Læsetid 4 min.

Danmark er storeksportør af internetovervågning

Siden 2015 har danske myndigheder udstedt 14 tilladelser til eksport af internetovervågning – blandt andet til Kina og De Forenede Arabiske Emirater. Det er langt flere end store EU-lande som Storbritannien og Spanien
Siden 2015 har danske myndigheder udstedt 14 tilladelser til eksport af internetovervågning – blandt andet til Kina og De Forenede Arabiske Emirater. Det er langt flere end store EU-lande som Storbritannien og Spanien
Nilas Røpke Driesen/iBureauet
27. august 2016

De danske myndigheder har 14 gange på godt halvandet år tilladt danske virksomheder at eksportere hardware og programmer til at overvåge trafik på internettet til lande uden for EU. Det viser aktindsigter, som Information har fået hos Erhvervsstyrelsen.

Og det er markant flere tilladelser, end der er givet i en række andre europæiske lande, viser en rundspørge, som Information har foretaget blandt myndighederne i de øvrige 27 EU-medlemslande.

Af de ni lande, der har udleveret de efterspurgte tal, har ingen udstedt bare tilnærmelsesvis så mange tilladelser som Danmark. Otte ud af ni lande – heriblandt Spanien, Finland og Holland – har slet ikke udstedt nogen. Og Storbritannien har frem til og med første kvartal af 2016, hvor den seneste opgørelse blev lavet, kun udstedt to.

Læs også: Leder: Ny værdipolitik

Organisationen Privacy International, der har gransket den europæiske overvågningsindustri siden 1990’erne, kalder resultatet af undersøgelsen overraskende.

»Vi har hidtil ikke anset Danmark for at være blandt de største spillere. Så det er meget bemærkelsesværdigt, at jeres land nu viser sig at være med helt i front,« siger Edin Omanovic, Research Officer i Privacy International.

Eksporten fra Danmark går blandt andet til diktaturer, og derfor frygter Edin Omanovic, at dansk teknologi kan blive brugt til at krænke menneskerettighederne.

»De danske myndigheder må redegøre for alle de lande, der er eksporteret til, hvilke informationer de har lagt til grund, da tilladelserne blev givet, og hvilke vurderinger de har foretaget for at sikre, at produkterne ikke bliver brugt til undertrykkelse,« siger Edin Omanovic.

Problematiske lande

Efter Det Arabiske Forår i 2011 kom det frem, at europæiske it-virksomheder havde forsynet diktatoriske regimer i Mellemøsten med avanceret overvågningsteknologi, som blev brugt mod blandt andre menneskeretsaktivister og journalister.

For at undgå, at europæisk teknologi i fremtiden bidrager til undertrykkelse, har det siden 31. december 2014 krævet en tilladelse fra myndighederne – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen – at eksportere internetovervågning til lande uden for EU.

Det har dog ikke sat en stopper for handlen med problematiske lande. Som Information tidligere har beskrevet, gælder to af de tilladelser, Erhvervsstyrelsen har udstedt, eksport til Kina og De Forenede Arabiske Emirater.

Af Informations aktindsigter fremgår det, at der også er givet tilladelse til eksport til Singapore og Sydafrika.

I de resterende 10 sager har Erhvervsstyrelsen overstreget oplysningen om destinationsland.

Overvågningens frontløber

Ifølge Mark Bromley, der forsker i handel med overvågningsteknologi ved Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), er lande som Italien, Frankrig og Tyskland, der alle har firmaer, der producerer internetovervågning, muligvis større eksportører end Danmark. Disse lande har ikke udleveret de efterspurgte tal.

»Men vi kan i hvert fald konkludere, at firmaer i Danmark har en kapacitet inden for internetovervågning, som mange andre europæiske lande ikke har,« siger Mark Bromley.

Det største danske firma på det internationale marked for internetovervågning er BAE Systems Applied Intelligence A/S fra Nørresundby. Firmaet, der tidligere hed ETI, har siden 2011 været ejet af den britiske våbengigant BAE Systems, men beskæftiger fortsat omkring 200 medarbejdere i Danmark.

Læs også: Dansk firma i samarbejde med Saudi-Arabien om overvågning

Mindst 11 af de 14 tilladelser er udstedt til dette firma – heriblandt tilladelsen til eksport til De Forenede Arabiske Emirater. Det er uvist, hvem der har fået de resterende tre tilladelser, da Erhvervsstyrelsen har overstreget disse oplysninger i de udleverede dokumenter.

Når Danmark er så relativt stor en eksportør, kan det skyldes, at vi herhjemme var tidligt ude med at indføre forskellige former for digital overvågning sammenlignet med andre europæiske lande. Det mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

»I den danske regering har der helt tilbage fra 1990’erne været en vilje til systematisk at opsamle elektroniske spor,« siger han. »Sådan noget som dataaflæsningsparagraffen blev indført allerede i 2002. Tilsvarende lovgivning er først nu ved at blive indført i andre lande. Og vi var også ret tidligt ude med logning.«

Jesper Lunds teori er, at sådanne tiltag skabte et nationalt marked for internetovervågning, som gjorde det muligt for danske firmaer at etablere sig tidligere end i mange andre lande.

»Når du starter et firma, er det måske svært at sælge til andre lande helt fra begyndelsen, men du kan begynde med at sælge til din egen regering. Og når andre lande så begynder at efterspørge noget lignende, er det klart, at det er en fordel allerede at være etableret på markedet.«

»Derudover tror jeg, Erhvervsstyrelsen er en taknemmelig myndighed at have med at gøre, når man skal have en eksporttilladelse. Det er ikke mit indtryk, at de går så meget op i grundlæggende rettigheder,« siger Jesper Lund.

Diktaturstater

Når myndighederne afgør, om der skal udstedes en eksporttilladelse eller ej, skal de ifølge EU-reglerne inddrage »alle relevante hensyn« – herunder risikoen for, at produktet kan benyttes til at krænke menneskerettighederne.

Men da reglerne stadig er relativt nye, og da der ikke er klare retningslinjer for, hvordan de skal implementeres, kan det ifølge Mark Bromley fra SIPRI være et problem, at medlemsstaterne fortolker reglerne forskelligt.

Det betyder, at det i nogle lande kan være muligt at få en eksporttilladelse, som andre lande måske ville have nægtet – for eksempel på grund af risikoen for krænkelser af menneskerettighederne. Mark Bromley understreger, at han ikke kan vide, om Danmark fører en mere lempelig linje end andre europæiske lande.

Læs også: Aktivist i oliediktatur forsøgt hacket – for tredje gang

I en mail til Information skriver kontorchef i Erhvervsstyrelsen Torsten Andersen, at styrelsen »foretager en grundig og solid sagsbehandling, blandt andet med inddragelse af alle de relevante hensyn, som fremgår af EU’s dual use-forordning«.

Han tilføjer, at Erhvervsstyrelsen inddrager »flere ministerier« i sagsbehandlingen, og at man blandt andet undersøger, »om andre EU-lande har givet afslag til lignende eksporter«.

BAE Systems har ikke besvaret Informations forespørgsel om en kommentar. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Industri, der repræsenterer en række firmaer i overvågningsbranchen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Martin E. Haastrup
    Martin E. Haastrup
  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
Bjarne Andersen, Martin E. Haastrup og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Dagbladet Information fortjener på alle måder ros for en prisværdig kampagne om Danmark som storeksportør af internetovervågning, men det ændrer desværre ikke ved, at man som almindelig borger sidder tilbage med en bitter smag i munden af magtesløshed. Nemlig bevidstheden om at kampagnen ikke vil ændre noget som helst. At den ikke rokker ved nogen ting. At uanset hvor meget dokumentation avisen lægger for dagen, ja, så kommer der lidt sludder for en sladder i den kommende tid i tv og radio, og om et par måneder har alle glemt alt om det hele.

Her oplever vi det frie globale marked i fuldt omfang. Som en kæmpestor markedsplads uden etik og moral. Uden gode ufravigelige regler omkring beskyttelse af privatliv og menneskerettigheder. At vi ikke sælger til diktaturer. Men dagbladet Informations kampagne bevidner måske ganske udmærket den politiske og økonomiske magt, som Kina og de stenrige olielande i Mellemøsten har fået over de vesteuropæiske demokratier gennem de sidste 40 år, så de bare kan få hvad de beder om af blandt andet overvågningsteknologi til internettet fra lande som Danmark.

Disse regimer sidder ganske enkelt på en masse danske statsobligationer og realkredit.

Samtlige folkevalgte politikere i Folketinget ved godt, at Danmark som et land med demokrati og menneskerettigheder, aldrig nogensinde burde sælge højt avanceret overvågningsteknologi til verdens største totalitære et-parti regime Kina. Styret af Kinas Kommunistiske Parti siden Maos blodige revolution i 1949, og som i dag har mindst 80.000 fuldtidsansatte medarbejdere i statsadministrationen, der året rundt overvåger samtlige borgeres adfærd på internettet og telefonen.

Alligevel lader alle Folketingets partier det her ske uden officielle protester. Også salget af avanceret internetovervågning til muslimske regimer som De Forenede Arabiske Emirater samt mange andre. Ingen griber konsekvent ind og stopper det. Ingen gør noget som helst. Alle politikere lukker øjnene for Erhvervsstyrelsens totale fravalg af etik og moral i deres arbejde. Ingen vil røre sagen med en ildtang. Bare vent og se.

Men det er under alle omstændigheder begrædeligt som et frihedselskende menneske, der tror på demokratiet som politisk styreform, på åndsfriheden, talefriheden, tankefriheden, ja, friheden til at fortælle mennesker det som de ikke vil høre i hverdagen, at jeg får alle disse personlige frihedsrettigheder stærkt indskrænket i fremtiden, når statsmagtens overvågning af internettet er fuldt implementeret, og dermed fjerner den sidste rest af privatliv hos danskerne.

Jeg gruer oprigtigt for vores børn og børnebørns fremtid.

Ulf Johannesson, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Johnny Christiansen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Pedersen
Torben Pedersen

@ Ole B,
Hel enig. Det vil fortsætte lige indtil danske ambassader i mellemøsten bliver aflyttet, eller det danske forsvarsministerium bliver hacket og man så finder ud af, at der var brugt dansk software ...
Jamen, det var jo ALDRIG meningen - vi ville jo bare skabe arbejdspladser ...

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Tror I ikke at alt på nettet overvåges allerede? Artiklen skulle forarge men helt ærligt så er det jo ældgamle nyheder ETI startede ikke i går.

Brugerbillede for Jens Winther

Det er da ikke spor underligt, at danske myndigheder tillader salg af overvågningssystemer - de danske myndigheder og de fleste danske politikere synes jo også, at det er helt OK at overvåge danskerne i stigende omfang. Samtidig med at man praktiserer en yderst lemfældig omgang med person følsomme oplysninger.

Danmark er blevet et overvågningssamfund - derfor har vi de bedste muligheder for at eksportere midlerne til overvågning.

At ingen i Folketinget - udover meget få røde politikere - ser noget problem i overvågningen af danskerne, er efter min opfattelse det egentlige problem!

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Skou Andersen
Lasse Skou Andersen

@Torben Skov

Hvis du ved noget, må du meget gerne kontakte mig på lasa snabel-a information.dk

Har skrevet lidt om Aalborg Universitets rolle før, men NOVI har jeg ikke hørt om

Bjarne Andersen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det ser ud til, at Danmark åbenbart har en fin ekspertise, der kan anvendes både til forsvar og angreb i en cyberkrig.

Lad os glæde os over det.

I øvrigt ville det være nyttigt for vurderingen i artiklen, hvis man kunne få oplyst
-hvor mange ansøgninger om eksport er indgivet
-hvor mange er afslået
-hvor mange er trukket tilbage
-hvor mange er imødekommet i "første hug" og hvor mange efter yderligere supplerende info.

Det kunne også være morsomt at vide, om de danske leverandører skal indbygge diverse bagdøre i leverancerne, så man (Danmark + allierede) kan overvåge købernes anvendelse af systemerne og evt senere trænge aktivt ind i systemerne .

I øvrigt , så er UK , USA , Kina og ( efter Snowden formentlig) Rusland langt foran Danmark på disse felter.

Brugerbillede for John Michael Foley
John Michael Foley

Som det står anført i artiklen, er Danmark langt foran de fleste andre lande med hensyn til at give både FE og PET m.fl. beføjelser til at overvåge egne borgere. Igennem de sidste tre år har Folketinget vedtaget talrige love og regler, der langt overgår, hvad andre demokratiske lande tillader.
Så det er langt fra overraskende at dansk industri er i stand til at levere udstyr til interovervågning af befolkningerne i diktaturstater. Danmark gør det allerede i stor stil overfor egen befolkning . Danske firmaer og eksperter tjener allerede i stor stil tjener kassen uden smålig hensyntagen til moral og befolkningens retssikkerhed. Hovedparten af den danske befolkning og politikerne forstår simpelthen ikke problematikken og fortsætter deres Tornerosesøvn.
Der mangler simpelthen et uafhængigt organ, i stil med det man allerede har i andre lande, som kan kontrollere, hvad danske offentlige myndigheder har gang i. Et sådant organ kunne være et uafhængigt og neutralt nationalt cybersikkerheds råd, istedet for de tandløse såkaldte kontrolorganer, der for et syns skyld er etableret og ingen beføjelser har til at kontrollere dem, der overvåger os.