Læsetid: 7 min.

’Jeg vil selv have ansvaret for, om jeg er en succes eller en taber’

Syriske Raafat Audeh og Bilal Alebrahem vil være selvstændige. De har gennemført et iværksætterkursus for flygtninge, og nu gør de klar til at skifte integrationsydelse ud med et CVR-nummer. Men det er ’meget op ad bakke’ for flygtninge at starte en virksomhed, mener professor i iværksætteri
Raafat Audeh og hans ven, Bilal Alebrahem, vil være selvstændige. Iværksætterlivet giver dem en mulighed for at vise, at de kan klare sig  selv i Danmark.

Sille Veilmark

6. august 2016

»Hvis du er en god forretningsmand med en kiosk, så skal du købe mit produkt … Nej, vent ...« siger syriske Raafat Audeh og tænker sig om. Så folder han sine hænder på bordet og begynder forfra:

»Jeg ved, at mange af dine kunder er unge mennesker, der går op i at se godt ud. Men de vil ikke bruge for mange penge, og de vil have nemme løsninger. Mit produkt er en lille parfume til en god pris. Den passer lige ned i lommen, så man kan sagtens købe den i din butik på vej til en fest,« siger han.

Det er Raafat Audehs elevatorpitch, som han har øvet og finpudset på det iværksætterkursus for flygtninge, som han for nylig har afsluttet.

Om nogle uger får han tilsendt et læs lommeparfumer fra Dubai, og derefter vil den 33-årige flygtning leve af at sælge parfumerne i arabiske kiosker rundt omkring på Sjælland.

De skal koste 35 kroner stykket, og hvis Raafat og hans partner – en anden syrisk flygtning – skal have det til at køre rundt, skal de sælge mellem 5- og 6.000 parfumer om måneden.

Heldigvis kender Raafats partner sælgeren fra Dubai personligt, så de har lavet en aftale om, at de først skal betale for parfumerne, når de har solgt første sending videre i Danmark. Ellers kunne planen nok ikke lade sig gøre, for Raafat har ingen startkapital.

Vi møder Raafat Audeh og hans ven fra iværksætterkurset, Bilal Alebrahem, i børneafdelingen på biblioteket i Helsinge. De to mænd stikker lidt ud her i deres slips, skjorte og jakke, men det er her blandt børnebøgerne, at de ofte sidder og arbejder eller holder møder.

»Det er vores kontor,« griner Raafat Audeh. »Når man ikke har en masse kapital, må man tænke kreativt.«

39-årige Bilal Alebrahem har været i Danmark i halvandet år, og for ham er iværksætterlivet en mulighed for at vise, at han kan klare sig selv i Danmark.

»Jeg vil gerne være uafhængig af staten og i mit eget liv,« siger Bilal Alebrahem, der satser på at begynde at sælge undertøj i Danmark inden for de næste par måneder, men som stadig arbejder for at skaffe finansiering. »Og jeg vil gerne selv have ansvaret for, om jeg er en succes, eller om jeg er en taber.«

Tidligere på året viste en undersøgelse lavet af Dansk Arbejdsgiverforening, at 11 procent af de flygtninge, der er i beskæftigelse i Danmark, ejer deres egne virksomheder. Hos gruppen af beskæftigede danskere er andelen af selvstændige kun på seks procent.

Men det tal skyldes bestemt ikke, at det er let at være iværksætter i Danmark, når man er flygtning, siger lektor i iværksætteri ved Aarhus Universitet Steffen Korsgaard. Iværksætterlysten hos flygtninge kan i stedet hænge sammen med, at det for mange af dem er svært at få et job i Danmark.

»At starte sin egen virksomhed kan være en måde – eller måske den eneste måde – hvorpå man kan komme ind på arbejdsmarkedet og få noget erhvervserfaring,« siger han.

Nødvendighedsiværksætteri

At arbejde og klare sig selv er essentielt for Bilal Alebrahem og hans familie, og selv hans 14-årige datter har været op og ned ad hovedgaden i Helsinge med et CV for at høre, om nogle af butikkerne havde brug for en fritidsmedarbejder, fortæller han.

Problemet er bare, at det til tider kan føles helt umuligt at få et job, fortæller han.

»Der er mange flygtninge, der tager i jobcentret og siger, at de gerne vil arbejde. Men oftest får de i stedet en praktikplads. De bliver lovet en ansættelse, men efter tre måneders hårdt arbejde bliver praktikken forlænget igen og igen. Til sidst står man stadig uden et job,« fortæller Bilal Alebrahem, der selv har prøvet at være i praktik. Han bakkes op af Raafat Audeh.

»Jeg vil altså ikke være negativ,« siger han. »Men jeg går meget ind på facebook og læser, hvad danskerne synes om os syrere. Og det virker til, at hvis vi arbejder, så synes de, at vi tager deres job. Og hvis vi ikke arbejder, så synes de, at vi tager deres skattepenge. Der er ingen rigtig vej. Så vil jeg hellere skabe mit eget job til mig selv,« siger han.

Derfor var det perfekt for de to syriske flygtninge, da de i foråret så Torben Nordquists opslag om et gratis iværksætterkursus for flygtninge i frivilligcenteret i Græsted.

Med en fortid som ekstern underviser på CPHbusiness og flere direktionsposter i store virksomheder, føler Torben Nordquist, at han bør hjælpe flygtninge til at blive selvstændige i Danmark.

I denne uge har han startet et nyt hold op, og snart har 20 flygtninge været igennem hans kursus, hvor han lærer dem om alt fra at lave regnskaber til at forstå de danske skatteregler og oprette en virksomhed.

Raafat Audeh og Bilal Alebrahem er de to af hans kursister, der er kommet længst med deres virksomhedsideer.

»I forhold til de 11 procent, så tror jeg ikke, at der er et særligt iværksætterdrive hos flygtninge sammenlignet med os danskere,« siger Torben Nordquist og fortsætter: »Men jeg tror på, at alle mennesker grundlæggende er virkelystne. Problemet er bare, at det er så utrolig svært for flygtninge af få et almindeligt job i Danmark. Og der kan iværksætteriet være en god udvej.«

Han håber, at han kan inspirere andre til at starte iværksætterkurser for flygtninge. Det er der brug for, siger han, for det er utrolig svært for flygtninge at starte deres egen virksomhed op i et fremmed land.

Steffen Korsgaard mener også, at det er »meget op ad bakke« at være selvstændig som flygtning.

Det skyldes især, at flygtninge ikke kender landet og dets regler og ofte har meget små netværk. Derfor er iværksætteriet i mange tilfælde nok mere af nød end af lyst.

»Man kan skelne mellem muligheds- og nødvendighedsiværksætteri. Nødvendighedsiværksætteri er der, hvor der i udgangspunktet ikke er et job til dig. Hvis du så vil forsørge din familie og have noget erhvervsaktivitet, må du i stedet starte dit eget,« forklarer lektoren og siger, at det meget vel kan være en stor del af forklaringen på den procentmæssige forskel mellem flygtningeiværksættere og danske iværksættere.

Ifølge Steffen Korsgaard ender nødvendighedsiværksætteri sjældent i milliardvirksomheder og store afkast, men det betyder ikke, at flygtninge ikke kan få noget ud af at starte deres egen virksomhed – også selvom virksomheden ender med at gå nedenom og hjem.

»Måske bliver virksomheden ikke en succes, men den kan alligevel være et enormt boost på en flygtnings CV og kan efterfølgende styrke hans eller hendes muligheder for at få et job,« siger Steffen Korsgaard.

Han tror derfor, at man skal se iværksætterprojekter blandt flygtninge i et større perspektiv og tænke dem som et led i et forsøg på at skabe en karriereudvikling.

Nul understøttelse

I Damaskus var Raafat Audeh salgschef i et stort firma, mens Bilal Alebrahem arbejdede med revision i det syriske parlament. Raafat Audeh planlagde allerede dengang at få sin egen virksomhed, mens Bilal Alebrahems iværksætterdrømme først begyndte for alvor her i Danmark.

»En god forretningsmand skal have mod. Han skal turde løbe en risiko. Men risikoen er bare større, hvis man er ny i Danmark,« siger Bilal Alebrahem.

For mens han i Syrien havde et hus og et sikkerhedsnet i sin familie og sine venner, har han intet her i Danmark, hvis hans virksomhed viser sig at være en fiasko. Han mister nemlig sin integrationsydelse, så snart han opretter et CVR-nummer.

»Fra den dag du opretter din virksomhed, så,« siger Raafat og former en cirkel med sin pege- og tommelfinger. »Nul«. Og det gør selvfølgelig noget ved risikovilligheden, siger han.

Ifølge Torben Nordquist starter mange danske iværksættere deres virksomheder, imens de læser en uddannelse og får SU. Så kan de overleve i begyndelsen, før de begynder af tjene penge. Det samme gælder dagpenge eller supplerende dagpenge, men den mulighed har flygtninge ikke, siger han.

Steffen Korsgaard tror ikke på, at man får bedre flygtningevirksomheder af at lave en slags iværksætterunderstøttelse.

»Men hvis man ser iværksætteriet som et led i at opbygge et CV, så kan det jo være en afsindig god idé at fastholde en eller anden overgangsforsørgelse for flygtninge og holde dem i en delvis beskæftigelse,« siger han.

Raafat Audeh og Bilal Alebrahem ved godt, at det ikke bliver nemt at være selvstændige. De er udmærket klar over, at det enten er »succes or lose«, som de siger, og at risikoen for ’lose’ er stor. Så selv om iværksætteriet er en drøm, er det er ikke den eneste levevej, Raafat Audeh kan forestille sig.

»Jeg vil hellere være selvstændig, end jeg vil gøre rent. Men forstå mig ret. Jeg vil hellere gøre rent end at lave ingenting.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu