Læsetid: 4 min.

Enhedslistens revolverpolitik

Liste Ø overvejer en ny ’parlamentarisk strategi’ som skal sikre, at en eventuelt kommende socialdemokratisk-ledet regering vil mindske ulighed og fattigdom
Nikolaj Villumsen, Pernille Skipper og Maria Gjerding, da Enhedslisten mandag holdt pressemøde efter deres sommergruppemøde i Aarhus.

Benjamin Nørskov

23. august 2016

Da Enhedslisten efter folketingsvalget i 1994 første gang skulle pege på en leder af regeringsforhandlingerne, var der ingen tvivl.

Ikke blot skulle Socialdemokraternes formand, Poul Nyrup Rasmussen, lede regeringsforhandlingerne.

Enhedslisten lod det være op til Poul Nyrup Rasmussen at danne en sådan, lød beskeden fra partiets forhandlere, Søren Søndergaard og Frank Aaen, på det første møde med den socialdemokratiske formand og fungerende statsminister.

Bagefter blev Søren Søndergaard og Frank Aaen, efter besøget på Poul Nyrup Rasmussen kontor, stående uden for sammen med journalisterne og tog imod væddemål på, hvor længe det næste parti, SF, ville stå fast på kravet om, at CD ikke kom med i regeringen. Ville det være dage, timer – eller minutter?!?

Ligesom Enhedslisten havde SF nemlig ikke noget at true med. Et mistillidsvotum til den nye regering ville blot overlade Statsministeriets nøgler til Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen, hvilket også SF’s daværende formand, Holger K. Nielsen, modvilligt måtte erkende efter sit besøg.

Til gengæld gjorde Søren Søndergaard det på et efterfølgende møde med Poul Nyrup Rasmussen – hvor denne ville takke Enhedslisten for, modsat SF, ikke at have skabt unødig dramatik – at denne ikke skulle misforstå noget.

Hvis ministre løb med kassen eller løj over for Folketinget, var de færdige. Enhedslisten stemte fra sag til sag ud fra partiets holdning, og det måtte være op til statsministeren at sikre flertallet for sin politik.

Skrøbelig enighed

Når Enhedslisten to årtier senere, i forbindelse med sommergruppemødet, nu vil gøre op med denne »parlamentariske strategi« skyldes det, at både partiet og dets politikeres selvopfattelse er en helt anden størrelse end dengang.

Hvor 94-generationen stadig var tilfredse med bare at have klaret spærregrænsen – og bange for at større politiske aftaler med Nyrup-regeringen kunne udfordre den skrøbelige enighed mellem trotskister, kommunister, maoister og venstresocialister – forventede Enhedslisten inden folketingsvalget i 2011 at få den samme rolle som Dansk Folkeparti havde under Fogh og Løkke-regeringerne i 00’erne.

Men Enhedslisten oplevede, at Thorning-regeringen videreførte forgængerens »økonomiske politik i bredeste forstand« (som det allerede blev bebudet i regeringsgrundlaget), og formandsskiftet i Socialdemokratiet har ikke levet op til Enhedslistens forventninger. Tværtimod.

Læs også: Rød bloks fald er venstrefløjens mulighed

Den nye formand, Mette Frederiksen, har tilnærmet sig Dansk Folkeparti endnu mere i udlændingepolitikken, og hvad angår den økonomiske politik, har den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, fået Enhedslisten til at se rødt med truslen/løftet om, at en eventuelt kommende socialdemokratiskledet regering vil lave de »væsentlige og store økonomiske aftaler« med højre- og ikke venstrefløjen.

Hvis sidstnævnte er utilfredse med det, »så må de vælte os«, lyder det fra Henrik Sass Larsen.

Enhedslisten overvejer derfor »forskellige redskaber« – som det udtrykkes – der skal sikre, at en sådan socialdemokratisk-ledet regering »knækker ulighedskurven og gør op med fattigdommen«.

Redskaber, som har til formål i hvert fald at tage en del af den politiske kamp før – og ikke efter – Mette Frederiksen eventuelt er blevet statsminister, og dermed netop kan true Enhedslisten med, at partiet må acceptere den førte politik eller vælte regeringen.

Eller hvad Enhedslisten anklager Thorning-regering for at have gjort gentagne gange: Ført en »revolverpolitik«, hvor støttepartiet fik en ladt revolver sat for panden.

EL’s tre værktøjer

Enhedslisten har endda overvejet muligheden for slet ikke at pege på en socialdemokratisk regeringsforhandler, hvis partiet sammen med Alternativet og SF får flere stemmer end Socialdemokraterne og Radikale Venstre, og i stedet pege på en forhandlingsleder fra den såkaldte forandringsblok, men den tanke er for en stund opgivet. I stedet overvejer Enhedslisten tre andre muligheder:

En mulighed er at give et såkaldt betinget mandat til forhandlingslederen, hvor det specifikt nævnes, at vedkommende får til opgave at danne en regering, der mindsker ulighed og fattigdom. Radikale pegede nemlig i 2011 – som det eneste parti – ikke bare på en forhandlingsleder, Helle Thorning-Schmidt.

Støtten til den socialdemokratiske formand var betinget af, at hun skulle stå i spidsen for en koalitionsregering som ville »samarbejde bredt i Folketinget og føre en ansvarlig økonomisk politik«.

En formulering som netop skulle presse Helle Thorning-Schmidt mest muligt i forhold til forhandlingerne om regeringsgrundlaget.

En anden mulighed er efterfølgende at kræve dette krav skrevet ind i regeringsgrundlaget. Her er Liberal Alliance inspirationen, efter at partiet tiltvang sig formuleringen om, at det er regeringens »ambition« at lette topskatten.

Og endelig er en tredje mulighed, ligesom Dansk Folkeparti, at trække såkaldt røde linjer som vælgerne skal kunne vide sig sikre på, at Enhedslisten aldrig vil lade regeringen overtræde, uden at det får parlamentariske konsekvenser.

Sidstnævnte mulighed er mindre vidtgående end de to første og reelt set ikke meget anderledes end Enhedslistens vedtagne politik i den seneste valgperiode om, at en finanslovsaftale skulle være et »markant brud, der erstatter VKO-politikken« og ikke blot en opsummering af et års nedskæringer, gennemført med højrefløjen.

Selv om Enhedslisten med kravene om at mindske uligheden og fattigdommen både har valgt relativt ukonkrete krav, og krav som en socialdemokratisk-ledet regering må formodes at kunne skrive under på – modsat for eksempel et opgør med den nuværende udlændingepolitik – står partiet dog tilbage med det samme problem som i 1994: En trussel er nu engang kun anvendelig, hvis den truede tror på den.

Og hvad gør, at Socialdemokraterne denne gang skulle tro på det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Ats - at tænke sig - det skulle blive nødvendigt at anvende strategi/magt for at sikre sig socialdemokraterne mindsker ulighed og fattigdom......
Men jo, det er ganske vist, og nødvendigt!

Erik Jensen , Flemming Berger, Benny Larsen, Helene Kristensen, David Zennaro, Anne Eriksen, Torben Skov, Bodil Waldstrøm, Morten P. Nielsen, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Det er jo grænseløst naivt at tro at netop enhedslistens politik vil medføre at ulighed og fattigdom falder...

--> Enhedslisten stemte som eneste parti imod senest der blev gennemført mia. store besparelser på forsvaret.
--> Enhedslisten stemte som eneste parti imod senest der blev tildelt over 2 mia. kroner ekstra til psykiatrien.
--> Enhedslisten stemte som eneste parti imod samtlige vækstpakker som forrige regering vedtog. Vækstpakker som ikke blot stoppede udflagningen af 100.000 vis af arbejdspladser. Vækstpakker som har medført at vi har genskabt over 100.000 arbejdspladser de seneste år. Og er der noget som skaber lighed og får folk ud af 'fattigdom', så er det arbejde.
--> Enhedslisten står for en økonomisk politik som med fantastisk træfsikkerhed har ført til udbredt fattigdom alle steder i verden hvor den er blevet forsøgt.
--> Enhedslisten bekæmper EU med alle midler samtidig med at de råber og skriger om tiltag mod skattesnyd. Vel vidende at netop et samarbejde i EU om fælles skattepolitik er det eneste som reelt kan komme problemet til livs.
--> Enhedslisten - som skriger på flere varme og færre kolde hænder i det offentlige - sikrede et administrations- og revisorhelvede sidste gang de fik flere penge til pædagoger. Så meget at op mod halvdelen af de ekstra penge gik til administration!
--> Enhedslistens borgmester i København brugte over 100 mio. kroner på bycykler i stedet for at overlade det til de private cykelhandlere at stå for opgaven. Og gjorde det så elendigt at private cykelhandlere fortsat kan få en forretning ud af at udleje cykler!
--> Enhedslisten skyder på regeringen når forureningen i København er for høj. I stedet for at skyde på røde København for ikke at starte som i blå Frederiksberg med at indføre 20 ton tunge renovationsbiler som kører påren el.

Ikke så mærkeligt at enhedlisten i mange indlæg omtales som vores mest ligegyldige parti...

Kim Houmøller og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Det er ikke for min skyld, at el skal holde røven oppe på s. Jeg stemmer på el p.gr.a. deres politik og ikke p.g.r.a. s's.

Lars Peter Simonsen, Bill Atkins, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen, tak for oplistningen 10:50 over Enhedlistens pricipfasthed. Den går lige i arkivet til senere brug. Håber ikke du har glemt noget.

Lars Peter Simonsen, Hans Larsen, Helene Kristensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Lopperne gør i begge ender af den politiske linie. Midten udføre samme midterpolitik.
El er den fjerneste outsider - indtil næste valg, hvor yderste højre måske er på banen.

Leo Nygaard, midterlinien i dansk politik går imellem socialisme og neoliberalistiske privatkapitalisme. Pt. står den 9,8 - 90,2

Bill, det er dine alternativer. Ser man på den førte politik, er der ingen væsentlig skillelinie, men med EL i spidsen står der flere små, betydningsløse partier udenfor indflydelse - i og udenfor folketinget.
Vær nu lidt realistisk og selverkendende.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Din for for socialisme, Bill Atkins, vil jeg ikke ligefrem kalde neo-socialisme.
Du er gammelkommunist eller hvad?
Og helt ærligt: Har kommunismen en fremtid, flere fremtider eller slet ingen.

Socialisme er styrkelse af Statens sociale engagement og det er Enhedslistens ufravigelige politik. Enhedslisten stemte eksv., som de eneste (6,7%), imod dagpengeforringelserne og tilbagetrækningsreformen under SR-regeringen - et klart eksempel på principfasthed hos Enhedslisten og hvem der fører socialistisk politik her i landet.

Kurt Nielsen, Benny Larsen, Ebbe Overbye og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen - 100 millioner til bycykler ! hjælp lige med lidt dokumentation.. ja og undskyld men hvis ikke penge som vi sender til kommunerne er øremærket risikerer vi jo at pengene bliver brugt til netop administration istedet for varme hænder så belært af erfaringen blev der indført en form for sikkerhed for de penge..at de virkelig gik til pædagoger.. men det er jo tydeligt for enhver at Thomas ikke stemmer på EL og det er jo fint nok men hvem er det som har svunget kniven med nedskæringer og foræret vores arv væk - tja så vidt jeg kan se er det alle de andre partier i folketinget - godt - der er et parti som ikke er til salg..
Og så lige til sidst at enhedslistens politik skulle være afprøvet i andre lande kommer som en overraskelse for mig! Måske skulle vi lige have nogle navne så vi kan tjekke rigtigheden af din påstand..

Michael Kongstad Nielsen

Det er super godt at EL endelig lever op til sin betydning i det danske folkestyre. Under Thorning turde de ikke rasle med mistillidsdagsordenen. Det skulle de bestemt have gjort. Nu ser det ud til at modet er vokset i dem.

Thomas Andersen

@Jørgen Rink

Thomas Andersen - 100 millioner til bycykler ! hjælp lige med lidt dokumentation..

Enhedslistens borgmester for miljø og teknik i København har stået i spidsen for indkøb af 2000 cykler af 48.000 kroner stykket. Tallene er nemme at finde!

ja og undskyld men hvis ikke penge som vi sender til kommunerne er øremærket risikerer vi jo at pengene bliver brugt til netop administration istedet for varme hænder så belært af erfaringen blev der indført en form for sikkerhed for de penge..at de virkelig gik til pædagoger..

Det er jo ynkeligt som enhedslisten råber og skriger mod EU fordi EU lægger bånd på hvor Danmark kan bruge sine penge. Men man ligger gerne bånd på kommunerne for de kan jo ikke finde ud af hvordan pengene bliver brugt bedst muligt. Og hvis man virkelig ønskede mere pædagogtid sammen med børnene kunne man foreslå at skære i de 49 % af tiden pædagoger i børnehaver bruger på alt andet end at være sammen med børnene. Men det er jo for nemt, og helt umuligt for et parti som ikke kan bruge ordet 'effektivisering'.

...men det er jo tydeligt for enhver at Thomas ikke stemmer på EL og det er jo fint nok men hvem er det som har svunget kniven med nedskæringer og foræret vores arv væk - tja så vidt jeg kan se er det alle de andre partier i folketinget - godt - der er et parti som ikke er til salg.

Det var netop enhedslisten som ikke var med til at gennemføre mia. store besparelser på forsvaret ved sidste forsvarsforlig. Det var netop enhedslisten som ikke var med til at tilføre yderligere 2.2 mia. kroner til psykiatrien. Og det er enhedslisten som råber og skriger om højere ydelser, selv i situationer hvor det er tydeligt for enhver at dansk økonomi ville køre i sænk - til stor skade for udsatte borgere - hvis der ikke blev gjort noget. Og på trods af økonomisk tilbageholdenhed skylder hver dansker via statsgælden nu igen allerede over 100.000 kroner, penge som fragår fremtidig velfærd. Og det hører med til historien at Danmark fortsat har verdens bedste kontanthjælp, verdens bedste dagpengeløsning, verdens bedste SU. Og verdens største offentlige sektor. Samtidig med at vi er verdens mest lige land (OECD) og et af verdens mest rige lande.

Og så lige til sidst at enhedslistens politik skulle være afprøvet i andre lande kommer som en overraskelse for mig! Måske skulle vi lige have nogle navne så vi kan tjekke rigtigheden af din påstand..

Ja, det er en gammel floskel, enhedslisten vil en helt ny form for neosocialisme som ikke lige er prøvet før. Tænk at der er nogen som hopper på så tåbelig en påstand... Men prøv at søg på Dragsted's gamle udtalelser om hvordan Venezuela for få år siden havde taget den helt rigtige retning politisk...

Kim Houmøller og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Ha, ha, ha - Bill. Fint med en ufravigelig politik med 6% magt bagved. Principfastheden er betydningsløs.
Samarbejde og vilje til kompromis er indflydelse - hvis jeg må komme med et godt råd.

Leo Nygaard, er der ikke noget med at du bekender dig til principper formuleret af Henry George og støtter Retsstatspartiet? Hvor højt må jeg grine, Leo?

I øvrigt var det lige de mandater regeringen SR havde flertal med? Enhedslisten havde åbenbart besluttet sig for ikke at vælte en "arbejderregering" (en remisens fra tidligere tider) på særspørgsmål, men den form for samarbejde har man vist ikke tænkt sig at fortsætte med i fremtiden.

Ja Thomas Andersen det er jo nemt at føre en diskussion hvis man ikke ønsker at svare på de rejste spørgsmål men blot fremfører nye påstande.

Lennart Kampmann

"Enhedslistens revolverpolitik" - joda, med en tom vandpistol, der ikke er sigtet ordentligt.
Før enhedslisten kan tages alvorligt må den lære (husk det er en analogi - ikke en opfordring til vold) at lade vandpistolen, lære at sigte, lære at sigte på de rette, lære at ramme og lære hvornår man skyder.
Vi har ikke brug for cafe-latte-kommunisme.

Med venlig hilsen
Lennart