og af ikke at være velkommen som muslim i det danske samfund.

Det viser en ny ph.d.-afhandling fra den danske terrorforsker Milan Obaidi, postdoc på universitetet i Uppsala.

I spørgeskemaer til henholdsvis 226, 257 og 242 danske muslimer har han i tre undersøgelser spurgt til radikale holdninger. Han har både spurgt muslimer, som er født og opvokset i Danmark, og muslimer, som er kommet til Danmark senere i deres liv.

Logisk set skulle man måske tro, at flygtninge fra Afghanistan og Irak, der har oplevet militærinvasioner i 2001 og 2003 på egen krop, skulle være mest vrede på Vesten.

Men muslimer, som boede i Danmark på det tidspunkt, hvor Afghanistan og Irak blev invaderet, føler sig som gennemsnit mere muslimske, føler mere uretfærdighed og sympatiserer mere med tanken om at benytte vold for at forsvare islam end dem, der selv oplevede invasionen i Afghanistan og Irak.

Læs også: En af os?

»Muslimer, der er født og vokset op i Danmark, scorer højere på alle variabler. De identificerer sig mere med islam og muslimer, de oplever Vestens interventioner som mere uretfærdige, de er mere vrede, og de scorer også højere på voldelige intentioner. Det er paradoksalt og overraskende,« siger Milan Obaidi og tilføjer: »En del af dem vil have svært ved at svare på, hvor Afghanistan ligger.«

Hans eget svar lyder:

»Vores indledende undersøgelse peger på, at de føler, de oplever ting her i Danmark, der påvirker deres syn på verden.«

Det drejer sig om følelsen af at være låst fast i en underprivilegeret social situation eller det at opleve diskrimination.

CERTA Intelligence & Security har for nylig lavet en gennemgang af den danske forskning på området for Trygfonden, som kalder Obaidis fund »interessant«.

»Vores undersøgelse viser, at radikalisering og voldsparathed ofte handler om, at unge født og opvokset i Danmark føler sig dårligt behandlet og marginaliserede. Det har betydning for, hvor vi skal lægge vores fokus i den forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme. Vi skal have fat i lokalsamfundene, hvor de unge har deres dagligdag,« siger senioranalytiker Birgitte Søgaard Lauta.

Læs også: ’Nutidens terrorister er ’lost in translation’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Torben Skov
Søren Andersen, Olaf Tehrani og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

"Logisk set skulle man måske tro, at flygtninge fra Afghanistan og Irak, der har oplevet militærinvasioner i 2001 og 2003 på egen krop, skulle være mest vrede på Vesten."

Det er da ikke specielt logisk. Man flygter vel ikke fra et land i krig til det land, man ikke kan lide. Det ville svare til, at polakker under 2. verdenskrig flygtede til Tyskland....

jens peter hansen, Helene Kristensen, Henrik Klausen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg ved ikke, hvorfor den dybe tallerken gang på gang skal genopfindes. Dette er velkendte reaktioner, som imidlertid af politiske og ideologiske grunde gang på gang er blevet benægtet, fordi de rummer en dybt og kritisk dimension i forhold til det, vores samfund har fået lov til at udvikle sig til.

curt jensen, Vibeke Hansen, Jens Kofoed, Søren Andersen, Ole Henriksen, Christian Mondrup, Lars Peter Simonsen, Tino Rozzo, Jørgen Wassmann, Ivan Breinholt Leth, Jørn Andersen, Olaf Tehrani, Erik Feenstra, Hans Larsen, olivier goulin, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Morten Jespersen, Torben Andersen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar

Flygtningen tror trods krigens lidelser, at der er håb. Den skuffede psykisk ustabile emigranten, mener det ikke passer, og påtager sig flygtningens lidelser.

Torben Andersen

Jeg synes nu det resultat er aldeles logisk. De muslimer, der er kommet til Danmark senest har ikke endnu rigtig forstået deres placering i det danske samfund, de fokuserer vel mest på at de mener sig i sikkerhed omsider, glæder sig over det. Derimod har de muslimer der er født op opvokset her i landet som 2. generation haft tid til at lære Danmark og danskere nærmere at kende og har måttet erkende at de i mange sammenhænge anses for fjender og er hadeobjekter i bunden af samfundet. Godt gået alle I højrenationalister – how to make terrorists ;-)

Jens Kofoed, Søren Andersen, Ole Henriksen, Lars Peter Simonsen, Britta Hansen, Tino Rozzo, Thomas Holm, Peer Aagaard, Ivan Breinholt Leth, Nanna Wulff M., Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Erik Feenstra, Hans Larsen, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Før vi har se spørgsmålen, tro jeg ikke på, at noget kan udledes.
Ligeledes hvordan dem, der skal svare, bliver forberedt.
Tit og ofte svare folk, som de tro, der bliver forvente af dem.
Det kende vi alt til, indefor psykiatrien.

Kurt Nielsen

Det er da godt, at hjernedød forskning kan pege dem ud, vi skal være bange for. Nu ved vi endelig hvem det er, og hvor de kommer fra.

erik mørk thomsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Der bliver ikke født muslimer i Danmark, (eller nogen andre steder ...) så vidt vides kun mennesker, men der er begyndt at være et segment herhjemme, som er muslimsk opdragede.
Det er ikke nyt at der er folk der er oppositionelle på en eller anden vis, med eller uden grund, med eller uden særlig godt sigtekorn. Der er næppe endda flere end tidligere, hvis der ellers justeres for 'øget ulighed', men de er så i øget grad konfigureret til et andre reaktions-og-motivations-mønstre, hvis progressive ønskeligheder ikke er indlysende

Søren Nørgaard

Alle jer, der ovenfor har så travlt med endnu engang at udpege de skyldige kunne meget vel helt undlade at kommentere en artikel som den, der har givet anledning til jeres kommentarer. Jeres reaktioner er typologisk på enhver måde så forudsigelige og virkningsfulde, som udsagnene fra dem i i jeres forestilling retter skytset imod. Jeg skal medgive, at i skriver jer ind i klubben af gensidigt rygklapperi men dermed er bidragskapaciteten af indlæggene vist også udtømt.
Jeg finder undersøgelsen interessant. Det er et stykke videnskab, der blottet for politisk forudbestemt retorik anskueliggør et forhold af betydning forståelsen af en for nogen overraskende for andre ikke overraskende social/kulturel dynamik. Hvad der må være Morten Frich's kobling af undersøgelsen med CETA og dermed med en problemorientering - noget der skal fjernes ved at fokusere på symptomet - finder jeg derimod er et fejlskud. Man kan naturligvis ikke fjerne "problemet" uden at forholde sig til de sociale/kulturelle/politiske dynamikker, der må formodes at generere "problemet". Hvorfor nogen er eller føler sig marginaliseret er i mine øjne uhyre komplekst og hvorfor samme nogen måske i fortsættelse heraf knytter sig til forestillinger om udligning via vold kan kun øge kompleksiteten. At pege på en stereotypiceret (imaginær) fjende som den simple årsag hertil, kan vist ikke udgøre kvalitativt bidrag til kompleksitetens opløsning. Undersøgelsen, som artiklen refererer, finder jeg derimod, er et tankevækkende indskud i overvejelser ad en kompleks social udvikling.

Morten Pedersen, Britta Hansen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Motivationen til at begå en terrorhandling synes ikke nødvendigvis at være forankret i noget, som er oplevet personligt, men kan også udspringe af en intens vrede og harme over vestlige landes udenrigspolitik over for andre muslimer. skriver Milan Obaidi, her:
https://www.information.dk/indland/2016/07/en-af-os

Jeg er som nævnt ovenfor 23:26 meget enig med Milan Obaid, men mener at erfaringen viser at en gerningsmand - hvis han ikke er direkte styret fra en terrorgruppe, og dermed er en såkaldt "soldat" - ofte handler i en kombination af ’victimization-by-proxy’ og personlig momentan ustabilitet eller en personlig krise.

curt jensen, Vibeke Hansen, Britta Hansen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

De er ikke opdraget med de nødvendige sociale og faglige kompetencer til en uddannelse, og møder så et kontanthjælps-system som - i København - alene er designet få folk til folk til at føle sig så ydmygede, at de pisser af til en anden kommune.

Der er da heller ikke andet end problemer - er der da slet ingen positive historier at meddele fra den front ...

Helene Kristensen

Helt klart det er bunden af samfundet, der har skylden. Det er de arabejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne, de hjemløse, der sørger for at højtuddannede flygtninge som ingeniører, læger m.m. må ernære sig som taxichauffører og pizzabagere.
Det er propaganda og dumhed der gør, at højtuddannede danskere stadig tror DF kun er noget udskud og undermennesker stemmer på - nej, det er sq også fine folk i Akademiker-hills, men det er pokkers ubehageligt at forholde sig til - tænk det kan være kolleger og venner man omgåes. Så hellere adressere al svineriet til områder og socialklasser man er langt fra og i fred kan foragte.

Man fjerner ikke et problem ved at putte det i en bekvem kasse langt fra egen hverdag.

curt jensen, Anne Eriksen, Ernst Enevoldsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Med andre ord har de holdninger, som er meget udbredte i offentlige debatter og formidles af bl.a. eksperter og journalister. Faktisk har sådanne holdninger været udbredte i vestlige samfund de seneste 50 år.

"Det drejer sig om følelsen af at være låst fast i en underprivilegeret social situation eller det at opleve diskrimination."

Nok kun indirekte i form af budskaber som dette om, hvad de bør føle. Voldsparathed kendes også fra bl.a. politisk aktive såkaldte autonome af vestlig oprindelse.

curt jensen, Kurt Nielsen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar

Der fødes ikke muslimer i Danmark. Det er koranskolerne, der grundlægger hadet til vesten.
Ikke fængslerne eller ghettoerne. Det er følger af barndommens hjernevask.

Olaf Tehrani

Gibson og Ogbu nåede til helt analoge konklusioner allerede for 25 år siden!

Steffen Gliese, Jørgen Wassmann og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Torben Andersen

Den mere konservative Islam har jo ikke monopol på at være tolererede men ildeset i vesten.

Fra min - her på siderne ofte udskældte regnearks/velfærdsstat/rationalitetsverden - er der flere andre grupper der tolereres men som er ildesete fordi de ikke bidrager særlig meget til økonomien, demokratier og det store fællesskab: Jehovas Vidner, Tvind, Hells Angels, GreenPeace, Landsbyromantikere etc. På det seneste har også de superliberale/superrige stillet sig op i denne kø ved at forlange for stor en del af kagen. Tilsyneladende har den nye premiereminister i UK - Theresa May - besluttet at gøre noget ved problemet ved at nævne ulighed igen og igen i hendes første tale.

Kurt Nielsen

'følelsen af at være låst fast'

- giver en følelse af magtesløshed. Magtesløshedsoplevelsen er en stærk motivator til vrede eller depression.

De, der vælger vreden slår folk ihjel. De der vælger depressionen (vrede mod sig selv) begår selvmord.

Søren Jensen

Undersøgelsen er interessant og vi skal blive bedere til integration, men ikke for at undgå terror. Vi har jo ikke rigtig terror i Danmark. Problemet med undersøgelsen er jo også lidt, at ingen af de adspurgte er terrorister. I bedste fald repræsenterer undersøgelsen en sympatitilkendegivelse men kan ikke tages til indtægt for at "terroren gror i vores egen baghave". Hvis vi nu tager en mand som Omar Abdel Hamid El-Hussein og vi har jo næsten ikke rigtig andre, så ved vi at han var marginaliseret, lige var kommet ud af fængsel og tidligere haft en hash-psykose. Ca. halvdelen af de der får en hash-psykose udvikler jo senere skizofreni. Fra hans beretning i retten om motivationen for at stikke en fremmed med kniv i S-toget, ligger der ganske meget paranoid-fortolkning. Han forklarede sig bl.a. med at han troede at de 3 venner i den anden ende af toget, sad og talte om ham og han følte sig truet af dem, hvorfor han stak i selvforsvar. Så mon ikke, hvis Omar havde levet lidt længere, at han med tiden ville have optjent point nok til en diagnose. Det er ihvertfald ikke en umulighed.
Bill Atkins er nok den der kommer en forståelse nærmest: "..erfaringen viser at en gerningsmand - hvis han ikke er direkte styret fra en terrorgruppe, og dermed er en såkaldt "soldat" - ofte handler i en kombination af ’victimization-by-proxy’ og personlig momentan ustabilitet eller en personlig krise." Hvor af Omar passer bedre i den sidste af de to kategorier. Omar blev desværre ikke mentalundersøgt, så et endeligt resultat udebliver måske, men der er ikke holde punkter, heller ikke i Obaidis undersøgelse, for at vi kan eller skal begynde at indrette vores samfund anderledes for at undgå terror.

curt jensen, Bill Atkins og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

@ Søren Jensen - Tak for et rigtig godt og informativt indspark. I stedet for at tale terror, terror, terror hele tiden, så skulle vi måske hellere undersøge om der er grund til at ændre på procedurerne omkring mentalundersøgelse. Ingen her, tror jeg vil bestride, det gavnlige i hvis Omar Abdel Hamid El-Hussein, var blevet mentalundersøgt. Hvad ved vi egentlig om alle de i fængsel hvor mentalundersøgelse har været til overvejelse, men ikke er blevet udført?

jens peter hansen

Så længe de rigtige meninger, de gode hensigter og det store frisind sender deres egne børn i snehvide privatskoler eller finder en adresse hvor der er langt til nærmeste indvandrer, så lever mange i områder hvor danskere der har mindst at rutte med og oftest er et lille bitte mindretal skal tage sig af integrationen mens det 28. integrationsprojekt med mentorer, forbilleder, gratis fodboldtræning, streetbasket og alskens andet godt endnu ikke har været i stand til at lukke for stenkast, ildebrande og børnebander. Man skal have fat i lokalområdet siges der. Hjælp det er det man har gjort i over 20 år. Find på noget nyt.

Niels Duus Nielsen

jens peter hansen, jeg mener at være i besiddelse af "de rigtige meninger, de gode hensigter og det store frisind", som du skriver, og alle mine børn og papbørn gik i folkeskolen, ligesom jeg stort set hele livet har boet dør om dør med indvandrere, og gør det den dag i dag. Så hvor vil du egentlig hen med dit indlæg?

Robert Kroll

Ideologier og religoner kan gøre folk temmelig ondskabsfulde og umulige at omgås..

Der var engang, hvor man i Guds navn med god samvittighed brændte ca 18.000 hekse i Europa (en proces, der blev startet af den katolske kirke) - sidenhen har sekulariseringen taget "gifttænderne" ud af de resterende kristne fanatikere, omend de stadig bl a fører en udsigtsløs verbal krig mod ligestillingen af kvinder og retten til fri abort.

Muslimerne har stadig nogle gevaldige problemer med at erkende, at når der er en konflikt mellem sund fornuft og religion, så skal den sunde fornuft afgøre sagen.

Muslimerne (de "rettroende" af slagsen) er i overvejende grad håbløst bagud m h t kvinders ligestilling og m h t tolerance over for anderledes tænkende/troende o m a.

Den katolske kirke har også problemer - kvinder kan ikke blive Paver , og man er imod fri abort, familieplanlægning o m a - men katolikkerne "skejer ikke ud" på samme måde som muslimernes "rettroende kerne".

Man skal ikke forvente at blive "accepteret" i Danmark, hvis man lufter et formørket syn på kvinder, nægter dem ligestilling og kræver religiøs kontrol over deres kroppe/seksualitet.

jens peter hansen

At man vil gøre noget i lokalområdet må vist være logik for dværghøns. eller skulle man foretage sig noget i Gentofte ?

Lars Peter Simonsen

Man kunne jo starte med at tale ordentligt til, med og om andre mennesker, uanset hvem de er, eller hvor de og deres forældre kommer fra eller hvem de evt. be'r til.

Vibeke Hansen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Lars Peter Simonsen ( kl 15.44)

De aller fleste taler faktisk rigtig pænt til , om og med hinanden,

Problemet er, hvordan de fanatiske opfører sig, og det er da lidt svært at holde "kammertonen", når man møder en racist / fascist/ religiøs fanatiker / en der undertrykker kvinder , er imod menneskerettigheder o s v.

Peter Sterling

Hvis vi skal have en diskussion om terror, så lad os i det mindste have mod til at diskutere alle aspekter frit, der er ingen sikker vej udenom. Lad ikke angsten for den komplicerede sandhed stå i vejen for en udredning af spørgsmålene, og lad ikke populistisk propaganda danne et falskt billede af, at det er "de fremmede" som vi skal frygte.

95% af alle terorister i EU kommer fra et lands egen befolkning, truslen kommer ikke udefra, fokus i medierne er bevidst flyttet over på "de fremmede". De skyldige for denne propaganda er højrefløjen, magtelitens kæledækker in crime.

Lad os tale frit om mordet på det danske velfærdssystem, om medløberne som er de 51 % af de rigeste, om den af politikerne skabte diskriminerende fattigdomsskabelse og den stærkt øgede ulighed. Tillad at medierne taler frit om EU doktriner ang. mindre velfærd til bunden af samfundet, baggrunden for det danske Danexit krav.

Der er brug for mere viden, hvilket mørkelægningspolitikerne gruer for. Det er muligt at spørgsmålene er lige så fragmenterede som det danske samfund og at sandheden er kompleks og uoverskuelig, men hvem har mest gavn af at diskussionen foregår på baggrund af uvidenhed?

curt jensen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Bill Atkins, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Peter Sterling. Kan du så forklare hvorfor f.eks Frankrig producerer flere terrorister end landene i Østeuropa?

To ting tæller, i hvert fald. Arbejdsløsheden blandt migranter er 20% mod 10% for franskmænd og sikkert en endnu højere ungdomsarbejdsløshed, og 80% af de fængslede i Frankrig er arabere, men de udgør kun 8% af befolkningen.

Men hovedårsagen er vel, at der ikke findes ret mange muhamedanere i Østeuropa sammenlignet med Frankrig ...

Lars-bo Jensen

Lige det punkt med at her fødte har en større tendens til at ville lade deres fustrationer udtrykkes i vold, en dem der er flygtet fra konflikterne kan måske findes spredt i følgende punkter.
Har du oplevet konfligter, set brændte mennesker som du måske kendte, var venner med eller i familie med, er du blevet klar over at lugten hænger i næsen i år efter, at angsten for at miste kærer ligger lige under huden, at magtsløshed kan føles helt ind til benene, du har lært hvor meningsløst det er. Folk der dør optræder ikke i næste afsnit, det er ikke slut når du slukker der er ikke en knap at slukke på. Den lærdom får man brutalt hårdt når du står i konflikten, ikke fra de 1.5 minut i nyhedsudsendelsen,og slet ikke fra de mange timers homeland eller counter strike.
Havde man spurgt etniske danskere (hader det udtryk), så ville de nok også udvise en større lyst til at deltage i kampen om end på den anden side.
Den som bliver ramt i hjemlandet så de der får lyst til at bekæmpe vesten, er vel mere tilbøjelig til at blive og kæmpe, og optræder derfor ikke iblandt de adspurgte.

Vi må ikke glemme, at vi i Danmark med en "fri" presse, stadig oplever en styret nyhedsstrømmen, vores side er god, den anden side er ond. Dette givet de radikaliserende en oplagt mulighed for at fremvise klip hvor det ikke passer, og dem er der nok at tage af, og derved at påtage sig rollen som dem der spreder sandheden. Ville vores medier også offentliggøre billeder af når vi bomber de forkerte, når en fustreret soldat går for langt, ville vi fremtvinge de svære diskutioner. Tage ærligt stilling til dem og samtidig fratage de "andre" muligheden for at misbruge disse hændelser imod os. Krig er noget l... lad os være ærlig omkring det, lad os i det hele taget være ærlig.

curt jensen, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

En kronik i Information d. 6. februar i år af Per Aage Brandt synes at være fløjet under nærværende debattørers radar.

Men hvad værre er: også under forskerens.

Desuden bør den gøres til pligtlæsning og -forståelse for samtlige politikere i dette land.

Her er et link til den hvis du missede den:

https://www.information.dk/moti/2016/02/blodige-fantasi

Må jeg indledningsvis pege på en sideartikel her i Information "Nutidens terrorister er ’lost in translation’", som inspiration og indgang til emnet af "professor Olivier Roy "!

Selv vil jeg foretrække at pege på "identitetsløsheden" hos dem, opvokset i et land fjernt fra det fædrene land med det religiøse normer i familierne, som patriarkalske vogtere for den "gode religiøse" livsførelse med ansvaret for familiens ære i offentligheden, sådan som påbudt.

Brydningen mellem det nye samfund, dets friere liv med ansvar for sig selv, og sidenhen sin familie i den nye "verden", og så deres opvækst i den patriarkalske religiøst fast fundere normer og retningslinjer for et "godt og rigtigt liv", hvor de reelt kommer på "mellemhånd" mellem den nye verden og den gamle verden, og dermed også konstant i konflikt mellem forventninger i familiens bestående ud fra det gamle, og som modstykke hertil livet i den friere vestlige kultur, hvilket gør dem identitetsløse mellem to verdensbilleder.

En del af frigørelsen og egen identitetens udvikling ligger måske i en falsk tro på gruppemedlemsskabet i en kriminel bande, hvor man på den ene side kan frigøre sig fra begge dele på en og samme tid, via denne gruppeidentitet medbringende såvel det gamle og det nye, men i konflikt med begge dele via kriminaliteten.

Måske kan man ligefrem tale om en slags frigørelse "by proxy", men som er såvel indholdsløs som rodløs i nærmest alle henseender.

I den situation er det måske ikke så svært at blive draget af IS som den strenge ledende figur via et kalifat med en "nedstegen" åndelig leder, der oveni købet tilbyder frelsen via martyrium og himmelske jomfruer resten aflivet i et himmerrige hvor den splittede sjæl endelig kan finde fred.

Det er måske disse mærkepæle der er de vigtigste kendetegn på denne pludselige radikalisering vi ser hos disse nærmest "ensomme ulve", der pludselig optræder, og som er så svære at fange i tide for vore efterretningstjenester, - ja nærmest umuligt.

René Arestrup

Det er klassikeren om hønen og ægget. Uden på nogen måde, at tage radikaliserede galninge i forsvar, er det måske meget sundt at vende kikkerten og kaste et kritisk blik på os selv. Indtil for få generationer siden var Danmark et lille og forholdsvis homogent bondesamfund, med alt hvad det medfører af fælles værdier, kulturel moral og sociale konventioner. Danmark var – og er stadig på lange stræk – et provinshul, hvor der i mange henseender er endog meget lavt til loftet. Modsat egen selvforståelse, er danskerne (en bloc) et stok konservativt folkefærd med en udpræget skepsis overfor det fremmede og det fremmedartede. Vi bor jo i verdens smørhul, ikke sandt? Vi har skabt den bedste af alle verdener, vi bor under pæne og ordnede forhold, vi er alle i besiddelse af en sund, protestantisk arbejdsmoral, vi skejer ikke ud, vi skiller os ikke ud, vi plejer vores små neuroser privat, bag den velklippede hæk. Men inden for alle konventionerne er der vide rammer. Alle må naturligvis gøre som de har lyst til. Ikke at vi nødvendigvis bifalder det. Vi tåler det, med ryggen til. Selv tolerancen har vi på besynderlig vis gjort intolerant. Derfor nytter det selvsagt ikke noget at hedde Ahmed, have syv søskende og endnu flere fætre og kusiner. Gå alternativt klædt, have en forkærlighed for pomadehår og vulgære guldsmykker, tale mindre end perfekt dansk eller insistere på, at faste under ramadanen og kalde skaberen af det hele for Allah. Det står naturligvis Ahmed frit for at være, gøre og tænke som han vil. Vi vil bare ikke vide af det. Derfor har Ahmed svært ved at få et job og derfor oplever Ahmed mange rygge – hele vejen fra kassekøen i Netto over venteværelset i Jobcenteret til forsiden af Ekstra Bladet. På et tidspunkt bliver Ahmed frustreret over at blive holdt ud i strakt arm. Han bliver måske endda vred. Og han bliver lydhør for en anden historie.

Søren Jensen, curt jensen, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Lars-bo Jensen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære René Arestrup (kl 13.40)

Du skriver bl a " Danmark var – og er stadig på lange stræk – et provinshul, hvor der i mange henseender er endog meget lavt til loftet."

Umiddelbart syntes jeg, at du nok havde ret.

Men så faldt det mig ind, at stort set alle mine besøgende fra udlandet synes, at Danmark faktisk har ret "højt til loftet" - min seneste udenlandske ven på besøg var afsindig begejstret for dansk design og dansk arkitektur, og der er også anerkendelse af, at ligestilling mellem kønnene er lysår fremme i forhold til de aller fleste andre lande.

Dansk film har faktisk markeret sig særdeles fint i det internationale selskab, og det gælder forøvrigt også en række danske forfattere og andre kunstnere. Og der er mange andre gode ting at fortælle om Danmark.

Så det med det " provinsielle " er altså lidt overdrevet - der er en masse åbne og positive mennesker i Danmark - og de opvejer helt bestemt alle de negative "sorte/formørkede huller" som vi en gang imellem ser blandt os.

Vi er måske lidt for tilbøjelige til at "se ned" på os selv ? De fleste debattører på disse sider er bestemt ikke provinsielle og har ingen grund til at "holde sig tilbage" i det gode selskab ?

Niels Duus Nielsen

Robert Kroll, det er da godt, at du har råd til finkultur og designermøbler, men der er så nogle af os, der ikke engang har råd til at gå i biografen. Der er altid højt til loftet for de, der har penge nok.

Jens Thaarup Nyberg

Ja Robert Kroll, den kulturelle kultur har det godt, men det kniber lidt for Ahmed - uanset din provinsialisme.

René Arestrup

Robert, nu var mit ærinde ikke at adressere dansk kreativitet og entrepreneurship, men – måske lidt vovet – at udlægge det danske folkedyb. Du har ret i, at der er et åbenlyst paradoks. På den ene side er DK vel nærmest verdensberømt for progressivt frisind og demokratiske ligheds- og frihedsrettigheder. Det er noget vi alle lutrer os ved – og det forstærker den kollektive følelse af, at vi lever i den bedste af alle verdener. Problemet er bare, at det kun er en del af historien om Danmark og os danskere. Som altid er sandheden jo mere nuanceret. Frisind er så at sige blevet en dansk paradedisciplin, som vi lufter ved enhver given lejlighed, men jeg vil påstå, at frisindet ikke stikker særlig dybt. Og slet ikke når vi bliver udfordret på vores ’way of life’. Du har ret i at Danmark har en ualmindelig velpoleret facade og at mange udlændinge lader sig besnære af selvsamme facade. Men der er også udlændinge, der bemærker, at danskerne er et lukket og tilknappet folkefærd og at Danmark – alle dyder til trods – er et meget formalistisk samfund. Det er der nogle helt naturlige historiske forklaringer på. Men det ændrer ikke ved, at det danske samfund – trods alle skåltalerne – også er et lukket og ekskluderende samfund.

curt jensen, Lars-bo Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Niels Nielsen ( kl 19.56)

Design er ikke nødvendigvis dyrt, tværtimod - der er masse super fornemt design i de "billige varegrupper" ( -man skal bare interesserer sig lidt for det).

Og med hensyn til "finkultur", så er det altså stort set gratis at give sig i kast med - kultur koster ikke noget og udbuddet af gratis (eller meget billige) kulturelle oplevelserer fint i lille Danmark .

OK - en fodboldkamp i Parken koster en del, men det er vel til at undvære ( og nogen vil være så formastelige at hævde, at det ikke er rigtig " kultur ") ???

Robert Kroll

Kære René Arestrup ( kl 23.13)

I min omgangskreds har jeg oplevet , at folk, som jeg egentlig anså for lidt "snæversynede", har engageret sig i bl a hjælp til flygtninge - det være sig i form af økonomiske bidrag til diverse NGO'er, frivilligt arbejde og diverse projekter o s v.

Nogle af de nyslåede studenter blandt vennernes børn kom og ville bruge et år i et ulandsprojekt inden de fortsatte deres uddannelse o s v.

Der er en "blank facade" hos en del mennesker , men der er sandelig også en masse, der har hjerterne det rette sted OG GØR NOGET.

Hvis du oplever danskerne så negativt, som du åbenbart gør, så burde du måske overveje nogle udskiftninger i din omgangskreds ?

Robert Kroll, ja almindelige dansker er ofte meget imødekommende - sådan er almindelige mennesker - mestendels, selv i rå og brutale miljøer hvor man tydeligvis er den svage part, kan man komme langt med almindelig ydmyghed og menneskelighed. Men vores system er skruet sammen på en måde, så afvigere ofte behandles ens uanset baggrund og der kan der nemt opstå enkeltpersoner eller grupper der ikke opfatter Danmark som hverken højloftet, humant eller tolerant eksv. integrationsydelse

Par med barn/børn
Integrationsydelse 16.638 kr.
Kontanthjælp 28.832 kr.

Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Har helt sikkert ikke patent på logik men undrer mig over hvor letfærdig andre bruger begrebet. At anse det for logisk at folk der har oplevet vold på nær skulle være mere tilbøjelig til selv at bruge vold som konfliktløsning, det kan kun forekomme logisk for nogen der aldrig selv har været i nærkontakt med vold. Som hr. Abdullah ganske rammende skriver, men han hedder jo Abdullah og dette faktum er allerede nok til at hans mening ikke får samme vægt som en Sørens.
Hvilket netop er pudlens kerne.
Det forekommer mig umiddelbart logisk at her-fødte efterkommere af flygtninge og indvandrere har lavere tærskel over for vold som konfliktløsning fordi det netop er hvad vores samfund lærer dem. Ikke kun ved at vores regeringer lalleglædeligt hopper på hver lejlighed der byder sig til at sende endnu et par F16 ud for at brænde fremmede mennesker levende men også ved at der stort set slet ikke eksisterer andre metoder for konfliktløsning end vold af den værste skuffe i vores kulturprodukter være sig film, computerspil eller massemediernes dokumentation af vores verden.

Vold som mest effektive løsning for alle slags konflikter, det er simpelthen hvad VI lærer dem.

At vi udadtil, på overfladen, påstår det modsatte fx. Når en flok stenkastende autonome bliver belært med vise ord som "vold fører ikketil noget..." holder i virkeligheden aldrig længere end til et kompagni knippelsvingende urobetjente dukker op på scenen og demonstrerer hvor seriøst vores samfunds ledere mener de vise ord.
Om noget,så lærer det unge underhunde at vores frie, demokratiske solidariske samfund er bygget på netop vold, dobbeltmoral og uærlighed, modsat den fine humanistiske værdier vi udadtil foregiver at repræsentere.

Præcist som de radikale prædikere og folkeforførere siger om os.

At det, fra denne erkendelse, kun er et kort skridt til selv at gribe til vold for en frustreret, kronisk underprivileged og fra det fine samfund underprioriteret ung mand, det er hvad der umiddelbart forekommer mig som ret logisk.

Men jeg er jo heller ikke postdoctoral ekspert i emnet.

Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Curt Jensen ( kl 12..50)

Egentlig bør man skelne mellem
-vold som konfliktløsning ( det duer ikke)
og
-vold til at afværge angreb/overgreb/undertrykkelse/forbrydelser o s v ( - det virker, men løser ikke en evt underliggende konflikt)

Konflikter i vores "hjørne af verden" klares bedst med dialog, voldgift, politisk debat, demokrati - ikke med brosten og gadekamp og "krudt og kugler"..

Tilhører man et mindretal, kan det være frustrerende , at flertallet ikke er enige i ens synspunkter, men det duer stadig ikke at gribe til vold, for at "tryne" flertallet.

Medens vi venter på en positiv historie

Endnu en omgang manipulation – er der problemer med muhamedanerne i Danmark er det vores egen skyld - og denne skarpsindige erkendelse belønnes så med ét styk ph.d. …

@Torben Andersen - det er jo det vamleste blamegame.

Andre kunne sige tak til din fløj/ideologi for at være bannerførere for en massiv indvandring der er mislykkes i ALLE europæiske lande. I takt med indvandringens størrelse

Sverige som må være forbilledet over dem alle har endnu voldsommere problemer, selvom man har fjernet stort set alle stemmer imod indvandring. Det alene modbeviser jo dit ævl.

Det er også vildt at der i 30 år advarer og siger - det er en tåbelig ide så ovenikøbet skal have skylden fra dem der synes det var en genial ide

René Arestrup

Robert, jamen så tillykke med din omgangskreds. Jeg er sikker på at I lutrer jer ved al jeres godhed. Men måske du burde overveje at udvide din horisont, opsøge nye marker og tale med en anden slags mennesker – fx alle dem, der har gjort DF til Danmarks største borgerlige parti.
Anders Hede, dine fnysende arrige udfald forekommer ærlig talt endimensionelle al den stund, at du – endnu ikke – har produceret konstruktive forslag til hvordan vi skal tackle verdens flygtninge- og migrantkrise.
Og ja, det rager i den grad os – ud fra alle tænkelige betragtninger.