Læsetid: 4 min.

Erhvervsskoleelever: Lad skolepraktikanter løse reelle arbejdsopgaver

Erhvervskoleelever i skolepraktik skal varetage reelle arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet, foreslår Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation. Det vil højne kvaliteten af praktikken for det stigende antal elever, som ikke kan finde en praktikplads
Stadig flere elever på landets erhvervsskoler må tage til takke med skolepraktik, fordi der ikke er praktikpladser nok hos virksomhederne. Her Mahmoud Senounou på TEC Hvidovre. 
 Arkiv

Tor Birk Trads

13. august 2016

Midt i de igangværende trepartsforhandlinger kommer Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation med et bud på, hvordan man kan forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelsernes skolepraktik: Lad eleverne i skolepraktik byde ind på reelle småopgaver på virkelighedens arbejdsmarked, lyder forslaget fra eleverne. Det vil give skolepraktik et større fagligt udbytte. Nye tal fra undervisningsministeriet viser, at over 7.000 elever må tage til takke med skolepraktik, fordi virksomhederne ikke tilbyder tilstrækkeligt mange praktikpladser. Især er det gået ud over elektrikere og servicebranchen.

»På skolerne lærer eleverne ikke at arbejde ordentligt. Hvis skolepraktikken kan byde ind på flere opgaver uden for skolerne, vil eleverne lære at lave rigtigt håndværk i et tempo, som matcher virksomhederne,« siger Morten Egede, der er formand for Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation.

Antallet af elever uden virksomhedspraktik er det højeste i seks år, og eleverne frygter, at det rekordhøje antal skolepraktikanter ikke er attraktive på arbejdsmarkedet efter uddannelse.

»Hvis for eksempel foreninger i uddannelsernes lokalområde har mindre opgaver, skal det i højere grad være tilladt at lade skolepraktikanter udføre dem. Foreningen får i så fald en billigere pris på arbejdet, og eleverne lærer meget mere,« siger Morten Egede.

Elevernes forslag modtages med skepsis af Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier. Ifølge ham er skolepraktikanter, der bevæger sig ind på arbejdsmarkedet og udbyder reelt håndværksarbejde en god, men komplet urealistisk tanke.

»Jeg kan sagtens forstå elevernes idé, men i mit hoved svarer det til, at man beder om 28 grader i hele juli. En smuk, men total urealistisk tanke,« siger Peter Amstrup

Som systemet er nu, er det de lokale uddannelsesudvalg, som består af et lokalområdes arbejdsgivere, arbejdstagere og erhvervsuddannelser, der aftaler, hvilke arbejdsopgaver erhvervsuddannelserne kan tage, uden at det forvrider konkurrencen og presser de lokale virksomheder unødigt. Og det er her, erhvervsuddannelsernes skolepraktikanter skal have tilladelse til at bevæge sig ind på de lokale virksomheders marked.

Peter Amstrup forventer, at hverken arbejdsgiverne eller arbejdstagernes fagforeninger i de lokale uddannelsesudvalg vil acceptere, at skolepraktikanter kan komme ind fra siden og tage opgaver fra virksomhederne. I så fald skal der tegnes en fast, landsdækkende grænse for, hvor langt ind på arbejdsmarkedet erhvervsuddannelsernes skolepraktikanter kan gå.

»Generelt er det meget svært at få sådanne forslag igennem i de lokale udvalg. I stedet skulle man på ministerieplan få lavet en national afklaring over, hvor mange af virksomhedernes opgaver en uddannelse kan tage uden at forvride konkurrencen,« siger Peter Amstrup.

Socialdemokraterne støtter op

Som hovedregel er undervisningen på praktikcentrene alt for langt fra virkelighedens arbejdsopgaver. og hvis det skal forbedres, er elevernes forslag en god metode. Det mener Socialdemokraternes erhvervsuddannelses- og indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, der selv har en baggrund som instruktør på en erhvervsuddannelse.

»Det er en rigtig god idé, for eleverne lærer langt mere af at lave de virkelige opgaver end af størstedelen af de opgaver, de laver på skolerne nu. Hvis der sidder kloge folk i de lokale uddannelsesudvalg, accepterer arbejdsgiverne det her, fordi det ender med bedre færdiguddannede, som de kan få gavn af.«

Der er ingen grund til at frygte, at skolepraktikanterne vil forvride konkurrencen på arbejdsmarkedet. Dertil er eleverne simpelthen for langsomme i forhold til de etablerede virksomheder, siger Mattias Tesfaye.

Også fagforeningen 3F ser en vis fornuft i at lade eleverne komme ud på arbejdsmarkedet.

»Jeg mener sagtens, at skolepraktikeleverne kan udføre opgaver som er meget mere virkelighedsnære. Hvis vi skal have en høj kvalitet af vores skolepraktik, og det skal vi, så skal de også have lov til at lave noget, som giver mening læringsmæssigt. Det vil helt sikkert være med til at sikre kvaliteten, at det man laver også er noget, som der er en kunde til,« skriver forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, i en mail til Information.

Erfaringer fra Lolland

På Lolland–Falster arbejder erhvervsuddannelsernes praktikcentre allerede med opgaver fra virkelighedens arbejdsmarked. For eksempel har tømrerlærlingene produceret bænke til en nye vandrerute på møn, Camønoen.

»Vores lokale arbejdsgivere ved udmærket godt, at hvis de skal have fremtidig arbejdskraft, så skal skolepraktikkens opgaver i praktikcentrene være praksisnære. Derfor plejer det at være sådan, at vi altid finder en løsning med arbejdsgiverne om at lade praktikcentrene tage meningsfuldt arbejde,« siger den administrerende direktør for Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland–Falster, Michael Bang.

I det lokale uddannelsesudvalg overvejes det inden hver aftale, om skolepraktikanternes arbejde vil forvride markedet.

Arbejdsgiverne, brancheforening for 2.200 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder, mener ikke, at elevernes forslag er gennemtænkt.

»Det virker ikke til, at forslaget er tænkt helt igennem. Hvis eleverne i skolepraktik skal ud på arbejdsmarkedet, skal de vel have en instruktør med, og det vil jo være dyrt og svært at få til at hænge sammen,« siger Hanne Nylev, formanden for uddannelsesudvalget i Arbejdsgiverne.

Socialdemokraten Mattias Tesfaye fremhæver sin egen fortid som instruktør på en af de få erhvervsuddannelser, som netop arbejder ud fra elevorganisationens forslag:

»Da jeg arbejdede som instruktør fungerede det sådan, at vi havde hold på tre lærlinge ude og arbejde på forskellige opgaver, mens jeg som instruktør kørte rundt mellem de forskellige arbejdspladser.«

Han forklarer, at det kunne tage lærlingene to måneder at lave et badeværelse, som færdiguddannede kunne klare på to uger, og derfor er der ingen risiko for, at metoden vil medvirke til social dumping eller konkurrenceforvridning.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening eller Dansk Erhverv ønsker at kommentere det konkrete forslag på grund af de igangværende trepartsforhandlinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Anne Eriksen
ingemaje lange og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Afskaf praktikken i virksomhederne, når det nu er så umuligt at finde pladser. Andre steder foregår det på skoler, som også giver mulighed for langt mere redskabs- og materialekendskab, end den enkelte mester kan tilbyde.

Der er himmelvid til forskel på udbyttet på virksomhedspraktik og skolepraktik. Alt hvad der kan være med til at løfte skolepraktikken vil være kærkommen.

Ja, erhvervsuddannelserne er forsømte, på trods af af mange forløb på 4 år samt omfattende indhold.
Teori er og bliver teori, praksis noget andet - det gælder forøvrigt mange uddannelser, også uni, hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved mange politikeres manglende erfaring med "det rigtige liv"!

Steffen Gliese

Anne Eriksen, uni er i høj grad teori, fordi uni går ud på at udvikle teori, hvis noget er mesterlære, er det uni.
At blive god til mange ting kræver rutine. Ude i virkeligheden er der sjældent lejlighed til at udvikle denne rutine, fordi hver opgave er kortvarig og derfor tjener til at give en bred forståelse af arbejdets mangfoldighed, men ikke den grundighed, man bør tilstræbe.

Steffen Gliese, de fleste uddannelser er teori, forstået på den måde, at den menneskelige faktor efter endt uddannelse og udøvelsen er vidt forskellig fra forventningerne (teorien).
Mange drømmer altså om, at det de har lært og øvet i opgaver og lign. vil ligne praksis - og det er sjældent tilfældet.
Men vi kan godt kalde det rutine på den måde, at det tager et par år at omstille sig.

I forhold til erhvervsuddannelserne er det altså en fordel at se "dagligdagen" i forhold til at blive i skolepraktik uden denne.
Det ville være gavnligt, om alle blev accepteret for deres "evner" og ikke omtalt som "tabere" i medierne og politisk som "følger af den sociale arv" som nu, hvor alle skal være "bedre".
Denne gode hensigt er i sig selv en nedvurdering, men det tænker man ikke?

Og set i bakspejlet er der altså ikke den store forskel :)