Læsetid: 3 min.

’Bedst før’ betyder ikke ’værst efter’

Danmark er blevet kåret til Europas førende land til at bekæmpe madspild. På fem år er Danmarks madspild reduceret med 25 pct.
3. august 2016

Vidste du at knækbrød, konserves, pasta, ris, mysli, gryn, tørrede bønner, linser, ærter, ketchup, chilisovs, salt, slik, chokolade, marmelade, krydderier, olie, yoghurt og skyr sagtens kan spises, selv om holdbarhedsdatoen er udløbet?

Mentalitetsændring og individuelt ansvar virker: På fem år er Danmarks madspild reduceret med 25 pct. – men vi har lang vej endnu. Bevægelsen Stop Spild Af Mad fylder otte år – og kampen mod madspild giver genlyd herhjemme og i udlandet: for nylig har The Guardian samt Deutsche Welle udråbt os til Europas førende land i kampen mod madspild. Vi er på den rette vej, men vi kan blive endnu bedre. Vi kan bl.a. blive klogere på madens datomærkninger: Tal fra Europa-Parlamentet viser, at 20 pct. af fødevarerne i de europæiske husholdninger smides ud på grund af forvirring over datoerne på varemærkningen.

Tilsvarende er danskernes kendskab til datomærkning ret ringe: En analyse fra Dansk Handelsblad sidste år viste, at hver femte dansker misforstår datomærkningen »sidste anvendelsesdato«. Men hvad betyder så de forskellige datomærkninger?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Nielsen
  • Kurt Nielsen
Niels Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Hvad med at gå den anden vej og nøjes med en dato: Produktionsdatoen - så må forbrugeren selv lugte og se om maden er frisk nok til at man tør spise den? Datoen giver jo aldrig nogen garanti - der kan have været uhensigtsmæssig opbevaring etc.

Den nemmeste måde at sælge noget bras er jo til en forbruger der ikke har fornemmelse endsige viden om hvad de køber?

Udfordringen ligger i at forbrugerne ikke længere har kendskab til hvordan fødevarer produceres - fra jord til bord - derfor bliver det svært at forholde sig til de forskellige datoer.
Personligt kunne jeg ikke drømme om at købe mælk tæt på holdbarhdsdatoen og går efter produktionsdatoen da jeg tydligt kan smage forskel, men modsat køber jeg primært min hvidskimmel ost som dato-vare, ellers er den uden smag.
Man glemmer også at fortælle at holdbarhedsdatoer af og til er dikteret (og forkortet) af kunden (supermarkedskæden) eller producenten for at opnå en meromsætning (=madspild).

Karsten Schiøtz

Danskerne har fået opbygget vaner det tager tid at ændre - også hvad angår køb og anvendelse af fødevarer. Så vi skal finde effektive metoder til at ændre disse vaner. Jeg tror det handler om information og træning. Og hvor er det så mest effektivt at satse på hurtigt gennembrud?
Mit svar vil være børnene/de unge!! Det er de nye voksne, så bring fokus på fødevarebevidsthed og herunder fødevarers holdbarhed mm ind i undervisningen i skolerne og kombiner det med viden om at "du er hvad du spiser"!