Læsetid 8 min.

Venstrefløjen er ved at tabe EM i politik

Politik er en kamp mellem interesser, men kampen er næsten forsvundet på europæisk plan. Venstrefløjen har tabt bolden i sin iver efter kompromiser, mener Rasmus Nørlem Sørensen fra Oplysningsforbundet DEO
Konsensuspolitikken har medført, at den politiske bane i EU primært er kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at den danske venstrefløj bør tage kampen op på EU-arenaen i stedet for ensidigt at arbejde for udmeldelse

Konsensuspolitikken har medført, at den politiske bane i EU primært er kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at den danske venstrefløj bør tage kampen op på EU-arenaen i stedet for ensidigt at arbejde for udmeldelse

Ulrik Hasemann
5. juli 2016

Vi forventer, at fodboldspillere kæmper for deres fans, så snart de går på banen. Finder vi ud af, at de har aftalt resultatet på forhånd, bliver vi skuffede og vrede. Så er fodbold bare et stort teater, som kun giver mening for de personer, der har indgået aftalen.

Fodbold er en kamp, og vi forventer, at der kæmpes. Anderledes står det til, når det drejer sig om politik – og i særdeleshed politik på europæisk plan. Her kæmper politikerne angiveligt ikke for deres egne interesser, men i stedet for det fælles bedste.

Problemet er, at det fælles bedste ikke findes, og hvis venstrefløjens politikere ikke begynder at kæmpe for deres vælgeres interesser, så mister de også de goder, som trods alt er vundet på europæisk plan.

Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, hvis primære opgave er at skabe debat om EU: »Det fælles bedste er en illusion. Arbejderklassen og industrien har altså ikke de samme interesser, og der skal være et politisk rum på europæisk plan, hvor de kampe kan kæmpes,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Læs også: Enhedslistens nationale drejning er uspiselig for socialister

Han mener, at venstrefløjen bør blive bedre til at gøre fælles front mod de borgerlige partier i EU. Og han kritiserer derfor både den yderste venstrefløj for at melde sig helt ud af det europæiske projekt og Socialdemokraterne for at glemme deres vælgeres interesser. 

»Den yderste venstrefløj skal få øjnene op for alle de ting, den kan bruge EU til. Og Socialdemokraterne skal forstå, at når de åbner for frihandelsaftaler med USA, Canada og Sydkorea, så sætter de alle de sejre på spil, som venstrefløjen har vundet, når det handler om klima, miljø og forbrugerrettigheder. Hvis vi ikke passer på, mister vi retten til at regulere politisk med demokratisk kontrol. Og så bliver den politiske bane, der kan spilles på, meget lille.«

Politisk ensfarvethed

Rasmus Nørlem Sørensen har vi valgt at interviewe til denne serie om venstrefløjen og EU, som vi begynder i dag, fordi han er blandt de få debattører i Danmark, som har indgående kendskab til begge dele. I forbindelse med Brexit har han udviklet sig til en slags EU-medieperson, som DR2 har indkaldt flere dage i træk til at kommentere de dramatiske begivenheder.

For at trække vores samtale lidt ud i virkeligheden spørger jeg ham, om vi kan mødes et sted, som enten har noget med EU eller venstrefløjen at gøre. Den er han med på, og et par timer senere sender han en sms og foreslår Meyers Deli på Frederiksberg – et valg jeg først får forklaret, da vi dagen efter står foran stedet.

»Umiddelbart har Claus Meyer jo fat i alt det rigtige: Økologi, lokale råvarer osv. Men så sælger han sin virksomhed til en kapitalfond, der har hjemme i skattelyet Jersey i Den Engelske Kanal. Det er et meget godt billede på, hvad der er i vejen med venstrefløjen i dag,« forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

Meyers Deli er desværre så populær mandag formiddag, at der er for meget larm til at gennemføre interviewet. Vi ender derfor med at gå over på cafeen på den anden side af gaden og bestille to gange filterkaffe med så meget mælk, at den sorte kaffe ligner en grumset bastard, der sender tankerne i retning af de efterhånden ret udvaskede partifarver i Europa-Parlamentet.

»De politikere, der sidder i Parlamentet, skal forstå, at det der med bare at være enige om alting for at få magt i forhold til Kommissionen eller Ministerrådet, det er der ingen vælgere, der kan bruge til noget. Hvor er min repræsentant henne, når de to største partier i Parlamentet (kristendemokratiske EPP og socialdemokratiske S&D, red.) hele tiden går sammen om at danne et flertal?«

Den tætte alliance mellem EPP og S&D i Europa-Parlamentet er bare et blandt mange demokratiske problemer i EU. Men debatten er aldrig blevet taget for alvor, for EU har altid været defineret som et nødvendighedens projekt, som de fleste europæere i mange år hverken havde særligt negative eller positive følelser omkring, forklarer Nørlem Sørensen. Præmissen for samarbejdet har været en accept af det kapitalistiske marked tilført en række sociale rettigheder, der er blevet sikret gennem lovgivning. En linje, der ligger tæt op ad den engelske sociolog Anthony Giddens politiske filosofi om den tredje vej. Den strategi førte i 1990’erne og starten af 2000’erne til en konsensuspolitik, som fik den konsekvens, at den politiske bane i EU primært blev kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater, hvis autoritet sjældent blev udfordret.

»Jeg var i Spanien for at læse på universitetet i 2001, og dengang spurgte jeg folk, der var aktive i politik, hvad de mente om EU, men der var ikke rigtig nogen, der mente noget. Den samme oplevelse har jeg haft i Grækenland, Italien og til dels i Frankrig. EU var ikke noget, man tog stilling til politisk. Det var først, da man kunne se de uheldige konsekvenser, som opstod i håndteringen af euroen og finanskrisen, at EU blev politiseret i de lande.«

Lukker historisk blad

I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande haft en livlig debat om vores deltagelse i EU. Men debatten er ofte strandet på spørgsmålet om, hvorvidt man er for eller imod, og det ærgrer Rasmus Nørlem Sørensen. Han ønsker ikke, at Danmark forlader EU, men han stiller sig samtidig kritisk over for den måde, EU fungerer på i dag.

Den position har Oplysningsforbundet DEO blandt andet formidlet gennem månedsbladet Notat. Bladet, som blev grundlagt i 1974, er bedst kendt for at være EU-modstandernes talerør, men efter DEO overtog driften i 2009, har Notat fungeret som en overvejende venstreorienteret udgivelse, der har opfordret til debat om EU i stedet for afvikling.

Den yderste venstrefløj skal få øjnene op for alle de ting, den kan bruge EU til. Og Socialdemokraterne skal forstå, at når de åbner for frihandelsaftaler med USA, Canada og Sydkorea, så sætter de alle de sejre på spil, som venstrefløjen har vundet, når det handler om klima, miljø og forbrugerrettigheder.

Rasmus Nørlem Sørensen

»Vi er ofte blevet forvekslet med EU-modstanderne, for vi stiller nogle kritiske spørgsmål. Men vi har også fået kritik fra de gamle nej-bevægelser, hver gang vi har skrevet noget pænt om EU. Så der har været lidt identitetskrig,« siger Rasmus Nørlem Sørensen, der også har fungeret som chefredaktør for Notat de sidste syv år.

I den periode er oplagstallet gået støt ned ad bakke, og det har betydet, at DEO valgte at udgive Notat for sidste gang i juni i år. Da bladet var på sit højeste i 1980’erne havde det 35.000 faste abonnenter.

Deltagelse frem for alt

Selvom Notat lukker, fortsætter DEO sit arbejde med at invitere kloge folk og politikere til EU-debat – både live og gennem nyhedsmails og bogprojekter. En tjans Rasmus Nørlem Sørensen har mange års erfaring med. Faktisk var det hans lyst til at inddrage almindelige mennesker i politik, der i 2009 fik ham til at vælge et job i en organisation, hvis formål er at debattere noget så umiddelbart tørt som EU.

»Jeg har aldrig som sådan brændt for Europa, men jeg har altid interesseret mig meget for politik; hvem der har magten, hvordan man kan holde øje med den, og hvordan man kan engagere folk i politiske beslutninger. Deltagelsesdemokratiet har jeg altid brændt meget for, og så har jeg rejst meget i Europa. Jeg har læst i Spanien og har en fransk kæreste, så jeg har altid levet som europæer.«

En opvækst i forskellige kollektiver i Søborg og på Østerbro har også betydet, at Rasmus Nørlem Sørensen har et naturligt talent for at omgås mange forskellige mennesker. Han hæver sjældent stemmen og er i det hele taget ikke særlig konfrontatorisk i sin retorik. På den måde adskiller han sig markant fra en af EU-debattens mest fremtrædende figurer, Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis. Han startede tidligere på året det politiske projekt DiEM25. Et projekt, som Rasmus Nørlem Sørensen sagtens kan se fornuften i.

»En del af den bevægelse startede med at kalde sig Plan B. Og der har de fat i det helt rigtige. Plan A har spillet fallit, og der har fuldstændig manglet en debat om alternativer til EU, som det fungerer i dag. DiEM25 siger, at folket til at begynde med skal have indblik og indflydelse, så de kan fyre magthaverne, der har taget beslutningerne, og det er svært at være uenig i.«

Af de danske partier er det kun Alternativet, der har valgt at tilslutte sig bevægelsen. En del repræsentanter på venstrefløjen mener ikke, at det er nok at skabe gennemsigtighed. De ser EU som et grundlæggende liberalt projekt og vil derfor hellere stå helt udenfor i stedet for at forsøge at ændre noget. Et rationale, som Rasmus Nørlem Sørensen udmærket forstår.

»Vi står med det problem, at hvis man vil prøve at redde EU, så skal man også redde en traktat, som jeg grundlæggende mener er problematisk. Og derfor ser vi, at rigtig mange venstrefløjspartier ender med et sige, at så er vi EU-modstandere – især i Nordeuropa. Jeg tror, at man bliver nødt til at reformere traktatgrundlaget, så det ikke har den ideologiske slagside, som det har i dag. Men det sker ikke, hvis venstrefløjen bare stiller sig udenfor.«

Visioner man kan tro på

Det er Lissabontraktaten, Rasmus Nørlem Sørensen henviser til. EU’s forfatning, der trådte i kraft i 2009. Den indeholder blandt andet fire friheder, der betragtes som hjørnestenene i det indre marked: Arbejdstagernes, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed, men også den frie bevægelighed for kapital.

»Den sidste frihed strider imod socialismen, og det har givet store problemer med skattely og bankregulering. Bare det at få opgjort, hvor en virksomhed har sit overskud, er jo virkelig svært, når vi har et helligt princip om fri bevægelighed for kapital. Hvis vi på en eller anden måde skal have styr på finansverdenen politisk og skal politisere den, så må vi også politisere kapitalens frie bevægelighed. Det må foregå på nogle vilkår, hvor det er muligt at kontrollere den,« forklarer han.

Et anden akilleshæl for venstrefløjen og fagbevægelsen er arbejdskraftens fri bevægelighed. Den har splittet venstrefløjen og har lammet fagbevægelsen.

»I Storbritannien har vi set store reaktioner på arbejdskraftens frie bevægelighed, for den har været med til at skabe en ny britisk underklasse, som er stærkt presset af arbejdsmigration. Det er fint, at arbejdskraften kan bevæge sig, men vi bliver nødt til at se på vilkårene for den frihed, så der også er politisk kontrol med, hvordan den fungerer.«

Derfor har venstrefløjen også en stor opgave foran sig med at definere nogle visioner, som almindelige mennesker rent faktisk kan se en fremtid i. Og det handler ikke bare om at holde de fremmede ude, forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

»Hvis venstrefløjen har en rolle, som gælder i alle de europæiske lande, så er det at få skabt en samtale, som inkluderer EU. Og den skal insistere på at diskutere ulighed og meget gerne få de socialdemokratiske bevægelser til at forstå, at de spiller en rolle i kampen. Socialdemokraterne skal være repræsentanter for de svage i samfundet. Det er ikke deres rolle at favne hele den politiske midte. Højrefløjen kan sagtens selv føre sin egen politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lars Peter Simonsen
    Lars Peter Simonsen
  • Brugerbillede for Rasmus  Nørlem Sørensen
    Rasmus Nørlem Sørensen
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Lars Peter Simonsen, Rasmus Nørlem Sørensen, Erik Karlsen, ingemaje lange, Niels-Simon Larsen, Jørgen Steen Andersen, Jørgen Wassmann, Robert Ørsted-Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Vivi Rindom, Alan Strandbygaard og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Usædvanligt interessante, betragtninger!

Lars Peter Simonsen, Rasmus Nørlem Sørensen, ingemaje lange, Leif Høybye, Jørgen Wassmann, Vivi Rindom og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Hvilke socialdemokratiske bevægelser?

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Alan Strandbygaard og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Hvis det fælles bedste ikke findes, findes solidariteten ikke. Den slags læsen i kaffegrumset er roden til Europas undergang. Læst af endnu en åh så - undskyld udtrykket - fucking velmenende socialdemokrat, med sit på det tørre!

Det handler - igen udskyld udtrykket - for fanden ikke om at hive os i underklassen op på middelklassens niveau. Linen holder ikke, og maddingen er under alle omstændigheder usmagelig. Det handler om at den velmenende middelklasse meget snart vågner op, og begynder at ofre bare en lille smule mere i sammenhængskraftens - ja undskyld udtrykket endnu endnu en gang - i solidaritetens navn!

Solidaritet er ikke gratis! Den koster helt konkret og mærkbart på den materielle levestandard! Det man får til gengæld kan ikke aflæses på bankbogen, i garagen, i ferieminderne fra eksotiske egne. Til gengæld er det uvurderligt: Medlemskab af et samfund, som man kan være stolt af!

Jeg er træt af bedrevidende pis (nu gider jeg ikke engang undskylde mere), fra i sidste ende velnærede og velplacerede rotter i det ræs, som jeg ikke kan se hverken begyndelse eller ende på...

Vågn nu op!

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen, Lars Peter Simonsen, Ervin Lazar, Janus Agerbo, Agnete Stovgaard, Anne Eriksen, Henrik Petersen, Ebbe Overbye, Jørgen Wassmann, Ann Thomsen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Jan Weis, Michael Kongstad Nielsen, Torben Skov, Kurt Nielsen, erik winberg, Tue Romanow, Bill Atkins, Sören Tolsgaard og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

En umulig opgave.

Mafia skal ikke forveksles med demokrati og retsstat, EU handler ikke om mennesker, EU har tabt, der er kun den slidsomme vej til befolkningerne vrager projektet, der ikke kan levere, det eneste EU er sat i verden for, afkast i form af forbrugsdrevet vækst og velstand, EU har tabt til grænserne for velstandsforøgelse i forbrugsdrevet vækst, der er ikke længere dækning, EU kan ikke betale, det er slut.

Vågn op Europa!

Velkommen til virkeligheden EU.

Klimaforandringerne 'uden filter':
Kilde:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Lars Peter Simonsen, erik winberg, Bill Atkins og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins
Herdis Weins

Torsten Jakobsen - so overvældende rigtigt formuleret.
Så længe middelklassen ikke vågner op, men cykler af sted i ræset på materielle goder som dopede cykelryttere - som de gudhjælpemig sidder og beundrer på TV - så sker der ikke noget. Og guderne skal vide, at det ved de blå politikere fra DF til S. BRØD og skuespil = fladskærme og fremmedangst bruges effektivt til at holde en intellektuel snotdoven middelklasse på plads.

Flemming Berger, Torben Skov, Jørgen Steen Andersen, Lars Peter Simonsen, Ole Frank, Anne Eriksen, Jørgen Wassmann, Lillian Redam, Kurt Nielsen, erik winberg, Sören Tolsgaard og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Problemet er, at det fælles bedste ikke findes, og hvis venstrefløjens politikere ikke begynder at kæmpe for deres vælgeres interesser, så mister de også de goder, som trods alt er vundet på europæisk plan. ...påstår Rasmus Nørlem Sørensen

Socialister kæmper ikke deres vælgeres interesser de kæmper hele samfundets interesser ... det fælles bedste

Lars Peter Simonsen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen, Martin Mørch, charlie white, Anne Eriksen, Lillian Redam, Kurt Nielsen, erik winberg og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Og forvirringen fortsætter:
Arbejderklassen og industrien har altså ikke de samme interesser, og der skal være et politisk rum på europæisk plan, hvor de kampe kan kæmpes,

Det er alt alt for snæver en defineret klassekampsarena. Er det de danske trepartsforhandlinger der er Rasmus Nørlem Sørensens forbillede?

Socialisterne skal stille spørgsmålet: Hvor ligger balancepunktet mellem forbrugerne, kapitalen og samfundsborgerne?
(Forbrugerne er "behovet". Kapitalen er "produktionen". Samfundsborgerne er sammen med Staten " fornuften og retfærdigheden")
Fakta er at vi alle er mere eller mindre er medlem af de tre grupper, men det gør ikke spørgsmålet umuligt at besvare.

Lars Peter Simonsen, Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Og forvirringen fortsætter:
Arbejderklassen og industrien har altså ikke de samme interesser, og der skal være et politisk rum på europæisk plan, hvor de kampe kan kæmpes,

Det er alt alt for snæver en defineret klassekampsarena. Er det de danske trepartsforhandlinger der er Rasmus Nørlem Sørensens forbillede?

Socialisterne skal stille spørgsmålet: Hvor ligger balancepunktet mellem forbrugerne, kapitalen og samfundsborgerne?
(Forbrugerne er "behovet". Kapitalen er "produktionen". Samfundsborgerne er sammen med Staten " fornuften og retfærdigheden")
Fakta er at vi alle er mere eller mindre er medlem af de tre grupper, men det gør ikke spørgsmålet umuligt at besvare.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Rasmus Nørlem Sørensen har tydeligvis malet sig selv helt op i det blå hjørne;)

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Torben Skov, Kurt Nielsen, erik winberg, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Rasmus Nørlem siger alt det, der bør siges. Og nej, der findes ikke et fælles bedste, der findes et kompromis imellem interesser.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Behovene udvikler sig med tiden. Jeg har set folk dø på stribe I mit liv I danmark. Næsten hvis ikke alle de nærmeste til min kone er døde af kræft, og min kone også. Altså velfæren har altid intersseret mennesker. Se I de muslimske lande er ikke kun en måske I hver lille by men nødvendigvisen ´dampbad, og det har exixteret I århunderet; dampbad har også at gøre men velvære. Alså venstrefløj må se på de behov som hjælpemennesker og arbejdere atv ha have et godt liv. God mad(ikke bare mad)

Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

"Jeg tror, at man bliver nødt til at reformere traktatgrundlaget, så det ikke har den ideologiske slagside, som det har i dag. Men det sker ikke, hvis venstrefløjen bare stiller sig udenfor."

Det vil ikke ske overhovedet, period. Højreorienteret økonomisk politik er EU's fundament. Hvordan forestiller Rasmus sig, at man skulle overbevise tyskerne om at evigt balancerede statsbudgetter er en dårlig idé, at man begrænser arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, eller at man opløser euroen og går tilbage til de gamle valutaer?

Det er ekstremt usandsynligt, og det eneste fornuftige er derfor at arbejde for udtrædelse af EU og de alternativer til internationalt samarbejde, som der er eller kan laves. Rasmus er så ukonkret, at han i mine ører lyder som endnu en socialdemokrat, der ved den er gal med EU, men ikke har mod til at drage konsekvensen.

Torben K L Jensen, Flemming Berger og Lillian Redam anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

Og det var altså arbejde for udtrædelse af EU og derefter for forbedring og oprettelse af alternativer, ikke udtrædelse af alt...

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Uhellige alliancer

Set i et nærobjektiv, er der lysår mellem Bjarne Corydon og Enhedslisten; de vil noget helt forskelligt. Men sætter vi den længere linse på, hvad adskiller så Corydons 'konkurrencestat' (hvor hver enkelt stat må mobilisere i konkurrencen med andre stater) fra Enhedslistens 'nationalisme' (hvor vi først og fremmest skal sørge for vores nationale velstand)?

Jo-ja. Det er hårdt trukket op. Og på en måde urimeligt. Der er naturligvis en klar forskel mellem Corydons markedsorienterede og Enhedslistens velfærdsorienterede optik.

Men faktum er alligevel, at Enhedslisten har valgt en national vej - på forventet efterbevilling. Den ideelle forestilling er, at alle Europas lande efter opløsningen af EU vil give sig til at handle og forhandle på kryds og tværs med støtte i deres respektive, folkelige opinioner.

Historien viser, at det er en illusion.

De enkelte lande vil i stedet - igen - forsøge mistroisk at gardere sig, ikke mindst af hensyn til den hjemlige, labile, folkelige opinion. Vi vil - igen - udvikle en adfærd, som i dag er normal for USA, der som hovedregel ikke vil skrive under på internationale aftaler, som de ikke selv har forfattet, og som ikke klart er i deres egen, særlige interesse.

Drømmen om, at de europæiske befolkninger pludselig skulle blive overvældende samarbejdsinteresserede tager ikke højde for, at de nationale økonomier trækker i den modsatte retning. Der er f.eks. intet belæg for at tro, at f.eks. den danske vælgerbefolkning vil støtte en storstilet Marshallplan for Øst- og Sydeuropa, som ellers ville være det eneste fornuftige.

Derfor er det nødvendigt med et overstatsligt samarbejde, som kan garantere, at ingen fupper nogen andre, og at der er en rationel, almengyldig tankegang bag processen. Den slags kan en folkelig opinion ikke tilvejebringe; det kræver overstatslige institutioner. (Sådan har det også været i Danmark i takt med, at den statslige forvaltning er blevet centraliseret, så ingen kommuner kunne køre deres eget ræs. Det er sund fornuft - også i EU).

Man skulle tro, at Enhedslisten ville finde denne tankegang tiltalende. Den er jo basert på almegyldighed og solidaritet - to vigtige værdier for enhver socialist. I stedet har partiet forskanset sig i en gammel-kommunistisk retorik. Det er faktisk en tragedie

Karsten Aaen, Jørgen Larsen, Steffen Gliese, Robert Ørsted-Jensen, Hannibal Knudsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvis vi som stater, grupper og individder arbejder på at virkeliggøre FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling - 17 udviklingsmål, der skal gøre en ende på fattigdom i verdenen, bekæmpe ulighed og uretfærdighed, og takle klimaforandringer - så ville vi opnå mere end ved at forsøge at holde sammen på EU.
http://um.dk/da/danida/maalsaetning%20og%20strategi/verdensmaal

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Rasmus Nørlem Sørensen - vi skal ikke "passe på" i forhold til CETA og TTIP - der er ikke nogen mulighed for et passende, forsigtigt kompromis med højrefløjen i forhold til de traktater; hvis de bliver vedtaget, er det slut med den sidste rest af demokratisk kontrol med de store koncerner.
Helt ærligt - hvordan skulle vi kunne opbygge et samfund med gode vilkår for alle borgere, hvis de multinationale firmaer kan rejse sag, hvis lovgiverne laver bestemmelser, der hæver mindstelønningerne?
Hvordan skulle vi kunne beskytte miljøet, når firmaerne skal have kompensation, hvis deres ret til at sælge giftstoffer indskrænkes?
Hvad er det, du forestiller dig i den retning? Hvad er der at forhandle om, hvis udgangspunktet er, at koncernerne skal have rettigheder til at bestemme over de demokratisk valgte regeringer? Man kan også blive FOR forstående.
Desuden er der jo absolut intet - slet ikke den allermindste lille bitte smule - der tyder på, at kommissionen vil åbne for ændringer i CETA og TTIP. Er Juncker med resten af kommissionen bag sig måske ikke ved at køre CETA igennem, som om det er en ren EU aftale, og ikke en "blandet" aftale?
Hvordan forestiller du dig, at vi skal få lavet om på Lissabon-aftalen i det politiske miljø?
Ser du nogen som helst selvransagelse eller åbning for ændringer hos magthaverne i Bruxelles - ser du nogen tegn på. at tyskerne kunne åbne for en anden økonomisk prioritering?

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

P.S.: Nu, vi er ved det -du vil gerne have, at venstrefløjen skal få øjnene op for det, vi kan bruge EU til. Hvad er det, du tænker på der?
Og selv om vi hverken har åbenhed eller gennemsigtighed, så ved vi jo på grund af forskellige læk udmærket, hvad der indgår i CETA og TTIP. Vi ved også udmærket, hvordan kommissionsformanden agerede i forhold til skat og store, multinationale firmaer.
Hvad er så næste trin i forhold til det?

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Smukt - endelig lidt bevægelse i den rigtige retning.

"Jeg tror, at man bliver nødt til at reformere traktatgrundlaget, så det ikke har den ideologiske slagside, som det har i dag. Men det sker ikke, hvis venstrefløjen bare stiller sig udenfor.«

exactly

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Intet er bare, og der er ingen tvivl om, at venstrefløjen har lige så stort ansvar for EUs negative udvikling som de britiske neoliberalister.

Hannibal Knudsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

.. Er det ikke, simpelt sagt, den evindelige og fortsatte debat om
enten at acceptere spillet der spilles, acceptere reglerne og brættet spillet spilles på,
og så håbe at få noget godt ud af det,
eller
at selv at definere et spil, banen det spilles på og reglern der spilles efter?

Det forekommer mig, at i EU er hverken spillet, reglerne eller brættet til debat. De ligger fast og et land kan kun være med på betingelse af, at det accepterer alle tre dele fuldt ud.
Jeg tænker, at 'venstrefløjen', hvordan man så end definerer venstrefløjen,
på forhånd sidder med rigtige dårlige odds i et spil om at vinde eller tabe mest hjem til sit eget land på bekostning af de andre spillere.

Men ok, konkurrencer har aldrig rigtig tændt nogle lamper hos mig.

Niels-Simon Larsen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er jo, som Rasmus Nørlem skriver, fraværet af venstrefløjspolitik og konkrete mål, den er gal med. Det nytter ikke at sætte sig over i hjørnet og sutte på tommefinger, indtil revolutionen skulle finde på at indfinde sig. Så er risikoen stor, for at det desværre bliver en anden revolution, der kommer.
Pres for ny traktatændring, det er åbenlyst, at Lissabon er en katastrofe - og jeg er ikke enig med Mihail i, at man ikke ville kunne få befolkningerne med på den helt nødvendige hjælpeplan for især Østeuropa, som jo er en hovedårsag til den asymmetriske udvikling og behovet for at snuppe andres arbejde rundt omkring.

Jens Harder Vingaard Larsen, Hannibal Knudsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Helt banalt, Lise-Lotte, burde de vel ikke være sværere for en samlet europæisk venstrefløj at sikre sig flertal i Europa, end det er for højrefløjen! Men der er et fravær af politik og formulerede konsekvenser af den, som er ørkesløs - og svaret er ikke en socialistisk samfundsomvæltning, som folk ikke er parat til, men som skal forberedes og udvikles og gødes igennem løbende forandringer og frisættelse af det enkelte menneske, i kraft af den kontinuerlige teknologiske udvikling.
Når vi siger farvel til forbrugerismen om kort tid, vil det skyldes det, der allerede har sat væksten i stå i Nordeuropa: kedsomhed.

Brugerbillede for Bill Atkins

Købmandssammenslutningen EU kan (og vil) ikke skabe social retfærdighed og stabilitet.

Hvilket Rasmus Nørlem Sørensen også erkender:
Det er fint, at arbejdskraften kan bevæge sig, men vi bliver nødt til at se på vilkårene for den frihed, så der også er politisk kontrol med, hvordan den fungerer.

...men han mener samtidig, fejlagtigt, at et strukturelt problem kan løses politisk af venstrefløjen, uden ændring af strukturen, i kamp mod erhvervslivets politiske gren neoliberalismen.

Når strukturen er asocial må den brydes om, men EU's institutionaliserede demokratiunderskud, i alliance med neoliberalister, forhindre en sådan omstrukturering, som derfor må foregå ved at EU opløses.

Nille Torsen, Benny Larsen, Jan Weis, Philip B. Johnsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Steffen Gliese
Jeg tror på valg, hvor der er forskelligt at vælge imellem.
Som det er nu, har vi kun EU at 'vælge', for der er intet alternativ. At lade nationalstaterne i europa defilere ud i en præ-EU-tilstand er ikke et reeelt alternativ, så vidt jeg kan se.

Der mangler i den grad et udspil fra enelleranden vinkel, som ikke handler om erhvervsliv, pengeakkumulation og forbrugeri. Jeg er pænt ligeglad med om det udspil kommer fra Venstrefløjen - hvor det så end er - eller et andet sted. Og lige nu ser det ud til, at det udspil alene kommer fra nationalfascismen og det finder jeg vildt skræmmende.
Voldelige optøjer og massedrab KAN blive fremtiden hvis ikke der opstår reelle alterntiver til kapitalismens uretfærdigheder.

Torben Skov, Jørgen Steen Andersen, Nille Torsen, Philip B. Johnsen, Bill Atkins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ja, Lise-Lotte Rahbek, vi har også kun Folketinget.
Men du siger det jo selv: det er kun nationalisterne, der kommer med udspil; men der er ikke noget, der forhindrer andre i at komme med udspil, der er langt mindre defensive og rent faktisk byder på en vision.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Alternativet Lise Lotte - ligger ikke og svæver et sted uden for det bestående, hvor du så kan genopbygge alt fra grunden af. Alternativet opstår via evnen til at forstå og udnytte modsætningerne i den til enhvertid bestående virkelighed og dens politiske institutioner og dens modsætningsfyldte økonomiske grundlag.

Karsten Aaen, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Alting bygger ovenpå noget bestående og noget foranderligt, Robert Ø-J.

For mig at se, er det dog på bekostning af den uformuende del af befolkningerne og det miljø, vi alle skal leve i, at EU opererer i nutiden, og det kalder på forandring.
Jeg er dog - i lighed med mange, mange andre personer i EU - fuldstændig magtesløs i den forandringsproces der må til.

Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Den neoliberale dominans, demokratiunderskuddet - senest udmøntet i en egentlig demokratiundertrykkelse (CETA) - levner kun plads til at socialisterne bruger nationalstaten som platform for forandring.

Lars Peter Simonsen, Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Agnete Stovgaard
Agnete Stovgaard

Med den viden vi har i dag, må solidaritet være at finde i regi af bæredygtighed. Jeg tror såmænd også Karl Marx, såfremt han havde kendt til bæredygtighed, ville have placeret solidariteten der.
Det ville være befriende med en debat, der stiller Lissabontraktaten af 2009 i relief til Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, som vedtaget af verdens ledere ved FN-topmødet, september 2015.

Flemming Berger, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er noget vås, Bill Atkins, demokratiunderskuddet har kun én kilde, og det er apati, herunder ikke mindst apati fra venstrefløjen, der lod sig slå ned af Murens fald, hvor det i virkeligheden burde have været tidspunktet for nye sprudlende tanker om frihed i basisdemokratisk lys.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Der står i indledningen: "han kritiserer derfor både den yderste venstrefløj for at melde sig helt ud af det europæiske projekt og Socialdemokraterne for at glemme deres vælgeres interesser. "

Hvis et politisk parti i Danmark ikke bekymrer sig om sine medlemmer og om sine vælgere, så ved jeg ærligt talt ikke, hvem vi taler om.

Hvorfor nævnes specielt Socialdemokraterne monstro?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Fordi, Hans Jørn Storgaard Andersen, det er en artikel om venstrefløjens elendighed. Ingen er i dag mere elendigt i et venstrefløjsperspektiv end Socialdemokratiet, der ikke er socialt og ikke er demokratisk.

Lars Peter Simonsen, Leif Høybye, Torben Skov, Benny Larsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Curt Sørensen
Curt Sørensen

EU har ligefrem traktatfæstet en bestemt ( blå) økonomisk politik. EU har i de sidste mange år fungeret som en neoliberalistisk damptromle. Det er naivt at tro, at 'venstrefløjen' bare kan gå ind i den maskine og ændre dens retning eller blot hastighed. Det prøvede grækerne jo på, men forgæves .

Alternativet må bestå i at styrke modstandskampen nedefra og herunder udvikle en ny Internationale. Modstanderen er kombinationen af kapital og stat i såvel deres nationale som deres internationale fremtrædelse.

Og hvad højrepopulismen angår, så indgår den ikke her i nogen genuin modstandskamp. Højrepopulismen er ikke neoliberalismens modstander, men ret beset dens produkt

Brugerbillede for Bill Atkins

Steffen Gliese, nu bliver udsagn ikke noget vås blot fordi du hævder det..

Kan du måske prøve at forklare hvordan du mener socialisterne skulle kunne komme igennem med en kontrol med konsekvenserne af arbejdskraftens fri bevægelighed som også Rasmus Nørlem Sørensen peger på er nødvendig?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Højrepopulismen og neoliberalismen er ganske rigtigt to sider af samme sag; men EU skifter traktater,som vi andre skifter underbukser, så selvfølgelig kan en anden traktat med en anden retning vinde fremme i en folkelighed, der er gødet af den træthed og utilfredshed, som nu heldigvis breder sig og får pendulet til at svinge imod mistro til overklassen, endnu engang.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ved at agitere, Bill Atkins, fuldkommen ligesom alle andre landvindinger er opnået igennem tiderne - og i dag er det vitterligt lettere end nogensinde at tale til folk uden filter. Men det kræver jo, at man har noget at sige.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Vågn op!

Det er ikke tid til at ryste på hånden, verden er på vej i afgrunden med ukontrollerbare potentielt samfundsopløsende menneskeskabte klimaforandringer, skabt historisk set i stor udstrækning i Europa af EU mf.

Tillid er det eneste der sikre stabilitet, EU er mafia og ikke demokrati og retsstat.

Det nye Europa må håndtere og agere på presserende globale opgaver, som global fattigdom og deraf udspringende befolkningstilvækst og menneskeskabte klimaforandringer og deraf udspringende manglende bæredygtig energi, til at opretholde den rige del af verdens forbrugsdrevne økonomiske vækst.

EU mafia har mistet berigtigelse som økonomisk motor for medlemslandene, er ikke længere mulig, dette for nuværende automatisk økonomiske ulighedsskabende faktum, vil tilhængerne af EU tilsyneladende overhoved ikke adressere, elefanten lige midt i EU, som ingen vil tale om.
Kun vedvarende bæredygtig energi kan forsyne bæredygtig vækst, 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode, er i dag bundet til elektrisk energi forbrug, men 80% er ikke elektrisk energi forbrug og for ikke klimaforandringerne skal ende i ukontrollerbare og samfundsomstyrtende klimaforandringer, skal der bruges ikke opfundet teknologi til, at suge CO2 ud af atmosfæren, denne teknologi skal bruges meget hurtigt.

Bæredygtig omstilling og omfordeling for overlevelse, det er ikke raketvidenskab, at det er grundlaget for et nyt samarbejde og ingen lande i det gamle EU vil være interesserede i alternativet til dette samarbejde, men tiden er imod alle, hvor nationalisterne skal forstå, at ingen kan stoppe den folkevandring der kommer, hvis ikke der skabes tillid til, at alle forstår problematikken og handler på udfordringen.

Det lader sig gøre, men det bliver ikke, som at stoppe det nu ikke længere formindskende ozonlag, det kræver den samme globale kamp, men omfordeling af goder kræver et opgør med hele vores samfundsmodel, FN's generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos, men desværre uden noget resultat, fornuften blev dengang fejet af bordet, det var en fejl.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ban Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.
Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Jørgen Steen Andersen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlie white
charlie white

»Hvis venstrefløjen har en rolle, som gælder i alle de europæiske lande, så er det at få skabt en samtale, som inkluderer EU. Og den skal insistere på at diskutere ulighed og meget gerne få de socialdemokratiske bevægelser til at forstå, at de spiller en rolle i kampen. Socialdemokraterne skal være repræsentanter for de svage i samfundet. Det er ikke deres rolle at favne hele den politiske midte. Højrefløjen kan sagtens selv føre sin egen politik.«

Så meget vrøvl for at erkende højrefløjen ingen interesse har i de "svage" i samfundet.

Det er gamle nyheder.

Hvis man skal indgå i den kontekst som skribenten tager Rasmus Nørlem Sørensen til indtægt for, kan man med rette forlange at RNS holder sig til højrefløjen og lader os andre definere politikken for folket.

Begge opfattelser er forkerte og vil aldrig føre til et harmonisk balanceret samfund, hvor evnen til at kappes er en fordel for alle.

Det eneste den artikel kan bruges til må være at få slået fast, hvilken opgave der ligger i at finde et fælles grundlag at globalisere verden på.

Ævl og kævl hele vejen, og man fornemmer at flere skribenter nyder det.

Brugerbillede for Bill Atkins

Selv EU's forfatningstraktat er en gang overordnet i nationalstaterne sporadisk vedtaget snak, som bliver ikke erstattet, men suppleret af forskellige specialtrakter der ligeledes er overordnede og nationalt sporadisk vedtagne. Alt i alt et regelkompleks som giver erhvervslivets neoliberale politikere vid mulighed for at formulere erhvervsvenlige bestemmelser som gennem almindelig konkurrencetyranni sætter de sociale og menneskelige aspekter i skammekrogen.

Der mangler konkret viden om EU's diktatoriske funktionsmåde blandt EU tilhængere
Studiet kan begynde her

https://da.wikipedia.org/wiki/EU%27s_forfatningstraktat

Med forord af Erik Hoffmeyer
http://notat.dk/artikler/2013/hoffmeyer-euroen_2013

Brugerbillede for Benny  Larsen
Benny Larsen

Hans Jørn Storgaard Andersen 10,36

Ja hvorfor mon ??, en socialdemokratisk ledet regering udnævner en af de mest liberalistiske kommisærer, hendes parti er de facto mor til og tror på det samme som saxo aliancen, skattenedsættelser for højere indkomster, og pisk og besparelser på syge, ledige og pensionister.

Lars Peter Simonsen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Det er sommetider morsomt at lege" djævelens advokat", så derfor faldt mig ind, at den frie bevægelighed for kapital måske også er en god ting.

Hvis staterne ( særligt de populistisk styrede) kunne styre kapitalens bevægelighed, så kunne de rige lande tryne de fattige lande særdeles effektivt ved at lukke af for overførsel af kapital til de fattige lande. På den måde kunne man effektivt lukke af for udflytning af arbejdspladser fra de rige lande til de fattige lande , og dermed holde dem nede i fattigdom.

I USSR "imperiet" styrede Moskva alle kapitalbevægelser, og det betød reelt en betydelig udbytning/udplyndring af en række af de sovjettiske vasalstater ( f eks Polen, Ungarn, Ukraine o s v).

Kapital, som er centralt styret af en lille ( privat , religiøs, ideologisk, politisk, fascistisk, socialistisk, kommunistisk m v ) elite, er et farligt instrument - så hellere lade den bevæge sig frit og samtidig få lukket skattelyene og anonymiteten i bankerne.

Brugerbillede for Stig Bøg

Iflg. Axel Honneth: Kamf um Anerkennug bliver indsigten i anerkendelsens grundlæggende betydning til hos den unge Hegel i et opgør med den atomisme, han finder i sine forgængeres tænkning.
Hvad Hegel kalder intellektuel anskuelse og vi solidaritet, er en ægte ”ophævelse”. I den er den familiære følelses intensitet forsvundet sammen med den retslige rationalitets kolde saglighed. Men forpligtelsen til at anerkende medmennesket som en særegen person i egen værdighed og med ret til at udfolde sin særegenhed er bevaret. Solidaritet er afledt af det latinske verbum solidare, der betyder at gøre hel, tæt, fast, kompakt, istandsætte. Ordet angiver hvilket sociale bånd, der holder den offentlige orden sammen. Som det familiære og det retslige er det tæt forbundet med anerkendelsen. Og som de vil det være tilstede og omfatte enhver tilværelse, så såre den dertil svarende struktur er udviklet. Og strukturerne udvikles netop gennem individernes kamp for at blive anerkendt som hele personer. Ikke af naturen, men af den sociale historie giver sig altså både de hele personer og de institutioner, hvori de gennem kamp vinder anerkendelse som sådan.
Hermed har staten, folket og samfundet opnået en anden og videre bestemmelse end den ” atomisterne” tilkendte dem. Det er deres opgave at hævde personerne som andet og mere end konkrete behovsvæsener og abstrakte retssubjekter, nemlig som ”konkrete almene”. Herved forstår Hegel: som anerkendte, ejendommelige og samfundsmæssige subjekter, der i deres særegenhed deltager i og beriger det fælles liv og har krav på solidaritet. Som eksemplet med forholdet mellem person har vist, er anerkendelseskampen andet og mere end blot en overlevelseskamp. Tilsvarende er den offentlige orden og de sociale bånd dikteret af andet end blot at skulle afværge alles kamp mod alle. Trin for trin tvinger anerkendelseskampen ikke blot en inddækning frem af dele af personen, lavere trin ikke dækkede ind. Den fremkalder også nye og mere komplekse niveauer af institutioner, bevidsthed og selvbevidsthed, der stiller stigende universaliserings- og refleksionskrav.

Hannibal Knudsen, Sören Tolsgaard, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Samarbejdsfløjen har tabt EU til storkapitalen, det er reelt ejerne af de største virksomheder som bestemmer lovene og det er grunddefinitionen på fascisme.

"Socialdemokraterne skal være repræsentanter for de svage i samfundet".

Realitycheck: Socialdemokraterne befinder sig ovre på midten af højrefløjen, med massive nedskæringer for dem i bunden, skribenten har nok ikke opholdt sig i bunden af Danmark de sidste 15 år.

"Præmissen for samarbejdet har været en accept af det kapitalistiske marked tilført en række sociale rettigheder, der er blevet sikret gennem lovgivning".

Virkeligheden herhjemme er en hel anden; massive velfærdsnedskæringer, social fornedrelse og ydmygende kontrol, bunden er drænet for penge og Skat og andre sociale institutioner er mere end halveret, landet er på randen af oprør.

"hvis man vil prøve at redde EU ... Jeg tror, at man bliver nødt til at reformere traktatgrundlaget".

Held og lykke med det; en syv års vandring igennem ørkenen, i mellemtiden vil vi andre virke for en velfærdsReformation.

Flemming Berger, Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nille Torsen
Nille Torsen

En ændring af Lissabontraktaten kræver alle medlemslandes accept, så det er så godt som umuligt. Det er sympatisk at Rasmus Nørlem's vil reformere EU, men når det skal ske indenfor rammerne af en traktat som sætter kapital over mennesker, dvs. sætter profit for de få over social sikring for de mange, så er mulighederne begrænsede.

Flemming Berger, Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Det er klart højrefløjen vinder når; folkeskole bliver dårligere, aftenskolen bliver dyrere, prisen på snaps sættes ned til latterligt lav, færre unge får en uddannelse.... alle disse forringelser er opskriften på en stærk og idiotisk højrefløj - De forskellige dårlige frihandelsaftaler er bare prikken over "i'et".

Randi Christiansen, Sören Tolsgaard og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Andersen
Hans Andersen

"»Hvis venstrefløjen har en rolle, som gælder i alle de europæiske lande, så er det at få skabt en samtale, som inkluderer EU."
Sagt på spidsen : Venstrefløjen har INGEN rolle, de betyder INTET!
Læg mærke til hvor FÅ venstrefløjser, der er!
De er go'e til at klappe hinanden på ryggen, men det bliver de ikke flere af!!!
Vi har råd til den slags, og de gør jo ingen skade... Så pyt!!!

Brugerbillede for Peder Kruse

EU fantasterne er bekymrede for unionens overlevelse. Socialisterne er bekymrede for socialismens overlevelse. Det konservative folkeparti bekymrer sig om spærregrænsen. Selve spørgsmålet om at skabe en bedre verden, er i alle tilfælde sekundært, og det er trist.

Niels-Simon Larsen, Randi Christiansen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Saxe Lomholt
Saxe Lomholt

Til orientering er DiEM25 (Yanis Varoufakis' projekt) og Alternativet IKKE med i Plan B. DiEM25 trådte ud af projektet på et tidligt tidspunkt, mens Alternativet aldrig har været en del af det. Herhjemme er det kun Enhedslisten der er repræsenteret i Plan B.
Man får et helt andet indtryk når man læser artiklen.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Da muren faldt, sov venstrefløjen, centrum venstre lod sig forføre af thatcher/reagan og co, der benyttede sig af lejligheden til som en tyv om natten og med det tyndeste figenblad : se selv, kommunisme virker ikke, nu må vi ha trickle down economy - at indføre finansielle dereguleringer, hvis eneste formål var at fylde lommerne på den ene procent og tømme lommerne på resten. Rendyrket landevejsrøveri camoufleret som en forretningsmodel god for fællesskabet.

Nu er det meste af fællesejet solgt til privatfitterne, fukushima lækker radioaktivitet og usa dækker over det, generel utilfredshed, uro og konflikt - og det bliver stadig vanskeligere at redde stumperne, selvom nogen af sos'erne måske er ved at vågne op, nyrup og lykketoft fx.

Så hvad kan der gøres, andet end at forsøge at stimulere den nødvendige individuelle og kollektive bevidstgørelse. Ja, der ER en fælles funktionel vision for menneskeheden på denne planet - på niveau med åndedrættet, det diskuterer vi ikke, vel - og de, som har påtaget sig politisk lederskab, har et særligt ansvar for at være med til at virkeliggøre den vision. Så når centrum venstre er kommet ud af skammekrogen, får vristet sig fri af rovdyrskapitalisternes forføreriske svindel og reaktiveret deres sociale intelligens, kan vi måske komme seriøst i gang med den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Det er sørgeligt, at nogen i fuld alvor kan få sig selv til at sige at : " Det fælles bedste er en illusion. Arbejderklassen og industrien har altså ikke de samme interesser, .... " i og med man derfor accepterer en falsk præmis, som er hele årsagen til politisk splittelse. Der bør istedet fokuseres på de fælles interesser, som er grundlaget for velfungerende samfund.

Sider