Læsetid: 7 min.

Danmark tror ikke på krigsforbrydersag mod Assad

Krigen mod Islamisk Stat slutter først, når bevægelsen ikke længere er i stand til at planlægge og udføre terrorangreb, siger udenrigsminister Kristian Jensen i sjældent interview om den danske krigsindsats i Syrien og Irak
’I den bedste af alle verdener bør Assad og hans medansvarlige stilles for en krigsforbryderdomstol. Men i den virkelige verden bliver det meget svært at få ham for retten,’ siger Kristian Jensen.

Joachim Ladefoged

15. august 2016

»Helvede på jord.«

Sådan beskriver Røde Kors mere end en kvart million civiles kamp for at overleve i Syriens næststørste by Aleppo, hvor russiske missiler og syriske tøndebomber hver dag kræver nye ofre, heraf mange civile.

Menneskeretsorganisationerne er ikke i tvivl. Både det syriske regime og krigens andre parter begår alvorlige overgreb, men den syriske diktator Bashar al-Assads masseundertrykkelse, systematiske tortur og mange massakrer på civile hører til vor tids værste krigsforbrydelser.

Alligevel siger den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Information, at Danmark reelt har opgivet håbet om en krigsforbrydersag mod Assad.

»I den bedste af alle verdener bør Assad og hans medansvarlige stilles for en krigsforbryderdomstol. Men i den virkelige verden bliver det meget svært at få ham for retten,« siger Kristian Jensen i et interview om krigen mod Islamisk Stat og fremtidsudsigterne for Irak og Syrien.

»Jeg tror, at Assad vil kæmpe til sidste blodsdråbe, hvis han ved, at han bliver stillet for en krigsforbryderdomstol i det øjeblik, han overgiver sig,« siger udenrigsministeren.

»På et tidspunkt skal vi derfor træffe valget; vil vi have en løsning, der stopper civilbefolkningens lidelser, mod at der så findes en løsning for Assad … eller vil vi være så ideologiske, at vi ikke får løst noget.«

– Så hellere være pragmatisk?

»Jeg ville rigtig gerne se Assad for en krigsforbryderdomstol, men hvis forudsætningen for en fredsløsning er, at det ikke sker, så ... hvis man er alt for ideologisk, kommer vi aldrig en løsning nærmere.«

Assad skal væk

Selv om mulighederne for at retsforfølge en af vor tids største krigsforbrydere fortoner sig, håber Kristian Jensen stadig på, at den syriske borgerkrig ender med, at landet bliver et demokrati.

»I virkeligheden er jeg meget nøjsom med hensyn til Syrien. Mit håb er, at vi kan komme frem til, at syrerne selv kan vælge deres egen regering i et frit og fair valg. Og med det mener jeg, at der bliver mulighed for at føre valgkamp, komme til orde og deltage i valghandlingerne uden trusler.«

Trods fem et halvt års krig er der stadig ikke udsigter til forhandlinger om indførelse af demokrati i Syrien og den danske udenrigsminister understreger, at han fortsat ikke kan få øje på en fredsløsning, så længe Bashar al-Assad er ved magten.

»Assad er en del af problemet, ikke en del af løsningen,« siger Kristian Jensen.

»Så længe han er der, vil det være umuligt at skabe et stabilt og fredeligt Syrien.«

– Er Assad en allieret nu i krigen mod Islamisk Stat?

»Nej, jeg mener ikke, at vi er på samme side. Det dér med, at min fjendes fjende er min ven, det er helt forsimplet,« siger Kristian Jensen med henvisning til en ofte anvendt udhængning af Mellemøstens mange indviklede alliancer.

– Danmark bomber nu også IS i Syrien. Gavner det ikke Assad?

»Jeg anerkender, at vi ved at være militært succesfulde i krigen mod ISIL (IS, red.), letter presset mod Assad, men det gør os ikke til allierede eller til partnere. Når en trussel er så direkte rettet mod Vesten som truslen fra ISIL er, så kan vil ikke tage hensyn til, om det nu gavner den ene eller den anden at bekæmpe truslen. Så er vi nødt til at yde den militære, civile og finansielle indsats, som skal til for at standse ISIL.«

Når Islamisk Stat en dag er bekæmpet, skal danskerne dog ikke vente, at de danske F-16-kampfly og træningsbidrag bliver sendt afsted for at hjælpe den syriske opposition med at vælte Assad, understreger ministeren.

»Vi støtter den syriske opposition med politisk rådgivning og forhandlingstaktik, men ikke med militær træning eller våben. Vi har taget markant stilling til fordel for oppositionen, men jeg ser ikke, at vi kommer til at støtte dem militært.«

Det går ikke godt i Irak

Efter snart to års krig mod Islamisk Stat i Syrien og Irak har den militante islamistiske bevægelse mistet en stor del af sig territorium, især i Irak, hvor alle nu venter på befrielsen af den sidste IS-højborg, millionbyen Mosul.

For Iraks vedkommende er målet ifølge Kristian Jensen, at de militære fremskridt snart får følgeskab af politiske reformer.

»Vi håber stadig på, at Irak vil få en inkluderende, samlende regering, der dækker de forskellige etniske og religiøse grupper. Og en regering, som vil give en udstrakt grad af selvstyre til de forskellige områder, herunder den kurdiske del af Irak.« Problemet er imidlertid ifølge den danske udenrigsminister, at Iraks premierminister, Haider al-Abadi, ikke har magt, som han har agt.

»Det går ikke godt i Irak,« slår han fast.

»Militært sker der fremskridt, men på mange af de andre parametre går det ikke godt,« siger han med henvisning til den galopperende korruption, inkompetence og magtmisbrug i det irakiske statsapparat.

»Abadi har de rigtige mål, han vil gerne gøre op med alle problemerne, men han har ikke opbakning til at sætte sin vilje igennem« siger Kristian Jensen.

Alligevel mener den danske udenrigsminister, at den nuværende irakiske regering er »det bedste bud, man kan forestille sig med henblik på forsoning.«

»Irak har de samme udfordringer som mange andre udviklingslande, men samtidig har Irak en premierminister, der forstår behovet for en inkluderende politik langt bedre end sin forgænger, Nuri al-Maliki. Men det er en meget stor opgave at forsone og reformere et land, der har være splittet af sekteriske skillelinjer i mange år.«

Masser af dansk pres

Kristian Jensen forsikrer, at Danmark »bruger masser af politiske kræfter« på at presse den irakiske regering i den rigtige retning.

»Vi fører både en dialog med det kurdiske selvstyre og med den irakiske regering for at forme vejen for en forsoningsproces,« siger han.

»Men med den størrelse, Danmark har, har vi ikke kræfter til at være førende på alle områder.«

Hvor mange kræfter, Danmark præcis bruger på at fremme politiske reformer i Irak, er svært at få hold på, for Danmark har ikke haft en ambassade i Bagdad siden nytår 2013.

»Vi lægger pres på den irakiske regering ved hjælp af tilrejsende diplomater i Irak – jeg påstår ikke, at vi er i Irak hver eneste uge, men vi er i tæt dialog med politikere i området, både når diplomater mødes med irakere, og når jeg selv mødes med irakere på konferencer og lignende,« siger han. »Derudover har vi en dialog med irakerne via vores genopbygningshjælp i forbindelse med vores militære samarbejde og gennem EU.«

Selv om Kristian Jensen finder Iraks fremtid afgørende, bliver det ikke Venstre, der genåbner den danske ambassade i Bagdad.

»Vi vil meget gerne involvere os i Irak, men omkostningerne ved at have selvstændig ambassade er meget høje, derfor satser vi bl.a. på at påvirke Irak gennem EU.«

En meget lang krig mod IS

Selv om den militære kampagne mod IS er på vej ind i sin afgørende fase, skal danskerne ikke regne med, at Danmarks deltagelse i krigen med Islamisk stat slutter foreløbig.

»Det er selvfølgelig afgørende, at Mosul bliver befriet. Ellers ville ISIL stadig have en styrkeposition, men der er stadig masser af andre områder, som styres af ISIL,« siger han.

– Hvornår slutter den danske krigsindsats så? Hvordan ser en »sejr« over IS ud?

»Succeskriteriet er at nedkæmpe ISIL. Målet er, at Iraks hær- og sikkerhedsstyrker selv kan sikre, at ISIL ikke kan gennemføre terror i og uden for Irak. Opgaven er løst, når vi har fjerne deres militære kapacitet til at besætte et område og gennemføre terrorangreb,« siger den danske udenrigsminister.

– Det lyder som en uendelig krig, hvis målet er at sikre, at IS ikke kan gennemføre et terrorangreb, f.eks. i Bagdad?

»Det er klart, at vi ikke kan give en 100 procents garanti for, at der ikke bliver gennemført terrorangreb i Irak. Men vi kan blive længe nok til sikre, at de irakiske sikkerhedsstyrker er godt nok uddannet til selv at tage vare på Iraks sikkerhed.«

– Men de danske styrker skal først hjem, når IS ikke længere kan planlægge og gennemføre terrorangreb?

»Det kommer jo an på, hvordan man definerer et terrorangreb. Den mand, der kørte en lastbil ind i folkemængden i Nice var jo ikke udsendt af ISIL, han var blot inspireret af ISIL, han var forført, og den slags kan man jo ikke stoppe med militære midler.«

Terrortruslen består

Udenrigsministeren understreger i det hele taget, at Danmark efter hans mening ikke har noget valg, når det kommer til krigen mod Islamisk Stat og afviser, at terrortruslen mod Danmark hænger sammen med vores deltagelse i krigen mod IS.

»Vi er ikke kun terrormål, fordi vi er aktivt med i krigen. Vi er et mål, fordi ISIL ønsker at påtvinge verden deres synspunkter, værdier og samfundssystem. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem terrortruslen og vores militære engagement. Terrortruslen er der under alle omstændigheder,« siger Kristian Jensen og peger på, at IS også har stået bag en række terrorangreb mod lande, som ikke deltager i krigen.

– Men øger det ikke terrortruslen mod Danmark, at vi deltager?

»Nej, det mener jeg simpelthen ikke. Der er jo tale om folk, som er åbenlyst modstandere af vores levevis og værdier samt villige til at bruge magt for at fremme dem. Vi kan ikke bare læne os tilbage og være ligeglade. Jeg mener, at Danmark skal være med til bekæmpe terrortruslen.«

Kristian Jensen understreger imidlertid, at der er tale om en meget langvarig krig.

»Krigen mod ISIL slutter selvfølgelig en dag, men vores deltagelse i kampen mod terror er uden ende, som jeg ser det. Jeg er meget bevidst om, at ISIL ikke kan bekæmpes alene med militære midler. Det er ikke muligt. Så længe det er folk, der har den ideologi og hævder at repræsentere den sande fortolkning af islam, og så længe de hævder at være svaret på unge, frustrerede muslimers rodløshed, så vil bevægelser som ISIL fortsat eksistere,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen siger, ingenting - når...
"I den bedste af alle verdener bør Assad og hans medansvarlige stilles - for en krigsforbryderdomstol. Men i den virkelige verden bliver det meget svært at få ham for retten," siger Kristian Jensen.

Hvad så med russerne, dem overser Kristian Jensen vist?
Uden dem, var Assad nok ikke så kæphøj. Glem demokrati-ævlet og kom ned på jorden.

Hvornår er den danske indsats slut? - Når nu ISIL er nedkæmpet...
Irak vil vi påvirke via EU (vi er vel en krigsførende nation)...

Kristian Jensen lover: "Krig i vor tid"

Et marked for langtidsinvesteringer er skabt ...mission accomplished. »Helvede på jord.«

Niels Duus Nielsen, Torben Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Men øger det ikke terrortruslen mod Danmark, at vi deltager?"
»Nej, det mener jeg simpelthen ikke. Der er jo tale om folk, som er åbenlyst modstandere af vores levevis og værdier samt villige til at bruge magt for at fremme dem. Vi kan ikke bare læne os tilbage og være ligeglade. Jeg mener, at Danmark skal være med til bekæmpe terrortruslen.«
Javel. Så Christian Jesen mener "simpelthen ikke", at det øger risikoen for terror. Det er fuldstændig i strid med talrige konklusioner fra vestlige efterretningstjenester. Bl.a. Pentagons undersøgelse udført af Defense Science Board, som kiggede på Irakkrigens og Afghanistankrigens påvirkning af muslimsk terror. De konkluderede netop, at krigene øgede terror, hvervning til terrorgrupper og samarbejde mellem ellers adskilte grupper; det handelede ikke om, at de foragtede vores livsstil. Diverse tænketanke og terroreksperter har udtrykt det samme; for eks. chefen for CIAs bin Laden gruppe, og chefen for Britisk MI5, som sagde under Chilqothøringen at krigen mod Irak havde gjort England mere usikker "i betydelig grad". Det er pinligt at høre en udenrigsminister som er så uvidende om forhold, som kan have så stor betydning for Danmark.

Lars Bo Jensen

Inden vi prøver at få alle mulige andre stillet for retten, skulle vi måske få stillet de krigsforbrydere, der sendte Danmark ud i en ulovlig angrebskrig på baggrund af en løgn, til ansvar for deres handlinger.

Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Kristian Jensen (der er bekendende neoliberal) tror, hvad Washington fortæller ham at han skal tro. Punktum. Vi får tidligst en udenrigsminister, der kan tilslutte sig ledende europæiske politiske stemmer, der mener noget andet, på den anden side af et folketingsvalg.

Hans Larsen, Torben Jørgensen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Al-Assad bedyrer vedholdende, at han kun sidder i sit embede pga af det folkelige mandat, og at han ville forlade det, hvis befolkningen i Syrien besluttede at det skulle være sådan. Det må omverdenen holde ham op på, den dag, hvor der er skabt fred i Syrien—den fred der er så vigtig—og som ville muliggøre et virkeligt valg, der ikke ville være farvet af borgerkrigen—for så længe krigen varer, så er det vanvid—det kan vi se på eksemplet Libyen—at fjerne Al-Assad. Med mindre man altså mener, at Syrien og hele landets institutionelle infrastruktur skal kollapse og landet skal gå totalt i opløsning. Det er der stærke, internationale kræfter der mener, men de har tabt indflydelse nu. Det er det Kristian Jensen siger her. "Assad must go" er "gone".

Den ægyptiske analytiker Mustafa al-Fiqi mener netop i et interview med den norske avis Klassekampen, at Assad er en del af løsningen i modsætning til Kristian Jensen.

Al-Fiqi mener, som så mange andre, at konflikten ikke kan vindes militært, hvorfor Assad må være med til at skrive sin egen fratrædelsesbegæring, når en ny ledelse er klar til at overtage ledelsen.

Han mener, at krigen vil fortsætte, indtil internationale og regionale aktører enes om en løsning, der sikrer at landet ikke går i opløsning. Og her tænker han på, at lande som USA, Rusland, Saudi-Arabien og Iran skal være villige til at finde en sådan løsning.

Han forestiller sig ikke, at alle fraktioner vil kunne enes om en løsning, men han peger på, at en mulighed kunne være et oppositionsforslag om en samlingsregering bestående af 40 procent fra Assad-regimet, 40 procent fra oppositionen og 20 procent uafhængige.

Mere:
http://www.klassekampen.no/article/20160812/ARTICLE/160819988

Jakob Trägårdh

Nu gælder det nedkæmpningen af ISIS (eller Daesh) og danskerne er med, som TV2 rapporterer her (http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-08-05-danske-kampfly-bomber-for-foerst...), hvor vi bomber i den nordlige Raqqa provins, man må gætte på Manbij? Den amerikaske analytiker Aron Lund fra Carnegie Endowment for International Peace beskriver i artiklen (her: http://carnegieendowment.org/syriaincrisis/64270) med titlen: Manbij: A Dress Rehearsel for Raqqa, hvordan den amerikansk ledede koalition prøver, at lære af erfaringerne med sejren over ISIS i provinsbyen Manbij med (før-krigen ca. 100.000 indbygger) for at skabe en primært arabisk (og pga relationen til Tyrkiet ikke kurdisk) domineret hær, der er i stand til at besejre ISIS i deres hovedsæde, byen Raqqa.

Peter Bækgaard

Selvfølgelig slipper Assad. han har jo Russerne der dækker over sig. Og med denne påstand vil jeg gerne foregribe begivenhederne ved at påstå følgende: Fogh, Bush, Blair og de gerninger man måtte mene disse mennesker står bag, gør ikke Assad til en mindre forbryder.

@Steen Sohn,
hvem tror på, at manden vil afgå frivilligt som præsident ud over denne ægypter, og hvornår har en ’diktator’ senest nedlagt sit job frivilligt, oven i købet med udsigten til at blive stillet for en dommer i Haag – oppe i venstre side af Norge? – så længe manden kan gemme sig i Damaskus blandt sine klanmedlemmer, der heller ikke skal nyde noget af, at deres luksuriøse livsbetingelser ændres, har Hans Excellence Jensen jo ganske ret …

Jakob Trägårdh

Det idiotiske i Kristian Jensens udtalelser er, at de understreger at det er Venstres holdning, at den ukloge aktivistiske udenrigspolitik, som Danmark har ført siden Anders Fogh Rasmussens regeringstid skal fortsætte i meget lang tid fremover—der er ingen fortrydelse, på trods af at politiken er forfejlet og muligvis inkriminerende for vores tidl. statsminister, hvad Chilcot-rapporten peger på.

@Jan Weis, manden kommer til 'frivilligt' at gå den dag, ingen holder hånden under ham. Så vidt jeg ved har russerne sagt, at det ikke var afgørende for dem, at det var Assad, der forblev leder, men at de ønskede en sekulær stat.

Se i øvrigt også Berlingske-artiklen: ”Assad – fem år efter: Nu er han en del af løsningen”

http://www.b.dk/globalt/assad-fem-aar-efter-nu-er-han-en-del-af-loesningen

- V-regeringen er således nu også parat til at acceptere præsident Assad som en del af en fredsløsning i den overgangsperiode, som FNs mægler, Staffan de Mistura, ihærdigt, men forgæves forsøger at få de stridende parter til at forhandle om.