Læsetid: 4 min.

’Vi bliver udfordret på vores tolerance’

Mathilde Boesen, tovholder for Alternativets unge-netværk, mener, at yderfløjenes styrkelse stiller større krav til vores evne til at tale sammen. Hun medgiver, at Alternativet har nemmest ved at tale med Enhedslisten: ’Den er super cool.’
Alternativets Mathilde Boesen fortæller: ’Her i ungenetværket har vi en huskeregel, der hedder ’hyggemygge’: Humor, ydmyghed, gennemsigtighed, generøsitet, empati og mod.’
30. juli 2016

»Min generation og de, der er lidt ældre, bliver udfordret på vores tolerance og vores evne til at tale sammen.«

Sådan vurderer 20-årige Mathilde Boesen følgerne af den globale tendens til, at at de politiske yderfløje styrkes, og midten svækkes. I 2014 startede hun et ungenetværk i det nystiftede parti Alternativet. Hun er stadig med i netværkets ’tovholdergruppe’, og hun er medlem af partiets hovedbestyrelse.

Information spørger hende:

– Hvordan vil udfordringen til tolerancen og evnen til at tale sammen nærmere vise sig?

Mathilde Boesen, hvis parti er udsprunget af det traditionelle midterparti – Radikale Venstre – svarer:

»Når man ser, at vi bevæger os væk fra midten, er det jo nok, fordi vi synes, vi er meget uenige i den økonomiske prioritering, i menneskesynet.«

– I er uenige i både den traditionelle venstrefløjs og den traditionelle højrefløjs økonomiske prioriteringer og menneskesyn?

»Nej, ikke udelukkende. Der er ting på begge fløje som både jeg og Alternativet er enige i. Jeg kan godt langt hen ad vejen forstå deres tanker. Det, der adskiller os, er, at vi ikke er så optaget af, hvor vi er uenige. Snarere, hvor vi er enige og kan samarbejde.«

Information spørger:

– Er Alternativet et fløjparti?

»Nej, det synes jeg ikke. Men vi bliver ofte defineret sådan, fordi der er den dér opdeling i rød og blå blok.«

– I hører hjemme i rød blok?

»Ja, det gør vi lige nu. Men vi har også lavet aftaler med Liberal Alliance og blå blok. På samme måde, som Socialdemokraterne laver mange samarbejder med Dansk Folkeparti og Venstre. Det italesætter man bare ikke så meget. Det rykker sig både i rød og blå blok. Det er ikke tydeligt, hvor det ender henne, men der er noget, der bevæger sig.«

– Det er Enhedslisten, som Alternativet har nemmest ved at samarbejde med?

»Ja, det er mit indtryk. Vores MF’ere har nemmest ved at samarbejde med dem.«

– Hvorfor?

»Ja, hvorfor? Vi er enige på mange områder. Det kan man ikke komme udenom. Og Enhedslisten er super cool og forholder sig til os. Jeg har rent uformelt haft mange samtaler med Socialistisk Ungdoms Front (som er Enhedslistens ungdomsorganisation, red.). Vi er meget uenige, men der er også meget, vi kan finde sammen om.«

– Det, der er alternativet til alt, er jo intet. Hvis partiet Alternativet er alternativet til alt, så er det vel også intet?

»Nej, det tror jeg ikke. Vi fik i sin tid at vide, at der ikke var behov for et nyt parti, at der ikke var behov for at crowdsource politik. Alligevel sidder jeg her, og Alternativet har nu over 10.000 medlemmer.«

Hyggemygge-reglen

– Nogle kritiserer jer for at være for luftige?

»Jeg synes, vi er meget reale. Der var en periode, hvor Alternativet ikke havde noget partiprogram. Men det er jo lang tid siden, tilbage i 2014. Jeg ved ikke, hvad det er, man kræver, vi skal fremlægge. Vi lægger hele tiden de tre bundlinjer frem: Social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed.«

– Giver de bundlinjer nok stof til konkret politik?

»Ja, det har de i hvert fald gjort indtil videre. Suppleret med vores værdier. Her i ungenetværket har vi en huskeregel, der hedder ’hyggemygge’: Humor, ydmyghed, gennemsigtighed, generøsitet, empati og mod.«

– Og de værdier adskiller jer fra andre?

»Jeg tænker, at alle partier arbejder med de værdier på en eller anden måde. Det, der adskiller os, er, at vi ikke har en ideologi at gå tilbage til. Men vi har: Debatdogmer, værdier, manifest og de tre bundlinjer, jeg talte om.«

– I bliver også kritiseret for, at I ikke vil tage ansvar?

»Vi vil gerne tage ansvar. Det er derfor, vi har lavet et politisk parti. Ved folketingsvalget blev vi desværre ikke tungen på vægtskålen, men med vores ti mandater har vi en lille del af ansvaret for, hvordan det her land kører.«

– Hvis I fik regeringsansvar, ville det så gå jer lige som SF?

»Jeg ved ikke, hvorfor det gik SF sådan. Det skal man have siddet inden for SF for at vide.«

Overalt i Europa spiller EU en vigtig rolle for de unges politiske bevidstgørelse. Information spørger Mathilde Boesen:

– Kan I gøre EU til et begejstringsprojekt for ungdommen?

»Det er mange unge, der ikke rigtigt forstår EU, men derfor skal vi ikke nødvendigvis søge væk. I Storbritannien vil det store flertal af unge forblive i EU, 75 procent.«

– Kan I vende stemningen omkring EU herhjemme?

»Ja, det håber jeg. Men så skal vi have en dialog om EU. Det har vi ellers kun haft, når der er afstemninger. Når EU er så stort og fylder så meget, så skal vi tale meget mere om det. Det undrer mig, hvor lidt EU fylder i gymnasiet. Det mangler. Man skal selv opsøge oplysninger.«

– Brænder du efter at finde en sikker opstillingskreds, der kan give dig valg til Folketinget?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg drømmer om. Jeg vil rigtigt gerne være med til at lave noget om. Min generation står lige ved ’the tipping point’, rent miljømæssigt. Da jeg var 17 år og gik ind i Alternativet, havde jeg allerede mistet troen på det politiske system. Men nu er jeg jo her, hvor jeg kan være med til at sætte en dagsorden og føler, at jeg bliver hørt. Men jeg kan også en føle en usikkerhed: Hvad fanden foregår der lige nu? Måske om fem år er jeg gået ind i en græsrodsorganisation.«

Serie

De unge og flugten fra ansvaret

Overalt i den demokratiske verden flygter vælgere fra partier og politik, der tidligere har været regeringsbærende.

Hvad kommer det til at betyde for fremtidens generationer, at fløjene bliver stærkere og midten svagere?

Det drøfter Informations David Rehling i denne sommerserie med lederne af Danmarks ni politiske ungdomsorganisationer.

Seneste artikler

  • De unge og flugten fra ansvaret

    2. august 2016
    De unge politikere svarer med en forfriskende frimodighed, som garvede politikere er renset for
  • ’Social-demokraterne ligger, som de har redt’

    28. juli 2016
    Silas Marker, talsperson for Enhedslistens ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, mener, at det, der foregår på Christiansborg, afspejler ’den grundlæggende konflikt mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon: kapitalisterne’. I den konflikt bliver Socialdemokraterne valgt fra
  • ’Kompromis bliver et fyord’

    26. juli 2016
    Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom, ser yderfløjenes styrkelse som noget, der kan føre til politisk handlingslammelse. Men dermed også til ’genopblomstring af civilsamfundet’. Han erkender, at Lars Løkkes møgsager har bidraget til politikerleden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu