Læsetid: 7 min.

’Man ender med at miste gnisten’

Michael Stage fik medhold i klage over Næstved Kommune, der fejlagtigt havde stoppet hans sygedagpenge. Alligevel er han endt med selv at skulle betale over 10.000 kroner, og nu ved han ikke, hvad han skal gøre
Michael Stage fik medhold i klage over Næstved Kommune, der fejlagtigt havde stoppet hans sygedagpenge. Alligevel er han endt med selv at skulle betale over 10.000 kroner, og nu ved han ikke, hvad han skal gøre

iBureauet/Mia Mottelson

10. august 2016

Hvordan kan man ende med selv at skulle betale, når man får ret i en klage over en kommunes fejltagelse?

Det spekulerer 43-årige Michael Stage fra Næstved over. Han er i den uventede situation, at Ankestyrelsen i februar i år har givet ham ret i, at Næstved Kommune et år tidligere uretmæssigt havde stoppet hans sygedagpenge tre måneder for tidligt for i stedet at sætte ham på den noget lavere ressourceydelse.

Michael Stage klagede i august 2015 til Ankestyrelsen, der syv måneder senere besluttede, at han var berettiget til at modtage forskellen mellem sygedagpenge og ressourceydelse for godt tre måneder. En uge efter modtog Michael Stage et brev fra kommunen med besked om, at »pengene vil snarest muligt blive overført til din NemKonto«. Men sådan skulle det ikke gå.

Efter flere rykkere fra Michael Stage fik han nemlig i begyndelsen af juni endnu et brev. Nu meddelte kommunen, at det i virkeligheden var ham, der skyldte kommunen penge og ikke omvendt.

Forklaringen virker næsten uforståelig, men sagen er, at ressourceydelsen beregnes i bruttokroner, altså før skat, mens sygedagpenge beregnes i nettokroner, altså efter skat. Dette gør kommunen, fordi sagen strækker sig hen over to skatteår, og Ankestyrelsens afgørelse omhandler skatteåret 2015, mens sygedagpengene først udbetales i skatteåret 2016.

Ressourceydelsen for de 15 uger og to dage udgør brutto 50.936 kroner, mens sygedagpengene netto for samme periode udgør 40.867 kroner, skrev kommunen. Så værsgo at betale 10.936,48 kroner ...

Kommunen forstår undren

»Jeg kan godt forstå, at borgeren undrer sig og synes, at det virker mærkeligt,« skriver teamchef Lis-Birgit Nielsen fra Næstved Kommune i en mail til Information.

»Forklaringen er lidt teknisk,« fortsætter mailen, »men hvis man modtager en ydelse det ene år og en anden ydelse det andet år, så udløser det i dette tilfælde et beløb, som borgeren på grund af skatteberegningen i første omgang skal betale tilbage. Det er vigtigt at understrege, at det er i første omgang, for efterfølgende vil der blive ændret i årsopgørelsen, og derved udløses restudbetaling. Det skyldes forskellige regler i skat-telovgivningen og lovgivningen på sociale ydelser.«

Hvis Michael Stage havde mulighed for at indbetale de godt 10.000 kroner, kunne han formentlig se frem til en ændret skatteopgørelse for 2015 og dermed få penge tilbage på et senere tidspunkt. Men det kan næppe lade sig gøre.

Michael Stage er nemlig psykisk syg, han lider af depressioner og lav stresstolerance på grund af ADHD. Han er langtidssygemeldt og derfor uden udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid. Og da hans kone, der er etnolog, har været arbejdsløs siden november 2015, har familien ikke 10.000 kroner. Og de ved heller ikke, hvorfra de skulle kunne skaffe dem.

»Det kan virkelig undre mig, at der er ikke nogen i kommunen, der lægger mærke til, at det her virker dumt, og det må vi se at få fikset. At bruge netto- og bruttoberegninger samtidig er som at trække pærer fra æbler,« siger Michael Stage.

Tilbage i 1998 blev han selv valgt som socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i den nu nedlagte Vallø Kommune, så dengang kendte han det kommunale system indefra. Siden har meget ændret sig, synes han.

»Selv om jeg også har mødt gode og venlige sagsbehandlere i mit forløb, er det, som om der i dag ikke er plads til sund fornuft og almindelig logik,« som han siger.

Gik konkurs som entreprenør

Michael Stage er født i 1973 på Vesterbro i København, men efter forældrenes skilsmisse flyttede han som 12-årig til Strøby Egede, hvor han voksede op. Efter at være startet på forskellige uddannelser uden at gøre dem færdige lykkedes det ham i 1998 at tage en HF-eksamen på Køge Gymnasium.

Samme år blev han valgt ind som medlem af byrådet i Vallø Kommune, som havde 13.000 indbyggere.

»Det var dengang, hvor det stadig var værdigt at være socialdemokrat. Jeg var et kendt ansigt i byen, fordi jeg havde arbejdet i kommunens ungdomsskole, siden jeg var 19-20 år, så den lille kommune var min hjemmebane,« siger han.

Efter godt to år forlod han dog sin plads i byrådet.

»Jeg nåede aldrig en hel perio-de, så det afspejler sådan set meget godt mit generelle problem. Jeg blev rastløs, og anledningen til at træde ud var, at jeg blev forarget over, at nogle medlemmer af byrådet sad og brokkede sig over, at de personsager, vi skulle afgøre, blev anonymiseret af forvaltningen. Jeg havde forventet, at politik skule være meget mere visionært.«

Sammen med en kammerat, der var udlært tømrer, havde Michael Stage i mellemtiden fået startet en entreprenørvirksomhed, som i begyndelsen gik ganske godt. Selv var Michael Stage ikke håndværker, så han sad og regnede tilbud ud på de forskellige byggeopgaver. Forretningen voksede og voksede indtil 2001, hvor den med ét slag gik konkurs.

»På det tidspunkt havde vi næ-sten 40 mand i arbejde på en gips-entreprise inde på Holmen. Og der må jeg bare sige, at vi var ikke erfarne og dygtige nok, og vi havde heller ikke de rigtige advokater. Det var en underentreprise, og efter min mening blev vi snydt, så vandet drev af os.«

Under alle omstændigheder endte Michael Stage med at have en personlig gæld på mere end en million kroner.

»Det kostede mig også en de-pression. Jeg kom i behandling og blev medicineret og kom så ovenpå igen. Jeg havde forskellige lønmodtagerjob frem til 2008, hvor filmen knækkede igen.«

På det tidspunkt var Michael Stage sælger for en lokal betonvarefabrik.

»En dag var jeg bare ikke i stand til at stå op af min seng. Min svigermor kørte mig så ned på den psykiatriske skadestue i Vordingborg, hvor jeg fik at vide, at jeg havde behov for hjælp og skulle starte i distriktspsykiatrien her i Næstved.«

Nu fik Michael Stage at vide, at han formentlig havde ADHD. Det troede han ikke på, men efter at have fået medicinsk behandling med Ritalin, måtte han erkende, at det hjalp. Han fik mere ro i maven, så han bedre kunne koncentrere sig, forklarer han.

Men depressionerne forsvandt ikke, og i 2013 fik han endnu en.

»Det er ligesom en elastik, der bliver spændt for meget, indtil den sprænger. Da jeg gik ned i 2013, kunne jeg ingenting. Jeg var bange for omverdenen og kom ikke ud af sengen, jeg kom ikke i bad, jeg gik bare ud og tissede og lagde mig til at sove efter at have spist noget mad. Min stresstærskel blev mindre og mindre, og det var, som om der var noget oppe i hovedet, der forsvandt. Den lave stresstærskel er siden hen desværre blevet permanent.«

Socialrådgiver nummer 10

Michael Stage har været sammen med sin kone, siden de var ganske unge. Parret har to børn på 11 og 14 år, og Michael Stage har været nødt til at være åben om sin sygdom.

»Der er ikke noget hemmeligt. Vi har måtte snakke om tingene: Far er ikke sådan, fordi han er sur på Jer, det er, fordi han har en sygdom oppe i hovedet.«

Det har også været hårdt for ham at forlige sig med, at han aldrig kommer til at arbejde på fuldtid igen. Det er halvandet år siden, han havde sin seneste depression, og sidste år var han i flere virksomhedspraktikker, der viste, at han kan arbejde op til 12 timer ugentligt. Siden er der ikke rigtigt sket noget i hans sag. Han går bare og venter.

»Jeg har i den grad brug for en firkantet struktur. Alt omkring mig skal helst være topstruktureret. Men kommunen er ikke særlig struktureret. Jeg er f.eks. i gang med den 10. socialrådgiver på tre år, så jeg har som regel ondt i maven, en uge før jeg skal til møde med kommunen. De mange skiftende socialrådgivere betyder hele tiden manglende opfølgning og, hvad værre er, manglende overblik.«

Lige nu ved Michael Stage ikke, hvad han skal gøre. Han har mest lyst til at klage over kommunens afgørelse, men han ved ikke, om han har råd til det. End ikke i sin vildeste fantasi havde han forestillet sig, at det kunne koste ham penge at få ret.

»Nogle gange hidser jeg mig op, selv om jeg godt ved, at det ikke nytter. Jeg føler mig afmægtig, så det vil noget. For i virkeligheden kan jeg ikke gøre en skid. Jo, jeg kan vælge at sende sagen endnu en gang til Anke-styrelsen, men hvis lovgivningen er sådan, som kommunen siger, så er der vel ikke noget at gøre.«

Michael Stage mener, at lige- gyldigt hvem på gaden man spurgte, om det kan være rigtigt, at man skal betale for at få ret, så ville svaret fra de fleste være, at det lyder underligt.

»Jeg kan da heller ikke være den første, der er ude i det her, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Måske er jeg bare nødsaget til at sige Fuck det, for det påvirker mig ad helvede til. Man skal vælge sine kampe med omhu, for man ender med at miste gnisten. I virkeligheden er velfærdssamfundet et fantastisk system – hvis det altså fungerer.«

Ifølge teamchef Lis-Birgit Nielsen har Næstved Kommune i forbindelse med Michael Stages sag også haft svært ved at se logikken:

»Det sidste stykke tid har vi undersøgt sagen grundigt og talt med SKAT og Kommunedata (KMD), fordi vi selv har sat spørgsmålstegn ved arbejdsgangene i det. De er i gang med en nærmere undersøgelse af området, så vi forhåbentlig kan få en ny praksis på området,« skriver hun til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Ebbe Overbye
  • Estermarie Mandelquist
  • Kurt Nielsen
Carsten Mortensen, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kæmpe systemfejl, ret årsopgørelsen og udbetal difference, hvor svært kan det være, tror det er fjender af velfærdsstaten der regerer, ved at opbygge et system så velfærdsstaten bliver udstillet som ubrugelig.

Kurt Nielsen, Einar Carstensen, Vivi Rindom, Karsten Aaen, Leif Høybye, Niels Duus Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Det er et skatte teknisk problem, som kommunen umiddelbar ikke kan gøre noget ved. Men kommunen kunne give henstand på tilbage betaling af de ca. 10.000 kr. indtil restskatten udbetales af SKAT.

Kurt Nielsen, Einar Carstensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Nogle gange hidser jeg mig op, selv om jeg godt ved, at det ikke nytter."

Det gør jeg sgu også tit. Michael Stage har min fulde sympati.

I gamle dage kunne myndighederne gøre brug af et kulanceprincip, der tillod, at man bøjede reglerne, når sund fornuft dikterede, at reglerne havde absurde konsekvenser. Desværre er sund fornuft ikke en objektiv størrelse, så i visse regnearksentusiasters og borgerlige politikeres (inkl. socialdemokraters) bevidsthed er denne sag jo nok udtryk for sund fornuft.

Machiavelli har ikke levet forgæves, realpolitisk dobbeltmoral er ikke længere noget, kun politikere tillader sig at have, det er nu blevet en del af hele det administrative system. "Ja, vi kan godt se, at det er uretfærdigt, men af hensyn til de hellige regler agter vi ikke at gøre noget ved det".

Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Jørn Andersen og Eddie Pier anbefalede denne kommentar

Jeg husker at adskillige politikere "havde glemt" at betale for diverse ting, men det er selvfølgelig en helt anden ting...
Spørgsmålet er om vi kan blive ved med at kalde det "velfærdssamfundet"?

Steffen Gliese

Stop nu alle de mærkelige gradueringer, der er brug for:
1) Bistandshjælp til voksen ca. 9.000. Tilskud til boligudgift, tilskud til børn.
2) Førtidspension svarende til 15.000. Tilskud til hjælpemidler og særlig bolig, tilskud til børn.
3) Sygedagpenge, svarende til løn - i det offentlige sygdom med løn. Man kan ikke fyres under sygdom, man kan ikke meldes rask, før man selv eller ved længere forløb behandlende læge godkender det. Det understreges, at sygdom alene er en sag mellem arbejdsplads og ansat med gensidige rettigheder iflg. overenskomst.
4) Dagpenge, svarende til 90% af lønnen, dog max. 21.000 før skat. Efter en nærmere fastsat periode skal man for at bevare dagpengeretten udover 3 år tage imod en kvalifikationsbevarende ansættelse på overenskomstmæssige vilkår, denne skal kunne forhandles med A-Kassen.

Kurt Nielsen, Einar Carstensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Leer Jakobsen

Michael Stage skal klage over den afgørelse fra Næstved kommune.

Det er en Djøf-regel & i strid med Aktivlovens §33, stk. 1:
"8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet."

Aktivloven taler om at der skal tages udgangspunkt i den udbetalte ydelse. Dermed begår Næstved kommune lovbrud med deres kreative Djøf-regel.

Læs mere her:
http://sindvejle.dk/node/338