Læsetid 3 min.

’Bedst før’ betyder ikke ’værst efter’

Danmark er blevet kåret til Europas førende land til at bekæmpe madspild. På fem år er Danmarks madspild reduceret med 25 pct.
3. august 2016

Vidste du at knækbrød, konserves, pasta, ris, mysli, gryn, tørrede bønner, linser, ærter, ketchup, chilisovs, salt, slik, chokolade, marmelade, krydderier, olie, yoghurt og skyr sagtens kan spises, selv om holdbarhedsdatoen er udløbet?

Mentalitetsændring og individuelt ansvar virker: På fem år er Danmarks madspild reduceret med 25 pct. – men vi har lang vej endnu. Bevægelsen Stop Spild Af Mad fylder otte år – og kampen mod madspild giver genlyd herhjemme og i udlandet: for nylig har The Guardian samt Deutsche Welle udråbt os til Europas førende land i kampen mod madspild. Vi er på den rette vej, men vi kan blive endnu bedre. Vi kan bl.a. blive klogere på madens datomærkninger: Tal fra Europa-Parlamentet viser, at 20 pct. af fødevarerne i de europæiske husholdninger smides ud på grund af forvirring over datoerne på varemærkningen.

Tilsvarende er danskernes kendskab til datomærkning ret ringe: En analyse fra Dansk Handelsblad sidste år viste, at hver femte dansker misforstår datomærkningen »sidste anvendelsesdato«. Men hvad betyder så de forskellige datomærkninger?

»Sidste anvendelsesdato« bliver brugt på fødevarer såsom fersk kød, fersk fisk og andet med kort holdbarhed. Man skal helst ikke spise denne mad efter »sidste anvendelsesdato«.

»Mindst holdbar til«/»bedst før« datoen sættes til gengæld på de langtidsholdbare fødevarer som ris, pasta, chokolade, knækbrød, mysli o.l. Fødevarestyrelsen skriver, at man sagtens må spise mad, som har overskredet »Mindst holdbar til«/»bedst før«, det er kun smagen, der vil ændre sig en anelse. »Bedst før« betyder med andre ord ikke »værst efter«.

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) har lavet reglerne om, så supermarkederne i dag sagtens kan sælge mad, som har passeret »mindst holdbar til« – selv om det er de færreste, der praktiserer det.

Men kan fødevareproducenter reelt ikke forlænge holdbarheden på visse fødevarer? Dette spørgsmål stiller kostekspert og Birgitte Escherich, i et indlæg i Politiken, hvori hun antyder, at datomærkninger er blevet big business, fordi de fleste forbrugere blindt og uden at bruge deres sanser stoler på datomærkningen og kasserer maden, som reelt intet fejler. Og til gengæld kunne fødevareproducenterne snildt fastsætte nye datomærkninger, som kunne forlænge holdbarheden betydeligt på mange fødevarer.

Kigger man på USA, er datomærkningsforvirringen meget større, da amerikanernes datomærkninger har flere navne, så som sell by, use by, best by, best before og empires on. Der er p.t. taget flere skridt i USA, både på det aktivistiske og det politiske niveau, til at få ryddet op i begreberne.

Men herhjemme kan vi blive klogere på de danske datomærkninger samt på deres betydning for maden. Heldigvis tyder noget på, at danskerne så småt er på vej – vi er i hvert fald blevet noget glade for supermarkedernes datovarer, altså varer med kort holdbarhed, som er ved at nærme sig udløbsdatoen, og som bliver solgt til lave priser.

Ifølge en TNS Gallup undersøgelse for Stop Spild Af Mad køber fire ud af 10 danskere ugentligt mad fra supermarkedernes datovarehylder – og det er især de unge, der benytter sig af datovaretilbud. Også den nyeste undersøgelse foretaget af Deloitte viser at 28 pct. af danske forbrugere køber varer med holdbarhedsrabat mindst en gang om ugen. Men i virkeligheden skal vi også huske at forebygge selve overskuddet.

»Køb kun dét, du har brug for og brug dét, du har købt,« siger underviser på Suhrs Højskole Anne Marie Fogh Larsen. Det nytter jo ikke at opbygge et lager med datovarer, hvis man alligevel ikke når at få det spist.

Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Niels Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Hvad med at gå den anden vej og nøjes med en dato: Produktionsdatoen - så må forbrugeren selv lugte og se om maden er frisk nok til at man tør spise den? Datoen giver jo aldrig nogen garanti - der kan have været uhensigtsmæssig opbevaring etc.

Den nemmeste måde at sælge noget bras er jo til en forbruger der ikke har fornemmelse endsige viden om hvad de køber?

Brugerbillede for Karin Hansen

Udfordringen ligger i at forbrugerne ikke længere har kendskab til hvordan fødevarer produceres - fra jord til bord - derfor bliver det svært at forholde sig til de forskellige datoer.
Personligt kunne jeg ikke drømme om at købe mælk tæt på holdbarhdsdatoen og går efter produktionsdatoen da jeg tydligt kan smage forskel, men modsat køber jeg primært min hvidskimmel ost som dato-vare, ellers er den uden smag.
Man glemmer også at fortælle at holdbarhedsdatoer af og til er dikteret (og forkortet) af kunden (supermarkedskæden) eller producenten for at opnå en meromsætning (=madspild).

Brugerbillede for Karsten Schiøtz
Karsten Schiøtz

Danskerne har fået opbygget vaner det tager tid at ændre - også hvad angår køb og anvendelse af fødevarer. Så vi skal finde effektive metoder til at ændre disse vaner. Jeg tror det handler om information og træning. Og hvor er det så mest effektivt at satse på hurtigt gennembrud?
Mit svar vil være børnene/de unge!! Det er de nye voksne, så bring fokus på fødevarebevidsthed og herunder fødevarers holdbarhed mm ind i undervisningen i skolerne og kombiner det med viden om at "du er hvad du spiser"!