Læsetid: 6 min.

Er vi blevet klogere på hjernen?

Billeder af lysende pletter i hjernen, som afslører alt fra overvægt, matematiske evner og gudstro, er blevet de vises sten. Neuroforskning tiltrækker milliarder af forskningsmidler, selv om resultaterne fra fMRI-scanninger af hjernen er under hård kritik for at være forsimplede og fyldt med fejl
Billeder af lysende pletter i hjernen, som afslører alt fra overvægt, matematiske evner og gudstro, er blevet de vises sten. Neuroforskning tiltrækker milliarder af forskningsmidler, selv om resultaterne fra fMRI-scanninger af hjernen er under hård kritik for at være forsimplede og fyldt med fejl

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

15. august 2016

De lysende pletter i hjernescanninger er det seneste årti blevet til en del af sandheden om, hvordan vi er som mennesker. De såkaldte fMRI-scanninger er lette at lave og har for alvor gjort neurovidenskaben tilgængelig for alt fra økonomer, psykologer og pædagoger til marketingsfolk. Men sandheden er ikke så simpel.

Svensk forskning har ifølge videnskab.dk for nylig afsløret, at der er fejl i op mod 3.500 forskningsartikler baseret på fMRI-scanninger. For to år siden var det de statistiske beregninger i fMRI-scanninger, den var gal med. Et problem, der gjorde, at halvdelen af alle forskningsartikler baseret på den metode kunne være fejlagtige.

Albert Gjedde, der er hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, forklarer, at fMRI-scanninger er et meget populært hjørne af hjerneforskningen, hvor man forsøger at finde ud af, hvor hjernen er mere aktiv under visse aktiviteter. Når fMRI er blevet så populær, skyldes det, at det er forholdsvist nemt at gå til.

»En psykolog allierer sig med en fysiker og stikker et antal mennesker ind i en MR scanner, trykker på et par knapper og ud kommer de her fantastiske aktivitetspletter. Det er næsten som magi, når man ser pletterne lyse op, og dem bruger man så til at forstå, hvordan hjernen virker,« siger Albert Gjedde.

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

I virkeligheden er de data, som kommer ud af fMRI-scanninger meget vanskelige at analysere. Det kræver ikke blot lægevidenskabelig og biologisk indsigt, men også viden om teknik, matematik og fysik, forklarer Albert Gjedde. Et af problemerne er at skille støj fra signal, som svarer lidt til at skulle finde ud af, om Himmelbjerget nu virkelig er et bjerg.

»Det handler om, hvor man sætter barren. Hvis man sætter barren lavt nok, så bliver hele Jylland til et bjergrigt område, og der er fundet en hel masse bjerge inden for det her område, som ikke fortjener betegnelsen,« siger Albert Gjedde.

En af de forskere, der arbejder fMRI-scanninger, er lektor Torben Lund fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet. Med en baggrund i fysik er han en af de forskere, der kender til den mere tekniske side af hjerneforskningen.

»De fejl, som de svenske forskere for nylig kom frem til, er et meget lille problem for os,« siger Torben Lund. Efter de svenske forfatteres seneste skøn påvirker fejlen omkring 3.500 artikler. Set i forhold til de mere end 430.000 forskningsartikler, som bruger data fra fMRI-scanninger, mener Torben Lund, at problemet er minimalt. »Men dermed ikke sagt, at der ikke er problemer med fMRI-scanninger,« siger han.

Den relativt lette adgang til fMRI-scanninger er et af dem.

»Metoden kan bruges på ethvert hospital, hvor der står en MR-scanner, så det er nemt at komme til at lave eksperimenter. Der, der er svært, er at lave gode eksperimenter og korrekte dataanalyser, for desværre er teknikken bag fMRI meget kompliceret,« siger Torben Lund, der giver Albert Gjedde ret i, at fMRI-scanninger kræver flere forskellige ekspertiser.

Æbler har også hjerneaktivitet

Lektor i psykologi Klaus Bærentsen fra Aarhus Universitet har arbejdet med og forsket i fMRI-scanninger. Han mener, at det er en udbredt misforståelse, at de pletter, der lyser på billederne af hjernen, er aktive, mens resten af hjernen ikke er det.

»Det er en logisk fejlslutning. At resten af hjernen ikke lyser op, er ikke det samme som, at den ikke er involveret. Den udbredte opfattelse af, at kun de pletter, der lyser op, er aktive, er en naiv misforståelse – også blandt nogle forskerne,« siger Klaus Bærentsen og forklarer, at det signal, som måles i en fMRI-scanner, ikke stammer direkte fra hjerneaktivitet, men fra protoner. Derfor kan forskerne også få dele af et æble eller en død laks til at lyse op i en fMRI-scanning.

»Det, som knytter signalet til hjernens aktivitet er, at der er masser af protoner i blodet, som løber gemmen hjernen.«

»Så der er altså meget langt fra det signal, man kan måle, og så til de fysiologiske og psykologiske konklusioner man når frem til, og der alle mulige faldgruber undervejs,« siger Klaus Bærentsen.

Lektor i uddannelsesfilosofi Steen Nepper Larsen fra Aarhus Universitet har som en del af forskningsinitia-tivet Gnosis også udsat hjerneforskningen for kraftig kritik.

»Pletforskningen har set sig blind på, at når man har lokaliseret et sted i hjernen, hvor der er aktivitet, så er det et særligt center for sult, glæde, angst og lignende. Den lokalisationshypotese har været under kritik i mere end 20 år. Hjernen er så uendelig kompleks og plastisk (forandrer sig afhængig af påvirkning, red.), at tesen er for tynd,« siger Steen Nepper Larsen.

Albert Gjedde henviser til de mange og velkendt tegn på, at denne “pletforskning” har været overfortolket, og at de videnskabelige kolleger på sidelinjen ikke altid har været skeptiske nok over for resultaterne.

»Mange af de mindre erfarne udøvere har troet, at signalet betød aktivitet, mens resten af hjernen hvilede, men vi ved, at man bruger hele hjernen, hele tiden. Derfor er det farligt, hvis vi tror, at de her pletter altid fortæller os, hvordan hjernen virker. Det er ambitionen med hjerneforskning, men vi kan vist roligt sige, at der er langt endnu,« siger Albert Gjedde, der især mener, at man skal være skeptisk over for den afart af hjerneforskning, der konkluderer, at her sidder centret for gudstro, belønning eller matematisk kunnen.

At så meget forskning på dette område overhovedet er blevet publiceret i anerkendte tidsskrifter, undrer ham. »Der skal ryddes op i det her. Det er ikke godt nok, at vi skal vente på, at der bliver lavet en stor meta-analyse, som afdækker, hvad der er rigtigt, hvis vi ikke kan bruge de enkelte artikler til noget som helst,« siger Albert Gjedde.

Torben Lund mener, at det store problem er, at forskernes fremtidige ansættelse og succes til afhænger af, om de når frem til et interessant resultat. Det er meget svært at få publiceret nul-resultter, selv om ekperiment og dataanalyse er veludførte, og det kan føre til statistiske fisketure og konklusioner, der rækker langt ud over, hvad der er belæg for i data. Men det problem rækker ifølge Torben Lund langt ud over fMRI- forskningen.

Forførende teknologi

»I sidste ende handler det om forskernes moral og etik, og der er ikke noget computerprogram, der kan sikre.«

Selv om kritikken af fMRI-scanninger altså ikke er ny, så har det på ingen måde mindsket antallet af forskningsresultater baseret på scanningerne. Steen Nepper Larsen mener, at den synliggørelse af hjernen, som fMRI-scanninger har bibragt, er en af forklaringerne på deres popularitet.

»Kombinationen af teknologi og synliggørelse af noget ukendt er forførende i sig selv. Hjernens kompleksitet med milliarder af hjerneceller og billioner af synapser bliver via en scanner og et computerprogram gjort overskuelig. Det er reel viden, som samfundet vil have, så de kan hjælpe mennesker, der har svært med matematik eller alfabetet, men synlighedsteknologien er også reduktionistisk og fører til alt for entydige forklaringer, der på mange måder er løbet af sporet de seneste fem-ti år,« siger han.

Neurovidenskaberne er samtidig præget af et globalt politisk fokus på, at kloge og innovative borgere skal bære økonomien oppe.

»I den neuroøkonomiske hype er det vores hjernekraft og vores ideer, som vi skal leve af fremover, derfor er der ikke noget mærkeligt i, at forskerne rider med på den bølge,« siger Steen Nepper Larsen, der dog glæder sig over, at hjerneforskningens interne selvkritik måske kan føre til, at den bliver mindre skrå- sikker.

Klaus Bærentsen ser også optimis-isk på fremtidens hjerneforskning til trods for problemerne med fMRI-scanningerne. Helhjerneundersøgelser begynder at kunne give os nogle svar på de systematiske forandringer af hjernen, der sker ved f.eks. Alzheimers, forklarer han:

»Den mest populære måde at forstå hjernen på er stadig meget simpel, men der findes alternativer, som er bedre, og forståelsen udvikles hele tiden. Den slags tager tid, men jeg er optimist i forhold til, at vores forståelse af hjernen vil blive større, selv om det nok ikke bliver i min levetid, at man bliver i stand til at give en ordentlig og dækkende forklaring af dens funktionsmåde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Niels Duus Nielsen
  • Finn Thøgersen
  • Viggo Okholm
odd bjertnes, Niels Duus Nielsen, Finn Thøgersen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne jo have været spændende at have kunnet registrere hvilke hjerneaktivitet journalisten her havde brugt, mens artiklen blevet skrevet og overvejet.

Sig mig engang, Information, har den person, der har tastet denne artikel været på syre eller bare glemt sine briller derhjemme? Der er ikke mindre en fem fejl i artiklen: 1 kommafejl, 3 bindestregsfejl og så mangler der et "a" i "resultter". Det er r.. irriterende at læse en artikel med så mange fejl. Det kan godt være, jeg er lidt sprog-nørded, men det ødelægger flowet i læsningen for mig. Ærgerligt, da det er en god artikel.

Steffen Gliese

Maria Busch, må jeg foreslå, at du kopierer teksten over i et tekstprogram og retter fejlene.

Problemet med hjernescanning er, at påvirkningen sker løbende, og at hjernen nok snarere er en receptor end en instigator for aktivitet. Mental aktivitet er snarere reaktiv end aktiv, og derfor påvirkelig i alle retninger, formodentlig allerede fra fostertilstanden, hvor udviklingen af sanserne øger et førsprogligt - men måske også en ansats til sproglig forståelse ud fra modersmålet - indtryk af den kommende verdens herligheder.
Formodentlig vil genetikken på samme måde afsløre, at mennesker stort set har fælles anlæg, men at påvirkning determinerer det meste af, hvad der senere udvikler sig.

Niels Duus Nielsen, Kristian Mortensen, Søren Johannesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar