Læsetid: 8 min.

Venstrefløjen er ved at tabe EM i politik

Politik er en kamp mellem interesser, men kampen er næsten forsvundet på europæisk plan. Venstrefløjen har tabt bolden i sin iver efter kompromiser, mener Rasmus Nørlem Sørensen fra Oplysningsforbundet DEO
Konsensuspolitikken har medført, at den politiske bane i EU primært er kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at den danske venstrefløj bør tage kampen op på EU-arenaen i stedet for ensidigt at arbejde for udmeldelse

Konsensuspolitikken har medført, at den politiske bane i EU primært er kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at den danske venstrefløj bør tage kampen op på EU-arenaen i stedet for ensidigt at arbejde for udmeldelse

Ulrik Hasemann

5. juli 2016

Vi forventer, at fodboldspillere kæmper for deres fans, så snart de går på banen. Finder vi ud af, at de har aftalt resultatet på forhånd, bliver vi skuffede og vrede. Så er fodbold bare et stort teater, som kun giver mening for de personer, der har indgået aftalen.

Fodbold er en kamp, og vi forventer, at der kæmpes. Anderledes står det til, når det drejer sig om politik – og i særdeleshed politik på europæisk plan. Her kæmper politikerne angiveligt ikke for deres egne interesser, men i stedet for det fælles bedste.

Problemet er, at det fælles bedste ikke findes, og hvis venstrefløjens politikere ikke begynder at kæmpe for deres vælgeres interesser, så mister de også de goder, som trods alt er vundet på europæisk plan.

Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, hvis primære opgave er at skabe debat om EU: »Det fælles bedste er en illusion. Arbejderklassen og industrien har altså ikke de samme interesser, og der skal være et politisk rum på europæisk plan, hvor de kampe kan kæmpes,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Læs også: Enhedslistens nationale drejning er uspiselig for socialister

Han mener, at venstrefløjen bør blive bedre til at gøre fælles front mod de borgerlige partier i EU. Og han kritiserer derfor både den yderste venstrefløj for at melde sig helt ud af det europæiske projekt og Socialdemokraterne for at glemme deres vælgeres interesser. 

»Den yderste venstrefløj skal få øjnene op for alle de ting, den kan bruge EU til. Og Socialdemokraterne skal forstå, at når de åbner for frihandelsaftaler med USA, Canada og Sydkorea, så sætter de alle de sejre på spil, som venstrefløjen har vundet, når det handler om klima, miljø og forbrugerrettigheder. Hvis vi ikke passer på, mister vi retten til at regulere politisk med demokratisk kontrol. Og så bliver den politiske bane, der kan spilles på, meget lille.«

Politisk ensfarvethed

Rasmus Nørlem Sørensen har vi valgt at interviewe til denne serie om venstrefløjen og EU, som vi begynder i dag, fordi han er blandt de få debattører i Danmark, som har indgående kendskab til begge dele. I forbindelse med Brexit har han udviklet sig til en slags EU-medieperson, som DR2 har indkaldt flere dage i træk til at kommentere de dramatiske begivenheder.

For at trække vores samtale lidt ud i virkeligheden spørger jeg ham, om vi kan mødes et sted, som enten har noget med EU eller venstrefløjen at gøre. Den er han med på, og et par timer senere sender han en sms og foreslår Meyers Deli på Frederiksberg – et valg jeg først får forklaret, da vi dagen efter står foran stedet.

»Umiddelbart har Claus Meyer jo fat i alt det rigtige: Økologi, lokale råvarer osv. Men så sælger han sin virksomhed til en kapitalfond, der har hjemme i skattelyet Jersey i Den Engelske Kanal. Det er et meget godt billede på, hvad der er i vejen med venstrefløjen i dag,« forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

Meyers Deli er desværre så populær mandag formiddag, at der er for meget larm til at gennemføre interviewet. Vi ender derfor med at gå over på cafeen på den anden side af gaden og bestille to gange filterkaffe med så meget mælk, at den sorte kaffe ligner en grumset bastard, der sender tankerne i retning af de efterhånden ret udvaskede partifarver i Europa-Parlamentet.

»De politikere, der sidder i Parlamentet, skal forstå, at det der med bare at være enige om alting for at få magt i forhold til Kommissionen eller Ministerrådet, det er der ingen vælgere, der kan bruge til noget. Hvor er min repræsentant henne, når de to største partier i Parlamentet (kristendemokratiske EPP og socialdemokratiske S&D, red.) hele tiden går sammen om at danne et flertal?«

Den tætte alliance mellem EPP og S&D i Europa-Parlamentet er bare et blandt mange demokratiske problemer i EU. Men debatten er aldrig blevet taget for alvor, for EU har altid været defineret som et nødvendighedens projekt, som de fleste europæere i mange år hverken havde særligt negative eller positive følelser omkring, forklarer Nørlem Sørensen. Præmissen for samarbejdet har været en accept af det kapitalistiske marked tilført en række sociale rettigheder, der er blevet sikret gennem lovgivning. En linje, der ligger tæt op ad den engelske sociolog Anthony Giddens politiske filosofi om den tredje vej. Den strategi førte i 1990’erne og starten af 2000’erne til en konsensuspolitik, som fik den konsekvens, at den politiske bane i EU primært blev kridtet op af økonomiske eksperter og teknokrater, hvis autoritet sjældent blev udfordret.

»Jeg var i Spanien for at læse på universitetet i 2001, og dengang spurgte jeg folk, der var aktive i politik, hvad de mente om EU, men der var ikke rigtig nogen, der mente noget. Den samme oplevelse har jeg haft i Grækenland, Italien og til dels i Frankrig. EU var ikke noget, man tog stilling til politisk. Det var først, da man kunne se de uheldige konsekvenser, som opstod i håndteringen af euroen og finanskrisen, at EU blev politiseret i de lande.«

Lukker historisk blad

I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande haft en livlig debat om vores deltagelse i EU. Men debatten er ofte strandet på spørgsmålet om, hvorvidt man er for eller imod, og det ærgrer Rasmus Nørlem Sørensen. Han ønsker ikke, at Danmark forlader EU, men han stiller sig samtidig kritisk over for den måde, EU fungerer på i dag.

Den position har Oplysningsforbundet DEO blandt andet formidlet gennem månedsbladet Notat. Bladet, som blev grundlagt i 1974, er bedst kendt for at være EU-modstandernes talerør, men efter DEO overtog driften i 2009, har Notat fungeret som en overvejende venstreorienteret udgivelse, der har opfordret til debat om EU i stedet for afvikling.

Den yderste venstrefløj skal få øjnene op for alle de ting, den kan bruge EU til. Og Socialdemokraterne skal forstå, at når de åbner for frihandelsaftaler med USA, Canada og Sydkorea, så sætter de alle de sejre på spil, som venstrefløjen har vundet, når det handler om klima, miljø og forbrugerrettigheder.

Rasmus Nørlem Sørensen

»Vi er ofte blevet forvekslet med EU-modstanderne, for vi stiller nogle kritiske spørgsmål. Men vi har også fået kritik fra de gamle nej-bevægelser, hver gang vi har skrevet noget pænt om EU. Så der har været lidt identitetskrig,« siger Rasmus Nørlem Sørensen, der også har fungeret som chefredaktør for Notat de sidste syv år.

I den periode er oplagstallet gået støt ned ad bakke, og det har betydet, at DEO valgte at udgive Notat for sidste gang i juni i år. Da bladet var på sit højeste i 1980’erne havde det 35.000 faste abonnenter.

Deltagelse frem for alt

Selvom Notat lukker, fortsætter DEO sit arbejde med at invitere kloge folk og politikere til EU-debat – både live og gennem nyhedsmails og bogprojekter. En tjans Rasmus Nørlem Sørensen har mange års erfaring med. Faktisk var det hans lyst til at inddrage almindelige mennesker i politik, der i 2009 fik ham til at vælge et job i en organisation, hvis formål er at debattere noget så umiddelbart tørt som EU.

»Jeg har aldrig som sådan brændt for Europa, men jeg har altid interesseret mig meget for politik; hvem der har magten, hvordan man kan holde øje med den, og hvordan man kan engagere folk i politiske beslutninger. Deltagelsesdemokratiet har jeg altid brændt meget for, og så har jeg rejst meget i Europa. Jeg har læst i Spanien og har en fransk kæreste, så jeg har altid levet som europæer.«

En opvækst i forskellige kollektiver i Søborg og på Østerbro har også betydet, at Rasmus Nørlem Sørensen har et naturligt talent for at omgås mange forskellige mennesker. Han hæver sjældent stemmen og er i det hele taget ikke særlig konfrontatorisk i sin retorik. På den måde adskiller han sig markant fra en af EU-debattens mest fremtrædende figurer, Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis. Han startede tidligere på året det politiske projekt DiEM25. Et projekt, som Rasmus Nørlem Sørensen sagtens kan se fornuften i.

»En del af den bevægelse startede med at kalde sig Plan B. Og der har de fat i det helt rigtige. Plan A har spillet fallit, og der har fuldstændig manglet en debat om alternativer til EU, som det fungerer i dag. DiEM25 siger, at folket til at begynde med skal have indblik og indflydelse, så de kan fyre magthaverne, der har taget beslutningerne, og det er svært at være uenig i.«

Af de danske partier er det kun Alternativet, der har valgt at tilslutte sig bevægelsen. En del repræsentanter på venstrefløjen mener ikke, at det er nok at skabe gennemsigtighed. De ser EU som et grundlæggende liberalt projekt og vil derfor hellere stå helt udenfor i stedet for at forsøge at ændre noget. Et rationale, som Rasmus Nørlem Sørensen udmærket forstår.

»Vi står med det problem, at hvis man vil prøve at redde EU, så skal man også redde en traktat, som jeg grundlæggende mener er problematisk. Og derfor ser vi, at rigtig mange venstrefløjspartier ender med et sige, at så er vi EU-modstandere – især i Nordeuropa. Jeg tror, at man bliver nødt til at reformere traktatgrundlaget, så det ikke har den ideologiske slagside, som det har i dag. Men det sker ikke, hvis venstrefløjen bare stiller sig udenfor.«

Visioner man kan tro på

Det er Lissabontraktaten, Rasmus Nørlem Sørensen henviser til. EU’s forfatning, der trådte i kraft i 2009. Den indeholder blandt andet fire friheder, der betragtes som hjørnestenene i det indre marked: Arbejdstagernes, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed, men også den frie bevægelighed for kapital.

»Den sidste frihed strider imod socialismen, og det har givet store problemer med skattely og bankregulering. Bare det at få opgjort, hvor en virksomhed har sit overskud, er jo virkelig svært, når vi har et helligt princip om fri bevægelighed for kapital. Hvis vi på en eller anden måde skal have styr på finansverdenen politisk og skal politisere den, så må vi også politisere kapitalens frie bevægelighed. Det må foregå på nogle vilkår, hvor det er muligt at kontrollere den,« forklarer han.

Et anden akilleshæl for venstrefløjen og fagbevægelsen er arbejdskraftens fri bevægelighed. Den har splittet venstrefløjen og har lammet fagbevægelsen.

»I Storbritannien har vi set store reaktioner på arbejdskraftens frie bevægelighed, for den har været med til at skabe en ny britisk underklasse, som er stærkt presset af arbejdsmigration. Det er fint, at arbejdskraften kan bevæge sig, men vi bliver nødt til at se på vilkårene for den frihed, så der også er politisk kontrol med, hvordan den fungerer.«

Derfor har venstrefløjen også en stor opgave foran sig med at definere nogle visioner, som almindelige mennesker rent faktisk kan se en fremtid i. Og det handler ikke bare om at holde de fremmede ude, forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

»Hvis venstrefløjen har en rolle, som gælder i alle de europæiske lande, så er det at få skabt en samtale, som inkluderer EU. Og den skal insistere på at diskutere ulighed og meget gerne få de socialdemokratiske bevægelser til at forstå, at de spiller en rolle i kampen. Socialdemokraterne skal være repræsentanter for de svage i samfundet. Det er ikke deres rolle at favne hele den politiske midte. Højrefløjen kan sagtens selv føre sin egen politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leif Koldkjær
  • Lars Peter Simonsen
  • Rasmus Nørlem Sørensen
  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Jørgen Wassmann
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Vivi Rindom
  • Alan Strandbygaard
  • Niels Duus Nielsen
Leif Koldkjær, Lars Peter Simonsen, Rasmus Nørlem Sørensen, Erik Karlsen, ingemaje lange, Niels-Simon Larsen, Jørgen Steen Andersen, Jørgen Wassmann, Robert Ørsted-Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Vivi Rindom, Alan Strandbygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Robert, kan du ikke eller vil du ikke forstå, at sålænge eu er kontrolleret af privatkapitalister, varetager eu kun deres interesser, og vi andre må derfor beskytte fællesskabet, så godt det er muligt i resterne af det lokalområde, den nationalstat, som uduelige, dumme og/eller korrupte politikere ikke allerede har solgt for rådne dollars til storkapitalen.

Det betyder ikke, at internationale socialister (socialisme som i evnen til at være social) ikke skal opbygge et samarbejde på tværs af landegrænser - også i eu regi - men det er både dumt og naivt at afgive national selvbestemmelse til finanshajerne i eu og samtidig tro, at man kan forandre deres agenda indefra. Dette er guerillakamp, som må kæmpes på alle platforme. Den hovedløse kapitalisme, som du beskriver, er nådesløs i sin reptile grådighed, en tsunami som skyller ethvert fællesskab bort

Randi Christiansen

At afgive magt til eu i sin nuværende form og med den nuværende magtbalance er som rødhætte og ulven. Du blir ædt med hud og hår - og det gør vi måske alligevel, men vi behøver ikke frivilligt at gå ind i ulvens gab.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men hele verden er kontolleret Randi, ikke bare EU, men også Danmark. Hvor har jeg betvivlet det? EU er helt som den danske stat, en boldgade for politisk kamp. Blot er der to fordele ved EU - du rammer problemets kærne og vi har muligheden for at genoplive fortidens ide om international solidaritet. Sådan noget starter regionalt, i vores tilfælde med Europa, men det slutter globalt. En ting er sikkert du kan ikke vinde den kamp med brig af den danske nationalstat, det er en illusion. Ude af EU som britterne, betyder bare at EU regerrer os uden at vi har stemmeret. Biterne kan næppe heller undgå det, men de er bedre positioneret.

Du starte ikke med hverken Danmark eller hele verden, du starter med svendestykket og det er naturligvis EU. Kan du ikke vinde der, og det kan vi, så kan du ikke vinde noget steds.

Robert Ørsted-Jensen

Der er ingen fare for at blive ædt - der er mindst lige så mange der tænker som os i de øvrige EU lande - samarbejd med dem, neoliberalismen er en papirtiger - den har ingen feremtid - den har allerede nået sit zenit

Randi Christiansen

Den neoliberale papirtiger bruger alle midler til at bevare sin position - våbenmagt, agent provocateurs, opkøb af nationale værdier (som i givet fald skal eksproprieres og nationaliseres med henvisning til illegitimt opkøb, og se hvordan det er gået, hvor det er forsøgt, men det skal naturligvis gøres) mørklægning af demokratiske processer, kontrol med medierne, nepotisme, korruption, underminering af fællesskabets institutioner, allehånde miljø-og socioøkonomiske ødelæggelser etc etc.

Nærhedsprincippet må retligt konsolideres, før vi kan afgive mere suverænitet i forbindelse med overnationale beslutninger. Eu er i sin nuværende form alt alt for udemokratisk og centralistisk, og vi må derfor fastholde den grad af selvbestemmelse over egen jurisdiktion, som vi har tilbage og derfra fastholde den lokale og globale indsats for miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed.

Der er ingen fare for at blive ædt - der er mindst lige så mange der tænker som os i de øvrige EU lande - samarbejd med dem, neoliberalismen er en papirtiger - den har ingen feremtid - den har allerede nået sit zenit

I Robert Ørsted-Jensens univers eksisterer, del og hersk og klasserkamp, sociale nedskæringer, fattige, arbejdsløshed, kapitalistiske krise ikke, alle har en himmelsk fremtid bare vi opgiver Staten og træder i neokapitalismens konkurrencestat med hud og hår ..."ingen bliver ædt". Væk er alle kedelige erfaringer... han er nu sådan et elskeligt menneske ham Robert Ørsted-Jensen.

Jeg må bekende, at jeg står og skræver mere og mere. Hvis ikke bukserne skal revne må der snart tages en beslutning. Siden sidste valg til EU-parlamentet har jeg bevæget mig i den retning Robert Ørsted skitserer. Men jeg erkender også, at så må venstrefløjen tage skeen i den anden hånd og stoppe snorkeriet. Det er ikke nok at lade Nikolaj Villumsen smile lidt i Athen, for at symbolisere sammenhold. Så må vi arrangere transport og overnatning til så mange som muligt for aktiv deltagelse. Så må hattedamesocialismen erstattes med noget reelt. Hele EU må blive en reel international kampplads for et socialistisk internationale. Civil ulydighed må blive reglen. Herhjemme må fagforeningsarbejdet under alle omstændigheder intensiveres. Den danske model må opsiges.
Kan man det? Vil man det? Eller skal vi sove videre og håbe på, at sympatiske udtalelser i Debatten vil gøre EL størst i folketinget?

A si'er we bor'et tång å træt. A hår li'e mi øwen ædt......ZZZZZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzz.............

Randi Christiansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg ved ikke hvordan danskere se på krigen, Men ude I verden man se på krig som det vigtiske årsag til et lands fald, man kan se på USA efter Irak, sammenlignet med Roseveelt og Kennedy´s tid, og der var også capitalism. Det vil ske for Europa som det er sket for Rom også på grund af de mange krige, Og jeg meget sikker her.

Touhami Bennour

Jeg ved ikke hvordan danskere se på krigen, Men ude I verden man se på krig som det vigtiske årsag til et lands fald, man kan se på USA efter Irak, sammenlignet med Roseveelt og Kennedy´s tid, og der var også capitalism. Det vil ske for Europa som det er sket for Rom også på grund af de mange krige, Og jeg meget sikker her.

Touhami Bennour

Jeg har kostateret at "nominalism" er meget anvendt I danmarrk (aviser og mange debatttører også. At kende ordet er det nok. Det er forkert. Jeg bruger realismens metode men også rationalism og materialism. aldrig nominalismem , det er barnligt.

Rasmus Nørlem Sørensen

Tak for en overvældende mængde kommentarer til interviewet med mig. Der er et par overraskelser imellem - og et par misforståelser, jeg måske kan opklare.

1) Jeg er ikke socialdemokrat. Grunden til Socialdemokraterne fylder noget i artiklen, er sådan set at jeg synes de har svigtet som venstrefløj - i hele Europa. Som jeg siger har de helt glemt at repræsentere arbejderklassen. De går ikke ind i den politiske kamp med værdier og visioner, der kan forbedre samfundet og forholdene for middelklasse og underklasse. Desværre går de ind i debatten for at finde et kompromis med højrefløjen.

2) Jeg mener faktisk, at det fælles bedste er en illusion, der dækker over "den nødvendige politik". Vi er ikke alle i samme båd. Saxobank og de syriske flygtninge er ikke i samme båd. Jeg mener at EU skal politiseres og vi skal have trukket de modstridende interesser skarpere op.

3) Jeg tror fuldt og fast på det gode argument og på muligheden for at skabe et bedre samfund. Derfor er "det fælles bedste" forstået som det kompromis, der sikrer flest mulige mennesker bedst mulige forhold - alligevel en mulighed vi skal kæmpe for.

4) Jeg er langt fra optimist i forhold til at reformere EU. Det jeg siger er, at hvis ikke vi får det ændret, så ryger projektet ud med badevandet.

5) Kan vi leve uden EU. Ja, det kan vi da. Men det er ikke lige til at se, hvad der skulle erstatte et samarbejde, der er bygget op over 50 år.

6) Skal vi overhovedet have et EU? Nej, ikke hvis vi kan få noget bedre. Hvis alternativet er værre - så synes jeg vi skal kæmpe for at reformere det EU vi har.

Tak for debatten. Læs mere om, hvad jeg skriver og laver på www.deo.dk og evt. også i NOTAT, som jeg har været en drivende kraft bag gennem de sidste syv-otte år.

Stig Bøg, Anne-Marie Krogsbøll og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fra interview med silas marker, talsperson for enhedslistens ungdomsorganisation i tråden 'socialdemokraterne ligger, som de har redt' :
"– Hvorfor er EU et hadeprojekt for Enhedslisten?
»Det korte svar på det er: At neoliberalismen er skrevet ind i EU’s grundlov. Det er ikke et neutralt projekt, hvor man som ligeværdige parter kan mødes i et parlament. Nogle præmisser er på forhånd givne."

At forsøge at reformere eu indefra bliver hurtigt det 'socialdemokratiske kompromis med højrefløjen', som du ellers frasiger dig rasmus.

Robert Ørsted-Jensen

Undskyld Randi men den bemærkning forstår jeg ikke. Hvordan kan det være sørgeligt ogh en falsk præmis at konstatere at de velhavende og besiddende og lønmodtagerne og de besiddelsesløse ikke har samme interesser?

Robert Ørsted-Jensen

der er i bund og grund intet i det der med at EU skulle være mere "neoliberalitsisk" end danmark selv. Det er floskler uden reelt indhold! Deuden er neoliberalismen bare en fæstning som smuldrer og kan overvindes besejres. Hvad er der blevet af kampånden?

Randi Christiansen

Robert 6.15 - er det mig, du citerer?

Pointen er, at de neoliberalistiske rammer, som vi i stigende grad er underlagt i og uden for eu, naturligt nok vanskeliggør den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling.

At kunne genkende fælden, hvor den end måtte befinde sig, og agere adekvat er udfordringen, ikke en kamp tabt på forhånd. Skal man gå ind i løvens gab, sneak up from behind eller noget tredje? Første skridt til forbedring er at forstå problemets kompleksitet.

Sider