Læsetid: 8 min.

Venstrefløjen er ved at tabe EM i politik

Politik er en kamp mellem interesser, men kampen er næsten forsvundet på europæisk plan. Venstrefløjen har tabt bolden i sin iver efter kompromiser, mener Rasmus Nørlem Sørensen fra Oplysningsforbundet DEO
Konsensuspolitikken har medført, at den politiske bane i EU primært er kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at den danske venstrefløj bør tage kampen op på EU-arenaen i stedet for ensidigt at arbejde for udmeldelse

Konsensuspolitikken har medført, at den politiske bane i EU primært er kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at den danske venstrefløj bør tage kampen op på EU-arenaen i stedet for ensidigt at arbejde for udmeldelse

Ulrik Hasemann

5. juli 2016

Vi forventer, at fodboldspillere kæmper for deres fans, så snart de går på banen. Finder vi ud af, at de har aftalt resultatet på forhånd, bliver vi skuffede og vrede. Så er fodbold bare et stort teater, som kun giver mening for de personer, der har indgået aftalen.

Fodbold er en kamp, og vi forventer, at der kæmpes. Anderledes står det til, når det drejer sig om politik – og i særdeleshed politik på europæisk plan. Her kæmper politikerne angiveligt ikke for deres egne interesser, men i stedet for det fælles bedste.

Problemet er, at det fælles bedste ikke findes, og hvis venstrefløjens politikere ikke begynder at kæmpe for deres vælgeres interesser, så mister de også de goder, som trods alt er vundet på europæisk plan.

Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, hvis primære opgave er at skabe debat om EU: »Det fælles bedste er en illusion. Arbejderklassen og industrien har altså ikke de samme interesser, og der skal være et politisk rum på europæisk plan, hvor de kampe kan kæmpes,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Læs også: Enhedslistens nationale drejning er uspiselig for socialister

Han mener, at venstrefløjen bør blive bedre til at gøre fælles front mod de borgerlige partier i EU. Og han kritiserer derfor både den yderste venstrefløj for at melde sig helt ud af det europæiske projekt og Socialdemokraterne for at glemme deres vælgeres interesser. 

»Den yderste venstrefløj skal få øjnene op for alle de ting, den kan bruge EU til. Og Socialdemokraterne skal forstå, at når de åbner for frihandelsaftaler med USA, Canada og Sydkorea, så sætter de alle de sejre på spil, som venstrefløjen har vundet, når det handler om klima, miljø og forbrugerrettigheder. Hvis vi ikke passer på, mister vi retten til at regulere politisk med demokratisk kontrol. Og så bliver den politiske bane, der kan spilles på, meget lille.«

Politisk ensfarvethed

Rasmus Nørlem Sørensen har vi valgt at interviewe til denne serie om venstrefløjen og EU, som vi begynder i dag, fordi han er blandt de få debattører i Danmark, som har indgående kendskab til begge dele. I forbindelse med Brexit har han udviklet sig til en slags EU-medieperson, som DR2 har indkaldt flere dage i træk til at kommentere de dramatiske begivenheder.

For at trække vores samtale lidt ud i virkeligheden spørger jeg ham, om vi kan mødes et sted, som enten har noget med EU eller venstrefløjen at gøre. Den er han med på, og et par timer senere sender han en sms og foreslår Meyers Deli på Frederiksberg – et valg jeg først får forklaret, da vi dagen efter står foran stedet.

»Umiddelbart har Claus Meyer jo fat i alt det rigtige: Økologi, lokale råvarer osv. Men så sælger han sin virksomhed til en kapitalfond, der har hjemme i skattelyet Jersey i Den Engelske Kanal. Det er et meget godt billede på, hvad der er i vejen med venstrefløjen i dag,« forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

Meyers Deli er desværre så populær mandag formiddag, at der er for meget larm til at gennemføre interviewet. Vi ender derfor med at gå over på cafeen på den anden side af gaden og bestille to gange filterkaffe med så meget mælk, at den sorte kaffe ligner en grumset bastard, der sender tankerne i retning af de efterhånden ret udvaskede partifarver i Europa-Parlamentet.

»De politikere, der sidder i Parlamentet, skal forstå, at det der med bare at være enige om alting for at få magt i forhold til Kommissionen eller Ministerrådet, det er der ingen vælgere, der kan bruge til noget. Hvor er min repræsentant henne, når de to største partier i Parlamentet (kristendemokratiske EPP og socialdemokratiske S&D, red.) hele tiden går sammen om at danne et flertal?«

Den tætte alliance mellem EPP og S&D i Europa-Parlamentet er bare et blandt mange demokratiske problemer i EU. Men debatten er aldrig blevet taget for alvor, for EU har altid været defineret som et nødvendighedens projekt, som de fleste europæere i mange år hverken havde særligt negative eller positive følelser omkring, forklarer Nørlem Sørensen. Præmissen for samarbejdet har været en accept af det kapitalistiske marked tilført en række sociale rettigheder, der er blevet sikret gennem lovgivning. En linje, der ligger tæt op ad den engelske sociolog Anthony Giddens politiske filosofi om den tredje vej. Den strategi førte i 1990’erne og starten af 2000’erne til en konsensuspolitik, som fik den konsekvens, at den politiske bane i EU primært blev kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater, hvis autoritet sjældent blev udfordret.

»Jeg var i Spanien for at læse på universitetet i 2001, og dengang spurgte jeg folk, der var aktive i politik, hvad de mente om EU, men der var ikke rigtig nogen, der mente noget. Den samme oplevelse har jeg haft i Grækenland, Italien og til dels i Frankrig. EU var ikke noget, man tog stilling til politisk. Det var først, da man kunne se de uheldige konsekvenser, som opstod i håndteringen af euroen og finanskrisen, at EU blev politiseret i de lande.«

Lukker historisk blad

I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande haft en livlig debat om vores deltagelse i EU. Men debatten er ofte strandet på spørgsmålet om, hvorvidt man er for eller imod, og det ærgrer Rasmus Nørlem Sørensen. Han ønsker ikke, at Danmark forlader EU, men han stiller sig samtidig kritisk over for den måde, EU fungerer på i dag.

Den position har Oplysningsforbundet DEO blandt andet formidlet gennem månedsbladet Notat. Bladet, som blev grundlagt i 1974, er bedst kendt for at være EU-modstandernes talerør, men efter DEO overtog driften i 2009, har Notat fungeret som en overvejende venstreorienteret udgivelse, der har opfordret til debat om EU i stedet for afvikling.

Den yderste venstrefløj skal få øjnene op for alle de ting, den kan bruge EU til. Og Socialdemokraterne skal forstå, at når de åbner for frihandelsaftaler med USA, Canada og Sydkorea, så sætter de alle de sejre på spil, som venstrefløjen har vundet, når det handler om klima, miljø og forbrugerrettigheder.

Rasmus Nørlem Sørensen

»Vi er ofte blevet forvekslet med EU-modstanderne, for vi stiller nogle kritiske spørgsmål. Men vi har også fået kritik fra de gamle nej-bevægelser, hver gang vi har skrevet noget pænt om EU. Så der har været lidt identitetskrig,« siger Rasmus Nørlem Sørensen, der også har fungeret som chefredaktør for Notat de sidste syv år.

I den periode er oplagstallet gået støt ned ad bakke, og det har betydet, at DEO valgte at udgive Notat for sidste gang i juni i år. Da bladet var på sit højeste i 1980’erne havde det 35.000 faste abonnenter.

Deltagelse frem for alt

Selvom Notat lukker, fortsætter DEO sit arbejde med at invitere kloge folk og politikere til EU-debat – både live og gennem nyhedsmails og bogprojekter. En tjans Rasmus Nørlem Sørensen har mange års erfaring med. Faktisk var det hans lyst til at inddrage almindelige mennesker i politik, der i 2009 fik ham til at vælge et job i en organisation, hvis formål er at debattere noget så umiddelbart tørt som EU.

»Jeg har aldrig som sådan brændt for Europa, men jeg har altid interesseret mig meget for politik; hvem der har magten, hvordan man kan holde øje med den, og hvordan man kan engagere folk i politiske beslutninger. Deltagelsesdemokratiet har jeg altid brændt meget for, og så har jeg rejst meget i Europa. Jeg har læst i Spanien og har en fransk kæreste, så jeg har altid levet som europæer.«

En opvækst i forskellige kollektiver i Søborg og på Østerbro har også betydet, at Rasmus Nørlem Sørensen har et naturligt talent for at omgås mange forskellige mennesker. Han hæver sjældent stemmen og er i det hele taget ikke særlig konfrontatorisk i sin retorik. På den måde adskiller han sig markant fra en af EU-debattens mest fremtrædende figurer, Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis. Han startede tidligere på året det politiske projekt DiEM25. Et projekt, som Rasmus Nørlem Sørensen sagtens kan se fornuften i.

»En del af den bevægelse startede med at kalde sig Plan B. Og der har de fat i det helt rigtige. Plan A har spillet fallit, og der har fuldstændig manglet en debat om alternativer til EU, som det fungerer i dag. DiEM25 siger, at folket til at begynde med skal have indblik og indflydelse, så de kan fyre magthaverne, der har taget beslutningerne, og det er svært at være uenig i.«

Af de danske partier er det kun Alternativet, der har valgt at tilslutte sig bevægelsen. En del repræsentanter på venstrefløjen mener ikke, at det er nok at skabe gennemsigtighed. De ser EU som et grundlæggende liberalt projekt og vil derfor hellere stå helt udenfor i stedet for at forsøge at ændre noget. Et rationale, som Rasmus Nørlem Sørensen udmærket forstår.

»Vi står med det problem, at hvis man vil prøve at redde EU, så skal man også redde en traktat, som jeg grundlæggende mener er problematisk. Og derfor ser vi, at rigtig mange venstrefløjspartier ender med et sige, at så er vi EU-modstandere – især i Nordeuropa. Jeg tror, at man bliver nødt til at reformere traktatgrundlaget, så det ikke har den ideologiske slagside, som det har i dag. Men det sker ikke, hvis venstrefløjen bare stiller sig udenfor.«

Visioner man kan tro på

Det er Lissabontraktaten, Rasmus Nørlem Sørensen henviser til. EU’s forfatning, der trådte i kraft i 2009. Den indeholder blandt andet fire friheder, der betragtes som hjørnestenene i det indre marked: Arbejdstagernes, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed, men også den frie bevægelighed for kapital.

»Den sidste frihed strider imod socialismen, og det har givet store problemer med skattely og bankregulering. Bare det at få opgjort, hvor en virksomhed har sit overskud, er jo virkelig svært, når vi har et helligt princip om fri bevægelighed for kapital. Hvis vi på en eller anden måde skal have styr på finansverdenen politisk og skal politisere den, så må vi også politisere kapitalens frie bevægelighed. Det må foregå på nogle vilkår, hvor det er muligt at kontrollere den,« forklarer han.

Et anden akilleshæl for venstrefløjen og fagbevægelsen er arbejdskraftens fri bevægelighed. Den har splittet venstrefløjen og har lammet fagbevægelsen.

»I Storbritannien har vi set store reaktioner på arbejdskraftens frie bevægelighed, for den har været med til at skabe en ny britisk underklasse, som er stærkt presset af arbejdsmigration. Det er fint, at arbejdskraften kan bevæge sig, men vi bliver nødt til at se på vilkårene for den frihed, så der også er politisk kontrol med, hvordan den fungerer.«

Derfor har venstrefløjen også en stor opgave foran sig med at definere nogle visioner, som almindelige mennesker rent faktisk kan se en fremtid i. Og det handler ikke bare om at holde de fremmede ude, forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

»Hvis venstrefløjen har en rolle, som gælder i alle de europæiske lande, så er det at få skabt en samtale, som inkluderer EU. Og den skal insistere på at diskutere ulighed og meget gerne få de socialdemokratiske bevægelser til at forstå, at de spiller en rolle i kampen. Socialdemokraterne skal være repræsentanter for de svage i samfundet. Det er ikke deres rolle at favne hele den politiske midte. Højrefløjen kan sagtens selv føre sin egen politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leif Koldkjær
  • Lars Peter Simonsen
  • Rasmus Nørlem Sørensen
  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Jørgen Wassmann
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Vivi Rindom
  • Alan Strandbygaard
  • Niels Duus Nielsen
Leif Koldkjær, Lars Peter Simonsen, Rasmus Nørlem Sørensen, Erik Karlsen, ingemaje lange, Niels-Simon Larsen, Jørgen Steen Andersen, Jørgen Wassmann, Robert Ørsted-Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Vivi Rindom, Alan Strandbygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Klassisk marxisme anså overgangen til Socialisme for de store og højest udviklede stater i vest europa - Tyskland især - som en forudsætning for at andre lande kunne påbegynde et sådant projekt. Rusland var ikke modent til socialisme, det var et uland i 1917, og det er her selve ulykken ligger begravet, noget alle ledende bolsjevikker var meget bevidfste om i peruioden fra 1917-til 1929. Uden i det mindste tyskland ville alt potentielt være tabt. Socialisme kræver an periode med opbygning af produkticvkræfterne til et niveau hvor socialisme blive mulig. MArx havde derfor også et dobbeltforhold til kapitalismen, på den ense side beundrede han dens evner, på denanden side skulle den overvindes og uskadeligøres.

Vejen til SDocialisme eller bare en blandingsøkopniomisk velfærd i Europa går via Europæisk fælleskab og en venstrefløj der er stærk og tror på sine evner til at kæmpe fopr dette projekt. Det er trættende at bemærke den omnsiggribende mangle på tror på egne kræfter som hærger venstrefløjen i disse år. Vi skal videre og vi kan vinde, kom på banen, find nye veje, men opgiv for fanden ikke ævret.

Velfærdstaten kan ikke overleve i de nordiske lande hvis ikke resten af Europa er med, eller i det mindste de store industrilande som Tyskland og Frankrig er med på centrale områder. Der er ingen vej uden om Europa - Europa er en forudsætning for at dansk velfærd kan overleve Det er absurd tale at tro at man bare kan gemme sig i sin lille nationalstat og så er alt godt. Neoliberalismen er døende, den har bare ikke opdaget det - - riv sløret ned - smadr muren

Touhami Bennour

Jeg må skrive det igen. Varernes fri bevægelighed, som er produceret I vækst og u- lande, og sælger her og andre vestlige lande, meget billigt , det dreje sig om mange produkter fra tekstil industry til tand læge arbejde og operationer udført I udlandet. Skal den handel stoppes ved EU udtræden? eller sættes áfgifter på?Jeg spørger bare. Jeg synes der er her en tveægget politik.
Ovenstående kommentar skal skrottes.

Touhami Bennour

Jeg må skrive det igen. Varernes fri bevægelighed, som er produceret I vækst og u- lande, og sælger her og andre vestlige lande, meget billigt , det dreje sig om mange produkter fra tekstil industry til tand læge arbejde og operationer udført I udlandet. Skal den handel stoppes ved EU udtræden? eller sættes áfgifter på?Jeg spørger bare. Jeg synes der er her en tveægget politik.
Ovenstående kommentar skal skrottes.

Robert Ørsted-Jensen

Ja Touhami det er jo også at give fattigere lande en chanceog det glemmes behænditgt at det ikke kan lade sig gøre uden ofre i de mere velhavende lande

Touhami Bennour

R.Ø.Jensen
'Ja rigtigt, men det er jo gensidigt. man skal også sige det fordi ikke alle er rede til offer, de kan gå ad helvedet til, det har jeg hørt mange gange. Men Ok det er også gensidigt, At købe sine tøj og meget af den mad meget billigt, som banan, exotisk prodkter: jeg selv købte en gang to par bukser det viste sig at de er producéret I Egypten, pris var overkommelig men lønninger er ikke høje , så de må være billige

Robert Ørsted-Jensen

Ja det er her solidarite kommer ind i biklledet. men det er skjult i debatten. Globalisering skælder alle ud på, men uanset at der er elementer i kritikken som er berettiget så had denne udvikling rent faktisk også været til gavn for mange i de fatttigere dela af verden. Problemet er at de dårligere stillede i de bedrestillede lande rammes, ofte hårdt, de kan ikke konkurrerer med lønninger i Kina, Indien etc. Vi kan ikke afvise at der også er en god portion egoisme tilstede i denne debat.

Robert Ørsted-Jensen

Det er også det debatten om EU handler om. Skal vi være solidarisk med de andre eller skal vi gemme os bag told og beskyttelsesmure, men det er mit indtryk at du har set dette

EU er klodens mest lukkede toldunion ud mod verden ...at det ikke er almen viden blandt EU-fantaster siger lidt om manglende seriøsitet...

Fra EU-kommissionens papir om toldunionen:

Toldunionen var et af EU‘s første store projekter og er stadig lige så vigtig nu i vores globaliserede verden som dengang, den blev indført. En toldunion betyder, at medlemmerne anvender de samme toldsatser for varer, der indføres til landets område fra resten af verden, samtidig med at de ikke anvender nogen toldsatser internt over for hinanden. EU‘s toldunion er meget sofistikeret.

Robert Ørsted-jensen er du ved at bevise at Det kommunistiske manifest ikke befinder sig i en klassisk marxistisk kontekst ...eller er du bare gået i selvsving?

...og denne her er helt på Månen:

Ja Atkins - men der er ikke i den heenseende [kamp for socialstaten] den mindste forskel på om den stat er I københavn eller i Brussel.

Robert Ørsted-jensen, der ingen stat i Brussel - hverken unionsstat eller socialstat.

Randi Christiansen

Robert og bill, hvad er egentlig jeres problem? Som jeg læser jer, er I begge socialister. I er selvfølgelig også begge klar over, at internationalt samarbejde er nødvendigt. I praksis betyder det, at decentrale enheder fungerer efter nærhedsprincippet, og overnationalt samarbejde fungerer iht grænseoverskridende opgaver. I er vel også enige om, at den økonomiske styringsramme må være miljø-og sociokonomisk bæredygtig - det er målestoksforholdet, som må anvendes, og nogen må gå forrest - indenfor og udenfor eu må der insisteres herpå, og opgøret med den neoliberale konkurrencestat må tages. Hvis dette tages alvorligt og efterleves, vil alt andet og forhåbentlig i tide falde på plads. Keine hexerei nur behändigkeit, men jeg ved godt, at man ikke kan se skoven for bare træer - især den ene procent og co som ikke vil. 'Its the economy stupid' - først og sidst.

randi christiansen, vi er ved at afklare hvordan EU fungerer set fra lavindkomstgruppernes vinkel i de enkelte medlemslande - det er vel det Brexit drejer sig om set i et socialistisk perspektiv, men det kan godt være det er svært at udlede og kræver en ekstra gennemlæsning - god fornøjelse :-)

Randi Christiansen

Og I kan vel ikke være uenige om, at i den henseende fungerer eu dårligt, og at mere af det samme er rigtig dårligt. Eu er jo sådan set noget, vi har, spørgsmålet er, hvordan samarbejdet skal fortsætte. Her må der lyttes til protest nej'erne, og etableres samarbejde med respekt for alle befolkningsgrupper. Før det sker, vil eu - som nu - være asocialt og ubrugeligt. Nej'er er den nødvendige bremse på et fascistisk runaway train.

Randi Christiansen

Og I kan vel ikke være uenige om, at i den henseende fungerer eu dårligt, og at mere af det samme er rigtig dårligt. Eu er jo sådan set noget, vi har, spørgsmålet er, hvordan samarbejdet skal fortsætte. Her må der lyttes til protest nej'erne, og etableres samarbejde med respekt for alle befolkningsgrupper. Før det sker, vil eu - som nu - være asocialt og ubrugeligt. Nej'er er den nødvendige bremse på et fascistisk runaway train.

Sören Tolsgaard

Robert Ørsted-Jensen [8/6 2:32] -

"Ja Atkins - men der er ikke i den henseende den mindste forskel på om den stat er i København eller i Brussel. Men den eneste virkelige mulighed for at gøre en forskel er at gå sammen med resten af venstrefløjen og fagbevægelsen i Europa om at ændre den i Brussel. At stå sammen med at par andre partier i Norden er sgu ikke internationalisme. EL er endt i grøften med det yderste højre - de skal ud af den grøft - ellers går det galt ... Selvom Danmark stod uden for EU ville vi stadig være underlagt det der neoliberalistiske angreb, vi vil bare få regningen, uden indflydelse." [Rettelser af stavefejl ikke markeret]

Vi hører her klart, at Robert, som vistnok lever i Australien, ønsker "en europæisk stat" i form af EU. Og med den politik, som søsættes i Bruxelles, kan det åbenbart ikke gå hurtigt nok. Når der protesteres lokalt (som i UK), er svaret, at det blot skal gå endnu hurtigere. 100% integration af arbejdsmarked, socialpolitik, økonomi, valuta, etc. Hermed forsøger eliten også at sikre, at de enkelte lande aldrig kan melde sig ud igen.

Det gjorde borgerne i UK så lige for et par uger siden, og Bruxelles har nu tralvt med at finde en truende grimasse, så andre ikke tør følge efter. De formastelige skal erfare, at straffen er hård, når man ikke makker ret. Men britterne går formentlig egne veje og Bruxelles falder ned, for selv om man ikke kan diktere alt, er der jo stadig gensidige fordele ved samarbejde.

Adskillige unioner er gået i opløsning, fordi massiv centralisme forhindrede dem i at fungere til gavn for helheden, resulterende i en elitær overklasse, som med stadig stærkere skræmmemidler forsøgte at fastholde sin position, og en stadig mere forarmet befolkning, som efter en langvarig opløsningsproces gjorde oprør.

Jeg skimter en lignende udvikling i UK's udmelding, og finder mindre alliancer mellem beslægtede stater et mere realistisk trin i den kommende udvikling, end det megalomaniske Bilderbergprojekt i Bruxelles. Man skal kravle, før man kan gå, og Roberts foragt for EL's samarbejde med "et par andre partier i Norden" synes snarere udtryk for egen megalomaniske tankegang, end realistisk mulighed for indflydelse i Neuropa.

Og betænk lige her, at Norden allerede er multikulturelt funderet, med 1-2 mio. indbyggere af anden herkomst. Kan vi blot få dette til at fungere (og allerede her ligger en kolossal udfordring), vil det være et fornuftigt grundlag at integrere politisk i omverdenen. Mens yderligere turbo på ensretningen i EU for nærværende kun vil cementere Bruxelles' greb om magten og fremme de sociale spændinger på lokalt niveau, dvs. de fakto resultere i opløsning - a la UK.

Anne Eriksen, Bill Atkins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Nej EU fungere ikke som det skal, men det gør den danske stat sgu heller ikke. Men det er en kamp om staten som kan vindes ligesom kampen om en hvilkensomhelst anden stat kan vindes. Det er kun et spørgsmål om solidarisk organisering og i dette tilfælde på tværs af grænserne.

Randi Christiansen

Klart, at der også skal arbejdes på solidarisk organisering på tværs af grænser - den solidariske organisering er udfordret overalt - den socialistiske david mod den neoliberale, fascistiske goliath. De ni og halvfems procent mod den ene procent. Ærlighed mod hykleri, sandhed mod løgn, samarbejde i stedet for den reptile no brain competition, som florerer i magtens korridorer.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har aldrig sagt andet, Atkins. Men EU er bare en anden statslignende institution. Den er hverken mere eller mindre kapitalistisk end den danske stat. Men vinder du kampen om EU er der tale om en virkelig revolutionær sejr. Vinder du kampen om den danske stat forbliver det en renlivet tom pyrhussejr. Du er nød til at have EU - eller i det mindste - Tyskland - på din side.

...så skal vi bare have Enhedslisten renset for beskyldningerne om en nationalistisk alliance med højrefløjen.

Robert Ørsted-Jensen

Tolsgaard - det burde ikke komme som en overraskelse at jeg fundamentalt mener at en Europæisk Union er en fremragende, visionær og progressiv ide. Jeg er ganske enig med Lenin og de øvrige marxister at man kunne have undgået to verdenskrige hvis 2 internationale havde rejst krav og var kommet igennem med et krav om en Europæisk republikansk Union. Selvfølgelig er det en bevægelse mod en overnational statsdannelse. Men at være principiel tilhænger af det er ikke det sammen som at man så ikke mener at der er et kæmpe behov for demokratiske og andre reformer i EU. Vi bør kæmpe for at EU der er en overnational demokratisk socialistisk velfærdsstat, med udstrakt grad af lokalt selvstyre men med EU som et overordnet service organ hvad angår social udligning og løsning af fælles udenrigspolitiske opgaver herunder global miljøpolitik. I mine øjne bør der også være rammer for et fælles forsvar og et føderalt politi og et vist niveau af integration hvad angår retspraksis og udannelse etc. Selvfølgelig skal der være både fri bevægelighed for investeringer såvel som arbejdskraft, inden for et sådant system, men der skal naturligvis være under hensyn til den generelle og lokale velfærd.

Robert Ørsted-Jensen

Det kan EL kun frigøre sig selv fra ved at man finder vej ud af den nationalistiske sump man befandt sig i fra starten grundet stifternes fastlåste holdninger siden 1972 og som man til stadighed har valgt bevidstløst at opretholde.

Det er på tide at EL og andre på den skandinaviske venstrefløj gør op med nationalpopulismen og istedet påbegynder et konstruktivt arbejde med at udforme en realistisk vision for et Europæisk demokratisk socialistisk fællesskab, og ophører denne bevidstløse kamp mod enhver mulighed for noget sådant.

Robert Ørsted-Jensen

Det er også på tide, synes jeg, at venstrefløjen lægger den omsiggribende inforståede og selviscenesatte defatisme på hylden.

Jeg hentyder her til den manglende tro på egne muligheder og egen styrke, den konstante overdrevne fremstilling af modpartens uovervindelige styrke, den absurde dyrkelse af konspirationsteorier som forklaring på alt, den manglende vilje til magt og den konstante underliggende afstandtagen til, og manglende tro på sejr. Ja tro på egne evner og vilje til politisk magt er nærmest blevet kriminaliseret på fløjen, hvor disse evner samt evnen tiol at analyserer politisk økonomiske bevægelse burde hyldes og fremhæves som afgørende kvaliteter

Ja, kamptekniker er forskellige, nogle nihilister forærer naivt de statslige værdier bort, for villigt at lader sig invitere, sammen med kapitalister, finansspekulanter, korrumperede politikere, oligarker og krigsindustrien, ind i et pseudodemokratisk uformelt samarbejde om, at opbygge Verdens mest dominerende neoliberalistiske konkurrenceøkonomi... det kan ikke gå hurtigt nok.

...andre sikre lige deres statslige demokratisk basis først, og lader et samarbejde udvikle sig på demokratiske vilkår. Strategifornemmelse.

Torben Skov, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Finanshajerne har stor magt i eu, og de spiser småstater til morgenmad.

Robert Ørsted-Jensen

Og de vil få endnu større magt Randi, hvis du står uden for EU. Samlet har EU den potentielle styrke til at stå imod hvis den nødvendige politiske vilje kan tilvejebringes. Danmark alene kan have al den vilje vi kan mobilisere - vi vil aldrig alene kun stå imod de store finanshajer.

Netop derfor gælde parolen om "proletarer i alle lande foren jer" stadig.

EU kan og skal gøres til folkeslagenes og "proletariatets" EU. Det er den eneste vej frem. Vi skal og må skabe os et socialistisk parti og en bevægelse der rækker ud til vores kammerater i hele EU.

Det fører ingen steder at vedblive med at sidde der iog vride hænder i evig fortvivlede over overmagten og vores egen indbildte underlegenhed. Detcdurvikke at vedblive den evindelige bryggen på besynderlige konspirationsteorier der kan forklare hvorfor vi altid tages ved næsen og er skæbnebestemte tabere.

Vi og vores udgør stadig folkenes flertal. Tag arbejdstøjet på. Stop denne selvynk. Ophør med denne evindelige fortvivlende hændervriden, ophør med at væde grøden i egne tårer, brug istedet de kræfter til en bred tværnational folkelig organisering. Kæmp for et folkenes demokratisk socialistiske EU.

Proletariatet og lønmodtagerne udgør stadig til sammen et flertal det hele er et spørgsmål om overnational organisering og vilje til magt.

Robert Ørsted-Jensen

Ingen traktat ingen grundlov kan modstå et velorganiseret pres fra et folkeligt flertal. Der er ingen grund til den der impotens. Den er tilmed dårlig underholdning - man blir syg af at lytte til den.

Robert Ørsted-Jensen

Ikke en kæft ud over vore fjender kan bruge den der evindelige hændervridende pessimisme, denne lilleput og i-hvor-er-det-synd-for-os og i-hvor-er-fjender-store-og-stærke mentalitet til noget som helst konstruktivt. Bred folkelig vilje til forandring - vel det er der sgu perspektiv i.

Sören Tolsgaard

Hold da kæft, hvor det gungrer, når Robert giver en extended revolutionær peptalk til alle os nordiske tabere på venstrefløjen. Nogen vil nok opleve, at han står lidt rigeligt skråsikkkert og sparker til en hel del medborgere, som allerede ligger ned.

Jeg vil anbefale dig Robert, at fortsætte i dit eget nærområde, og der etablere "Den Forenede Sydøstasiatiske Sovjetrepublik", bestående af "Den Australske Socialistiske Sovjetrepublik" (25 mio. indb.), "Den Malaysiske Socialistiske Sovjetrepublik" (30 mio. indb.), "Den Filippinske Socialistiske Sovjetrepublik" (100 mio. indb.), "Den Indonesiske Socialistiske Sovjetrepublik" (250 mio. indb.), samt evt. et nogle mindre socialistiske republikker, det hele sådan sammenlagt af omfang som EU.

Og hvis disse republikker ikke er socialistiske i forvejen, vil de sikkert hurtigt blive det under dit karismatiske lederskab. Der skal naturligvis hurtigt muligt etableres fælles valuta, arbejdsmarked, socialpolitik, udenrigspolitik, fælles forsvar og fælles politi. Jeg regner med inden længe at høre om hurtige fremskridt i hele regionen og din indsættelse som præsident på livstid.

Imens er vi nogle stykker, som foreløbig vil fedte videre med en gradvis udvikling i noget mindre og fortsat selvstændige regioner, som vi nødigt ser udraderet af megalomanisk fantasteri.

Robert Ørsted-Jensen

Jamen jeg kan da godt se at man Idag nok er så meget dårligere stillet i blandt de upriviligerrde i Europa, kære Tolsgaard, at det er indlysende umuligt at organisere sig med det politisk forandring for øje.

Sådan noget kræver samme niveau af velstand, tro på egne evner og optimisme som vores bedsteforældre og oldeforældre havde, da de påbegyndte kampen for, demokrati, velfærd og bedre løn og arbejdsforhold.

Nær nu om dage er det kun muligt at afvente sin skæbne og imellemtiden kan man fordrive tiden med klagesang,medens man overlader alt initiativ til det yderste højre og væder grøden med sine tårer over All de ulykker der sker derude.

Begreber som national dobbeltbeslutning, politisk prioritering, politisk pression, system- og demokratikritik, er i Robert Ørsted-Jensens optik erstattet af national suverænitetsafgivelse, uden skelen til den fattiggørelse den kapitalistiske frihed har påført Sydeuropa, med over 20% arbejdsløshed på trods af en rente på nul, eller den plyndring det græske folk og samfund er blevet udsat for, af de banker der korrumperede de græske politikere. Ej heller har han respekt for, den utilfredshed, der viser sig over hele EU i form af vælgernes NEJ ved EU-folkeafstemninger. Ignorance i kapitalismens tjeneste.

Robert Ørsted-Jensen

JA Bill I din optik står venstrefløjen hele sydeuropa i kø fort at komme ud af EU. Medens virkeligheden er at ddet er det sidste de ønsker sig

Robert Ørsted-Jensen, nyder du kapitalismens hæl placeret i øjet på den fattiggjorte arbejdsløse sydeuropæer? ...en sydeuropæisk ungdomsarbejdsløshed på 50% nede i solidaritetens EU - det er noget der tiltaler en "europæisk socialist", kan jeg forstå...

Touhami Bennour

Bill Alkins
50% kun for Grækenland og Spanien, Danmsark og Frankrig er på 10 % som I 80erne. Tyskland eer på 4-5%
Eu er grunlagt for fred I Eiuropa og det var din ein regering der gik I Irak ikke EU.
Vi er trætte af krig, og vil ske for Europa so Rom e´t Museum . Det sagde Bertol Brech.

Touhami Bennour

Bill Alkins
50% kun for Grækenland og Spanien, Danmsark og Frankrig er på 10 % som I 80erne. Tyskland eer på 4-5%
Eu er grunlagt for fred I Eiuropa og det var din ein regering der gik I Irak ikke EU.
Vi er trætte af krig, og vil ske for Europa so Rom e´t Museum . Det sagde Bertol Brech.

Touhami Bennour, skriver jeg ikke sydeuropa et sted? Og så er din klasseanalyse totalt fraværende. Jeg har skrevet det til dig før. Det må du øve dig på, Den kapitalisme der skræller sydeuropa for statsværdier, er den samme kapitalisme, der drager nytte af krigene i Mellemøsten. Du husker nok at Mærsk, der sejlede al USA's krigsmateriel, forsøgte at gafle en hel oliehavn i Irak for eksempel.. Ja det må du sandelig øve dig på, Touhami Bennour.

PS Det der er problemet er netop den store forskel på beskæftigelsen i Nord og Syd inden for det solidariske fællesskab, EU.

Robert Ørsted-Jensen

Det er netop derfor du burde være tilhænger af EU ligesom kommunistpartierne i I talien og Spanien var det. Det handler om at arbejde for at udligne disse forskelle og ankre velfærden i hele Euriopa. Hvis du tar en tur til Portugal og Irland, så vil du ikke være det mindste i tvis om at EU har gjordt en masse godt for disse to ydreområder. Jeg selv var overrasket over hvor meget det har betydet of den irske republik. Republikken virkede klar bedrestillet i sammenligning med det borgerkrigshærgede nordirland ogh det var da ofgså en af grundende til at vi kunne opnå fredsaftaler og nordirland ikke ville ud af EU. Tag toget fra Aarhus og sse verden Atkins.

til din bemærkning om hvorvidt EU er en stat- så er EU helt klar netop det - det er hvis du slå begrebet stat op - og læser især marxisters definition

state, the state The state is a distinct set of institutions that has the authority to make the rules which govern society. It has, in the words of Max Weber, a ‘monopoly on legitimate violence’ within a specific territory. Hence, the state includes such institutions as the armed forces, civil service or state bureaucracy, judiciary, and local and national councils of elected representatives (such as a parliament). Consequently the state is not a unified entity. It is, rather, a set of institutions which describe the terrain and parameters for political conflicts between various interests over the use of resources and the direction of public policy.

Så jo - EU er per definition en del af det danske og andre EU-medlemsstaters statsapperat.
Louis Althusser, en nu afdød prominent medlem af det fanske kommunistiske parti, udvider endog dette med begrebet statsapperater hvortil han medregner institutioner udenfor det statslige bureakrati, som fx kirken(erne i Frankrig) og de private skoler og flerer andre som er medvirkende til ideologisk og på anden vis at opretholde borgerskabets herredømme.

Robert Ørsted-Jensen

Atkins skriver "Den kapitalisme der skræller sydeuropa for statsværdier, er den samme kapitalisme, der drager nytte af krigene i Mellemøsten".

Den holder ikke. Kapitalisme er netop ikke en monolit - det er et system præget af ofte uforenelige indre modsætninger - hvoriblandt flere kan bruges til at ændre systemet. Marx brugte hele sit liv på at påvise disse modsætninger og demonstrere at kapitalisme hverken er specifikke individer eller monolitisk i natur men et modsætningsfyldt potentielt selvdestruktivt økonomisk system.

Robert Ørsted-Jensen

I den danske udgave af Wiki beskrives den den Europæiske Union som "en blanding af et statsforbund og en forbundsstat. Ordet "forfatningstraktat" er et slående udtryk for forvirringen – et statsforbund bygger på en traktat mellem forbundets medlemmer, mens en forbundsstat har en forfatning."

Robert Ørsted-Jensen, EU er ikke en Stat. Ikke en Stat som en vel sammentømret Stat som Danmark overhovedet kan erstattes af.

Du snakker og snakker om velstand og fremgang, men kradser man i overfladen kan man se at den velstand er baseret - ikke på socialistisk økonomi - men på kapitalistisk låneøkonomi:

Ser man på, hvilke lande der reelt er mest forgældede pr. indbygger, og medtæller både ekstern statsgæld og privat gæld, så indtages de 17 øverste pladser på den globale skyldnerliste faktisk af vesteuropæiske lande. En gennemsnitsbrite skylder i dag 150.000 dollar væk som sin andel af nationens statslige og private gæld, hollænderen skylder 223.000 dollar, irlænderen 448.000 dollar, franskmanden knap 77.000 og tyskeren 63.000. Danskeren ligger med en gæld på 90.000 dollar - det er godt en halv million kroner - dobbelt så højt som gennemsnitsamerikaneren og som de udskældte grækere.

Bundproppen er trukket af den Vestlige økonomi og vi holdes flydende på lånt tid, mens kapitalkoncentrationer opkøber alt - alt - af værdi. Stater over hele Europa privatiseres ned til minimalstatsniveau, og danske virksomheder rives væk fra hylderne af amerikanske kapitalkoncetrationer der betaler med rådne dollars, DONG, TDC, og mange flere. Tallet af solgte danske virksomheder til undenlandske ejere er steget med 20% hvert år i de sidste 5 år.

Det er blandt andet denne åreladning Enhedslisten vil til livs, gennem et forsvar af den danske Stat, mens eurofile som dig Robert Ørsted-Jensen, hylder udviklingen baseret på en personlig iagttagelse som at den irske republik... virkede klar bedrestillet i sammenligning med det borgerkrigshærgede nordirland ..Nå!

Robert Ørsted-Jensen, der foregår også ting under overflade, bag kulisserne, under bordet som man må have med hvis man vil gøre sig politisk troværdig.

Du må se at fremkomme med noget dokumentation for dine påstande. Robert Ørsted-Jensen,

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Per Torbensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jo EU er en del af det danske statsapperat per definition og dokumentationen var vedlagt, EU har som minimum karakter af en overnational føderal statsdannelse og det var også dokumenteret med leksikale og andet materiale. Du læser sgu ikke hvad man skriver til dig Atkins

Robert Ørsted-Jensen skriver 09:41
Atkins skriver "Den kapitalisme der skræller sydeuropa for statsværdier, er den samme kapitalisme, der drager nytte af krigene i Mellemøsten".
Den holder ikke. Kapitalisme er netop ikke en monolit

Kapitalen bliver koncentreret via kreditsystemet og finansialiseringen af økonomien med en ekspansion af værdipapirer og monetær kapacitet. Samfundene er overtaget af et oligarki og et plutokrati.

Ikke at disse oligarker og plutokrater sidder fysisk i et panoptikon og styre verden, men selve det kapitalistiske system er qua sin intention en økonomisk sammenhængende størrelse som blandt andet akkumulere kapital i verdens konstant voksende kapitalkoncentrationer, som enhver med en formue kan købe sig ind i og dermed håbe på at udskyde den dag deres formue - via fejlinvesteringer og økonomiske kriser - er ædt op af større kapitalkoncentrationer.

Robert Ørsted-Jensen du er en uforbederlig kapitalistromantiker.

Robert Ørsted-Jensen 11:17 ...jeg har slet ikke kommenteret den din ligegyldige betragtning som du selv udvander med indragelse af "gud konge og fædreland - fanden og hans pumpestok...

Sören Tolsgaard

Hvis det stod til Robert, burde Cuba vel også hurtigt muligt hvis, de havde mere omløb i pæren, søge ind i USA og påvirke dette fællesskab i socialistisk retning gennem indflydelse i Washington DC. Og naturligvis give 100% frihed til amerikanske investorer.

Jeg er ganske tilfreds med at jeg har fået Robert Ørsted-Jensen - den største af alle hadere af nationalstaten - til at indse at kampen for selve den demokratiske, sociale stat, absolut må lægge sig op ad netop nationalstatens fysiske eksistens - når man er borger i en nationalstat.

At så Robert Ørsted-Jensen hellere forærer naivt de statslige værdier bort, for villigt at lader sig invitere, sammen med kapitalister, finansspekulanter, korrumperede politikere, oligarker og krigsindustrien, ind i et pseudodemokratisk uformelt samarbejde om, at opbygge Verdens mest dominerende neoliberalistiske konkurrenceøkonomi... og at det kan ikke gå hurtigt nok. - det er Robert Ørsted-Jensen neoliberalistiske valg.

Sider